Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kugle og ladning til drivjagt med 9.3x62
#1
Skal snart igang med at lade min nye kaliber til drivjagt. Men ved ikke hvilken kugletype, krudttype og ladning jeg skal vælge.. Meget taler for en tung kugle feks kigger jeg lidt på 286gr Lapua Mega, en kugle jeg har gode erfaringer med i 6.5x55 til den type jagt. Hvad bruger i?

Kugle, vægt, krudttype og ladning og evt hastighed såfremt i kender den, tak

Hilsen Kim
Svar
#2
270gr Speer HotCore, 58gr Norma 202 (lidt hot, så start en smule lavere), CCI200 hætter, COL 82mm. Temmelig præcis (22mm på 100 meter uden at anstrenge sig). Vo ligger på 740m/s ud af miin Blaser R93. De grise der har mødt den kugle/ladning er ikke gået så meget som 1 meter...

Kuglen er forholdsvis billig og holder rigtig godt sammen. Den ekspanderer temmelig kraftigt og fjerner hvad der svarer til en 5 krone i diameter hele vejen gennem grisene = masser af schweiss...

J.
Svar
#3
Den har jeg også brugt, men der er jo ikke meget fremtid i det[:o)][Wink]
Hvad pokker... jeg har lige været inde og kigge hos Speer. Har den ikke været udgået??
Hilsen BB.

Hellere et skud for meget, end et skud for lidt...
Hilsen BB.

Hellere et skud for meget, end et skud for lidt...om nødvendigt
Svar
#4
Næ...det tror jeg ikke Jeg har kendt til den i en del år. Men jeg ved at den er udgået i 275gr i cal. 338.

Jeg synes det er fin kugle som er et godt alternativ til de dyre bondede kugler - så længe man holder hastigheden nede på den (hvilket jo ikke burde være noget problem i en 9,3er[8D])

Desuden har den jo en hæderlig BC på 0.361

Men enig - den ser ikke særligt fancy ud på nogen måde, nok grænsende til det kedelige. Men om det kategoriserer den som "uden fremtid" ved jeg ikke[Smile]
Svar
#5
Jeg var sikker på at den var udgået[|)] Men den kan jo købes stadigvæk. Jeg må hellere bestille.... [8D]

Hilsen BB.

Hellere et skud for meget, end et skud for lidt...
Hilsen BB.

Hellere et skud for meget, end et skud for lidt...om nødvendigt
Svar
#6
Hej
Har brugt Megaèn men syntes den flyver som en murbalje på de lange hold..
Kørt med Rws kegelspitz i et par år med gode resultater men selvespidsen har det med splatte lidt ud i mit magasin pga. rekylen, Så nu kører jeg med Nosler Accubond på 2-3 år og det fungere bare, om det er kronvildt eller blot en buk - det er lige meget - super effektiv og kun 25-30 mm udgangshul i de 4 bukke jeg pt.har skudt med den.og flugtdistancen på kronvildtet eller bukkene har kun været 60-90 cm og det er nedad [Big Grin]
Mvh. Sniper2
Svar
#7
Jeg bruger en 250 grs TSX og den har indtil nu leveret på alt jeg har beskudt med den kombinationen

Mvh.

Yeti
Mvh.

Yeti
Svar
#8
Nogen som har erfaringer med Hornady Inter-lock 286 gr? Har ladet mig fortælle at jeg ikke behøver dyre premium kugler til den relativt langsomme 9.3x62?

Hilsen Kim
Svar
#9
Den skyder fint men er lidt hård ved råvildt på kort hold.
Svar
#10
Allan 2 : Tak for info. Korte hold er jo meget relevant ved drivjagt, så god info at få.

Hilsen Kim
Svar
#11
Har også brugt Norma Oryx 232gr, ladet med 58gr N135, CCI-200 hætter i Lapua hylstre. Det giver i min pibe 770m/s. Den har også leveret varen hver gang. Men det er en ret let kugle for kalibren...men det kan vildtet jo være ligeglad med. Den fås også som Vulcan. Har hørt om flere der bruger den på drivjagt med godt resultat.
Svar
#12
Nosler Partition, Nosler Accubond og Barnes TSX (sidstnævnte bør vælges i 250 grs) er alle meget gode kugler, som vil virke godt hver gang..
Svar
#13
Er blevet anbefalet at anvende RWS Doppelkern (DK) i 225 grain / 14.6 gram i 9.3x62. Regner med Norma 201/Rhino 11 skal indkøbes og afprøves. Hastigheden skal ligge omkring 800 m/s. Det er en let kugle for kaliberen, men RWS DK skulle efter sigende give super "knald /fald effekt" og samtidig være noget af det meste præcise. Det skal vist prøves.

