Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ens sagsbehandling og retsfølelse!
#21
Citat:quote:

Originally posted by hogmeister

Hvad er SU ?

Hogmeister


SU (forkortelse for Statens Uddannelsesstøtte) er en overførselsindkomst, som studerende over 18 år på gymnasiale og videregående uddannelser samt elever over 18 år på visse erhvervsuddannelser har ret til.

Formålet med ydelsen er at skabe gode rammer for at studere eller lære ved at holde behovet for erhvervsarbejde på et minimum.

Der findes flere forskellige slags SU. Ungdoms-SU til folk som går på ungdomsuddannelser og er under 20 og voksen-SU som er for folk på videregående uddannelser.

Størrelsen af den udbetalte ungdoms-SU afhænger bl.a. af hvor langt væk fra uddannelsesstedet eller lærepladsen, man bor – samt om man har børn. Hvis man er 20 år eller over får man fuld sats uafhængigt af forældrenes indkomst, dog stadig afhængig af, om man er ude- eller hjemmeboende. Udeboendes SU under 20 år er i følge SU-styrelsen på grundlag af forældrenes indtægt en fast indtægt hver måned på over 5000,00 kr.

På voksen-SU har man i alt seks års SU, som deles op i såkaldte "klip" pr. måned. I måneder hvor man ikke har brug for SU kan man melde et klip fra og på den måde bruge det senere - dog efter de nuværende regler kun med ét klip ad gangen. På den måde kan også opnås forhøjelse af fribeløbet (se nedenfor). Skattekommissionen som blev nedsat af VK-regeringen i 2008, kom i deres forslag til skattereformer i 2009 med et forslag om at begrænse voksen-SU til i alt fire år.

Desuden findes der særlige SU-regler for studerende på uddannelser i udlandet.

SU-stipendier skal i modsætning til SU-lån ikke tilbagebetales.

SU-ydelsen indsættes som andre betalinger fra det offentlige på modtagerens NemKonto.

Når man modtager SU, er der grænser for hvor meget man må tjene ved siden af. Dette beløb kaldes fribeløb og viser altså hvor stor en indkomst man må have udover SU'en. Alle indtægter der optræder på årsopgørelse fra SKAT tæller med. SU fribeløbet varierer fra måned til måned afhængig af ens situation. Hvis man får SU hele året, kan man i 2008 tjene 76.440 kr.[1]

Hvis man overskrider sit SU fribeløb skal man betale sin SU tilbage. Ved at holde regnskab kan man undgå dette.



