19-01-2010, 10:21 PM
Det blev en kold hjemkomst fra Egypten.
På vej hjem fra lufthavnen i torsdag aften, efter 14 dage i 27-28°C med korte bukser, ringede telefonen.
Det var Kim der spurgte om jeg ville med på jagt fredag morgen.
Mærkeligt spørgsmål, for jeg skulle først til Sverige om eftermiddagen, så jeg var klar.[
]
Fredag morgen var jeg hos Kim en ½ time før solopgang.
Marken var ca. 50 % dækket med sne, så jeg valgte ikke at tage snecamouflage på.
I stedet listede jeg mod mosen, langs med det ene gærde. Mod dette ville jeg ikke ses så tydeligt.
Fremme ved den første bakke, så jeg et stykke råvildt, ovre på den næste top, 150 meter væk. Der var 2 minutter til skydetid og intet kuglefang.
Råen dom det var, sikrede over mod mig, men så mig ikke. Den drejede væk fra mig og forsvandt på den anden side. Så dukkede der endnu et hundyr frem og fulgte efter den første. det skete så yderligere to gange.
Kim havde sagt at bestaden skulle holdes ung, så jeg skulle skyde rå eller rålam. Så i denne flok var der alle muligheder for at lykkes.
Da dyrene var bag bakken listede jeg mig frem. Var de der mon stadig? Lige bag toppen af bakken sneg jeg mig lavt frem og lagde riflen i skydestokken. Når jeg så rejste mig op kunne jeg se ned langs gærdet.
Inden jeg nåede at rejse mig helt, lød der et vældigt rabalder. En flok agerhøns startede og fløj ned over dyrene, der sprang afsted i fuld karrierre.
Lige neden for bakken stoppede de og sikrede 125 meter ude. Jeg var klar og en stor rå stod med siden til. Korset fandt midten af dyret, lige bag forbenet og en 50 grains Rhino slog råen omkuld i skuddet.
22-250'eren havde endnu engang vist sig fra sin bedste side, præcis og meget effektiv. De resterende dyr fór afsted, uden at levne flere muligheder.
Langsomt listede jeg ned og kiggede på dyret. Hun var truffet hvor jeg sigtede, den skydestok jeg bruger er næsten som en lang bipod.
2 dyr kom til syne ovre på den anden side af jernbanen, men de var dækket af buskene. Yderligere 3 dyr dukkede op derovre, men jeg blev hvor jeg var, for der var læ for vinden.
De første to dyr kom ind på min side, gennem buskadset ved banen og kom nærmere. Jeg så dem på 300 meters afstand, men de kom nærmere. Det så ud som om de ville passere et stykke med kuglefang, ca. 200 meter ude. Jeg lagde mig ned, slog bipod'en ud og ventede. Men der dukkede ikke noget op.
Efter et stykke tid måtte jeg op og se efter, men dyrene var forsvundet fra marken ...
Kunne se det var på den anden side af banen det foregik, så jeg gik over til den anden side af marken. Buskadset lang banen var højt og tæt, så jeg kunne ikke se på begge sider, undtagen hvis ...
Der stod et egetræ som udgrener tæt på jorden, ikke langt fra banen. Måske det var en mulighed. Så op i træet med mig, hvor der var fint at stå og en rigtig god udsigt.
Kort efter så jeg 5 dyr bag banen, 300 meter væk, som ikke kunne ses fra der hvor jeg sad før. Kim ville trykke lidt senere, så jeg fortalte ham i mobilen, hvor dyrene stod.
Men pludselig kom nok et dyr til syne og lidt efter begyndte de tre af dem at komme nærmere.
Det var en rå med to lam, et af hver slags. Fortsatte de kursen, ville de måske komme ned hvor der var kuglefang. Råen passerede et gærde og satte kursen mod rapsen, lige neden for en lille lund. Lammene fulgte efter.
Hvis jeg kunne komme lidt højere op, kunne jeg måske smyge kuglen ud af træet og over buskadset, for nu var de inde på 150 meter.
