Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Var det den rigtige beslutning
#1
Hej Jægere

Det er jo normalt kendt at man skal passe på med at benytte ”ukendte” jagtrejsearrangører.

Mig selv og 2 kammerater har lige været en tur på bukkejagt i Dumfries/galloway, Skotland, hvor vi kom ind i et dilemma, som jeg godt vil høre nogle meninger om.
Da dette ikke er skrevet for at hænge nogen som helst personer ud, er der ikke nævnt navne.

Rejsen blev arrangeret af en dansk mellemmand, som havde kontakt til den skotske skytte. Foruden de Britiske FC betalte vi et depositum på 100£ pr. person, samt 100£ for leje at en hytte, hvilket jo er helt i orden
Der blev sørget for vores FC, og der stod en fin hytte klar til os ved ankomst som lovet.
Den første aften tog skyttens kammerat os med i sin bil og viste os jagtområdet, som lå 30 mil fra hytten. Da vi skulle jage på egen hånd fik vi en god og grundig rundvisning på de to områder, hvor vi måtte gå på jagt.
Områderne var meget store og bestod af nåletræer i alle aldre fra nyplantet til store træer. Vi blev ret begejstret for området, men undrede os dog over at vi kun så et stykke råvildt (spidsbuk) på den timelange rundvisning.
Den følgende morgen var vi alle 3 i det store af vores jagtområder, før det blev lyst, med forventningerne højt sat. En sad i et tårn, hvorfra han kunne overse en dal og et kæmpe område. Mig og den anden kammerat startede, hver vores morgenpürsch, og 4½ time senere mødtes vi ved skydetårnet hvor vores kammerat sad. Resultatet var at ingen af os havde set noget som helst hjortevildt. Nå ja, selv om vejret var fint kunne det jo være et tilfælde.
På vej tilbage til vores hytte kørte vi igennem en lille by der hedder Carsphairn, hvor vi ville have morgenmad på et teahouse.
Vi kom ind og fik noget at spise og en af de lokale som sad der kom hen for at snakke med os ”fremmede”. Da vi fortalte ham, hvor vi gik på jagt sagde han at der havde været jægere på dette stykke uafbrudt siden 1. april. Vi tog det roligt og forklarede at der måtte være tale om en misforståelse, da vi var blevet fortalt at der kun havde været 2 grupper på jagt dette år i det kæmpestore stykke. Han forsikrede os dog om at han havde ret, og vi ville selv ville kunne føle det, når vi nu fandt ud af at det råvildt som ikke var blevet skudt var trukket væk eller stresset.
Efter en lang middagssøvn, gik det på aftenjagt, og det hele gentog sig. Det eneste råvildt vi så var en rå som kom ud fra træerne, 300 meter fra det ene skydetårn, og snuppede et par mundfulde græs inden den igen var væk. Jeg så også en rå som kom luntende over vejen foran mig, derudover kun et stykke kronvildt.
Nå ja første dag var væk og vi smuttede lige ind forbi den lokale pup for at få en godnatøl. Her kom de lokale naturligvis over for at snakke lidt med os. Den lokale skytte ville vide hvem der var vores skytte, og da han hørte navnet, fortalte han os det var et uheldigt valg af skytte vi havde truffet, han ville dog ikke uddybe dette nærmere.
Tirsdag morgen regnede det ganske let og vejret var ved at skifte. Der blev set en rå, som gik på en skrænt og virkede meget nervøs. Derudover så vi 13 stykker kronvildt i 2 små rudler.
Denne eftermiddag fik vi en nabo i vores hytte. Det var en Engelsk bukkejæger fra Birmingham, som vi øjeblikkeligt faldt i jægersnak med. Han syntes at det var ret mistænksomt at vi efter 3 ture i skoven ikke havde set en eneste buk, men det kunne jo være et tilfælde.
Tirsdag aften var det klaret op og der var rigtigt fint vejr. Jagten begyndte klokken 19, og vi gik til den med frisk mod. Mine to kammerater ville prøve lykken på det lille stykke (Ca. 8-900 hektar), hvor den ene ville sidde i tårn og den anden gå rundt. Selv kørte jeg ud til det store stykke igen, hvor jeg mødte en lastbilchauffør, som var ved at læsse træ. Han fortalte at der havde været jægere på området uafbrudt siden 1. april, og nu da der var 2 uafhændelige beretninger om dette begyndte jeg at tro på det. Det eneste jeg så var et par hare og 3 stykker kronvildt. Da jag hentede de andre havde de absolut intet set, og efter at jeg fortalte dem om chaufføren, kom humøret helt i bund.
Det blev onsdag morgen og vi tog ud klokken 3, hvor en gik på det lille stykke og 2 på det store. Da klokken blev 9, og vi mødtes kunne det konstateres at det eneste som var set var en rå, og en kronhind. Ved morgen snakken med vores Engelske nabo, foreslog han os at nægte betaling af det resterende beløb vi skyldte vores skytte, indtil vi i det mindste så en buk.
Vores skytte ville komme omkring klokken 2 for at få de penge som vi manglede at betale, og snakke lidt med os. Vi kørte til Newton Stewart, hvor vi fik morgenmad og gik i den lokale jagtforretning. Her kom vi til at tale med en lokal stalker som naturligvis ville vide hvor vi var på jagt, han skiftede helt farve da vi fortalte navnet på vores skytte, da han absolut ikke kunne lide ham. Da han havde hørt vores historie ville han råde os til at droppe vores nuværende skytte og finde en anden.
Hele vejen tilbage til hytten diskuterede vi vores muligheder, og blev enige om at droppe vores skytte. Det var ikke en beslutning som vi havde let ved at tage, han havde jo sørget for vores våbentilladelser, logi og rundvisning på en professionel måde. De udsagn vi havde fra lokalbefolkningen, fik os i sidste ende til at tage den beslutning vi gjorde.

