Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Råvildtsyge
#1
Teori om hvorfor råvildsygen er opstået http://www.netnatur.dk/netjaegeren/artikler/artikel/hoejt-jagttryk-paa-bukke-ogbrsygdomsudbrud-foelges-ad/

[Image: PeterandTony0507012-1-1.jpg]


Svar
#2
Nok noget af det værste vrøvl, jeg længe har hørt. Det forudsætter jo, at råerne overhovedet ikke flytter sig. Der kunne måske være noget om snakken, hvis det var en meget lille bestand under hegn, som oprindeligt bestod af meget få dyr. Men på den frie vildtbane... Nah.
Panthera

[Image: Img_2757-1.jpg]
Sic bisquitus disintegratum

Jake - min bedste hund - RIP.
Sic bisquitus disintegratum
Svar
#3
Det er anden gang inden for kort tid, at der komme indlæg i råvildtsygedebatten om at bukkeafskydningen er skyld i råvildtsyge... Den anden dag var der noget i radioen fra sjælland

Det lyder som et sygt påskud for at få jægerne til at lade være med at skyde bukke.... en slags syg argumentation afledt af debatten om afskydningpolitikken...

Hvis ikke man kan trænge igennem med relle argumenter - kan man jo altid finde på noget andet pjat i håbet om at pådutte jægerne en dårlig samvittighed over at nedlægge bukkene - og så kan de store herregårde have bukkejagten for sig selv....

.....nu også ejer af en pumpehagler :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Svar
#4
ikke så dårlig en artikel.
og detr er da rart når nogen føler sig ramt[Big Grin]

mvh
Strom, naturgænger
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#5
Det er jo bare vilde gætterier.

Og så længe man ikke ved noget sikkert, kan det ene gæt være lige så godt som det andet. Det er derfor der ikke er nogen der kan modsige manden meningsfyldt, men det behøver han ikke opfatte sådan, at han dermed har ret.

Venlig hilsen Lasse,DTAP
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#6
Lige gyldigt om det er vilde rablerier de videre giver, så er det da en interessant undersøgelse manden har gang i. Det kunne være ret interessant at vide råvildt familie relationer.

Mvh
Christensen

Livet rummer mange forunderlige spørgsmål...
Hvorfor er det fx. fysisk umuligt at købe et våbenskab der er stort nok?
Mvh
Christensen
Svar
#7
Det er rigtigt nok.

Jeg vil tillade mig et vildt gæt på resultatet af undersøgelsen: Det skal nok vise sig, at de rådyr der er nedlagt tæt på hinanden er nærmere beslægtet end de rådyr der er nedlagt langt fra hinanden. Men jeg tror desværre ikke den oplysning kaster yderligere lys over råvildtsygen.

Venlig hilsen Lasse,DTAP
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#8
Det er da den værste omgang ævl, der er blevet bragt til torvs i lang tid.

Selvfølgelig vil råvildtet på Gunderslevholm have en genetisk sammensætning, der indenfor visse grænser er ens. Især hvis der ikke er ret stor indvandring.

Derudover er afskydningen af bestanden blevet mere vanskelig og tidskrævende p.g.a. forbudet mod afskydning med hagl.

Jeg kan ikke lige få Hartmann´s regnskab til at hænge sammen.
Der er mindre råvildt end før, men kropsvægten er stadig lav.
Hvis det ikke er råvildtsygen, er der et andet problem. Hvad ved jeg ikke.

Personligt tror jeg mere råvildt sygen hænger sammen med for lille afskydning og for tætte bestande.

Schönauer

Medlem i foreningen til afskaffelse af plastic våben

[Image: 11takker-3x.jpg]
Schönauer

Det er de små enkle ting i livet
som bidrager til at gøre det meningløst

Svar
#9
I en eller anden form tror jeg manden har ret, jeg mener dog ikke det er jagttrykket der er årsagen.
Den danske råvildt bestand er større end før, derfor står dyrene tættere end før, det stresser dem de bruger mere tid på at holde øje med deres revir og mindre tid på at æde, derfor falder deres vægt og gøre dem svagere, eftersom de står så tæt kan sygdomme hurtigt gøre deres indhug i bestanden.
Ved at der er flere dyr er der også mindre føde især om vinteren.

Jeg tror ikke på at deres gener kan nå at ændre sig over en forholdsvis kort tidsline, her tænker jeg på at riffel jagt på råvildt er af nyere dato.

Så kender I min teori jeg har intet at have det i, men det har han jo heller ikke.

KR

If you pay with penuts.

You only get monkeys
If you pay with penuts.

