Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ny bog : Om tabet af biologisk mangfoldighed
#1
Naturen har det ikke godt

[Image: dralflogoKim1.jpg][Image: Asgrdlogo.gif]
I don`t shoot innocent animals, only the ones that looks guilty
Svar
#2
Citat:quote:

De danske jægere spiller ingen væsentlig rolle i arbejdet med at bevare den danske natur, siger Dansk Ornitologisk Forening.


Mere her
[Image: dralflogoKim1.jpg][Image: Asgrdlogo.gif]
I don`t shoot innocent animals, only the ones that looks guilty
Svar
#3
Ja, de har jo desværre ret de kære ornitologer. Vildtremiser med hybenroser(rosa rogusa), majsremiser og 7 fasaner(helst kun kokke :-))pr. ha. er ikke biodiversitet... I forbindelse med Messen i Odense, fik jeg fingrene i en folder med navnet "Danmarks Jægerforbunds Natursyn", som egentlig var helt fint - Der var bare et stykke til virkeligheden!

MVH.
Asbjørn
Svar
#4
Jeg er helt med på at majsremiser er en alt for kortsigtet og alt for nem form for vildtpleje, men hvad er der i vejen med hybenroser ?

LANI

Exclusive confirmed member of "Team Headshot"

DILLIGAF

Jeg gider ikke diskutere med folk der bruger argumenter....
Mvh.LANI



Svar
#5
Er det da ikke bedre at gøre noget end bare sidde og brokke sig? Hybenroser er bedre end regulær landbrugsjord. Majs ligeså. At forvente en regulær arbejdsindsats stort set dagligt for at tilgodese de danske vildtarter kan selv ornitologisk forening vel ikke forestille sig nogen giver sig i kast med i større stil, med mindre de aflønnes for det.
I mine øjne sniger der sig stille og roligt en ide ind om at jordbesiddere skal opfylde alle mulige regler og krav som tilgodeser mennesker der viser sig i naturen en gang om måneden eller mindre. Betalingen skulle være enkeltbetalingsordningen. Men i min pengepung så kan jeg altså kun købe noget for mine penge en gang.
De overordnede styringsstystemer favoriserer enkle markplaner og stordrift, enkle afgrøder mv. En hel del specialafgrøder forsvinder i disse år fordi vandingstilladelser trækkes tilbage med tanke på vandforsyningen til mennesker og industri. Herefter er der kun korn eller i værste fald ingen afgrødedyrkning på markerne tilbage.
Den forarming der åbenbart sker er ikke kun indenfor landbruget. Kommunerne er begyndt at bruge roundup igen i stor stil fordi det er for dyrt at have medarbejdere gående og luge ukrudtet mekanisk.
Det ville måske være en ide om dansk ornitologisk forening købte et antal gårde og drev dem efter deres overbevisning og kunne bruge dem som demonstrationslandbrug. Der ligger åbenbart rigtig mange gode recurser hos dem som kan komme hele landet til gode, og da vi landmænd og jægere ikke rigtig kan finde ud af det må vi da give dem muligheden for at de kan gøre brug af deres evner.
Svar
#6
Ja det er fantastisk så mange velbegavede og højtuddannede "landmænd" der sidder på Østerbro og ved hvordan man "gør tingene på den helt rigtige måde".
Svar
#7
Der er det galt at hybenroser/rynket rose/ Rosa rogusa er at betragte som en invasiv art. Se bl.a. : http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/i...antearter/

Men ja rekylling. De er da helt sikkert bedre end landbrugsjord, men det er til at holde på fasanerne. Det har intet med biodiversitet at gøre. I relation til natur og biodiversitet er roserne langt værer end landbrugsjord da der er risiko for at de fortrænger den naturlige flora.

I øvrigt vil jeg da gerne gøre opmærksom på at der er masser af muligheder for at tilgodese både jagt, vildt og biodiversitet ved at plante hjemmehørende arter.

Dette er meget vigtigt da konsekvenserne tit er størrer end man umiddelbart kan se. Bl.a. er en masse insekter direkte knyttet til oprindelige hjemmehørende plantearter. Og til insekterne er knyttet agerhønsene, som vi jo gerne vil have flere af.

