16-09-2011, 02:15 PM
I starten af september var jeg på jagt i et sydvestjysk jagtområde hvor jeg er kommet med i jagten.
Vi var flere jægere der skulle på hjortepurch samme morgen og vi fordelte os i diverse områder, stiger og tårne i området. Jeg fik plads i et sydligt tårn. På vej hen imod tårnet så jeg en hind og hendes kalv der gik roligt ind i en tykning. Fra tårnet kunne jeg se 500 meter imod nord af et 12 m bredt spor. Imod øst ca 400 meter af et ca 6 meter bredt spor. Jeg var på plads ca 30 min før solopgang. I løbet af den den næste time så jeg flere små rudler af Hinder og kalve passere sporene. også Råer med velvoksne lam - samt den smukkeste næsten helt hvide Då med hendes lille kalv. Det var en flot morgen. Hver gang en lille rudel passerede sporet steg spændingen naturligvis - for kom hjorten bagefter? Det gjorde den nu ikke... Men morgenen var dejlig alligevel - og jeg så jo nok i alt 35 hinder og kalve - så jægerhjertet var fyldt med gode oplevelser.
Ca 40 min efter solopgang så jeg hjorten ud af øjenkrogen ca 350 meter op af sporet imod øst... Den så skudbar ud! Men var jo alt for langt ude og passerede ganske hurtigt sporet.
Jeg kom dog til at tænke på at der havde været en grad af systematik i måde Hinder og kalve havde passeret igennem området. De havde nemlig alle fulgt en veksel imod syd - for så ca 3-4 min senere at passere tilbage over sporet tættere på.
Så jeg tog min Schultz og larsen riffel i anslag med anlæg på tårnet. Kiggende igennem kikkerten hvor jeg mente hjorten måske ville komme tilbage.... Ganske som håbet kommer han frem - stopper kortvarigt på sporet og jeg lader kuglen gå. En hjemmerullet Hornady interbond 180 gr i 300 WM rammer ham højt på bladet og han går ned (ude på 140 m) som ramt af lynet. En dejlig morgen var pludselig blevet helt perfekt!!
![[Image: Hjort.jpg]](http://i1082.photobucket.com/albums/j369/kaspervjepsen/Hjort.jpg)
Vi var flere jægere der skulle på hjortepurch samme morgen og vi fordelte os i diverse områder, stiger og tårne i området. Jeg fik plads i et sydligt tårn. På vej hen imod tårnet så jeg en hind og hendes kalv der gik roligt ind i en tykning. Fra tårnet kunne jeg se 500 meter imod nord af et 12 m bredt spor. Imod øst ca 400 meter af et ca 6 meter bredt spor. Jeg var på plads ca 30 min før solopgang. I løbet af den den næste time så jeg flere små rudler af Hinder og kalve passere sporene. også Råer med velvoksne lam - samt den smukkeste næsten helt hvide Då med hendes lille kalv. Det var en flot morgen. Hver gang en lille rudel passerede sporet steg spændingen naturligvis - for kom hjorten bagefter? Det gjorde den nu ikke... Men morgenen var dejlig alligevel - og jeg så jo nok i alt 35 hinder og kalve - så jægerhjertet var fyldt med gode oplevelser.
Ca 40 min efter solopgang så jeg hjorten ud af øjenkrogen ca 350 meter op af sporet imod øst... Den så skudbar ud! Men var jo alt for langt ude og passerede ganske hurtigt sporet.
Jeg kom dog til at tænke på at der havde været en grad af systematik i måde Hinder og kalve havde passeret igennem området. De havde nemlig alle fulgt en veksel imod syd - for så ca 3-4 min senere at passere tilbage over sporet tættere på.
Så jeg tog min Schultz og larsen riffel i anslag med anlæg på tårnet. Kiggende igennem kikkerten hvor jeg mente hjorten måske ville komme tilbage.... Ganske som håbet kommer han frem - stopper kortvarigt på sporet og jeg lader kuglen gå. En hjemmerullet Hornady interbond 180 gr i 300 WM rammer ham højt på bladet og han går ned (ude på 140 m) som ramt af lynet. En dejlig morgen var pludselig blevet helt perfekt!!