Skytten kom og vi nægtede at betale det resterende beløb, hvis vi ikke i det mindste så en buk. Han virkede som en flink mand, og tog det da også roligt, hvis vi ikke ville betale det sidste nu måtte vi ikke gå mere på jagt hos ham, hvilket han jo også var i sin fulde ret til at sige.
Nå ja, vi var jo kommet for at gå på jagt. Vi fik kontakt til den skytte som Englænderen brugte, som ikke havde tid, men ville kontakte en god skytte i området. Der gik kun 1 time fra at vi havde droppet vores gamle skytte til vi havde et nyt jagtområde. Den nye skytte vi fik kendte udmærket vores gamle skytte, og forklarede at han ikke var nogen skurk. Vi fik at vide, at vores gamle skytte arbejdede for det firma som lavede nypantninger af træer i området, og han derfor var under et kolossalt pres for at holde råvildtbestanden nede, hvilket nu var kommet til at gå ud over os. Vores gamle skytte havde før haft mange tilfredse kunder, men på grund af det pres han var under, fra plantefirmaet, blev der nu jagtet meget hårdt på nogle af hans områder, hvilket også gav ham et dårligt ry, som han måske ikke havde fortjent.
Det nye område mindede meget om det gamle, men her var masser af råvildt, da vi tog hjem lørdag morgen, efter 2½ dags jagt, på egen hånd i dette område, havde vi skudt 6 fine bukke og en ræv.
Torsdag eftermiddag ringede den danske mellemmand til mig i Skotland, og var naturligvis meget utilfreds med at vi havde nægtet at betale vores skytte det manglende beløb, og forklarede at skytten nok skulle sørge for at vi aldrig mere fik FC til Storbritannien.

Dette var så en ret udførlig beretning om vores tur til Skotland.
Jeg er i ret stor tvivl om vi tog den rigtige beslutning, og kunne godt tænke mig at vide hvad forummets andre brugere ville have gjort.

Med venlig hilsen
Sonny Jensen
Svar
#2
Føj for en træls oplevelse.

Jeg har været i præcis samme område - og sikkert på samme pub[Big Grin] - absolut uden at have noget at klage over; men nu er området jo osse temmeligt omfangsrigt.

Jeg ville have gjort præcis det samme som I gjorde. Én ting er svigtende held med bukkene - det kan se overalt. Men hvis jeres stalkers job er at holde bestanden af råvildt så tæt på nul som muligt, er det jo helt i hegnet at udbyde betalingsjagt i området.

Fair nok at jagt mange stedet også handler om at holde bestandene i ave - men når man tager sig betalt for at håbefulde jægere rejser til for at gå på jagt, så er vildtet nu engang en del af indtægtsgrundlaget og skal forvaltes derefter.

Gad vide om de har fodret gennem den sindsygt barske vinter i de områder, I gik på? Det har de vel ikke, hvis målet primært er at have så lidt råvildt som muligt - og det er givetvis medvirkende til, at I så så lidt vildt som I gjorde.

Håber du har bedre tur i den næste gang.

/bundgaard
Svar
#3
Jeg havde uden tøven gjort det samme!