Forsigtigt møffede jeg mig opad, skruede kikkerten op på 16 x og checkede skudfeltet. Rålammet stod bag råen, bukkelammet stod fint, men det tegnede godt. Råen trak over mod det andet lam og rålammet stod frit. Nu var det blot vinklen der ikke var i orden.
Lidt efter lidt drejede det sig rundt og da det strakte højre forben frem, slap jeg skuddet. Denne gang en 60 grains Sierra hollwpoint, som før har vist sig god til råvildt.
I skuddet sprang rålammet til venstre som om ingenting var sket, de to andre løb mod højre.
Efter 30-35 meter stoppede det og så sig forvirret omkring. -"Hvad skete der egentlig lige der" var min tanke, for lammet så fuldstændig uskadt ud. jeg havde repeteret i skuddet, men der var ikke frit skud dér hvor lammet stod.
Hvor mange sekunder der gik ved jeg ikke, nok ikke mange, men pludselig blev lammet stivbenet og væltede som en statue der bliver revet omkuld.
Det sparkede vildt i sneen, men lå helt fladt, så jeg vidste at den var god nok. Kuglen havde taget lungen og dyret havde stået en smule på sned, så den havde kun ramt de bløde dele. Udgangshullet var som en 2-krone, helt perfekt uden store kødskader.
Ringede derefter til Kim og fortalte at dyrene var væk igen, hvorfor han ville trykke mosen af i stedet.
Han dukkede op på den anden side af banen og gik langs med den, hen forbi lammet.
Længere nede bag mig, fik han kontakt med de to dyr der tidligere havde været inde på marken. De løb igen ind på marken, men der var ikke mulighed for at skyde. De var af og til fri, men et frit skud på 140 meter uden støtte, stående dårligt i et træ, det er ikke noget jeg forsøger.
Dyrene løb i en bue rundt om træet og måske kunne jeg udnytte et større areal, hvis de passerede der. Jeg drejede mig og tog fat i en tynd gren ven den vensre hånd. Jo, dn kunne bruges til støtte over et stort område.
Råen kom først og skulle til at sætte over det lille vandløb, der er langs banen. Lammet var 10 meter bag og da jeg piftede stoppede det op. Afstanden var ca. 70 meter og en hurtig Rhino blev sluppet. Korset stod lidt lavere end jeg havde tænkt mig, da skuddet gik, men absolut hvor det var ok. Har blot skudt så mange tusinde skud på bukkeskiven, at det er helt automatisk er den tænkte tier der søges ramt.
Lammet sprang efter råen og der lød en høj lyd fra is der knækkede.
Jeg afladede riflen og kravlede ned fra træet. Sammen gik Kim og jeg hen for at se efter skudtegn. -"Jeg hørte godt et pift og så hakkede spætten" sagde Kim ... Hvor har du ramt?
Lidt lavt, svarede jeg, men var sikker på at det var nemt at finde i sneen.
Men henne ved skudstedet var der overhovedet ingen schweiss.
[?][?][?]
Jeg fattede det ikke, en 22-250 skal da give skudtegn med en så hård kugle som en Rhino ...
Frem og tilbage langs buskadset, men der var intet at se. Men pludselig lød det fra Kim "Det ligger her".
Og ganske rigtigt, efter ca. 8 meters flugt havde lammet lagt sig med en hjertekugle, lige efter det havde passeret vandløbet.
Der var gennemskud, men ikke så meget som et hår eller en dråbe schweiss på skudstedet, meget meget mystisk.
Kim hentede råen og bilen, jeg hentede og brækkede de to andre dyr.
Efter endnu et lille tryk, hvor to dyr smuttede ud uden skudchance, var det tid til at forlægge dyrene.
Bagefter var det frokost, øj hvor smagte maden godt efter sådan en morgen.
Og hvor er det bare skønt at kende sådan en ven der vil dele sine herligheder på den måde, jeg føler mig priviligeret ...
Efter en god koptår kaffe, kørte jeg afsted mod Sverige, på vej mod nye eventyr ...
K&B Clax [
]
![[Image: hunt-an3.gif]](http://i17.photobucket.com/albums/b66/Claxel/hunt-an3.gif)
Selv den ringeste dag på jagt, er bedre end den bedste dag på jobbet ... [
]
Det skud der ikke er skudt, har ingen fortrudt ...
