30-05-2010, 08:10 PM
Så er det blevet min tur til at fortælle lidt om en vildsvine tur hinsidans..!
Vi var 4 mand der tog afsted, til et sted ikke langt fra Kalmar fredag middag. Efter ankomst kørte vi rundt og inspicerede de forskellige foderpladser, for at finde ud af hvor det var smartest at placere os. Vi kunne se på billederne som kameraerne havde taget, at der var grise på flere af pladserne, så vi var opsatte på en god jagt, og stemningen var munter og forventningsfuld.
Omkring kl. 19 samme dag var vi på plads i vores tårne. Vi var blevet enige om at, være to mand i hvert tårn, så der var god tid til røverhistorier og hvad man nu ellers kan finde på at underholde hinanden med i mange timer. Ca. en halv time efter vi var på plads første aften, dukkede en grævling op. Den snusede rundt og hyggede sig i 5 minutters tid før den stille og roligt forduftede samme vej som den kom fra. 10 minutter efter dukkede en ræv op, den nussede ligeledes rundt i et stykke tid, for derefter at gå videre på sin aftentur i den svenske skov. De to i det andet tårn omkring 10 km. væk, havde haft besøg af en grævling, som de havde et stort besvær med at få gennet væk, uden at lave for meget spetakkel. Da klokken var passeret 01.00 og vi ikke havde set skyggen af grise, blev vi enige om at køre hjem og få et par timer på øjet, da vi alle havde været tidlige oppe, og var godt trætte.
Da vi havde sovet i lidt over to timer, stod 3 af os op igen, og kørte afsted igen, men intet liv på foderpladsen bortset fra en masse skovskader (smuk fugl), og duer, som guffede majs i sig, så kl. 8.00 kørte vi hjem og sov lidt mere.
I blandt historierne, der blev fortalt i store doser, gik den ene bl.a. på, at min makker havde haft så voldsom grisefeber på den forrige tur, at tårnet rystede så meget, at den anden gut havde svært ved at tage sigte, men dog fik de begge faktisk skudt gris den nat, og ham der havde grisefeber fik endda sin gris med et flot hovedskud efter en masse åndedrætsøvelser [
]
Lørdag aften kl. 19.00 var vi igen på plads i vores tårn 50 m. fra foderpladsen, igen opsatte på at få skudt en gris eller måske endda to. Dog havde der iflg. kameraet ved foderpladsen ikke været grisebesøg i vores fravær. En lang aften gik alt alt for stille, timerne føltes som dage. Jeg havde fået af vide, at kom der kun en gris, så var den min, da jeg aldrig har været på riffeljagt før. Kom der derimod flere, skulle vi aftale løbende hvem der skulle skyde på hvilken gris, og derefter tælle ned fra 3 og skyde samtidig på de to grise, hvis der var mulighed for "rent skud" (skud til en gris der er fri af de andre, så man undgår anskydning af en bagvedstående gris ved gennemskud). Så strategien var på plads, og det eneste der manglede var de svenske grisebasser.
Da klokken var 21.30 lagde min makker sig i bunden af tårnet for at få bare lidt søvn i grisenes fravær. Jeg selv nægtede dog at lukke øjnene.. Tænk hvis jeg missede chancen for at få en gris, endda som mit første stykke vildt nedlagt med riffel. Ved 23.30 tiden vågnede makkeren igen, og efter lidt hviskeri, meddelte jeg, at nu var jeg simpelthen nødt til at lukke mine øjne i bare 5 minutter, da det er ufattelig trættende at sidde og overvåge det samme lille område i mørke. Foderpladsen var meget svagt oplyst, og lamperne var ikke placeret hensigtsmæssigt. Der gik vel 2 minutter fra jeg havde lukket mine øjne, til makkeren hviskede højt "så er der grise"!