[Image: jger.jpg] Man er først en rigtig mand når man er Morfar"
"Den der ler sidst er langsomt opfattende"
Svar
#4
Jeg havde også gjort det samme eler noget tæt på! I har gjort det rigtige i mine øjne. Det er på ingen måde fair overfor jer at gøre som der er blevet gjort. Èt er at den skotske stalker helt fin med at I ikke vil gå på jagt der mere, det er storsindet af ham. Men det bunder jo nok ud i, at han får samme beløb fra den danske "rejsearrangør" om I bliver eller smutter ( - som I gjorde). Det eneste jeg synes er muggent i den her historie er ham der riger og giver jer besked om, at I aldrig vil kunne få FC igen. Den danske mellemmand burde få afvide, at det ikke er et godt stykke han har der oppe. Eller det er det måske endda, men der er ingen råvildt som han lover og der har været MANGE flere mennesker der oppe end ha påstår. Og det holder jo ikke!
Tror bare I skal have det i bagtankerne næste gang i bestiller en jagtrejse. Og så skide den danske mellemmand et stykke. [^]

- Boldsen

*Beretta Silverpigeon.
*Voerre Titan II 6,5x55
Mvh.
Boldsen
Svar
#5
Hey bobo

Nedtur!

Jeg havde nok kontaktet ham der havde formidlet jagtrejsen, inden jeg havde nægtet at betale. Men hvis han var uvillig til at se problemet så havde jeg også nægtet at betale.

Citat:quote:

Torsdag eftermiddag ringede den danske mellemmand til mig i Skotland, og var naturligvis meget utilfreds med at vi havde nægtet at betale vores skytte det manglende beløb, og forklarede at skytten nok skulle sørge for at vi aldrig mere fik FC til Storbritannien.



Lyder ikke som et jagtrejse firma der skal anbefales til nogen. Påtrods af de bedste intention kan et jagtrejse firma fucke up, det er måden de håndtere det på der viser deres kvalitet.

Måden du beskriver er under al kritik.

Som du beskriver det er der 2ting mig i øjene.

Hvorfor skulle du først betale stalkeren kontant efter i var kommet der op? Det er ikke normalt.

Jagt til 100pund per person lyder også ekstremt billigt, umiddelbart i mine øre.

Mvh
Christensen

Livet rummer mange forunderlige spørgsmål...
Hvorfor er det fx. fysisk umuligt at købe et våbenskab der er stort nok?
Mvh
Christensen
Svar
#6
Mange tak for jeres meninger, det ser jo ud til at andre jægere ville have taget en lignende beslutning i den situation vi befandt os i.

Der er lige et par ting som ikke fremgår klart af mit indlæg, men jeg lige vil belyse.

Jagtrejsen var arrangeret igennem en privat dansk mellemmand, som jeg fik kontakt til via nettet, altså ikke et rigtigt registreret jagtrejsefirma.

Jeg tror faktisk at den danske mellemmand sendte os derop i god tro, han lød i hvert fald forbavset da jeg nævnte de lokales udtalelser om jagtpresset, selv om han var ret ophidset. Med hensyn til skytten mødte vi ham jo kun en gang, han virkede som han tog det seriøst da vi fortalte om de manglende bukke. Det er imidlertid svært at glemme de lokale skytters meninger om ham, og de udtalelser vi fik om jagtpresset, fra blandt andet lastbilchaufføren, som kom på stykket for at hente tømmer hver dag.

Vi blev på ingen måde skuffet over den behandling som vi fik, med undtagelse af det meget store problem med de manglende bukke. Jagthytten, FC og info, inden jagten var helt i orden, og jeg tror på at den danske mellemmand ikke var klar over de manglende bukke på området. Det er også forståeligt at den danske mellemmand bliver sur når vi løber fra aftalen, vi anså det imidlertid som vores eneste mulighed for at få lidt jagt inden vores dyrebare ferie var brugt. Det er jo også noget principielt over at man ikke vil betale for jagt når der ikke er jagtbart vildt tilstede, ingen kan jo lide at blive snydt.
Det der imidlertid skuffer mig, er at der bliver truet med at vi ikke længere kan få FC til Storbritannien, da vi nu er kommet deroppe 11 år i træk. Jeg ved dog ikke om skytten eller den danske mellemmand virkeligt har så meget magt at han kan forhindre os i at få en FC, jeg får det at se til efteråret, hvor jeg har booket jagt igennem et velrenommeret firma.