Mvh.
Boldsen
Mvh.
Boldsen
Svar
#22
Jammen Boldsen, tag saa F.eks en tandlæge studerene. Det tager mange aar og er et dyrt studium.
Ikke destomindre ved vi jo alle at de er nogle af de højest betalte i hele Danmark. Er det ikke kun rimeligt at de med den indkomst selv betaler for studierne bagefter og ikke hænger den udgift paa samfundet, istedet for at spille Fandango i Cancun, Mexico og skide det hele et langt stykke.???
Der er ikke tvivl om at alle har behov for hjælp med udgifterne til en uddannelse, men derefter naar man saa har faaet et job er det kun rimeligt at de betaler studiegælden tilbage, og det gøres her paa usædvanlig rimelige vilkaar med lave renter og hvad ved jeg, men tilbagebetales skal det sgu.
Hogmeister
Hogmeister
Svar
#23
@ RINCON
Gennemsnitlig maanedsløn??
Ja, det er jo et vidt begreb, men en politibetjent tjener ca $ 84.000 om aaret her i Provinsen. En sygeplejerske tjener omkr 65-75000 om aaret. En skolelærer ca det samme. Inden for den private sektor er det anderledes og sikkert lavere. Iflg. danske forhold er det maaske lavt, men husk paa vores skatter er meget lavere. Benzin koster ca 6 kr/l. En god ny Ford F150 pickup kan du faa for 100.000 kr. Det normale skattetryk for en tjenestemand ligger paa ca 35% af indtægten.
Ligegyldig hvordan man vender og drejer det har vi flere penge mellem fingrene naar alle udgifter (skat,sygekasse, arbejdsløshedsunderstøttelse, pensions bidrag fagforenings kontingent og hvad ved jeg er trukket fra) end man har i Danmark
Vores ferie er noget helt andet. Inden for det offentlige faar man 2 uger i de første 3 aar. Mellem 3-5 aar 3 uger, efter 5 aar 4 uger. Efter 15 aar 5 uger, og efter 20 aar 6 ugers ferie med fuld løn.
Hogmeister
Hogmeister
Svar
#24
En lille detalje. Canada uddanner ikke ret mange læger/sygeplejesker. Man køber disse fra især Indien. England køber fra Finland. Danmark uddanner en stor procentdel af de svenske og norske læger/sygeplejesker. Canada har flere naturrigdomme end Danmark og færre problemer med indvandring. Efter min overbevisning så fungerer Canada meget mere liberalt end Danmark, ved liberalt mener jeg situationsbestemt ledelse. Ja de har masser af problemer men bruger andre værktøjer til at tackle disse. Der er nok også en anden holdning til hvordan man bliver forsørget i den tredie alder, samt sundhedsvæsnet generelt. Alt i alt steder hvor der bliver brugt rigtig mange penge i Danmark.
Svar
#25
@ rekylling
Hvor har du de informationer fra??
Der er saa mange sygeplejersker under uddannelse her at de ikke kan finde arbejde i Canada og søger til USA. Vi importerer bestemt ikke sygeplejerske. Har mange der er fra udlandet, men de er ankommet her som immigranter og faaet arbejde. Især philliphinere. Har aldrig set en indisk sydeplejerske endnu. Inden de kan faa arbejde her er de nødt til at bestaa en eksamen for at faa lov til at praktisere.
Læger er jeg heller ikke saa sikker paa. Problemet er de nyuddannede unge læger vil hellere gaa ind i specialer, og derved dannes der en mangel paa almindelige praktiserende 'huslæger'.
Alle fremmede læger skal gennem en meget streng prøve før de maa praktisere.
For ti aar siden havde vi en arbejdsmand ansat fra Irak. Han var kurder, og havde lidt sprogvanskeligheder, men ellers ualmindelig tiltalende. jeg spurgte ham en dag hvad han lavede i Irak. "Jeg var kirug paa et hospital!" Han havde prøvet 2 gange at bestaa eksamen, men sprog vanskelighederne gjorde det umuligt. Senere under Irak krigen meldte han sig til US Army som tolk og fik en 2-aars kontrakt og tjente styrtende med penge............Og overlevede.
Angaaende Sundhedsvæsnet er vi paa fuld højde med DK. Det er iflg. min bror som bor derovre og har kendskab til begge forhold. Han vuderer det danske sundhedsvæsen til at være paa niveau med Portugal. Under al kritik. Der er ingen tvivl om at der bliver brugt RITIG mange penge paa de omraader i DK, men de smuldrer væk uden konkrete resultater.
Som alle andre lande har vi ogsaa problemer, men vi holder ikke folk i haanden i samme grad som i Danmark. Arbejdsløshedsunderstøttelse her løber ud efter 52 uger, og man faar maksimalt $ 425 om ugen. Derefter maa man saa hellere se at finde sig et job. Man kan ikke forlange at jobbet skal være inde for ens tidligere branche/uddannelse, saa er man nødt til at finde noget andet, eller flytte. Der er tilskud til en ny-uddannelse. F.eks fra en svejser til sygemedhjælper, for kassen er tom, saa det er paa med vanten.
Det tætmaskede sikkerhedsnet I alle har under jer i DK gør jo ikke ligefrem arbejdsløse særlig ambitiøse til at søge noget andet, naar man blot kan gaa ned paa bistandskontoret og faa hvad men har brug for.
Hogmeister
Hogmeister
Svar
#26
Citat:quote:

Originally posted by hogmeister

Jammen Boldsen, tag saa F.eks en tandlæge studerene. Det tager mange aar og er et dyrt studium.
Ikke destomindre ved vi jo alle at de er nogle af de højest betalte i hele Danmark. Er det ikke kun rimeligt at de med den indkomst selv betaler for studierne bagefter og ikke hænger den udgift paa samfundet, istedet for at spille Fandango i Cancun, Mexico og skide det hele et langt stykke.???
Der er ikke tvivl om at alle har behov for hjælp med udgifterne til en uddannelse, men derefter naar man saa har faaet et job er det kun rimeligt at de betaler studiegælden tilbage, og det gøres her paa usædvanlig rimelige vilkaar med lave renter og hvad ved jeg, men tilbagebetales skal det sgu.
Hogmeister


Fint du har det sådan. jeg copyright pastede blot hvad wikipedia sagde, nu du ikke selv kunne gøre det [Wink]