MVH.
Asbjørn
Svar
#8
Citat:quote:

Originally posted by Asbjoernhj

Der er det galt at hybenroser/rynket rose/ Rosa rogusa er at betragte som en invasiv art. Se bl.a. : http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/i...antearter/

Men ja rekylling. De er da helt sikkert bedre end landbrugsjord, men det er til at holde på fasanerne. Det har intet med biodiversitet at gøre. I relation til natur og biodiversitet er roserne langt værer end landbrugsjord da der er risiko for at de fortrænger den naturlige flora.

I øvrigt vil jeg da gerne gøre opmærksom på at der er masser af muligheder for at tilgodese både jagt, vildt og biodiversitet ved at plante hjemmehørende arter.

Dette er meget vigtigt da konsekvenserne tit er størrer end man umiddelbart kan se. Bl.a. er en masse insekter direkte knyttet til oprindelige hjemmehørende plantearter. Og til insekterne er knyttet agerhønsene, som vi jo gerne vil have flere af.

MVH.
Asbjørn



Fint Asbjørn!

Dybest set har du ret, men desværre kræver det en ret stor indsigt i de biologiske sammehænge at indse det [Sad]

Der var en gang for mange år siden, hvor jeg også troede, at det ville hjælpe mine interesser, at sprede gødning på en mose så der kunne vokse grantræer, hvor fasanerne ville bo [:p]

Der var en gang for mange år siden, hvor jeg troede at "fodermarvkål" var svaret på ALT.

Osv....
Osv....
Osv....

Vi gennemlever nok alle disse stadier [xx(]
(de fleste starter desværre først når de er mellem 30 og 40 i dagens Danmark - og når defor ALDRIG til en dybere forståelse)

Jeg har efterhånden indset, at der er èn stor mangel i den Danske natur - mangfoldighed!

Hvis i/vi forventer store naturoplevelser (og ikke bare store afskydningstal) kræver det, at der er plads til en MEGET varieret natur[Smile][Smile][Smile]
Store monokulturer af diverse lanbrugsafgrøder er IKKE svaret. Det er Rosa Rugosa heller ikke[Sad!]

Husk på (og det er vigtigt!!!!!), at natur er noget som kommer af sig selv[:o)]
(bortset fra diverse invasive arter [Wink]

Kai

PS. det er ikke bare noget jeg har tænkt over - jeg har også lært noget om det [Wink]

Rig eller fattig? Det er altid rart at have penge!
Rig eller fattig? Det er altid rart at have penge!
Svar
#9
Jeg er faktisk ret sikker på at den første remise jeg var med til at plante som barn var støttet af en fond af en eller anden slags. Der blev i hvert fald udarbejdet et detaljeret planteplan og der gik næsten et år fra den blev lavet til remisen blev plantet. Og der er hybenroser hele vejen rundt.
Svar
#10
@ rekylling: Det kan sagtens passe. Måden man tidligere udførte vildtpleje på var jo typisk med bjergfyr hyben, og så den slags vandhul der ligner en vanillekrans.

Skov- og Naturstyrelsen bliver også klogere Smile I den nuværende vildtplanteordning støttes kun hjemmehørende arter. Men som jeg nævnte tidligere er det altså ikke en hindring i forbindelse med vildtpleje - tværtimod. Det er bare en anden måde at gøre tingene på, som tilgodeser naturen lidt bredere.

Det samme gælder i øvrigt vildtagre. Der er masser af muligheder for at lave noget der ikke er ligeså problematisk som majs(eller fodermarvkål). Det problematiske her er ikke oprindelsen, men den mængde - skal vi kalde det hjælpestoffer - som majsen har brug for, for at blive til noget fornuftigt.

I mine øjne er det smarteste - for både vildt og landmand - sprøjtefrie randzoner med nedsat udsædsmængde. Man skal egentlig ikke foretage sig andet end at læne sig tilbage og spare lidt penge på udsædsmængden og sprøjtemidlerne - SMART. Det gør kanterne af markerne attraktive for vildtet lige nu, hvor der ellers ikke er meget at komme efter. I bund og grund er det en stribe ukrudt med korn i - og det ser skide godt ud hvis man er til blomster/ukrudt.

MVH. Asbjørn
Svar
#11
Citat:quote:

Originally posted by rekylling

Jeg er faktisk ret sikker på at den første remise jeg var med til at plante som barn var støttet af en fond af en eller anden slags. Der blev i hvert fald udarbejdet et detaljeret planteplan og der gik næsten et år fra den blev lavet til remisen blev plantet. Og der er hybenroser hele vejen rundt.