Jeg fik hurtigt åbnet øjnene, og fik listet riflen op i stilling, så jeg kunne betragte grisene gennem min 3-9x42 Tasco Titan uden belyst trådkors. Sandelig om ikke der var grise i lange baner, en stor gris på omkring 90/100 kg, som vi tror var en orne, og 4 grise på omkring 50 kg.. De guffede løs i majsen, blev indimellem skræmt, og kom tilbage igen straks efter gentagne gange. I kampen med at holde på grisene i sigtekikkerten, nåede jeg at tænke "fedt, ingen grisefeber, jeg er helt rolig og fattet".. , men 30 sekunder efter begyndte mit hjerte at banke hurtigere og hurtigere, og jeg tænkte "ok. du er lidt nervøs, men det er fint nok så længe du ikke ryster".. 1 minut senere rystede mine ben så meget at jeg ikke kunne kontrollere det, og jeg måtte erkende at jeg var ramt af grisefeberen [] Min makker kæmpede med sit åndedræt, og hans ben rystede mindst lige så meget som mine.. Vi kæmpede med at få hold på grisene, og hver gang jeg sagde "jeg har clean shot nu", så havde han ikke mulighed for clean shot, eller også stod der en gris bagved som jeg ikke kunne se i min kikkert som var ringere end hans kikkert.. Indimellem måtte hovedet væk fra sigtekikkerten, da øjnene løb, og nakken blev stiv af at være fastlåst i samme stilling, men kun i ganske få sekunder af gangen, for at udnytte hver en chance.. På trods af feberen, og ben der gik som trommestikker under mig, havde jeg på intet tidspunkt problemer med at holde riflen i ro.
På et tidspunkt blev grisene, som så mange gange før, igen skræmt, og vi blev hurtigt enige om, at når de kom tilbage denne gang, så blev det skud til een gris i stedet, da det endnu ikke var lykkes for os at få mulighed for rent skud til 2 grise samtidig.. Desværre kom grisene ikke igen, og vores chancer var forspilt for denne gang.
Vi talte bagefter oplevelsen igennem flere gange, og kom til den konklusion, at vi havde gjort det rigtige. Mange ville måske have skudt til en gris, uden at være sikker på at have et rent skud, men vi var altså enige om, at vi ikke ville skyde, hvis der var chance for at ramme andre grise ved gennemskud af den udvalgte gris (dette er før sket for flere). At skulle gå hjem, vidende om at der gik en anskudt gris rundt i mørket, ja det ville vi ikke risikere. Dog er vi enige om, at næste gang så venter vi ikke så længe med at beslutte, at der kun skal skydes til een gris.
Da vi efter oplevelsen med grisene, sad i tårnet og evaluerede, blev vi enige om, at grisene nok havde været der i maks. 10 minutter. Da kortet i kameraet blev tjekket i morges, viste det sig, at grisene faktisk havde været der i lidt over 20 minutter. Det er lang tid at se gennem en dårlig sigtekikkert i mørke []
De to andre gutter havde ingen grise set på deres foderplads, men havde igen haft grævlingebesøg. Denne gang havde to grævlinge huseret i flere timer til stor irritation for de grisehungrende jægere.
Jeg havde på trods af, at det kun blev til "sparegris", en fantastisk dejlig tur, og forstår nu for alvor hvad grisefeber er for en størrelse.
Rent praktisk har jeg nu erfaret, at jeg er nødt til at have mig en kikkert med belyst trådkors, eller alternativt en kikkert, som hiver en del mere lys ind end den jeg har nu. Jeg havde ofte svært ved at se det fine kryds i trådkorset, og når grisene stod i en vinkel så de var sorte, ja så var det ikke muligt, dog havde jeg så god en fornemmelse af hvor det var, at jeg ville kunne afgive et sikkert skud uanset. Men en bedre sigtekikkert må der til, inden tures igen går til sverige efter gris den sidste weekend i juni, det er sikkert.. Suk!!! (pengegaver modtages på Jyske Bank konto ..... [
])
Et tip som jeg fik af en af de andre på turen var, at når man bære briller som jeg gør, og det er helt mørkt, så tag brillerne af, og finjuster evt. lidt på fokusringen, og du vil se bedre gennem sigtekikkerten. Det virker faktisk, endda forbavsende godt. Personligt skulle jeg ikke pille ved fukosringen, men blot tage brillerne af.
