Sker der noget?

[SAKONEZER]

Javist sker der noget
20-10 havde jeg en aftale hos et jagtvæsen for at forsøge mig lidt med dåhjortejagt.
Mødte kl 16.00 og 5 min senere var vi på jagt. Kørte ud til gammel bøgeskov og så ellers til fods ind i tæt mørk granskov. Ned på knæ og så kravle 200 m frem til brunstplads og her var der liv. Skytten var fænomenal til at spotte dyrene og der sad en god hjort ved et kastanietræ men så uheldigt at vi ikke kunne se den ene stang. Den anden Oh la la.
Der kom og gik andre hjorte men ingen fandt nåde for skyttens vurdering. I 25 min sad hjorten uden at bevæge sig og det blev lukketid. Pludselig svøbte vinden og hjorten kom på benene og stak af. Selvfølgelig viste det sig at den anden stang var perfekt så ham skulle vi da prøve igen imorgen
Vi var ude kl 7 men da det var mørkt blev vi uden for skoven til vi kunne se om der var dyr foran os. En hjort gryntede vedholdende inde i skoven og skytten sagde at ham ville vi da lige se inden vi kravlede til brunstpladsen.
Vi sneg os ind til en bøgehøj og forsigtig op og kikke og pludselig kom hjorten frem men han var ikke skudbar.
Tilbage igen og så på navlefræs ind til brunstpladsen hvor mange dyr var forsamlet.
Vi lå inde i mørket i granskoven 3 gode hjorte var i gang med deres spil.
Pludselig gryntede det bag os, det var hjorten vi lige havde forladt der kom bagefter os ind mod pladsen men inden han nåede så langt kom "kastaniehjorten" fygende ud fra brunstpladsen og de 2 bragede sammen ikke 20 m fra os. Hold da kæ.. vi lå bogstavelig talt lige midt i slagsmålet, hjortene var snart til venstre snart til højre og bag os men uden jeg kunne komme til at skyde. Det var sgu sindsoprivende spændende.
Efter en halv times tid forsvandt den unge hjort og gammelfar vendte tilbage til de lækre dåer, men enten var han dækket af træer , hundyr eller vendte forkert og han trak hele tiden ned mod nogle siv og da han forsvandt ind i dem sagde skytten at nu ser vi ikke mere til ham i dag, nu er der dømt hvil.
Ude i askemosen havde en sort hjort givet opvisning hele morgenen og skytten sagde at trofæmæssig var han på højde med slagsbroderen så vi vende vor opmærksomhed mod den. Hold da op hvor han for` rundt for at imponere dåerne og banke de små spids og stanghjorte der hele tiden bevægede sig på pladsen.
Jeg gjorde mig klar med riflen men han var meget urolig og jeg lå nok 20 min og sigtede flere gange på ham men turde ikke trykke af. Pludselig kom han ud mellen 2 træer og præsenterede bredsiden og jeg fulgte forbenet op til midtskibs og klemte skuddet af. Han sprang op og frem og fulgte dåerne 15 m så begyndte hovedet at synke og så faldt han. Skytten sagde at kuglen sad ok og hjorten nok skulle blive der.
Efter 10 min med alvorlig "bukkefeber" fik jeg mig stablet på benene og vi gik frem til hjorten.

Han er da meget flot ikke? Skytten gratulerede og trykkede på næven og så blev der taget masser af billeder. I får lidt af dem her.


Og så lige et med den ret stolte jæger med sin drømmehjort.



Jeg kan ikke få dem store nok