You only get monkeys
Svar
#10
I min simple optik, er det ikke forkert afskydning af bukkene der bærer skylden, men dermed en forkert forvaltning af bestanden som helhed. Man søger og søger efter en specifik sygdom der er årsag til sygen, men i min optik skal man spørge sig selv hvorfor vores råvildt er så disponeret for sygdom. Og jeg tror ikke det er pga. indavl på den frie jagtbane, men derimod en for stor og tæt bestand. Og så går naturen selv ind og regulerer det, vi som jægere ikke har magtet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på vores sæler, hvert 10. – 15. år sker der massedødsfald, og bestanden kommer ned på et bæredygtigt niveau. Så stiger antallet igen, og det når på et tidspunkt hvor der kommer røster omkring jagttid på sæler, hvilket aldrig er nået at blive aktuelt, da moder natur selv klarer det.

Jeg har min fars gamle jagtjournaler liggende, og han nedskrev altid brækket vægt på nedlagt råvildt. Fra midten af firserne og frem, faldt kropvægten på råvildtet lidt efter lidt. Jeg har brugt samme vægt som min far gjorde, og jeg har aldrig nedlagt noget i samme vægtklasse. Jeg skal være den første til at indrømme, at det statistiske materielle ikke er verdens største, men jeg jager trods alt inden for en radius af max 20 kilometer i forhold til der hvor han har skudt hovedparten af sit råvildt. Derfor antager jeg, at er genetisk ikke er nogen forskel.

Vi havde for få år siden, en fantastisk stor bestand af råvildt på vores jagt. Og jeg må blankt tilstå, at jeg kun skød bukke og lam, og ikke særlig mange. Nu har vi stort set ikke noget, til gengæld er det råvildt jeg ser i meget bedre foderstand end hvad jeg har set i mange år. Nu har jeg ikke haft noget på vægten de sidste par år, den sidste jeg skød, gik jeg op til og aflivede med et skud på klods hold. Aldrig har jeg set noget lignende, det var skind og ben.

Når bestanden kommer op igen, er der ikke noget tvivl om, at jeg vil til at tolde af råerne i januar måned, således at der er hele bestanden der bliver forvaltet. Men ud fra et Darwinistisk synspunkt, så tror jeg på, at det var de stærkeste 20% det overlevede ude ved os, og derfor er jeg fortrøstningsfuld overfor at der nok skal komme en sund og rask bestand igen. Den skal i min optik bare ikke have lov at blive helt så stor igen.

Men det er bare min teori, jeg mangler selvfølgelig blod på hænderne til at underbygge det i praksis….[Big Grin]

Med venlig hilsen

Christian
Svar
#11
Uhh jeg bliver så tung i hovedet af al den teori.

Helt grundlæggende er markdriften så blevet ændret væsentligt over de sidste 10 - 15 år i Danmark? Altså også råvildtets muligheder for fødesøgning.

"Teoretisk har man jo snakket om at de nye bejsemidler af vinterrapsfrø kunne slå agerhøns ihjel. Jeg har dog ikke set nogen dokumentation for dette de senere år. Men noget lignende kunne have indvirken på råvildt også."

Den største landvinding der er lavet i de områder hvor råvildtsygen har bredt sig er færre arealer med sukkerroer og flere arealer med vinterraps.
Svar
#12
Hvis råvildt er påvirket i ændringer i markdriften... hvorfor rammer det så kun på fyn? Det burde ramme nationalt?

Mvh
Christensen

Livet rummer mange forunderlige spørgsmål...
Hvorfor er det fx. fysisk umuligt at købe et våbenskab der er stort nok?
Mvh
Christensen
Svar
#13
Tja, sukkerfabrikken på Fyn lukkede for hvad 3-4 år siden og roekvoterne blev overført til lolland-falster og sydsjælland. Det samme har gjort sig gældende på vest og midt sjælland.

Nogle teorier er bedre end andre.
Svar
#14
Jeg tillader mig at tvivle på at det skulle være et indavls-problem, der mangler ganske enkelt den karakteristiske forøgelse af abnormiteter og muterede individer.

Er der nogen der har overvejdet hvad det betyder at råvildtets store øgning i bestanden er en følge af øgede mængder vinter-afgrøder på markerne, og deraf følgende kost-ændring for råvildtet...

Er vævsprøver o.s.v. fra de undersøgte dyr kontrolleret for indhold af toxiner? (Ikke kun sprøjtegifte og miljøgifte, men også svampegifte aflatoxiner o.s.v. af naturlig oprindelse) Giftvirkningen af flere toxiner er jo netop en generel svækkelse af dyrenes helbred, og en ringere funktion af dyrenes drøvtygger tarmsystem? =lavere vækst og kropsvægt.

Jeg er ikke dyrlæge eller specielt vidende omkring disse ting, men måske burde man se efter årsags-sammenhænge, som f.eks det med ændringen af markafgrøderne på Fyn?

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#15
Personligt er jeg overbevist om at råvildtet smitter hinanden. Det gør de når bestand tætheden er for voldsom. Syntes det lyder meget logisk, at hvis ét dyr er sygt og isoleret så dyr det ene dyr. Men hvis det ikke dør i ensomhed, ja så er smittefaren jo naturligt nok det højre.

