29-01-2006, 10:18 PM
Rolletid!
I morges havde vi på Godset mobiliseret 12 mand med rifler, og placeret dem rundt på strategiske steder. Hensigten var at se hvad der ”rørte sig”, og samtidigt prøve at få ram på et par ræve. Da vi var færdige, og mødtes ca. 2 timer efter solopgang, var der blevet set ca. 75 stykker råvildt, og 3 ræve. Der var ikke blevet skudt til rævene.
Jeg tog ud igen ved 15 tiden. Jeg satte mig i en skydestige, som stod i kanten af en ”Ahornkultur”, og hvorfra der i morges var blevet set 2 ræve. Jeg havde fra stigen udsyn over en ca. 1km. lang stubmark, som længst ude grænsede op til en større skov. Kanterne af marken var afgrænset af levende hegn, og i skellet var der flere steder små braklagte pletter med højt græs. Kl. 16.10 kom en ræv til syne på stubmarken 8 – 900 meter ude. Kort efter kom der endnu en. Nummer to var tydeligt større, og mere tykpelset end den første. Det var sandsynligvis en tæve- og en hanræv som ”rollede”. Tæveræven luntede i retning af en Krage som sad længere ude på marken, og hanræven fulgte troligt efter. Pürch var udelukket i det knasende skorpesne, så der var ikke andet at gøre end at vente og se tiden an. Nu ændrede tæveræven kurs i retning af mig. Hanræven fulgte efter. ”Fedt” tænkte jeg ? bliv bare ved! Der var stadig ca. 500 meter ud til dem da de forsvandt i en lavning i marken. Det vigtigste var imidlertid at de havde den rigtige retning, og jeg håbede på at de ville fortsætte. Jeg benyttede mig af tidspunktet til at finde den rette skydestilling i stigen, så jeg var klar til at ”tage imod” dem hvis de kom på skudhold. Nu kunne jeg pludselig se et par ræveører komme til syne i kanten af lavningen. Kort efter var begge rævene fremme, og de holdt kursen med retning imod Ahornkulturen. Hvis de fortsatte ville de passere mig på ca. 150 meter. Pludselig var de nede i endnu en lavning. Satans også! Hvis de fortsatte i den lavning, ville de nå ind i skoven uden at jeg kunne se dem. Jeg flyttede mig rundt i stigen, i håb om at få et glimt af dem i skovkanten. Et øjeblik efter så jeg tæven komme langs skovkanten hen imod mig. Hanræven kom et stykke bagefter. Jeg kunne ikke få frit skud til nogen af dem på grund af nedhængende grene. På et tidspunkt satte tæven sig ned, og stirrede hen imod mig. Hun blev pludselig urolig, og skrånede ud over marken. Jeg fulgte hende i sigtekikkerten. Jeg vidste at hun på et tidspunkt ville stoppe. Det gjorde hun nu. Jeg fastholdt sigtet og skød. Hun døde øjeblikkeligt. Hanræven, som havde været skjult imellem grenene, flygtede nu vildt ud over marken. Først for langt ude stoppede han. Jeg nød ham i kikkerten. Hold da kæft! Hvor var han smuk. Hans meget tætte knaldrøde vinterpels, lyste op som en rød lampe i den sene eftermiddagssol. Ok! Vi, ses måske en anden gang gamle ven. Der var 10 minutter til solnedgang, så jeg gik ud og samlede tæveræven op, (hun havde ingen hat på) [
] hvorefter jeg begav mig hjemover.
Swift
I morges havde vi på Godset mobiliseret 12 mand med rifler, og placeret dem rundt på strategiske steder. Hensigten var at se hvad der ”rørte sig”, og samtidigt prøve at få ram på et par ræve. Da vi var færdige, og mødtes ca. 2 timer efter solopgang, var der blevet set ca. 75 stykker råvildt, og 3 ræve. Der var ikke blevet skudt til rævene.
Jeg tog ud igen ved 15 tiden. Jeg satte mig i en skydestige, som stod i kanten af en ”Ahornkultur”, og hvorfra der i morges var blevet set 2 ræve. Jeg havde fra stigen udsyn over en ca. 1km. lang stubmark, som længst ude grænsede op til en større skov. Kanterne af marken var afgrænset af levende hegn, og i skellet var der flere steder små braklagte pletter med højt græs. Kl. 16.10 kom en ræv til syne på stubmarken 8 – 900 meter ude. Kort efter kom der endnu en. Nummer to var tydeligt større, og mere tykpelset end den første. Det var sandsynligvis en tæve- og en hanræv som ”rollede”. Tæveræven luntede i retning af en Krage som sad længere ude på marken, og hanræven fulgte troligt efter. Pürch var udelukket i det knasende skorpesne, så der var ikke andet at gøre end at vente og se tiden an. Nu ændrede tæveræven kurs i retning af mig. Hanræven fulgte efter. ”Fedt” tænkte jeg ? bliv bare ved! Der var stadig ca. 500 meter ud til dem da de forsvandt i en lavning i marken. Det vigtigste var imidlertid at de havde den rigtige retning, og jeg håbede på at de ville fortsætte. Jeg benyttede mig af tidspunktet til at finde den rette skydestilling i stigen, så jeg var klar til at ”tage imod” dem hvis de kom på skudhold. Nu kunne jeg pludselig se et par ræveører komme til syne i kanten af lavningen. Kort efter var begge rævene fremme, og de holdt kursen med retning imod Ahornkulturen. Hvis de fortsatte ville de passere mig på ca. 150 meter. Pludselig var de nede i endnu en lavning. Satans også! Hvis de fortsatte i den lavning, ville de nå ind i skoven uden at jeg kunne se dem. Jeg flyttede mig rundt i stigen, i håb om at få et glimt af dem i skovkanten. Et øjeblik efter så jeg tæven komme langs skovkanten hen imod mig. Hanræven kom et stykke bagefter. Jeg kunne ikke få frit skud til nogen af dem på grund af nedhængende grene. På et tidspunkt satte tæven sig ned, og stirrede hen imod mig. Hun blev pludselig urolig, og skrånede ud over marken. Jeg fulgte hende i sigtekikkerten. Jeg vidste at hun på et tidspunkt ville stoppe. Det gjorde hun nu. Jeg fastholdt sigtet og skød. Hun døde øjeblikkeligt. Hanræven, som havde været skjult imellem grenene, flygtede nu vildt ud over marken. Først for langt ude stoppede han. Jeg nød ham i kikkerten. Hold da kæft! Hvor var han smuk. Hans meget tætte knaldrøde vinterpels, lyste op som en rød lampe i den sene eftermiddagssol. Ok! Vi, ses måske en anden gang gamle ven. Der var 10 minutter til solnedgang, så jeg gik ud og samlede tæveræven op, (hun havde ingen hat på) [
] hvorefter jeg begav mig hjemover.Swift