Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
6 meter sprøjtefri zone
#1
Læste netop dette i Politiken:

http://politiken.dk/erhverv/article886827.ece

Lyder spændende [Smile]

Hilsen
Kenneth

-------------------------------------------
CTRL-Z virker desværre ikke i det virkelige liv
-----------------------------------------------------------
Jeg vil bekæmpe din mening, men dø for din ret til at have den
Svar
#2
Nemlig Kenneth - Bare vi ikke får samme problemer som med brakjorden, det kunne jeg faktisk godt frygte.

Mvh. Fair
Mvh.
Fair
Svar
#3
Citat:quote:

Originally posted by FAIR

Nemlig Kenneth - Bare vi ikke får samme problemer som med brakjorden, det kunne jeg faktisk godt frygte.



Hvilke problemer?

[Image: ajbutton.gif]
Svar
#4
En brakmark der står til i et x-antal år som landmanden skal opdyrke igen får et ordentligt pust kemikalier før den bliver pløjet om, og efterfølgende er ukrudtpresset væsentligt højere end marker med fks. alm. kornafgrøde som forfrugt. Jagtmessigt kan jeg godt forstå Kenneth i de sprøjtefri zoner, men miliømessigt tror jeg vi kan få et problem, da skadedyr og visse ukrudts arter, samt svamp er vandrende fra hegne og ind i marken.
Min frygt ligger i at det KAN være at vi kommer til at øge vores forbrug i den øvrige del af marken ved at skabe denne zone.
Milliømessigt skulle vi aldrig have lavet brakken, men sat Kvælstof kvoten 10%ned (ikke kun i DK men hele EU)
Derfor ville jeg mene at det ville være langt klogere at lave nogle bedere hegn, som der var i vores Farfar`s tid og der var markerne mindere med mere varrieret afgrøde.
Som i kan forstå tror jeg ikke dette er en god løsning milliømessigt, men skal dog sige at for vildtet, er det sikker fint.

Mvh. Fair
Mvh.
Fair
Svar
#5
Det lyder da ellers som en god nyhed for agerhoens.
Mvh.

Yeti
Svar
#6
Lever Agerhøns kun af lus?

I de marker der skulle være vårsæd ved os er der blevet sået gulsennep - det giver virkelig noget fugleliv, vi har ikke haft lus i dette høstår men for første gang i mit liv (30 år og hvad jeg kan huske) har vi haft en flok Agerhøns (10 stk.)
Jeg tror bare at det var de mere varierede marker for 30 år siden, der gjorde at der var bedere betingelser for vildtet end lige lus og ukrudt. på vores eng og det brak vi har haft, har vi ikke haft noget videre vildt, ikke i forholdt til i markerne med sennep!

Mvh. Fair
Mvh.
Fair
Svar
#7
Mindre marker, flere græsskel mellem markerne. Vårsåede afgrøder. Stub om efteråret, mindre kemi. Ting som favoriserer agerhøns.
Svar
#8
Vi får ikke mere natur af at skære kvælstof kvoten ned. Ej heller ved at lave bredere læhegn. Vildtet nyder aller bedst af ran zoner og dem får vi allerede i dag med læhegn. Med sprøjtefri zoner skaber vi et nyt leve sted for hurtigt indvandre ukrudts arter. Disse er gode til fx. agerhøns.

I øvrigt står der sprøjte og grødnings fri zoner og IKKE dyrknings fri zoner. Dvs det må forståes sådan de skal dyrkes "økologisk" og ikke dyrknings frit.

I øvrigt er læhegn og agerhøns ikke den bedste løsning. Rovfuglene bruger høje træer til at holde udkik efter frokost og frokost kan godt være agerhøns. Agerhøns høre hjemme i det åbne landskab, med stor variation.

Mvh
Christensen

Livet rummer mange forunderlige spørgsmål...
Hvorfor er det fx. fysisk umuligt at købe et våbenskab der er stort nok?
Mvh
Christensen
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)