Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Er der stadig problem med Sauer?
#1
Hej.

Er der nogle der ved om der stadig er noget med problematikken vedr. rørstifter i bundstykket på Sauer202?

Jeg er vist faldet for "Sauer 202 outback", og vil da lige høre om der er noget jeg burde vide inden, jeg afslutter handlen?

Mvh. Prezz
Svar
#2
Jeg har en SAUER 202 - den er nu 7-8 år gammel.

Tilsyneladende var der allerede dengang rettet op på tingene. Den skyder minimum 500 skud om året (bane/jagtfelt) og jeg har ikke mødt knækkede stifter - eller ufrivillig skudafgang på grund af messingstumper i aftræk.

At jeg så ikke kan lide sikringssystemet er nok et personligt problem; den får ikke lov til at komme med på jagt - der bruger jeg en anden riffel med ''tommelsikring'' [Wink]

Så i dit sted ville jeg se at få afsluttet handelen - og komme igang med det nye stykke legetøj !!!
mvh
Svar
#3
Jeg har haft en Sauer 200, og mener faktisk at man løste problemet allerede dengang - altså før det blev til 202.
I modsætning til JSS, så er det jeg savner mest faktisk sikringen.
Jeg kender ikke en løsning hos nogen anden producent, der er bedre, når man er på jagt - man er aldrig i tvivl om, om den er sikret, og man kan afsikre smidigt og fuldstændigt lydløst.
Der er en del at læse her i forum om den riffel, som jeg ikke kan nikke genkendende til - efter min mening har du ikke en teknisk begrundelse for ikke at købe.
Svar
#4
Jeg var til terrænskydning i Jægerspris den 9. maj - altså for et par uger siden. Stort set alle skyder med Sauer STR 200, som er bygget på samme teknik som 202'erne (eller omvendt). Der var en på "mit" skydehold som ufrivilligt affyrede et skud næsten lige op i luften, da han kom til at røre armen på bundstykket. Man kan kun opfordre til at få aftrækket renset og/eller efterset med jævne mellemrum. I modsat fald vil jeg sige at den pågældende type er for farlig at have med på jagt. Det skal tilfæjes, at det ikke er fordi aftrækket var justeret for let, da alle rifler minimum skal 1,5 kg aftræksvægt.

mvh
hjemmeladeren
Hjemmeladeren

Det er en sej død at blive trådt ihjel af gæs
Svar
#5
Uanset mærke riffel - er der altid en farlig zone for enden af piben på en ladt riffel.[:I]
mvh
Svar
#6
@jss... Det er rigtigt.... Men det er vel ikke mening at zonen skal være ekstra farlig pga. utilsigtet skudafgang.... :-(

.....nu også ejer af en pumpehagler :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Svar
#7
Det sker desværre stadig for både DDS baneriflen og for jagtriflen.
Træls at det sker, ubetinget!

Mht, sikringen så er det nok en af de rent konstruktionsmæssigt mest farlige sikringer. På jagt har jeg set mange der lige så snart de kommer på post afsikrer (på Sauer) eller spænder (på Bl****) da begge systemer er ufatteligt svære at betjene i frostvejr med handsker på og man skal jo være klar når der sker noget.
Så har konstruktøren i mine øjne fejlet idet han har lavet noget der ofte uundgåeligt vil blive fejlbetjent.

Læg selv mærke til ergonomien i bevægelsen under afsikringen når man har fat om pistolgrebet. Så vil pegefingeren, uprovokeret, under en presset situation hvor det skal gå stærkt, få en skråt op/bagudrettet bevægelse nærmende sig aftrækkeren. Her er det af og til set gå galt til skyttens store overraskelse.

/GT

www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
/GT
www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
Hellere være en original, end en dyr  kopi[B)]
Svar
#8
Citat:quote:

Uanset mærke riffel - er der altid en farlig zone for enden af piben på en ladt riffel.


Netop derfor er piben pegende op i luften hverken en sikker eller lovlig retning, da sikkerhedsområdet under en terrænskydning er beregnet udfra vandret skydning.

Man må da håbe at den pågældende skytte blev sendt hjem.
Svar
#9
Så kunne der nok sendes et ret stort antal hjem ved hver eneste skydning hvis "den" skulle håndhæves...[Wink][B)]

Kunne dette senarie være hændt??

