25-10-2010, 09:42 PM
Jeg har med stor interesse læst og lært af diverse indlæg her på siden, hvor informationer vedrørende jagt på råvildt med hagl har haft den største interesse.
Jeg har haft en kanon oplevelse, som jeg har lært en masse af og jeg ønsker faktisk at lære endnu mere af den, hvilket er årsagen til at jeg bringer min beretning her på forummet.
Den 9. oktober 2010 var jeg inviteret med på min første landjagt sammen med min kammerat, og jeg var naturligt spændt på, hvordan dagen ville forløbe. Efter at have levet på SU i fem år har jeg desværre ikke de "rigtige" jagtbukser, -jakke, -hat, -kniv, vadestøvler eller -gevær. Nej, jeg var udstyret med min for store fiske/jagt jakke, cowboybukser, gummistøvler og min Baikal IJ27 boret 1/2 og 1/1 (købt da den stod til 2200kr ved Korsholm) [
].
Men nu til selve jagten. Ved parolen blev det forelagt, at der kun måtte skydes med skovpatroner, hvor jeg havde købt tin patroner str. 3, da de var billigere. Min kammerat som pt. overgår min økonomiske formåen havde investeret i tungsten str. 4, men vi blev enige om at dele. Så der røg en str. 4 i første løb og en str. 3 i andet. Det var anbefalet af jagtlederen og blev derfor efterfulgt. Efterfølgende pålagde jagtlederen en "vis" restriktion på afskydning af råbukke, da han helst så at der ikke blev skudt spidsbukke mm. Der var ikke forbud, men han så da helst at de fik lov at gå til foråret - forståeligt. Det andet var der frit skud på, dog maks. 2-3 stykker nedlagt råvildt ialt. Der var flere i den familiære forsamlingen, der trak på smilebåndet og sagde ja..ja..det er fint [
][}
] Det skulle vise sig senere at give bagslag ikke at nedlægge et forbud, dvs. klare retningslinjer...
Efter de to første såter var der blevet nedlagt 2 fasaner og et rålam, der var forendt på stedet, men i samme øjeblik som lammet er nedlagt tager en rå (som jeg ser det) løbene på nakken bag ved driverkæden, og da jeg danner bagtrop kommer den nedad imod mig. Jeg ligger geværet til skulderen og følger dyret, men det kommer ikke inden for skudafstand og løber efter synet af mig [:p] modsat over i noget tæt skov. Adrenalinen kunne mærkes, men jeg havde en ret god fornemmelse, fordi jeg ikke blev opslugt af adrenalinen, men derimod fornuften og logikken. Det kan nærmere tilføjes at afstanden til dyret har været en 25-30 meter, hvor grunden til at jeg lagde geværet til var, at dyret jo ligesågodt kunne have rendt imod mig. Derefter var der ikke den store aktivitet, men det skulle ændre sig.
Ved den fjerde såt blev jeg placeret i en lysning, hvor der til min venstre side var skovbevoksning i øst/vest retning. til min højre side var der et par træer og buske, og foran mig var terrænet nedadgående med tæt bevoksning. Efterhånden som klapperne kom nærmere blev jeg mere klar, men jeg må indrømme at jeg var lettere betaget af vejret og den fantastiske lysning jeg befandt mig i....Pludselig råbes der nede fra driverkæden..."BUK"..."der kommer buk!!!"...tiden går i stå...
Samstemmigt bliver der råbt og en tydelig bevægelse viser sig i krattet længere ned, og det går hurtigt op for mig, at den er på vej op imod mig [:0] Jeg ser den lige så tydeligt, da den komme i et jævnt tempo (det går jo op ad bakke), og jeg overveje i et split sekund at skyde den forfra, men igen vandt teorien over adrenalinet... Bukken er nu inde for skudafstand og jeg kan da godt se at den ser stor ud, men anvisningerne ved parolen, når at stille mig i et dilemma. Skal jeg skyde hvis muligheden byder sig eller skal jeg ikke. Jeg overbeviser mig selv om [8)], at jeg kan forsvare at skyde til bukken, hvis jeg får den i sideskud. Bukken, der er i fuld spring op imod mig mens jeg holder på den, ser mig pludseligt og vælger naturligt at søge dækning i skoven til venstre for mig, men da jeg var klar falder skuddet i samme øjeblik, som den vender siden til. Dyret går ned og jeg sender andet skud afsted. Mit andet skud var dumt, unødvendigt, pinligt og træls, da jeg ikke kan forsvare formålet med det. Men lad os i stilhed overlade skud nummer to i glemslens mørke afkrog - læringen indtraf med det samme! Bukken kommer fri af skoven, men falder fem meter derfra, så jeg råber på de nærmeste at de skal komme, da jeg ikke selv havde kniv. Jeg kommer hen til dyret sammen med en af de andre, og dyret ligger på siden uden at bevæge sig, men han skærer halsen over på det. Men han påstår dog at det tilsyneladende var død af skuddet.
Dyret ligger dødt, hvilket var det allervigtigste for mig, nu hvor jeg havde besluttet mig for at skyde til det. I det følgende vil jeg gerne have lov til at evaluere lidt på mig selv, og jeg håber derudover også, at i vil bidrage mig konstruktiv kritik eller en ordentlig skideballe, hvis det er påkrævet.