Det har du sikkert ret i. Som Asbjørn skriver så er ordningen blevet revideret meget siden. Jeg ved der stadig eksitere en ordning hvor man kan plante op til en ½ ha, jeg ved ikke om det er den samme der har eksiteret så længe.

Hvad er er godt for vildtet, bidrager ikke nødvendigvis med biodiversitet i naturen.

Hjemmehørende arter har mange flere insekter, svampe og hvad det små kravl ellers hedder tilknyttet, i modsætning til importerede arter som håbenrose, bjergfyr, sitka, califonisk gedeblad og så videre. De arter der lever af planterne danner grundlagt for nogle andre arter der så prædaterer på dem. Den slags opnår man ikke med ikke-hjemmehørende arter. Derfor bidrager hjemmehørende arter med biodiversitet mens ikke hjemmehørende arter ikke gør.

Det kan godt være mange af de ikke hjemmehørende er fantastiske til det vildt vi er interesseret i at nedlægge men for resten af de mange arter der eksitere i den danske natur, har de ingen værdi. Jeg vil enda gå så vildt som til at sige at det er bedre ikke at plante noget som helst, end at plante hybenrose for biodiversitet. Det er ikke til at slippe af med lortet igen, og det spreder sig som pest og fotrænger andre arter der giver en meget bedre biodiversitet.

Kunne jeg så aldrig finde på at plante andet end hjemmehørende arter? Jow, da! Bjergfyr er den mest fantastiske plante til skjul for hjortevildt, men jeg kunne aldrig finde på at påståd det var for at skabe mere biodiversitet. På de rigtige lokalitet er det en fantastisk plante!

Tilgæng kunne jeg aldrig finde på at stoppe en hybenrose i jorden, den forpester den danske natur og fjerner andre arter, som vildtet har gavn af. Den er slet ikke til at slippe af med igen medmindre man opdyrker jorden.

Mvh
Christensen

Livet rummer mange forunderlige spørgsmål...
Hvorfor er det fx. fysisk umuligt at købe et våbenskab der er stort nok?
Mvh
Christensen
Svar
#12
Selvfølgelig har S&N lov til at blive klogere. Mit problem er når de slår os i hovedet med de ting som de tidligere har bekendtgjort som værende udemærkede løsningsforslag.

Hvad ville være gode planter at investere i for tiden hvis man vil tilgodese biodiversiteten?
Svar
#13
Jeg tror på at vi jægere skal til at se mere på helheder, så vores viltpleje ikke ”bare” består af majsstiber, selv om bestemt kan majsstriber være til det gode for vildtet, men det skaber ikke biodiversitet.

Men skal vi se sammenhænge kræver det viden, og det kommer ikke af sig selv og her vil jeg anbefale tre bøger hvor den ene er gratis.

Naturplejebogen som kan downloades gratis - http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/Tidligere/Foer1997/Naturplejebogen.htm

Natur og vildtpleje af Niels Søndergaard – http://www.bogjagt.dk/product.asp?product=4183

På vildtets vilkår - jagten i nutid og fremtid af Heribert Kalchreuter - http://www.bogjagt.dk/product.asp?product=13

Mvh. Claus
Mvh. Claus Lind Christensen
Svar
#14
@rekylling: Hvis du vil plante med tilskud fra S&N's vildtplantningsordning, kan du se hvilke arter der er tilskudsbrettigede her: http://www.skovognatur.dk/Jagt/Tilskud/V...lanter.htm

Der er også beskrivelser af arterne, som du kan vælge planterne udfra. Hvad der er godt at plante er jo afhængig af mange ting. Jordbundstype, vindudsat, lokale temperaturforhold osv., samt ikke mindst hvad man primært vil med sin plantning - pæn at se på?, god for råvildt?, kan levere høje fasaner i retning mod skoven osv.

Hvis biodiversiteten skal tilgodeses, skal man sørge for at det man planterne, så at sige, passer ind. Eks. vil man jo formodentlig ikke plante æbletræer i yderste klitrække, ligesom man ikke vil bruge bøg på våd bund osv.. Hvis du har en konkret lokalitet i tankerne vil jeg gerne prøve at komme med et forslag. :-)

Generelt skal man have for øje at der skal være føde, dækning, læ og lys. Den perfekte vildtplantning holder vinden ude, men lukker lyset ind fra oven, samtidig med at den tilbyder føde og dækning. Dette kan altid opfyldes på flere måder - smag og behag er forskellig.

MVH.
Asbjørn
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)