På vej hjem fra lufthavnen i torsdag aften, efter 14 dage i 27-28°C med korte bukser, ringede telefonen.
Det var Kim der spurgte om jeg ville med på jagt fredag morgen.
Mærkeligt spørgsmål, for jeg skulle først til Sverige om eftermiddagen, så jeg var klar.[
]Fredag morgen var jeg hos Kim en ½ time før solopgang.
Marken var ca. 50 % dækket med sne, så jeg valgte ikke at tage snecamouflage på.
I stedet listede jeg mod mosen, langs med det ene gærde. Mod dette ville jeg ikke ses så tydeligt.
Fremme ved den første bakke, så jeg et stykke råvildt, ovre på den næste top, 150 meter væk. Der var 2 minutter til skydetid og intet kuglefang.
Råen dom det var, sikrede over mod mig, men så mig ikke. Den drejede væk fra mig og forsvandt på den anden side. Så dukkede der endnu et hundyr frem og fulgte efter den første. det skete så yderligere to gange.
Kim havde sagt at bestaden skulle holdes ung, så jeg skulle skyde rå eller rålam. Så i denne flok var der alle muligheder for at lykkes.
Da dyrene var bag bakken listede jeg mig frem. Var de der mon stadig? Lige bag toppen af bakken sneg jeg mig lavt frem og lagde riflen i skydestokken. Når jeg så rejste mig op kunne jeg se ned langs gærdet.
Inden jeg nåede at rejse mig helt, lød der et vældigt rabalder. En flok agerhøns startede og fløj ned over dyrene, der sprang afsted i fuld karrierre.
Lige neden for bakken stoppede de og sikrede 125 meter ude. Jeg var klar og en stor rå stod med siden til. Korset fandt midten af dyret, lige bag forbenet og en 50 grains Rhino slog råen omkuld i skuddet.
22-250'eren havde endnu engang vist sig fra sin bedste side, præcis og meget effektiv. De resterende dyr fór afsted, uden at levne flere muligheder.
Langsomt listede jeg ned og kiggede på dyret. Hun var truffet hvor jeg sigtede, den skydestok jeg bruger er næsten som en lang bipod.
2 dyr kom til syne ovre på den anden side af jernbanen, men de var dækket af buskene. Yderligere 3 dyr dukkede op derovre, men jeg blev hvor jeg var, for der var læ for vinden.
De første to dyr kom ind på min side, gennem buskadset ved banen og kom nærmere. Jeg så dem på 300 meters afstand, men de kom nærmere. Det så ud som om de ville passere et stykke med kuglefang, ca. 200 meter ude. Jeg lagde mig ned, slog bipod'en ud og ventede. Men der dukkede ikke noget op.
Efter et stykke tid måtte jeg op og se efter, men dyrene var forsvundet fra marken ...
Kunne se det var på den anden side af banen det foregik, så jeg gik over til den anden side af marken. Buskadset lang banen var højt og tæt, så jeg kunne ikke se på begge sider, undtagen hvis ...
Der stod et egetræ som udgrener tæt på jorden, ikke langt fra banen. Måske det var en mulighed. Så op i træet med mig, hvor der var fint at stå og en rigtig god udsigt.
Kort efter så jeg 5 dyr bag banen, 300 meter væk, som ikke kunne ses fra der hvor jeg sad før. Kim ville trykke lidt senere, så jeg fortalte ham i mobilen, hvor dyrene stod.
Men pludselig kom nok et dyr til syne og lidt efter begyndte de tre af dem at komme nærmere.
Det var en rå med to lam, et af hver slags. Fortsatte de kursen, ville de måske komme ned hvor der var kuglefang. Råen passerede et gærde og satte kursen mod rapsen, lige neden for en lille lund. Lammene fulgte efter.
Hvis jeg kunne komme lidt højere op, kunne jeg måske smyge kuglen ud af træet og over buskadset, for nu var de inde på 150 meter.
