Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Så var det slut......
#1
I fredags fik jeg og min kærste, aflivet vores trofaste ven, gemnen 8 år.[V]
Det er satneme hårdt, og ubamhjertligt.
Hunden var en Jack Russel Terrier, han med stort H.
Han var sku altid sin egen, med meninger osv. Men jagten viste han virkelig hvad gik ud på..
Det bliver en tom og trist sæson, som kommer nu..
Min bedste og mest elskede jagt ven, hed Max[Sad]
Mvh. Ronni

Heller en fin lille mad gris, end en stor pissert, Keiler
http://www.riffeljagt.com/ajbutton.gif
Heller 2 i dunken, end dunken i 2'eren
 



Svar
#2
Jeg føler med dig - specielt fordi du har/havde J.R.

Jeg har selv 2 stk på 12 og 13 år. Ham på 13 har gigt og er blevet døv og jeg frygter den dag hvor jeg må sige farvel til ham.

Tæven på 12 er i fuldt vigør endnu.

Jeg ved ikke om det er løsningen for dig, men når den tid kommer, så vil jeg hurtigst muligt ud og finde en ny hund. Dels er der mange dejlige timer i en hvalp og så glemmer man hurtigere savnet af den gamle.
Jeg har haft andre hunde før, men jag er sikker på at resten af mine hunde bliver terriere. Der er nu noget særligt over deres personlighed. Jeg kan genkende din beskrivelse af din hund - det lyder ligesom om det er min.

Du må huske mindet om din hund i dit hjerte og så må du videre i livet med en ny hund. Held og lykke og jeg håber du snart bliver glad igen.[Smile]



--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...
[Image: wardwarf-1.jpg]
Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#3
Mange tusind tak M@X.
Vi har heldigvis stadig, en lille dejlig hund, som hedder Gismo.
Han er en papilion...[Big Grin]
Lille, mærkelig, og meget kær hund.[Big Grin] Men jagt hund, bliver han jo nok aldrig..[Big Grin]
Vi har snakket om en ny jagt hund, men jeg er bare ikke klar endnu.....[V]
Tror også at der er noget som hedder " En gang Terrier, altid Terrier"

Heller en fin lille mad gris, end en stor pissert, Keiler
http://www.riffeljagt.com/ajbutton.gif
Heller 2 i dunken, end dunken i 2'eren
 



Svar
#4
aaaargh..vi sad den anden aften og talte om vores Nova Scotia og al den fornøjelse vi har af "Little Miss Personality" og om, når DEN DAG kommer......vi måtte hurtig skifte emne..[V]
Som Max er inde på...hurtig et nyt lille familie medlem til at udfylde tomrummet og savnet..

Ydmygst..DIB

"Uanset hvad jeg foretager mig..ville jeg hellere sidde i min Anas Acuta eller være afsted med min riffel"

"Uanset hvad jeg foretager mig..ville jeg hellere sidde i min Anas Acuta eller være afsted med min riffel"
Svar
#5
En ny hvalp hurtigt fremme er hurtig hjælp [Smile]
For 5 år siden var vi en herlig eftermiddag i naturen med vores 3 årige Labradortæve. Hun tvang mig til apporteringsøvelser, og jeg fandt en egnet stump pind i den rigtige sværelse. Hun havde hentet den utallige gange, og jeg havde stoppet træningen. Det lykkedes hende dog at presse endnu en gang , og jeg sendte pinden skråt bagud og ind over kuperet terræn. Hun vendte og satte af i retning mod nedfaldsstedet. På vejen valgte hun at forcere i høj fart ind over en lavning. Her valgte hun at springe over det dybeste sted og fejlede sin landing, så hun mistede forbenene op under kroppen. Hun landede på halsen og gav et ildevarslende skrig fra sig. Vi kunne begge se, at hun var lammet, og hun gav lyde fra sig, vi aldrig havde hørt før.Pupillerne var vidt åbne og pulsen var ekstremt hurtig og svag. 5 minutter senere stoppede den sidste puls, og vi sad begge og skreg op i den blå himmel. Der var 2-3 km. tilbage til bilen, og jeg efterlod den hulkende frue med hende i armene for at løbe tilbage for at hente bilen.
Det er den værste oplevelse, vi har haft sammen. 2 dage efter lå jeg på stuegulvet med en gul labberhvalp i armene. Hun hjalp os igennem en mørk tid. Jeg var i lang tid efter plaget af, at have været den, der kastede pinden.
Mvh Walnut
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)