Desværre er vi jægere nok også med til at forværre problemet. For det første lader vi nok råvildtbestandene vokse for meget. ( Kender det fra mig selv. Vil ikke personligt skyde råvildt med hagl, ikke i oktober eller november, kun råer og lam om efteråret, bukke kun om sommeren osv.)

For det andet gør vi en stor indsats for at prøve at hjælpe dyrene. I vinters havde vi hård vinter. Jeg kampfodrede alt hvad jeg kunne. Det blev til 10 store trailere med majsensilage på ca. 2 måneder. Det resulterede i at jeg dagligt havde ca. 50 rådyr, der kom og spiste på 3 holds skift. Havde bare ét dyr været sygt, mens de stod der side om side og sked midt i salatbaren, så gir resten næsten sig selv.

Så jeg tror vi i mange tilfælde ville være bedre stillet, ved at lade naturen gå sin gang. Og så sørge for at komme nok på jagt. Når vi gir naturen en hjælpende hånd, (massiv fodring + minimal afskydning) er det en bjørnetjeneste. Bestanden kommer godt nok i fremdrift, men kun for at gå selvudslettelse i møde.
Den gamle tese ”alting med måde” er lige så aktuel her som så mange andre steder.

Det er bare min opfattelse af råvildtsygen.

...hvor ingen hegner, kun torne gro!

Fattigdom - det er en sindstilstand

[center][Image: logo05.jpg][/center]
[center]Fattigdom - det er en sindstilstand
[/center]

[center]
Socialdekrat - Moderne nordisk udtryk for rockerrelateret skattesnyder
[/center]
Svar
#16
Jeg synes at teorien er spændende, men om den er rigtig har jeg ingen idé om. Jeg synes dog at den bør undersøges på linie med de andre ting der bliver undersøgt. Vi kan da kun blive klogere på den sygdom. Andre ting som det kunne være interesant at få undersøgt (flere af dem kan nok ikke rigtigt undersøges) er bestandssammensætningen tidligere og nu. Er der fx flere gammelråer end tidligere??? Alderssammensætningen - er der flere ældre dyr nu end tidligere. Rådyrernes kostvaner har de ændret sig. Hvad med vores måde at drive jagt, landbrug og andre aktiviteter som indvirker på rådyrenes levevis er der væsentlige ændringer her som kan give en del af forklaringen. Kan der være nye bakterier eller vira som er "hoppet" over på rådyrene og som de derfor ikke har udviklet deres imunforsvar til at kunne beskytte dem imod.

At sygdommen indtil nu kun har været på Fyn tror jeg man skal være varsom med at ligge for meget i. Der er masser af sygdomme som er startet et sted og så sidenhen har spredt sig. AIDS menes jo fx at være startet i Afrika, og har nu spredt sig globalt. Fair nok skal det vel siges at vi mennesker rejser en del mere end rådyr, men det har jo mest betydning for spredningens hastighed.

Grundende til sygdommen kan være mange, så lad os få dem undersøgt uden at skyde alt for meget ned som vrøvl før vi kender årsagen.
Mvh.

Yeti
Svar
#17
Her er jo kommet en masse interessante teorier, så besøgte lige Danmarks Statistik. Desværre kan man ikke sortere tallene geografisk, men man kan se tendensen i hvad landbruget som helhed dyrker i DK fra 1990 til 2009. Der er tendensen for de dyrkede arealer er i den givne periode følgende:
Vinterhvede: +50%
Rug: -50% (Erstattet af triticale)
Vårbyg: -40%
Vårraps: -98%
Ærter: -95%
Sukkerroer: -40%
Foderroer: -95%
Majs: +1000%

Det kunne jo være sjovt hvis man kunne sortere det på landsdele og så se om der var nogen særlige tendenser på Fyn som også er begyndt at gøre sig gældende på Sjælland nu.

Personligt er jeg også mest af den opfattelse at det må være en eller anden form for ydre påvirkning, frem for en sygdom. Hvis der var nogle særlige bakterier eller virus for den sags skyld, vil jeg da tro at veterinærerne ville kunne "isolere" det ret hurtigt og pege på det som årsagen, men de har jo ikke fundet noget i den retning. Tror rådyrene skal til at ansætte en mundskænk...

MvH
Morten
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
Svar
#18
Stop fodring

[Image: dralflogoKim1.jpg][Image: Asgrdlogo.gif]
I don`t shoot innocent animals, only the ones that looks guilty
Svar
#19
Her er det så også gået op for offentligheden at der er et problem:
http://www.berlingske.dk/danmark/intens-jagt-paa-doedelig-virus

Hilsen

Frederik

24 beers in a case, 24 hours a day, coincidence?? I think not!
Paul Newman
24 beers in a case, 24 hours a day, coincidence?? I think not!
Paul Newman
Svar
#20
Jeg nedlagde dette lam til morgen [V][xx(]

[Image: Diarr.jpg]

Moderen og kusinen fik også en hilsen. De fejlede tilsyneladende ingenting ...

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Beware of a man with customised rifles ...
K&B Claxel Wink




Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)