Først. Alle jægere var imponeret og jeg hørte intet for at jeg havde skudt en buk, som iøvrigt var en (ulige) seksender - der kunne næsten hænge noget på den sidste sprods []. Vanvittigt flot dyr og folk ønskede også flot tillykke med min første landjagt og mit første stykke vildt skudt på land. Derudover var der flere, der tilkendegav at de også havde skudt på den, hvis de havde haft chancen. Med en bregne i hånden og badet i blod blev der taget billeder, som jeg desværre ikke er i besiddelse af pt., men som jeg ser frem til at få! Der er ingen eller intet, der kan tage denne oplevelse fra mig!
Men hvad taler imod at jeg skød? Retningslinjerne på parolen er det eneste, som jeg kan komme frem til. Spørgsmålet er om bukken var så stor, at bebrejdelsen blev overtrumfet af begejstring? Det var absolut min opfattelse, men det kan da også være min kammerat har fået at vide at hr. Baikal nok skal blive hjemme en anden gang. Det var nu ikke det jagtlederen gav udtryk for; der var en kanon stemning efterfølgende. Og der var ikke nedlagt forbud mod afskydning af seksendere, selvom den ved nærmere eftertanke sikkert havde været yderst attraktiv til foråret. Jeg har ingen deciderede spørgsmål, men jeg vil gerne høre jeres oplevelse af den historie jeg her har præsenteret.
Slutteligt skal det siges, at mine medjægeres ansigtsudtryk vil stå knivskarpt på min nethinde i mange år frem. Hvordan fanden kan en skide knægt (25år) [] med cowboybukser og en pletvis rusten Baikal nedlægge en buk på sin første landjagt?!?! []
Det skal siges, at der sad hagl på den anden side over forløbet på dyret, hvilket jeg var yderst overrasket over, taget i betragtning af at ederfugle bare kan børste 2'er hagl af sig....! (læs som at det er sket et par gange...)
Bødeforlæg på 200kr for mangel på hat og kniv har gjort, at kniven i første omgang er anskaffet, da den også kan bruges til fiskeri []
Ps. Jeg har dyrket en del havjagt både træk- og motorbådsjagt, så jeg er ikke hel grøn inden for jagt. Men mine erfaringer med landjagt er mildest talt begrænsede [] Og hvis der er nogle, der kan identificere mig gennem historien, så er de mere end velkomne til at komme med anonym kritik, da det nok er nemmere end at stå og kritisere en overstolt jæger personligt.
Med venlig hilsen
OneDuck []
Jeg har haft en kanon oplevelse, som jeg har lært en masse af og jeg ønsker faktisk at lære endnu mere af den, hvilket er årsagen til at jeg bringer min beretning her på forummet.
Den 9. oktober 2010 var jeg inviteret med på min første landjagt sammen med min kammerat, og jeg var naturligt spændt på, hvordan dagen ville forløbe. Efter at have levet på SU i fem år har jeg desværre ikke de "rigtige" jagtbukser, -jakke, -hat, -kniv, vadestøvler eller -gevær. Nej, jeg var udstyret med min for store fiske/jagt jakke, cowboybukser, gummistøvler og min Baikal IJ27 boret 1/2 og 1/1 (købt da den stod til 2200kr ved Korsholm) [
].Men nu til selve jagten. Ved parolen blev det forelagt, at der kun måtte skydes med skovpatroner, hvor jeg havde købt tin patroner str. 3, da de var billigere. Min kammerat som pt. overgår min økonomiske formåen havde investeret i tungsten str. 4, men vi blev enige om at dele. Så der røg en str. 4 i første løb og en str. 3 i andet. Det var anbefalet af jagtlederen og blev derfor efterfulgt. Efterfølgende pålagde jagtlederen en "vis" restriktion på afskydning af råbukke, da han helst så at der ikke blev skudt spidsbukke mm. Der var ikke forbud, men han så da helst at de fik lov at gå til foråret - forståeligt. Det andet var der frit skud på, dog maks. 2-3 stykker nedlagt råvildt ialt. Der var flere i den familiære forsamlingen, der trak på smilebåndet og sagde ja..ja..det er fint [
][}] Det skulle vise sig senere at give bagslag ikke at nedlægge et forbud, dvs. klare retningslinjer...Efter de to første såter var der blevet nedlagt 2 fasaner og et rålam, der var forendt på stedet, men i samme øjeblik som lammet er nedlagt tager en rå (som jeg ser det) løbene på nakken bag ved driverkæden, og da jeg danner bagtrop kommer den nedad imod mig. Jeg ligger geværet til skulderen og følger dyret, men det kommer ikke inden for skudafstand og løber efter synet af mig [:p] modsat over i noget tæt skov. Adrenalinen kunne mærkes, men jeg havde en ret god fornemmelse, fordi jeg ikke blev opslugt af adrenalinen, men derimod fornuften og logikken. Det kan nærmere tilføjes at afstanden til dyret har været en 25-30 meter, hvor grunden til at jeg lagde geværet til var, at dyret jo ligesågodt kunne have rendt imod mig. Derefter var der ikke den store aktivitet, men det skulle ændre sig.
