Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tecnimec aka. FAIR LX 692
#1
Hej

Jeg har forelsket mig i en Tecnimec LX692 i cal. 20/70.

En skide lækker lille bøsse, som vil pynte i våbenskabet ved siden af de 4 andre cal. 12 haglspredere Wink

Men men men, er der nogen der har kendskab til netop denne bøsse eller producenten?
Den står til 9.000,- nede i HH, lyder det som en okay pris?

Håber på de rette svar, der ikke får min kærlighed til våbnet til at bristeWink
****EDIT**** Det er selvfølgelig en cal. 20 jeg har set mig varm på Wink
Svar
#2
Jeg har en TecniMec O/U jeg tror det er model 690 i 20/76. Den er købt i 1992, og var mit foretrukne haglvåben i små 15 år. Nu står den bagerst i våbenskabet, og venter på at min datter bliver gammel nok til den slags. Hvis man ellers kan få hende nok miljøskadet, men det ser jo ud til det virker med hendes storebror, så mon ikke?

Efter 15 år, oplevede jeg problemer med at den ikke ville tage skud nr. 2. En adskillelse af våbnet ved et helt almindeligt service kurerede dog det. Men det skal jo også siges, at den ikke havde været til service i den mellemliggende periode. Så det har nok bare været den klassiske med for meget gammelt olie og fedt i låsen.

Derudover har jeg ikke oplevet problemer med geværet, og jeg var rigtig glad for det. De er jo kendt for, at være udstyret med skæftetræ i den pænere ende, sammenlignet med andre i samme prisgruppe. Bruneringen har der ikke været problemer med, og hvis den bare får det obligatoriske olie, så holder den i mange år.
Et minus ved modellen er dog, at den ikke har fangstsikring. Og så må man jo regne med, at den går lidt stramt i låsetøjet, men igen adskiller den sig vist ikke fra andre i samme klasse. Men det har du jo sikkert allerede fundet ud af.

Jeg kender ikke 692 lux modellen, men hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det noget med sideplader, og lidt ændret gravering. Det er jo udelukkende kosmetisk og tilmed en smagssag. Dog er jeg næsten sikker på, at den er med 3’’ kammer.

Prisen på 9000 kr, mener jeg måske nok du burde handle lidt ned. Men jeg må også sande, at jeg har 1992 priser i mit hoved, og jeg undrede mig da lidt da jeg for et par år siden så prisen på en ny. Så det kan godt være, at det ikke er urealistisk.

Christian
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)