Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Måske skudræd?
#1
Aloha.

Jeg havde for en uges tid siden en uheldig oplevelse med min springer på 15 mdr.
Vi var ude og gå den sædvanlige eftermiddagstur på et større fritløbsområde, pludselig bliver der skudt en ordentlig røvfuld fyrværkeri af.
Til at starte med er hunden ligeglad, men pludselig er dem som om at den får nok, den vender om og løber tilbage af den vej vi er kommet fra.
Jeg prøver at kalde på hunden, men den hører intet og løber videre.
Jeg løber efter, men på en isglat vej er det ikke nemt at løbe en springer op, jeg mister synet af hunden og den er væk i et større villa kvarter.

Jeg går rundt og leder i 3 stive timer og må tilsidt give op pga. kulde, sult og træthed.

Det ender heldigvis lykkeligt da hunden dukker op kl. 0200, den er MEGET glad for at være hjemme og virker lidt rystet efter det lange eventyr.

Dagen efter er hunden lidt utryg når vi er ude at gå, det er blevet lidt bedre, men hunden er stadig utryg når vi kommer for langt væk fra de faste ruter. Den plejede at være MEGET nysgerrig og forsøgte gerne at løbe foran mig for at snuse, men nu går den helt op af mit ben og af underlige årsager på højre side, selvom den har lært at gå ved venste?

Hver gang der kommer et brag fra noget fyrværkeri, gør den og er utryg Sad

Jeg tør ikke lade hunden rende frit, før vi kommer ind i det nye og og skyderiet er aftaget, men hvordan får jeg bedst gjort hende tryg ved brag?

Det skal siges at den endnu ikke har været med på skydebane eller udsat for geværskud, men sidste år ved nytår var den ligeglad med alle knaldene..

...Hold da op for en historie, håber i har nogle gode idéer.

-
Michael Hansen
Suppejægeren
-
Michael Hansen
Suppejægeren
Svar
#2
En af de klassiske måder at vænne hunden til skud på, er at nærme sig en skydebane(hvor der bliver skudt) medens du taler med hunden for at berolige/distrahere den.
Mon ikke samme metode kan anvendes til at kurere skudrædhed. Fordelen er, at du selv styrer hvornår det er nok, stop så i god tid og gentag øvelsen.

Hvorfor kan livets problemer ikke ramme en, når man er 17 og ved ALT
Hvorfor kan livets problemer ikke ramme en, når man er 17 og ved ALT
Svar
#3
Hej,

Det er faktisk ikke ualmindeligt at en hund er bange for fyrværkeri, selvom den ikke er bange for hagl/riffelskud.
Har selv en lab som sidste nytår var helt fra den, grundet fyrværkeri.
Men under jagt er hun på ingen måde skudræd. Fyrværkeriet har et noget andet lydspekter.
Jeg ville ikke blande gevær skud ind i det nu, men vente til nytåret er godt overstået og der er faldet ro på igen.
Med hensyn til hendes skræk nu, så er det vigtigt at du opfører dig som du plejer, udstrål alt den ro du kan når den er utryg, lad være med at ynke den, du skal opfører dig som om alt er som det skal være. Hvis der er en øvelse den er særlig glad for, så brug evt. den som afledning, så fokus kommer væk fra fyrværkeriet.
Hvis den er meget skræmt, så hør evt. din dyrlæge om noget beroligende til nytårsaften, der er forskellige midler på markedet.

Knæk og bræk
Flemming
[Image: MilleVTF.jpg]
Knæk og bræk
Flemming
Svar
#4
Hej Mhansen

Det er uheldigt for Jer begge. Det kan være meget svært, med en hund der er angst for fyrværkeri - dog er der kun én dag om året, hvor I skal passe på.

Prøv evt. at lade en nabo i kvateret affyre en raket, imens du og hunden leger jeres alm. leg nede på gulvet i stuen. Her er hunden i sin normale omgivelser, og trygge rammer. Hunden burde gerne ikke reagere, måske stå stille i ét halv sekund, men så skynd dig, at få den med i legen igen. Hernæst gentag det samme, men gør afstanden mindre til den affyrede raket.
Hvis hunden reagere på en dårlig måde ved første raket, så forøg afstanden når I sender anden raket afsted.

Lagde du mærke til hvad, der gjorde hunden bange i fyrværkeriet. Var det braget, lysglimten, eller "hylen" når raketten fløj til himmels?
Svar
#5
Øv for en træls situation i er kommet i!!