Forsigtigt møffede jeg mig opad, skruede kikkerten op på 16 x og checkede skudfeltet. Rålammet stod bag råen, bukkelammet stod fint, men det tegnede godt. Råen trak over mod det andet lam og rålammet stod frit. Nu var det blot vinklen der ikke var i orden.
Lidt efter lidt drejede det sig rundt og da det strakte højre forben frem, slap jeg skuddet. Denne gang en 60 grains Sierra hollwpoint, som før har vist sig god til råvildt.
I skuddet sprang rålammet til venstre som om ingenting var sket, de to andre løb mod højre.
Efter 30-35 meter stoppede det og så sig forvirret omkring. -"Hvad skete der egentlig lige der" var min tanke, for lammet så fuldstændig uskadt ud. jeg havde repeteret i skuddet, men der var ikke frit skud dér hvor lammet stod.
Hvor mange sekunder der gik ved jeg ikke, nok ikke mange, men pludselig blev lammet stivbenet og væltede som en statue der bliver revet omkuld.
Det sparkede vildt i sneen, men lå helt fladt, så jeg vidste at den var god nok. Kuglen havde taget lungen og dyret havde stået en smule på sned, så den havde kun ramt de bløde dele. Udgangshullet var som en 2-krone, helt perfekt uden store kødskader.
Ringede derefter til Kim og fortalte at dyrene var væk igen, hvorfor han ville trykke mosen af i stedet.
Han dukkede op på den anden side af banen og gik langs med den, hen forbi lammet.
Længere nede bag mig, fik han kontakt med de to dyr der tidligere havde været inde på marken. De løb igen ind på marken, men der var ikke mulighed for at skyde. De var af og til fri, men et frit skud på 140 meter uden støtte, stående dårligt i et træ, det er ikke noget jeg forsøger.
Dyrene løb i en bue rundt om træet og måske kunne jeg udnytte et større areal, hvis de passerede der. Jeg drejede mig og tog fat i en tynd gren ven den vensre hånd. Jo, dn kunne bruges til støtte over et stort område.
Råen kom først og skulle til at sætte over det lille vandløb, der er langs banen. Lammet var 10 meter bag og da jeg piftede stoppede det op. Afstanden var ca. 70 meter og en hurtig Rhino blev sluppet. Korset stod lidt lavere end jeg havde tænkt mig, da skuddet gik, men absolut hvor det var ok. Har blot skudt så mange tusinde skud på bukkeskiven, at det er helt automatisk er den tænkte tier der søges ramt.
Lammet sprang efter råen og der lød en høj lyd fra is der knækkede.
Jeg afladede riflen og kravlede ned fra træet. Sammen gik Kim og jeg hen for at se efter skudtegn. -"Jeg hørte godt et pift og så hakkede spætten" sagde Kim ... Hvor har du ramt?
Lidt lavt, svarede jeg, men var sikker på at det var nemt at finde i sneen.
Men henne ved skudstedet var der overhovedet ingen schweiss.
[?][?][?]
Jeg fattede det ikke, en 22-250 skal da give skudtegn med en så hård kugle som en Rhino ...
Frem og tilbage langs buskadset, men der var intet at se. Men pludselig lød det fra Kim "Det ligger her".
Og ganske rigtigt, efter ca. 8 meters flugt havde lammet lagt sig med en hjertekugle, lige efter det havde passeret vandløbet.
Der var gennemskud, men ikke så meget som et hår eller en dråbe schweiss på skudstedet, meget meget mystisk.
Kim hentede råen og bilen, jeg hentede og brækkede de to andre dyr.
Efter endnu et lille tryk, hvor to dyr smuttede ud uden skudchance, var det tid til at forlægge dyrene.
Bagefter var det frokost, øj hvor smagte maden godt efter sådan en morgen.
Og hvor er det bare skønt at kende sådan en ven der vil dele sine herligheder på den måde, jeg føler mig priviligeret ...
Efter en god koptår kaffe, kørte jeg afsted mod Sverige, på vej mod nye eventyr ...
K&B Clax [
]Selv den ringeste dag på jagt, er bedre end den bedste dag på jobbet ... [
]Det skud der ikke er skudt, har ingen fortrudt ...
K&B Claxel
