Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Laderum - En gang til for Prins Knud
#1
Jeg ved godt, at emnet har været oppe at vende før, men jeg er stadig i tvivl om hvad jeg skal rette mig efter. Jeg har netop været på genladningskursus og glæder mig naturligvis til at komme i gang med det. Men jeg er noget usikker på hvor jeg skal indrette mit laderum og hvordan jeg skal opbevare mit krudt. Vi blev oplyst, at det var i orden at opbevare krudtet i et almindeligt værdiskab fra Harald Havemand, men det mener jeg er i uoverensstemmelse med ” Bekendtgørelse om eksplosivstoffer” §6 der siger;

” For opbevaring af indtil 500 g eksplosivstoffer i underklasse 1.1, 1.2, 1.5 og 1.6 og for opbevaring af indtil 5 kg eksplosivstoffer i underklasse 1.3 og 1.4 gælder foruden bestemmelserne i § 5 følgende:
1) Der skal benyttes en boks eller et skab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et tilsvarende sikringsniveau. Sikringsbokse eller -skabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende”


Derfor er der i min optik ingen vej udenom et skab der er Skafor blå godkendt?

Så kommer næste spørgsmål, må det opbevares sammen med resten af min ammunition i våbenskabet, selvfølgelig under hensyntagen til adskillelse af krudt og fænghætter? Og må man have ammunition i topboksen sammen med fænghætterne?

Så er der mit store springende punkt, og det er om jeg må have det i mit værksted hvor jeg også har et naturgasfyr inde i et skab? Jeg er klar over, at der står der ikke må være andre brandfarlige stoffer, men eftersom det er fuldt ud lovligt at have et naturgasfyr i sit hus anser jeg det ikke for at være brandfarligt. Det er muligt jeg tolker loven som en vis herre læser biblen, men jeg anser det ikke for brandfarligt. Nogen der har lignende erfaringer? Det skal siges, at det er en kondenserende keddel med lukket forbrændningskammer. Jeg er klar over, at der tidligere har været en eller anden bestemmelse om, at man ikke må have fyret i rummet, men jeg kan ikke finde den tekst i nuværende lovgivning.

Jeg har andre rum jeg kan bruge, dog er de ikke nær så velegnede om end de kan laves til ”paragrafrum”. Kan man forestille sig, at rummet med fyret kan være arbejdslokalet, da det forekommer mig, at der ikke stilles helt samme krav til det?

Jeg ringer til Fyns Politi når der i morgen gives audiens mellem 08.30-09.30, jeg håber at det om ikke andet kan afklare mine spørgsmål.

Alle andre krav med el og brandklasser skulle ikke være noget problem.

Mvh.

Christian
Svar
#2
Det er korrekt, at du skal bruge et skab i Skafor blå. Til gengæld må det gerne være våbenskabet med ammunition, geværer m.m. Det er ikke så længe siden det blev ændret, men din lærer burde være opdateret på det.

Hvad det andet angår, så ville jeg sørge for at overholde de skrevne bestemmelser, og så indrette mig så fornuftigt og komfortabelt som muligt med det. Glem i første omgang de uskrevne tolkninger.

Politiet har efterfølgende lov til at komme på besøg og kontrollere dit krudtoplag, og så må de jo sige det, hvis der er noget de vil have gjort anderledes. Der er en ret vidtgående bestemmelse i sprængstofbekendtgørelsen, som giver politiet lov til at stille yderligere krav af hensyn til sikkerheden, men de skal jo gøre det før det gælder.

P.S. Den ene af politifolkene på våbenkontoret i Odense har forbogstaverne N.E.J. Det er nok ca. det svar du får hvis du spørger dem om det ovenstående.

Venlig hilsen Lasse,DTAP
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#3
Mit råd er at du skal indrette dig nogenlunde fornuftigt og hvis det ikke er for bøvlet så følg reglerne. Hvis politiet vælger at checke dig og det nogenlunde fornuftigt ud, så er de flinke folk og kommer eventuelt med pragmatiske henstillinger der skal følges.
Spørger du derimod om noget specifikt, er de naturligvis nødt til at svare specifikt. Herefter har du ingen undskyldning for ikke at følge lovens bogstav.
Mit råd i alle livets forhold er: Gør det med sund fornuft. Så skal det nok gå.

Ligegyldig hvordan du vender og drejer det. Røven vender altid bagud.
Ligegyldig hvordan du vender og drejer det. Røven vender altid bagud.
Svar
#4
Hej nu var jeg selv på samme kursus.han sagde også at du ikke kunne få dit fyrrum godkendt.
ja vi fik at hvide at det var ok at opbevare krudt/fænghætter i værdiboksene fra harald skrald.men nogle tolkede reglerne anderledes men de havde undersøgt sagen og sådan var det.så jeg vælger at rette mig efter hvad vi fik at hvide for man må jo gå ud fra at en underviser fra jægerforbundet har styr på reglerne.
Svar
#5
Hej Madsen, velkommen på forum.