Hunden har haft en rigtig grim oplevelse, hvor den både er blevet bange for skytset og også har været væk og helt alene om at klare tingene.
Det handler nu om at få vendt tingene til noget positivt. Nytårsskyts og skud er to forskellige ting. Om det nogensinde lykkes at vænne den til nytårsskud ved jeg ikke, men hvis den også er blevet bange for skud som sådan skal det kobles med noget sjovt.

Få en til at hjælpe dig, gå på lang afstand af din hjælper med vildt eller dummy som hunden er meget glad for. Kast dummy elle vildt, og hjælperen skyder samtidig. Det er vigtigt at du lader som om alt er helt normalt og at skuddet ikke er noget man skal interessere sig for..
Hvis hunden kan abstrahere fra skuddet, og koncentrere sig om dig, kan du næste gang gå lidt tættere på skytten.

Det her kan tage lang tid, så tålmodighed er vigtigt.

Jeg har en lydCD, jeg bruger til at præge mine hvalpe. Den indeholder alle mulige forskellige lyde, deriblandt nytårsskud og alm skud. Den skulle også kunne bruges til at arbejde med hunde som er blevet bange, ved at man afspiller lydene først meget lavt så hunden ikke reagerer med angst, og langsomt øget lydstyrken.

Jeg vil gerne hjælpe med den hvis du er interesseret..
Svar
#6
Gitte B
Du siger selv, at nytårskrudt og skud er to forskellige ting - hvilket jeg er enig i. Men i dit indlæg beskriver du tilvæning af skud - ikke nytårskrudt. Jeg vil anbefalde Mhansen, at holde skud og fyrværkeri adskilt, og ikke begynde tilvæningen af skud lige efter nytår.

Kan du se en virkning ved brug af disse lyd CDer?

Mhansen, det er ikke sikkert, at det er braget der har gjort hunden bange.
Min Nabos hund er f.eks bange for lysglimtet i forbindelse med raketter.
Svar
#7
Ja, det er rigtig, og det er fordi jeg ikke er sikker på at man kan rette op på en skræk for nytårsskyts.
Skulle det nu have påvirket hundens opfattelse af skud, så er der kun den lange seje vej med langsom tilvænning af skud..

Jegføler jeg en god effect af at bruge lydCDen til prægning af mine hvalpe. Jeg starter så snart de kan høre ved 3 ugers alderen, og spiller den for dem flere gange dagligt. Samtidig larmer vi så meget som muligt omkring hvalpene.
Der ligger et klip på http://www.lillebrusen.dk under hvalpe 2009, hvor jeg skyder over en flok på jeg tror de var 6 - 7 uger..
Jeg har ikke hørt fra nogle af mine hvalpekøbere at de har haft problem med skud eller andre lyde, så jo jeg tror på at det virker..
Om det kan afkode en skræmt hund, er jeg slet ikke sikker på, men ifølge CDen skulle det kunne lade sig gøre, igen med stor tålmodighed...
Svar
#8
Gitte B
Du har ret i, når du siger det er svært at rette op på en dårlig oplevelse. Men hvis ikke for ens egen skyld, så hvertfald for hundens skyld, burde man gøre forsøget.
Tak for din information vedr. lyd CDer.

Jeg vil forslå dig, Mhansen, at dele fyrværkeri op i delelementer "á alá" lydtilvæning. Start evt. med at nedsætte braget. Dette gøres, ligesom Gitte B har nævnt, ved at have en medhjælper der affyre en raket langt ude (brug ex. nogle billige fra Aldi). Her er det lyden der bliver lagt vægt på. Flyt først tættere på, når hunden ikke viser tegn for angst. (Husk: start så langt væk, at hunden ikke løber den anden vej i første forsøg). Leg med hunden imens raketten er på vej til himmels. Når hunden er fortrolig med dette i daglys, så prøv igen i aftenskumringen.

Jeg har fået lavet mange småfejl/begynderfejl i træningen af min labrador. Heldigvis har jeg ved hvert tilfælde nået at rette op på det. Det kræver "bare" lidt god vilje.
Svar
#9
Tak til alle for jeres råd.

Jeg ved ikke om det var braget eller lyset fra fyrværkeriet der skræmte hende, det var et batteri der blev affyret og det var vel først ved knald nummer 5-6 den tog flugten, jeg tror muligvis bare det blev for meget.

Jeg regner med at vente til februar med at vende hende til brag, jeg havde egentlig købt en hundeprop pistol som jeg havde tænkt mig at træne med og når hun først bliver ligeglad med den, vil jeg tage på skuddbanen med hende.