1. Skytten "oplever" en klikker.
2. Skytten markerer en funkfejl.
3. Banekommandøren beder skytten vente 30 sek.
4. Skytten får meldingen "låsen må åbnes"
5. Skytten åbner låsen og det siger bang.
6. Naboskytten ser som det første en munding der naturligt for situationen peger "skråt op".

Ret lignende situationer har jeg da selv set med Sauers grebsaftræk i funktion[Big Grin]

PS: Hvordan skal Sauer-riflen så bæres fra station til station??[Big Grin]

/GT

www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
/GT
www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
Hellere være en original, end en dyr  kopi[B)]
Svar
#10
Hej GT,

Det kunne sagtens være hændt sådan, men i den situation jeg referende til var der nu ikke taget aftræk. Skytten kom under stillingsskift til at påvirke hævearmen hvorved skudet gik. Det var banekomandøren der påpegede det uhensigtsmæssige i at skyde med piben pegende opad[^]

hjemmeladeren
Hjemmeladeren

Det er en sej død at blive trådt ihjel af gæs
Svar
#11
Citat:quote:

Det var banekomandøren der påpegede det uhensigtsmæssige i at skyde med piben pegende opad

Uhensigtsmæssigt?
Ja det er det, sammen med meget farligt[xx(]

GT, jeg mener selvfølgelig med ladt riffel[Wink]

DDS kunne lære meget af DSF mht. håndhævning af sikkerhedsregler og brud på samme.
Svar
#12
Der var vist et forummedlem, der for år tilbage, brugte hævearmen som aftræk på en 205 phantom, for at vinde safariskydningen. [Big Grin]

SS
"Once upon a time in the West"
Svar
#13
Citat:quote:

Mht, sikringen så er det nok en af de rent konstruktionsmæssigt mest farlige sikringer. På jagt har jeg set mange der lige så snart de kommer på post afsikrer (på Sauer) eller spænder (på Bl****) da begge systemer er ufatteligt svære at betjene i frostvejr med handsker på og man skal jo være klar når der sker noget.
Så har konstruktøren i mine øjne fejlet idet han har lavet noget der ofte uundgåeligt vil blive fejlbetjent.



Hvad med en gammel Mauser 98 m. vingesikring...jeg tror der er væsentlig flere der afsikrer en sådan riffel når de kommer på post end jægere med Sauer eller Blæsere...jeg kender ihvertfald til adskillige. Heldigvis kan jeg ikke genkende problemet m.h.t. Sauer og afsikring - heller ikke i 10 graders frost i en svensk skov...Men jeg kan godt se at nogen kan få nøkker af, at aftræksfingeren er inden for aftrækkerbøjlen når der afsikres...men hvornår er det så lige man afsikrer??? Personligt gør jeg det selv umiddelbart før skuddet går = ingen fare på færde...

M.h.t. den omtalte situation på banen hvor en STR gik af ved berøring af ladehåndtaget - kan vi så ikke blive enige om, at riflen har været afsikret - eller er der ikke sikring på en baneriffel???

J.
Svar
#14
Min har "arbejdet" for mig i flere år og jeg har været SUPER tilfreds med den. Den har altid fungeret perfekt, og de nævnte funk. fejl har jeg aldrig oplevet.

Citat:quote:

Men jeg kan godt se at nogen kan få nøkker af, at aftræksfingeren er inden for aftrækkerbøjlen når der afsikres...men hvornår er det så lige man afsikrer??? Personligt gør jeg det selv umiddelbart før skuddet går = ingen fare på færde...


ENIG !
Svar
#15
Der er ikke tid til at sikre våbnet under en skydning under DDS - kort skydetid fra samme standplads - men man skal skifte fra et mål til et andet - rette sin skydestilling til.

Der skydes typisk 6 skud - halvdelen på hver skive.

Det der er en glimrende ide er ikke at repetere før man har rettet sin skydestilling til !!

Imellem stationerne (mellem såterne[Wink]) går man ikke med ladte våben.
mvh
Svar
#16
Hej

Jeg har nu aldrig oplevet problemer med "ufrivillig" skudafgang selvom min Sauer 202 extreme har skudt omkring 1200 skud. Jeg har heller ikke haft problemer med at benytte sikringen med handsker på. Har været på flere trykjagter i Tyskland i ret koldt vejr uden antydningen af problemer af nogen art. Sikringen er den direkte årsag til jeg valgte Sauer frem for Blaser og Mauser, og den er ikke mindre end genial. Sidder lige hvor man skal bruge den og er 100% lydløs. Man kan selvfølgelig diskutere om det er godt eller skidt at man ikke kan lade/aflade i sikret tilstand, men det ser jeg ikke som et problem. Der er kun 1 riffel jeg ville bytte med og det er Sauer Takedown.

