19-05-2011, 04:12 AM
Tillykke til alle de dygtige/ heldige bukkejægere.
Jeg havde indtil i aftes kun set en enkelt stykke råvildt i fuldt trav, så det var ikke fordi det har været prangende. Det var et flot rødt sommerdyr, og jeg havde end ikke nået at bestemme kønnet. Jeg så det den 16. om aftenen, og da jeg havde min søn på 6 med, så blev aftenen på hans præmisser. Derfor ingen pürch, men jeg blev siddende, indtil han mente vi skulle ”give op”. Det var vist i øvrigt også lidt over hans sengetid, men hvad gør det, når man sidder og nyder et Anton Berg marcipanbrød, præcis på samme måde som jeg selv er blevet flasket op. [
]
Der hvor jeg havde spottet dyret, har jeg en stige stående. Denne stige står på et helt ideelt sted i forhold til vildtet, men af h…… til i forhold til de fremherskende vindretninger. Jeg havde besluttet mig for, at her til aften, hvor vinden egentlig var nogenlunde, så ville jeg forsøge stigen. Kl. 2030 kommer der et smaldyr frem, og hun går troligt og esser der hvor jeg har slået med buskrydderen. Hun følger mit spor fra buskrydderen og sætter sig der hvor jeg er stoppet med rydderen. Jeg sidder og fryder mig over, at min tid med rydderen ikke har været uden effekt, og nyder synet af den smukke unge dame. Det skal siges, at vi er i et område af Fyn der er ramt af sygen til sidst, derfor har det ikke vrimlet med råvildt de sidste par år. Jeg kan også konstatere, at hun har flere totter af vinterpels, og det var derfor ikke hende jeg så den anden dag. Efter en 15 – 20 minutter rejser råen sig, og går ud midt på engen. Hun kommer så langt ud, at hun får fært af mig, men selvom hun tydeligvis er meget usikker på færten, vælger hun at blive. Da hun er tættest på, er hun inde på ca. 25 meter. Jeg sidder og undres over hendes sanser, mens jeg sidder og forsøger at tage billeder af hende med mobilen, så jeg har noget at vise min søn. Jeg kan se, at hun begynder at sikre mere og mere og mere mod hullet i hegnet hvor hun selv kom fra, og jeg fjerner min fokus fra hende, og over til hegnet. Og hendes signaler har ikke været ubegrundet. Ud træder en buk, og jeg skynder mig at få skuldret riflen. Jeg tjekker opsatsten ud, pæn og fejet, og det ser ud til at der er knæk på hver enkelt stang, og jeg antager at det er en seksender, jeg syntes egentlig det ser ganske fornuftigt ud. Jeg slipper kuglen, og bukken vælter i skuddet. Han slår et par spæjt med benene, mens jeg repeterer, og jeg snupper det afskudte hylster, og glæder mig over at have nedlagt mit første stykke vildt med en hjemmerullet patron.[
]
Da jeg af frygt for at støde råen, som har været inden for 70 meter af mig de sidste 45 min, har undladt at nyde tobak og kaffe. Jeg tænker ved mig selv, at der er lige tid til begge, inden jeg går ned til herren. Jeg sidder og tænker over stigen, som står det ideelle sted, men den er besværlig at komme til, og som egentligt bude have lidt højere sider, af hensyn til skydestillingen. Men omvendt, så har jeg skudt en buk og en ræv fra den inden for det sidste år, begge to nedlagt indenfor ½-1 meter af hinanden. Så det ender nok med, at jeg forhøjer siderne lidt.
Efter at have nydt mine to største laster, er det tid til at komme ned til bukken. Jeg må blankt indrømme, at jeg blev lidt forundret da jeg så opsatsen. [
]Det var en gaffelbuk, der godt nok havde markering til seksender, men ingenlunde var det jf. perlekæde testen. Den var også noget mindre i omkreds en jeg syntes jeg havde set. For nu at sige det som det var, så var det en buk der burde have haft nogle flere år på bagen, hvis det er trofæet man går efter, for den var egentlig rimelig høj og symmetrisk, og området kan godt generere flotte bukke, og ham her havde også anlægget til det, i min simple optik. Konstateringen over at han egentlig burde have været sparet, bliver hurtigt afløst af min madglæde, der konkluderer, at der ikke er noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. []
Det var ikke fotolys da jeg havde fået ham brækket, så billeder følger senere.