Ved den fjerde såt blev jeg placeret i en lysning, hvor der til min venstre side var skovbevoksning i øst/vest retning. til min højre side var der et par træer og buske, og foran mig var terrænet nedadgående med tæt bevoksning. Efterhånden som klapperne kom nærmere blev jeg mere klar, men jeg må indrømme at jeg var lettere betaget af vejret og den fantastiske lysning jeg befandt mig i....Pludselig råbes der nede fra driverkæden..."BUK"..."der kommer buk!!!"...tiden går i stå...
Samstemmigt bliver der råbt og en tydelig bevægelse viser sig i krattet længere ned, og det går hurtigt op for mig, at den er på vej op imod mig [:0] Jeg ser den lige så tydeligt, da den komme i et jævnt tempo (det går jo op ad bakke), og jeg overveje i et split sekund at skyde den forfra, men igen vandt teorien over adrenalinet... Bukken er nu inde for skudafstand og jeg kan da godt se at den ser stor ud, men anvisningerne ved parolen, når at stille mig i et dilemma. Skal jeg skyde hvis muligheden byder sig eller skal jeg ikke. Jeg overbeviser mig selv om [8)], at jeg kan forsvare at skyde til bukken, hvis jeg får den i sideskud. Bukken, der er i fuld spring op imod mig mens jeg holder på den, ser mig pludseligt og vælger naturligt at søge dækning i skoven til venstre for mig, men da jeg var klar falder skuddet i samme øjeblik, som den vender siden til. Dyret går ned og jeg sender andet skud afsted. Mit andet skud var dumt, unødvendigt, pinligt og træls, da jeg ikke kan forsvare formålet med det. Men lad os i stilhed overlade skud nummer to i glemslens mørke afkrog - læringen indtraf med det samme! Bukken kommer fri af skoven, men falder fem meter derfra, så jeg råber på de nærmeste at de skal komme, da jeg ikke selv havde kniv. Jeg kommer hen til dyret sammen med en af de andre, og dyret ligger på siden uden at bevæge sig, men han skærer halsen over på det. Men han påstår dog at det tilsyneladende var død af skuddet.
Dyret ligger dødt, hvilket var det allervigtigste for mig, nu hvor jeg havde besluttet mig for at skyde til det. I det følgende vil jeg gerne have lov til at evaluere lidt på mig selv, og jeg håber derudover også, at i vil bidrage mig konstruktiv kritik eller en ordentlig skideballe, hvis det er påkrævet.
Først. Alle jægere var imponeret og jeg hørte intet for at jeg havde skudt en buk, som iøvrigt var en (ulige) seksender - der kunne næsten hænge noget på den sidste sprods [
]. Vanvittigt flot dyr og folk ønskede også flot tillykke med min første landjagt og mit første stykke vildt skudt på land. Derudover var der flere, der tilkendegav at de også havde skudt på den, hvis de havde haft chancen. Med en bregne i hånden og badet i blod blev der taget billeder, som jeg desværre ikke er i besiddelse af pt., men som jeg ser frem til at få! Der er ingen eller intet, der kan tage denne oplevelse fra mig!Men hvad taler imod at jeg skød? Retningslinjerne på parolen er det eneste, som jeg kan komme frem til. Spørgsmålet er om bukken var så stor, at bebrejdelsen blev overtrumfet af begejstring? Det var absolut min opfattelse, men det kan da også være min kammerat har fået at vide at hr. Baikal nok skal blive hjemme en anden gang. Det var nu ikke det jagtlederen gav udtryk for; der var en kanon stemning efterfølgende. Og der var ikke nedlagt forbud mod afskydning af seksendere, selvom den ved nærmere eftertanke sikkert havde været yderst attraktiv til foråret. Jeg har ingen deciderede spørgsmål, men jeg vil gerne høre jeres oplevelse af den historie jeg her har præsenteret.
Slutteligt skal det siges, at mine medjægeres ansigtsudtryk vil stå knivskarpt på min nethinde i mange år frem. Hvordan fanden kan en skide knægt (25år) [
] med cowboybukser og en pletvis rusten Baikal nedlægge en buk på sin første landjagt?!?! []Det skal siges, at der sad hagl på den anden side over forløbet på dyret, hvilket jeg var yderst overrasket over, taget i betragtning af at ederfugle bare kan børste 2'er hagl af sig....! (læs som at det er sket et par gange...)
Bødeforlæg på 200kr for mangel på hat og kniv har gjort, at kniven i første omgang er anskaffet, da den også kan bruges til fiskeri [
]Ps. Jeg har dyrket en del havjagt både træk- og motorbådsjagt, så jeg er ikke hel grøn inden for jagt. Men mine erfaringer med landjagt er mildest talt begrænsede [
] Og hvis der er nogle, der kan identificere mig gennem historien, så er de mere end velkomne til at komme med anonym kritik, da det nok er nemmere end at stå og kritisere en overstolt jæger personligt.Med venlig hilsen
OneDuck [
]