Jeg beklager hvis det er en frygtelig rodet historie, men jeg må erkende at mine øjne er ret små lige nu []
![[Image: jger.jpg]](http://i876.photobucket.com/albums/ab323/vilsgaard/jger.jpg)
Man er først en rigtig mand når man er Morfar"
Vi var 4 mand der tog afsted, til et sted ikke langt fra Kalmar fredag middag. Efter ankomst kørte vi rundt og inspicerede de forskellige foderpladser, for at finde ud af hvor det var smartest at placere os. Vi kunne se på billederne som kameraerne havde taget, at der var grise på flere af pladserne, så vi var opsatte på en god jagt, og stemningen var munter og forventningsfuld.
Omkring kl. 19 samme dag var vi på plads i vores tårne. Vi var blevet enige om at, være to mand i hvert tårn, så der var god tid til røverhistorier og hvad man nu ellers kan finde på at underholde hinanden med i mange timer. Ca. en halv time efter vi var på plads første aften, dukkede en grævling op. Den snusede rundt og hyggede sig i 5 minutters tid før den stille og roligt forduftede samme vej som den kom fra. 10 minutter efter dukkede en ræv op, den nussede ligeledes rundt i et stykke tid, for derefter at gå videre på sin aftentur i den svenske skov. De to i det andet tårn omkring 10 km. væk, havde haft besøg af en grævling, som de havde et stort besvær med at få gennet væk, uden at lave for meget spetakkel. Da klokken var passeret 01.00 og vi ikke havde set skyggen af grise, blev vi enige om at køre hjem og få et par timer på øjet, da vi alle havde været tidlige oppe, og var godt trætte.
Da vi havde sovet i lidt over to timer, stod 3 af os op igen, og kørte afsted igen, men intet liv på foderpladsen bortset fra en masse skovskader (smuk fugl), og duer, som guffede majs i sig, så kl. 8.00 kørte vi hjem og sov lidt mere.
I blandt historierne, der blev fortalt i store doser, gik den ene bl.a. på, at min makker havde haft så voldsom grisefeber på den forrige tur, at tårnet rystede så meget, at den anden gut havde svært ved at tage sigte, men dog fik de begge faktisk skudt gris den nat, og ham der havde grisefeber fik endda sin gris med et flot hovedskud efter en masse åndedrætsøvelser [
]Lørdag aften kl. 19.00 var vi igen på plads i vores tårn 50 m. fra foderpladsen, igen opsatte på at få skudt en gris eller måske endda to. Dog havde der iflg. kameraet ved foderpladsen ikke været grisebesøg i vores fravær. En lang aften gik alt alt for stille, timerne føltes som dage. Jeg havde fået af vide, at kom der kun en gris, så var den min, da jeg aldrig har været på riffeljagt før. Kom der derimod flere, skulle vi aftale løbende hvem der skulle skyde på hvilken gris, og derefter tælle ned fra 3 og skyde samtidig på de to grise, hvis der var mulighed for "rent skud" (skud til en gris der er fri af de andre, så man undgår anskydning af en bagvedstående gris ved gennemskud). Så strategien var på plads, og det eneste der manglede var de svenske grisebasser.
Da klokken var 21.30 lagde min makker sig i bunden af tårnet for at få bare lidt søvn i grisenes fravær. Jeg selv nægtede dog at lukke øjnene.. Tænk hvis jeg missede chancen for at få en gris, endda som mit første stykke vildt nedlagt med riffel. Ved 23.30 tiden vågnede makkeren igen, og efter lidt hviskeri, meddelte jeg, at nu var jeg simpelthen nødt til at lukke mine øjne i bare 5 minutter, da det er ufattelig trættende at sidde og overvåge det samme lille område i mørke. Foderpladsen var meget svagt oplyst, og lamperne var ikke placeret hensigtsmæssigt. Der gik vel 2 minutter fra jeg havde lukket mine øjne, til makkeren hviskede højt "så er der grise"!