Hvis du nu istedet for at rette dig efter det du fik at vide, vælger at rette dig efter betingelserne i din genladningstilladelse, så kan du ikke være i tvivl om, at du skal op i Skafor blå ( EN-1143-1 grade 0). Det står i tillægget til tilladelsen, der hvor det også fremgår, at du kun må opbevare 2 kg. krudt, ikke 3. Undervisere fra DJ har ikke kompetence til at dispensere fra våbenlovginingen. I dette tilfælde er de ude i en regulær retsvildfarelse, men det er dig der har ansvar for at overholde reglerne hjemme hos dig selv.

I handlingens øjeblik er enhver suveræn, så du afgør jo selv hvad du vil gøre. Men tænk på, at hvis du ikke overholder betingelserne, kan du nemt miste genladningstilladelsen. Det skulle ikke undre mig, om en emsig betjent derefter kunne finde på at nægte dig samtykke til erhvervelse af jagttegn, du er jo kendt skyldig i ulovlig våbenopbevaring... Og så ser det hele egentlig temmelig skidt ud. Endelig er det da mere besværligt at anskaffe et skab fra H.N. Våbenskabet har du jo i forvejen.

...men du bestemmer selv hvad du gør.

@CFR: Det falder mig ind, at den største og vigtigste del af genladningsarbejdet ikke kræver tilladelse eller regelret laderum, den kan foretages hvor som helst, af enhver der har våbentilladelse. Det er jo hylsterbearbejdningen der tager tiden, og det er her der virkelig er noget at hente præcisionsmæssigt.

Men det er fænghætteisætning, krudtpåfyldning og projektilisætning der er den tilladelsespligtige egentlige genladning.

Så i dit sted ville jeg indrette mig med hylstertumbler, ladepresse, hystertrimmerstation m.m.m. i fyrrummet. Og så ville jeg have en hylde eller et bord i paragrafrummet hvor jeg kunne sidde og isætte fænghætter (jeg har altid brugt et separat værktøj til dette), afmåle krudt og isætte projektiler. Jeg har en lille ældre Lee presse til det, den behøver jo ikke kunne præstere det arbejde som "den store" Rock chucker supreme skal for at resize hylstrene.

Det kan endda vise sig at være en fordel. Hvis du vil tumble hylstre, er det jo noget der larmer og tager lang tid, så mens tumbleren står og brummer i fyrrummet, kan du sidde i afslappet ro og isætte fænghætter, krudt og kugler i paragrafrummet. Og du kan have resizeren permanent siddende i pressen i fyrrummet, og kugleisætteren permanent i pressen i paragrafrummet, så når du har fundet det projektil og den ladning du vil bruge, kan du hurtigt lade en stak patroner uden at skulle justere på noget.

Venlig hilsen Lasse,DTAP
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#6
Først vil jeg gerne takke for de opklarende kommentarer og gode råd.

@ madsen1 – Tak for sidst. Det er muligt, at jeg fik svaret på kurset, men der blev brugt en lovtekst på en gammel og slidt overhead, jeg ikke kan finde nogen steder. Jeg kan se, at jeg ikke må have krudtoplaget sammen med F-gas, og det er jo bestemt ikke det samme som naturgas. Derfor mit spørgsmål, blandt folk der har en meget stor samlet viden og erfaring.

Jeg fik også følgende at vide:

Der findes ingen krav til klassen af det skab jeg ønsker at bruge til mit oplag. Det kom noget bag på mig, og det viser sig jo også at det er i modstrid med den lovgivning jeg har nævnt længere oppe.

Hastighedskarvet til stålhaglspatroner er 375 m/s for V1,5 m, hvilket jo også er i strid med lovgivningen som siger 400 m/s.

Jeg fik også at vide, at hvis jeg har sat et projektil for dybt, så skal jeg bare fyre det af. Det er muligt det er en fin idé, men det strider mod andet hvad jeg har læst omkring emnet tidligere. Det er muligt jeg tager fejl, men det bliver ikke måden jeg starter med at skille patroner hvor jeg har lavet noget lort.

Jeg fik også at vide, at vi bare skulle lade 0,5-1 grain under maxladningen, så var der ingen ko på isen. Alt andet litteratur jeg har læst om emnet, siger at man starter ved minimum, og derefter arbejder ens ladning op. Det er muligt, at en meget erfaren hjemmelader kan gøre det anderledes, men jeg holder mig til langsom oparbejdning af mine ladninger.

Med de ting in mente, så mener jeg det er yderst relevant at søge information andre steder!

@ LasseScout – Dit råd om at lave hylsterdelen i værkstedet og krudtdelen i ”paragrafrummet” har egentlig også hele tiden været mit udgangspunkt. Men som du selv skriver, så er der heller ikke nogen grund til, at overholde selvopfundne regler og fortolkninger. Det der ærgrer mig er, at mit våbenskab står i mit værksted, og der står det rigtigt godt! Så jeg må hellere komme forbi Vingsted, og få købt mig skab til krudtet. At det nu nok var blevet nødvendigt lige meget hvad, er jo så en hel anden historie. Men det kommer ikke til at pynte nævneværdigt i mit ”paragrafrum”. Men jeg tror også det ender med, at jeg køber en mindre presse til isætningen af projektiler.

Endnu engang tak for de gode råd, det er rart at man kan få kompetente råd.

Med venlig hilsen

Christian
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)