Mht. Cd'en, så har jeg overvejet den og jeg vil forsøge med den i det nye år, så hun måske er klar til næste nytår. Indtil videre har jeg forsøgt at ignorere brag fra raketter og snakket beroligende til hende når hun har reageret på dem, bl.a. Sagt:"den bor her" som jeg også siger når der er dyr i tv eller andre ting der får hende til at gø.
GitteB hvad er det for en cd du bruger?

Jeg er glad for at flere af jeg har erfaringer med at hunden kender forskel på nytår og jagt, så der er nok håb forude Smile

-
Michael Hansen
Suppejægeren
-
Michael Hansen
Suppejægeren
Svar
#10
Jeg har haft en foxterrier der absolut ikke var skudræd, men den reagerede kraftigt på den hvæsen der opstår når fyrværkeri sendes op. Den reagerede prompte - før lys og knaldeffekt.

[Image: ajbutton1.gif]
mvh
Svar
#11
Den jeg har hedder Auritus, men jeg har ikke haft nemt ved at finde en forhandler på nettet, måske er den forældet..
Derimod var der denne, som er brugt flere steder, bla DCH.

http://www.kaarups.dk/lyd-cd-til-hunde/
Svar
#12
Hvis du ikke har mod på, at begynde at sende raketter til himmels nu. Så lav en masse aktivering fordelt udover dagen d. 31 (ca. 2t), så hunden er træt om aftenen. Aktivering er ikke løbeture, men hvor hunden skal bruge hjernen. Næse-aktiviter har jeg ladet mig fortælle, skulle dræne hunden mest for energi.
Husk, lad ikke hunden være alene nytårsaften. Men I skal opføre jer normalt, så I påvirker hunden mentalt mindst muligt.
Svar
#13
Tak Gitte B.

Rasm, Jeg har allerede udråbt 31/12 til store lydighedsdag, jeg har planlagt at træne med køteren til den besvimer [Wink] Og vi har netop pga. den her oplevelse besluttet at holde nytår hjemme med lidt god mad og en film.

-
Michael Hansen
Suppejægeren
-
Michael Hansen
Suppejægeren
Svar
#14
Du kan aktivere hunden på mange forskellige måder. Du behøver nødvendigvis ikke deltage i dette.

Forudsat du fodre med tørfoder, kunne det gives i en tom sodavandsflake (1,5l). Det er både leg, og aktivering, og hunden kan lave det alene. Dette kan gentages til aftenmåltidet.
Du kan også gemme godbider rundt om i huset/haven i forskellige højder. Lad hunden selv finde ud af, at den skal søge rundt for at finde dem. Sig evt. bare "kan du finde dem" med lys stemme.
Du skal bruge to håndklæder, hvor du smider godbider ind på må og få. Hunden skal bruge næsen til at skubbe sig frem til godbiderne.

Der er en masse forskellige metoder man kan aktivere på. Ovenstående eksempler, er nogle jeg bruger med succes - specielt den med sodavandsflasken, og håndklæderne.
Hvis du søger på google, vil der komme nogle gode hundesider frem, med gode råd og øvelser der er god aktivering.

Istedet for at sætte Jeres nytårsplaner på standby; kunne det ikke tænkes du kunne tage hunden med dig? Eller invitere dem, du skulle have besøgt, hjem til dig. Så er aftenen bliver måske ikke så "hverdags-agitg" alligevel - det jo kun nytårsaften én gang om året [Smile]
Svar
#15
Tak for idéerne!

Vi skulle have været til en fest med en masse fremmede mennesker i et hus hvor hunden aldrig har været, jeg vil helst ikke udsætte hunden for det nye sted nytårsaften, jeg vil hellere have at den er et sted hvor den er tryg.
Nytårsaften er alligevel ikke det store for mig, det er jo ikke 16. maj [Wink]

-
Michael Hansen
Suppejægeren
-
Michael Hansen
Suppejægeren
Svar
#16
Papirposer. Min hund fik jeg fikset ved at sprænge poser i ny og næ, samtidig og roste den gav den godbidder og sagde positive lyde, for bare at kæde sådan et knald sammen med noget godt, det virkede for min hund.

A. Westergaard
A. Westergaard
Svar
#17
Hvordan gik din nytårsaften? [Smile]
Svar
#18
For at vende tilbage, så gik aftenen egentligt ok.
Vi havde kørt hende træt og maskerede bragene med musik, men klokken 12 kunne vi ikke skjule det længere, hunden gik amok og gøede i en times tid.

Næste år står den på beroligende medicin, samt mere tilvænning til brag.

-
Michael Hansen
Suppejægeren
-
Michael Hansen
Suppejægeren
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)