Jeg fik hurtigt åbnet øjnene, og fik listet riflen op i stilling, så jeg kunne betragte grisene gennem min 3-9x42 Tasco Titan uden belyst trådkors. Sandelig om ikke der var grise i lange baner, en stor gris på omkring 90/100 kg, som vi tror var en orne, og 4 grise på omkring 50 kg.. De guffede løs i majsen, blev indimellem skræmt, og kom tilbage igen straks efter gentagne gange. I kampen med at holde på grisene i sigtekikkerten, nåede jeg at tænke "fedt, ingen grisefeber, jeg er helt rolig og fattet".. , men 30 sekunder efter begyndte mit hjerte at banke hurtigere og hurtigere, og jeg tænkte "ok. du er lidt nervøs, men det er fint nok så længe du ikke ryster".. 1 minut senere rystede mine ben så meget at jeg ikke kunne kontrollere det, og jeg måtte erkende at jeg var ramt af grisefeberen [
] Min makker kæmpede med sit åndedræt, og hans ben rystede mindst lige så meget som mine.. Vi kæmpede med at få hold på grisene, og hver gang jeg sagde "jeg har clean shot nu", så havde han ikke mulighed for clean shot, eller også stod der en gris bagved som jeg ikke kunne se i min kikkert som var ringere end hans kikkert.. Indimellem måtte hovedet væk fra sigtekikkerten, da øjnene løb, og nakken blev stiv af at være fastlåst i samme stilling, men kun i ganske få sekunder af gangen, for at udnytte hver en chance.. På trods af feberen, og ben der gik som trommestikker under mig, havde jeg på intet tidspunkt problemer med at holde riflen i ro.På et tidspunkt blev grisene, som så mange gange før, igen skræmt, og vi blev hurtigt enige om, at når de kom tilbage denne gang, så blev det skud til een gris i stedet, da det endnu ikke var lykkes for os at få mulighed for rent skud til 2 grise samtidig.. Desværre kom grisene ikke igen, og vores chancer var forspilt for denne gang.
Vi talte bagefter oplevelsen igennem flere gange, og kom til den konklusion, at vi havde gjort det rigtige. Mange ville måske have skudt til en gris, uden at være sikker på at have et rent skud, men vi var altså enige om, at vi ikke ville skyde, hvis der var chance for at ramme andre grise ved gennemskud af den udvalgte gris (dette er før sket for flere). At skulle gå hjem, vidende om at der gik en anskudt gris rundt i mørket, ja det ville vi ikke risikere. Dog er vi enige om, at næste gang så venter vi ikke så længe med at beslutte, at der kun skal skydes til een gris.
Da vi efter oplevelsen med grisene, sad i tårnet og evaluerede, blev vi enige om, at grisene nok havde været der i maks. 10 minutter. Da kortet i kameraet blev tjekket i morges, viste det sig, at grisene faktisk havde været der i lidt over 20 minutter. Det er lang tid at se gennem en dårlig sigtekikkert i mørke [
]De to andre gutter havde ingen grise set på deres foderplads, men havde igen haft grævlingebesøg. Denne gang havde to grævlinge huseret i flere timer til stor irritation for de grisehungrende jægere.
Jeg havde på trods af, at det kun blev til "sparegris", en fantastisk dejlig tur, og forstår nu for alvor hvad grisefeber er for en størrelse.
Rent praktisk har jeg nu erfaret, at jeg er nødt til at have mig en kikkert med belyst trådkors, eller alternativt en kikkert, som hiver en del mere lys ind end den jeg har nu. Jeg havde ofte svært ved at se det fine kryds i trådkorset, og når grisene stod i en vinkel så de var sorte, ja så var det ikke muligt, dog havde jeg så god en fornemmelse af hvor det var, at jeg ville kunne afgive et sikkert skud uanset. Men en bedre sigtekikkert må der til, inden tures igen går til sverige efter gris den sidste weekend i juni, det er sikkert.. Suk!!! (pengegaver modtages på Jyske Bank konto ..... [
])Et tip som jeg fik af en af de andre på turen var, at når man bære briller som jeg gør, og det er helt mørkt, så tag brillerne af, og finjuster evt. lidt på fokusringen, og du vil se bedre gennem sigtekikkerten. Det virker faktisk, endda forbavsende godt. Personligt skulle jeg ikke pille ved fukosringen, men blot tage brillerne af.
Jeg beklager hvis det er en frygtelig rodet historie, men jeg må erkende at mine øjne er ret små lige nu [
] Man er først en rigtig mand når man er Morfar"
"Den der ler sidst er langsomt opfattende"
![[Image: sulejma.jpg]](http://i196.photobucket.com/albums/aa318/Sulejma_album/sulejma.jpg)
] Og det gør han heldigvis uden protester, det dejlige væsen [^][:I]