Taby
Svar
#17
Citat:quote:

Originally posted by GT

Mht, sikringen så er det nok en af de rent konstruktionsmæssigt mest farlige sikringer. På jagt har jeg set mange der lige så snart de kommer på post afsikrer (på Sauer) eller spænder (på Bl****) da begge systemer er ufatteligt svære at betjene i frostvejr med handsker på og man skal jo være klar når der sker noget.
Så har konstruktøren i mine øjne fejlet idet han har lavet noget der ofte uundgåeligt vil blive fejlbetjent.

Læg selv mærke til ergonomien i bevægelsen under afsikringen når man har fat om pistolgrebet. Så vil pegefingeren, uprovokeret, under en presset situation hvor det skal gå stærkt, få en skråt op/bagudrettet bevægelse nærmende sig aftrækkeren. Her er det af og til set gå galt til skyttens store overraskelse.


Det med sikringen er vist en smagssag. Af de rifler, jeg gennem tiden har haft i hånden, er min 202 ubetinget den, det indbyder mindst til at afsikre "før tid" på jagt. Jeg har aldrig haft problemer med sikringen - heller ikke med handsker - tværtimod.

At der har været / er for mange episoder med ufrivillig skudafgang med 202'ere er vist desværre indiskutabelt - men det forekommer jo osse med andre rifler, og der er solgt en hel del 202'ere gennem de sidste 10 år. Det undskylder naturligvis på ingen måde fejlene men det øger antallet af konkrete "kedelige" episoder.

Om problemet er isoleret til de tidlige modeller eller om det stadig lever, vil jeg ikke mene noget om. Men ham, jeg kender, der har oplevet problemet, havde en 1. generations 202'ere - og de mange, jeg kender med nyere modeller, har ikke oplevet det.

Jeg kan udmærke forstå, at I der oplever gentagne problemer med Sauer på baner landet over, er meget forbeholdne overfor 202'eren.
Men hvis man passer sit våden fornuftigt og opfører sig forsvarligt på jagt, tvivler jeg stærkt på at en 202'er i sig selv udgør en større sikkerhedsrisiko end andre rifler.

/bundgaard
Svar
#18
Hej

Her lidt omkring problemet, fra en der har haft en hel del Sauer'ere gennem hænderne:

http://www.askholm.org/vaabena.html

Christian
Svar
#19
Det opstår nu altså med alle årgange og ikke kun de ældre!

Mht sikkerhed, se er det forbavsende hvor ofte folk ikke fatter at de skal blive i skydestillingen indtil alle er færdige, bare for at tage et eksempel[B)]

OG uanset hvad, så er et system (sikring) der i den grad grundet besværlig betjening indbyder til for tidlig afsikring bare ikke godt nok eller "perfekt". Den indbyder simpelthen erfaringsmæssigt til for mange farlige situationer i praktisk anvendelse!

/GT

www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
/GT
www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
Hellere være en original, end en dyr  kopi[B)]
Svar
#20
Jeg har skudt med Sauer 200 i en halv snes år og aldrig stødt på problemet med aftrækket. Flere i min omgangskreds har samme opfattelse. Det er dog ikke det samme som at sige, at der ikke er et problem. For mit vedkommende vurderer jeg dog, at jeg ikke ville fravælge den pga. det problem. Jeg ville heller ikke fravælge en Toyota pga. speederproblem og jeg er oven i købet så tosset, at jeg ikke har fravalgt Blaser på grund af sprængningsfare!
Med hensyn til sikringen på Sauer, så er jeg desværre helt uenig med dig GT, men jeg skriver højt og tydeligt til jagt brug - hvad konkurrenceskydning angår, har jeg ingen holdning til.
I stik modsætning til din opfattelse, så har jeg netop aldrig følt behov for at afsikre før i sidste øjeblik netop fordi den sidder inde i aftrækkerbøjlen og er lydløs. At andre 'fejlbetjener' anerkender jeg, men det er en meningsløs måde at dumme sig på.
Med hensyn til sikringen på Blaseren, så er jeg til gengæld desværre enig med dig GT. Man vænner sig til den, men jeg tror aldrig man kommer til at holde af den.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)