Inden vi forlod Danmark betalte vi for vores jagthytte + 100£ pr. person i depositum for jagten. Den endelige pris for jagten var væsentligt højere, og skulle betales ved ankomst til Skotland. Da vi ankom, havde skytten ikke tid til at vise os rundt, hvilket i stedet blev gjort (for øvrigt meget professionelt) af skyttens kammerat, som ikke ville tage imod det beløb som jagten skulle koste. Skytten fik tid til at besøge os om onsdagen, hvor han så skulle have de resterende penge, hvilket vi så nægtede. Vi har således kun betalt for: 3x FC, hytte og 3x100£ i depositum, da vi jo nægtede at betale det resterende beløb.

Endeligt kendte, hverken skytte eller den danske mellemmand os som jægere. Når man sender folk af sted til jagt på egen hånd, er det forståeligt at man kan blive skeptisk når de påstår der ingen bukke er. Vi er imidlertid alle erfarne jægere, hvilket jo også gav resultat da vi kom på et stykke, hvor der virkeligt var bukke.

Vores beslutning i Skotland blev, som jag allerede har sagt, ikke taget let. Vi har også diskuteret situationen indbyrdes mange gange, og vi mener selv at have taget den rigtige beslutning, hvilket jeg nu kan se at vi ikke er ene om.
Som sagt er denne tråd ikke startet for at hænge nogen ud, hvorfor jeg ikke nævner andre navne end mit eget. Men vi har nu lært at være mere skeptiske med blot at bruge en annonce fra internettet, uden referencer.

Med venlig hilsen
Sonny Jensen
Svar
#7
Hej, har selv været i området Carsphairn/Galloway og bestandene varierer meget efter bevoksning. gammel skov = næsten ingen råvildt og ungs skov/nyplantninger = meget råvildt.
Dertil kommer et meget koldt forår der holder vildtet meget i ro omkring pelsskiftet hvis det er koldt - meget vind og regn har en meget negativ effekt på hvor meget man ser.
At der så har været et højt jagttryk gør det endnu mere uheldigt.

Har været på samme områder 2 sæsoner i træk og det var som nat og dag, men bestanden nogenlunde den samme. Vejret er meget afgørende for jagtheldet i Skotalnd.

Jeg arrangerer ind i mellem mine egne rejser, men kun til steder hvor jeg kan skaffe meget gode referencer og gode anbefalinger fra andre. Ellers betaler jeg hellere noget mere hos et anerkendt bureau - det er jo en slags forsikring!

Det med at han kan sørge for at I ikke får FC igen kan jeg ikke tro på.

** Købes: Lakelander 389Lux/Kongsberg 393Lux i cal. 300WM **
Svar
#8
Hej Bobo.
Ja det lyder godt nok som om i har været uheldige..
Har selv nu efterhånden en del gange været i området og jage bukke.
Tror det er ved den samme skytte, og er næsten sikker på jeg var på jeres det store stykke i år-bare noget tidligere.
Vi var 4 afsted og der var ingenting at klage over, skulle da lige være afstanden mellem hytten og jagten.
Men det er jo også meget billig jagt, og ens forventninger bør nok også være derefter.
Og ja han er meget hård ved råvildtet-kan huske den første gang jeg fortalte om en bast buk jeg lod gå, han rystede på hovedet og sagde at så måtte han jo bare skyde den ekstra senere..
Men det er jo selvfølgelig også hans job at holde bestanden nede.
Vi tager det ihvertfald som en kanon god ferie blandet med jagt til billige penge.
Mvh Juel
Svar
#9
Citat:quote:

Originally posted by juel

Hej Bobo.
Ja det lyder godt nok som om i har været uheldige..
Har selv nu efterhånden en del gange været i området og jage bukke.
Tror det er ved den samme skytte, og er næsten sikker på jeg var på jeres det store stykke i år-bare noget tidligere.
Vi var 4 afsted og der var ingenting at klage over, skulle da lige være afstanden mellem hytten og jagten.
Men det er jo også meget billig jagt, og ens forventninger bør nok også være derefter.
Og ja han er meget hård ved råvildtet-kan huske den første gang jeg fortalte om en bast buk jeg lod gå, han rystede på hovedet og sagde at så måtte han jo bare skyde den ekstra senere..

Hej.
Jamen hvor mange bukke skød i?
MVH
LØVIG
Men det er jo selvfølgelig også hans job at holde bestanden nede.
Vi tager det ihvertfald som en kanon god ferie blandet med jagt til billige penge.
Mvh Juel


Svar
#10
Vi plejer at skyde i gennemsnit 3-4 bukke pr mand.
Har været år hvor nogle af os heller ikke skød buk.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)