Nogen som har praktiske erfaringer med den kugle? og hvilken ladning er anvendt?

Hilsen Kim
Svar
#14
Ang. 225 grs RWS DK - den virker sikkert til mindre krævende opgaver.. Hvis jeg skulle skyde med en 225 grs kugle, ville jeg normalt skyde med en 8mm patron eller en 338`er. I 9,3 ser jeg ikke det store behov for en lettere kugle end 250 grs. Men det er jo bare min mening..
Svar
#15
Jeg har brugt 16 gram RWS Kegelspits i 9,3x62 og 9,3,74 med godt resultat. Kuglen ekspanderer hurtigt, men beholder alligevel en god restvægt. En ande kugle der kunne være med i overvejelserne ved drivjagt er Sellier & Bellot 18,5 gram. Den ekspanderer også kraftigt, men beholder en restvægt på omkring 85-90% når den er ladet til ca. 685 m/sek. Den går fint diagonalt gennem et stykke kronvildt.
Svar
#16
Jeg har aldrig ladet med RWS kugler før og har egentlig aldrig interesseret mig for dem tidligere. Men har nu fundet ud af de laver flere gode kugler med tysk grundighed og som har mange trofaste brugere, som lovpriser både virkning og præcision til skyerne. Så indtil videre bliver det nok den 225 gr DK jeg skal afprøve. Jeg værdsætter hurtig effekt/tydelige skudtegn på drivjagt (vildtet skal helst falde indenfor synsvidde), enhver som har prøvet polsk drivjagt ved at eftersøgning ikke kan sammenlignes med det kvalitetsarbejde vi kender i DK, selvom det er blevet bedre dernede.

Påtænker at lade den 225 gr RWS Doppelkern med 56-57 grain Rhino 11 (lyder det helt skævt, hvis jeg søger ca. 800 m/s?), har ikke kunnet finde noget direkte ladedata på nettet..
Svar
#17
Har brugt 250 grain TSX og 247 grain RWS Kegelspitz på jagt, begge med fine resultater fra rålam til Dåhjort - ingen er gået mere end 1 meter og uden voldomme kødødelæggelser.

Har lige bestilt en grizzly jagt til næste år [Smile] og her vil jeg ikke anvende Kegelspitz, den er for blød. Enten TSX eller Accubond (250 grain), som jeg netop har ladet en håndfuld af til afprøvning på skydebanen.

Har tidligere ladet en del 285 grain Lapua Mega, men dem kan jeg ikke få til at gå præcist. Spreder 1 cm i bredden, men 10-11 cm i højden!?
Svar
#18
Hvis dit argument for valg af kugle/ladning er den mildest talt ringe eftersøgningspolitik i Polen, ville jeg vælge en kugle der laver stor skade og og relativt stort udgangshul på grisen. En Nosler PT efterlader oftest kun et kaliberstort udgangshul og det er ikke meget blod der kommer ud af det når vi taler gris. Jeg har RWS DK mistænkt for at fungere på samme måde. Og ved at gå ned i vægt og op i fart nedsættes dine chancer for gennemskud og i min optik hele idéen bag en 9.3er. Med 225gr kugle ville du opnå langt bedre resultater i feks en 8mm. RWS KS er kendt for sin stopeffekt og præcision, men lader du den for hårdt kan den ødelægge meget og chancen for gennemskud daler. Så mit råd er: find en tungere kugle - min 250gr og lad den moderat. RWS KS eller Speer HotCor er rigtig gode valg.
Svar
#19
Hej alle

Tak for de mange gode kommentarer og anbefalinger. Jeg har fået noget at tænke over.
Svar
#20
Lidt interessant læsning vedr. 9,3mm kugler - selvom de er skudt af i lillebror 9,3x57

http://www.drkeller.se/expansionstester/...9,3x57.htm

Bemærk bla kommentaren vedr. nye og gamle Lapua Mega-kugler!!! Det forklarer ganske godt de mange tilfælde jeg har set og hørt om, hvor kuglen har passeret gennem dyret som et FMJ...men det problem skulle være løst [Smile]

J.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)