Knæk og bræk til alle jer andre.
Christian
Jeg havde indtil i aftes kun set en enkelt stykke råvildt i fuldt trav, så det var ikke fordi det har været prangende. Det var et flot rødt sommerdyr, og jeg havde end ikke nået at bestemme kønnet. Jeg så det den 16. om aftenen, og da jeg havde min søn på 6 med, så blev aftenen på hans præmisser. Derfor ingen pürch, men jeg blev siddende, indtil han mente vi skulle ”give op”. Det var vist i øvrigt også lidt over hans sengetid, men hvad gør det, når man sidder og nyder et Anton Berg marcipanbrød, præcis på samme måde som jeg selv er blevet flasket op. [
] Der hvor jeg havde spottet dyret, har jeg en stige stående. Denne stige står på et helt ideelt sted i forhold til vildtet, men af h…… til i forhold til de fremherskende vindretninger. Jeg havde besluttet mig for, at her til aften, hvor vinden egentlig var nogenlunde, så ville jeg forsøge stigen. Kl. 2030 kommer der et smaldyr frem, og hun går troligt og esser der hvor jeg har slået med buskrydderen. Hun følger mit spor fra buskrydderen og sætter sig der hvor jeg er stoppet med rydderen. Jeg sidder og fryder mig over, at min tid med rydderen ikke har været uden effekt, og nyder synet af den smukke unge dame. Det skal siges, at vi er i et område af Fyn der er ramt af sygen til sidst, derfor har det ikke vrimlet med råvildt de sidste par år. Jeg kan også konstatere, at hun har flere totter af vinterpels, og det var derfor ikke hende jeg så den anden dag. Efter en 15 – 20 minutter rejser råen sig, og går ud midt på engen. Hun kommer så langt ud, at hun får fært af mig, men selvom hun tydeligvis er meget usikker på færten, vælger hun at blive. Da hun er tættest på, er hun inde på ca. 25 meter. Jeg sidder og undres over hendes sanser, mens jeg sidder og forsøger at tage billeder af hende med mobilen, så jeg har noget at vise min søn. Jeg kan se, at hun begynder at sikre mere og mere og mere mod hullet i hegnet hvor hun selv kom fra, og jeg fjerner min fokus fra hende, og over til hegnet. Og hendes signaler har ikke været ubegrundet. Ud træder en buk, og jeg skynder mig at få skuldret riflen. Jeg tjekker opsatsten ud, pæn og fejet, og det ser ud til at der er knæk på hver enkelt stang, og jeg antager at det er en seksender, jeg syntes egentlig det ser ganske fornuftigt ud. Jeg slipper kuglen, og bukken vælter i skuddet. Han slår et par spæjt med benene, mens jeg repeterer, og jeg snupper det afskudte hylster, og glæder mig over at have nedlagt mit første stykke vildt med en hjemmerullet patron.[
] Da jeg af frygt for at støde råen, som har været inden for 70 meter af mig de sidste 45 min, har undladt at nyde tobak og kaffe. Jeg tænker ved mig selv, at der er lige tid til begge, inden jeg går ned til herren. Jeg sidder og tænker over stigen, som står det ideelle sted, men den er besværlig at komme til, og som egentligt bude have lidt højere sider, af hensyn til skydestillingen. Men omvendt, så har jeg skudt en buk og en ræv fra den inden for det sidste år, begge to nedlagt indenfor ½-1 meter af hinanden. Så det ender nok med, at jeg forhøjer siderne lidt.
Efter at have nydt mine to største laster, er det tid til at komme ned til bukken. Jeg må blankt indrømme, at jeg blev lidt forundret da jeg så opsatsen. [
]Det var en gaffelbuk, der godt nok havde markering til seksender, men ingenlunde var det jf. perlekæde testen. Den var også noget mindre i omkreds en jeg syntes jeg havde set. For nu at sige det som det var, så var det en buk der burde have haft nogle flere år på bagen, hvis det er trofæet man går efter, for den var egentlig rimelig høj og symmetrisk, og området kan godt generere flotte bukke, og ham her havde også anlægget til det, i min simple optik. Konstateringen over at han egentlig burde have været sparet, bliver hurtigt afløst af min madglæde, der konkluderer, at der ikke er noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. []Det var ikke fotolys da jeg havde fået ham brækket, så billeder følger senere.
Knæk og bræk til alle jer andre.
Christian