Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Skøn weekend
#1
Selskabsjagt både lørdag og søndag [^] Fredag måtte jeg springe over pga tandlæge, ØV [V]

Lørdag:
Stod op kl 7 til en overskyet og regnvåd morgen, som ikke så ud til at blive meget bedre, inden vi skulle mødes til morgenparole hos kammeraten kl 9. Så det var bare om at få fodret katte, hunde og få luftet af, inden vi selv indtog lidt morgenmad inden vi skulle afsted. På sådan en regnvejrsdag sender man nogle venlige tanker til opfinderen af Goretex membranen [Wink].
Da klokken var lidt i 9, var vi samlet alle 19 og 6 jagtivrige hunde, så vi over en kop kaffe plus 1 skarp, kunne blive sat ind i dagens program. Hele Lærkegård skulle tages, og derefter kunne vi køre hjem med hundene, skifte tøj og så vende retur til værten, hvor hans søde hustru havde stået i køkkenet hele dagen, og ville traktere med en lækker jagtfrokost bagefter [:p]
5 såter blev drevet i god ro og orden, og i højt humør trods den til stadighed silende regn. Godt garneret med vores sædvanlige indbyrdes drillerier mellem såterne [:o)] Sådan som det nu engang er, når gamle jagtkammerater er sammen for gud ved hvilken gang [Wink][Big Grin]
Dagens samlede ubytte blev 3 snepper, 2 dyr, 4 harer, 8 kokke og en enkelt høne. Jeg selv var banemand for den ene kok.
Så det havde været en god dag, i godt selskab, og med noget god mad bagefter, da jeg klokken 23.30 (vintertid) kunne tørne ind, for at få sovet lidt, inden den igen stod på jagt søndag [Smile]

Søndag:
Op kl 6.30, i bad og i jagttøjet. Mens jeg fes rundt og fik fodret katte og lavet kaffe, gav min dejlige mand lige mit gevær en overhaling med noget olie efter gårdsdagens våde omgang. Kl. 7.45 var det ud i bilen med geværet, et hurtigt kys til gemalen i forbifarten, og så ellers ind til Nexø efter min veninde, inden vi satte kursen mod Lensgård i Østerlars. På vejen fik jeg købt en madpakke hos min søde sommerchef i Delikatessen, så jeg ikke skulle tage sulten hjem efter jagten.
Vejret var overskyet, men overvejende tørt og med en frisk vind. Ikke noget vores gode jagttøj ikke kunne klare [^] Vi havde begge to været med på jagt på Lensgård sidste år, så vi glædede os begge til et gensyn med de faste i konsortiet, og til at se hvem der evt var med som nye denne gang, og om der var kendte ansigter imellem. Og det viste der sig at være, bla nogle af de rare gutter vi skyder en masse flugtskydning sammen med hen over sommeren, så der blev udvekslet krammere og snakken gik livligt, mens de forskellige ankom inden klokken 9. Klokken 9 var alle 36 jægere samlet og dagens program blev nøje gennemgået. Da det er et stort revir i noget af Bornholms mest bakkede terræn, blev sikkerhedsforeskrifterne særligt pointerede, så ingen var i tvivl om noget før jagten kunne begynde. Nogen af jer vil kunne huske, at det var på Lensgård jeg havde oplevet noget af det mest velorganiserede og etiske jagt, selv om det også var her jeg fik en grim oplevelse med et dyr sidste år, som dog endte godt. Så jeg glædede mig til en god dag, med gode venner, masser af vildt og en masse motion for bentøjet i det fysisk krævende revir.
Dagens jagtleder delte os op i 3 hold: De 6 hundeførere for sig, og skytterne i et ungdomshold og et pensionisthold. Forstået på den måde at alle der havde problemer med at gå for meget, uanset alder, skulle køres rundt til de enkelte såter, og resten skulle gå rundt mellem såterne. Jeg røg på ungdomsholdet [8D] Til stor jubel for dem der kender min faktiske alder, men de unge varylere skal stå tidligere op hvis de skal løbe mig træt, og det ved de godt [Wink][Big Grin][Big Grin] Så det var jeg slet ikke ked af, for nu fik jeg poster på nogle helt andre steder i forhold til sidste år, så det var da en god ting. I løbet af de 6 store såter der blev drevet, fik jeg set en masse råvildt, men langt uden for skudhold, et par snepper og en enkelt hare. Den ene sneppe kom strygende lige forbi min næse, så inden den igen var væk, nåede jeg kun at registrere hvad det var [:0] Den anden kom strygende ned ad bakke, ud fra et budskads, og havde nær strøget kasketten af min sidepost, som opdagede den for sent til at kunne nå et skud til den, og jeg havde slet ingen chance for det, men synet fik vi os et godt grin over bagefter [Big Grin] Han er en af dem jeg har kendt i mange år, siddet i regionsbestyrelse med og har skudt mange tusind skud sammen med på riffelbanen, så vi nyder altid når vi er på jagt sammen. Han var forøvrigt dagens jagtleder i konsortiet.
Jeg fik ikke selv løsnet nogle skud, men havde haft en dejlig dag i noget af Bornholms skønneste natur.
Ialt blev det til: 1 sneppe, 1 gaffelbuk, 3 råer, 4 lam, 3 harer og 2 kokke.
Efter at der var blevet holdt auktion over dagens nedlagte vildt, var det tid til de medbragte madpakker, der blev indtaget i den hyggelige kælderstue konsortiet råder over. Her skulle vi enkeltvis afgive meldinger om hvad vi havde oplevet/bedrevet i løbet af dagen, hvorefter vi blev tildelt symbolske bøder, hvor beløbet går i foderkassen. Dem der ikke havde løsnet nogle skud, fik en femmer i bøde for herlighedsværdien for den flotte natur, hvilket blev modtaget med tak, og dem der havde fået kram af mig om morgenen fik ligeledes en femmer i bøde for herlighedsværdien i det [:o)] Behøver jeg at sige at det gav et godt tilskud til foderkassen? [:I][Big Grin]
Jeg fik en femmer i bøde fordi nogle få brokkede sig over IKKE at have fået kram [8D] Det vakte jubel [Big Grin][Big Grin]
Så det var et par glade piger der kunne sætte kursen hjemover, efter en god jagtdag. Og som et ekstra prik over I`et, var vi blevet inviteret med på jagt hos en af konsortie-medlemmerne d 8/11 [^] Så det bliver spændende, for det er et sted ingen af os har været før.

Imens jeg har siddet og skrevet om weekendens jagter, er der kommet nok en invitation til jagt på sms. Så på fredag og på søndag går det løs igen [Wink][:p] I næste uge skal jeg afsted d 5, 7 og 8 [Smile]

Det er skønt at være jæger [^][Big Grin]

Mvh Annelise/Farmor

[Image: sulejma.jpg][Image: ajbutton.gif]

Jagt! Ikke bare en hobby, men en livsstil.

Jagt! Ikke bare en hobby, men en livsstil.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)