Mvh.
Boldsen
Mvh.
Boldsen
Svar
#27
Med andre ord, du synes det er helt i orden at det offentlige betaler F.eks for en tandlæge uddannelse. Og efter uddannelsen tjener han styrtende, og kan tillade sig villaer, dyre biler, eksotiske ferier, som almindelige dødelige danskere skal spinke og spare for i aarevis?
Jeg har al mulig respekt for unge der vil have den uddannelse og indforstaaet med at de faar rentefri laan og legater, men naar de er færdige, er det kun rimeligt at de betaler pengene tilbage saa de kan geninvisteres i en anden ung studerende som ogsaa gerne vil ha' en fin uddannelse.
There are no free rides here!
Hogmeister
Hogmeister
Svar
#28
Citat:quote:

Originally posted by hogmeister

Med andre ord, du synes det er helt i orden at det offentlige betaler F.eks for en tandlæge uddannelse. Og efter uddannelsen tjener han styrtende, og kan tillade sig villaer, dyre biler, eksotiske ferier, som almindelige dødelige danskere skal spinke og spare for i aarevis?
Jeg har al mulig respekt for unge der vil have den uddannelse og indforstaaet med at de faar rentefri laan og legater, men naar de er færdige, er det kun rimeligt at de betaler pengene tilbage saa de kan geninvisteres i en anden ung studerende som ogsaa gerne vil ha' en fin uddannelse.
There are no free rides here!
Hogmeister



Og det bliver så betalt tilbage gennem skatten.

Loft
Svar
#29
@Hogmeistrer: Nu ved jeg ikke om du har misset det, men vi har et progresivt skattetryk i Danmark, så tandlægen er også ham/hende der kommer til at bidrage mest til statskassen....

Hogmeister din vurdering af det danske sundhedssystem er populistisk og uden hold i virkeligheden. Danmark har et velfungerende sundhedssystem, dermed ikke sagt at det ikke rummer områder hvor det ikke kunne blive bedre på... Men at det skulle være under al kritik viser tydeligt at du ikke aner noget som helst om det danske sundhedssystem.

Mvh
Christensen

Livet rummer mange forunderlige spørgsmål...
Hvorfor er det fx. fysisk umuligt at købe et våbenskab der er stort nok?
Mvh
Christensen
Svar
#30
Citat:quote:

Originally posted by hogmeister
Det tætmaskede sikkerhedsnet I alle har under jer i DK gør jo ikke ligefrem arbejdsløse særlig ambitiøse til at søge noget andet, naar man blot kan gaa ned paa bistandskontoret og faa hvad men har brug for.
Hogmeister



Lige netop ovenstående er så IKKE rigtigt.
Efter 2 års arbejdsløshed er der KUN kontanthjælp HVIS du ikke selv har midler og din ægtefælle ikke tjener over ca. kr. 20.000,- pr. md..
Bliver du uarbejdsdygtig pga. eks sygdom og ikke kan arbejde, men ikke er tilstrækkelig syg til førtidspension - får du efter 1 år INGEN HJÆLP - ud over ovennævnte.

Det såkaldte "sikkerhedsnet" i Danmark har Løkke og Co. faktisk afskaffet.
Bl.a. derfor er Danmark gået helt i stå og danskerne sparer op og sparer op.
Ingen i "udkantsdanmark", som har en usikker jobsituation hængende over hovedet, tør tro på fremtiden eller købe større forbrugsgoder som biler eller huse.

mvh
Korthår
Svar
#31
Nu er vi efterhaanden kommet ud i saa mange emner at jeg ikke kan følge med mere, men du har ret Christensen, jeg vuderer mit syn paa Dansk sygevæsen paa hvad min bror har fortalt mig. Han bor pt. i Sydslesvig og vil meget nødig i kløerne paa det danske sygevæsen mere, og har givet utallige grelle eksempler paa hvor daarligt det fungerer.(han var journalist med medicin og sygehus som speciale samt militære emner) Jeg ved blot at jeg til hver en tid vil stille det Canadiske op mod det Danske hospitalsvæsen.
Jeg selv er opvokset i Tønder, og nu har byen ikke længere sit eget sygehus, og patienter maa enten til Sønderborg eller Aabenraa. Det er sgu da uanstændigt.
Jeg husker endnu den tid i 50erne hvor man fik ørene tudet fulde af at vi i DK havde verdens bedste ingeniører, bedste hospitaler, dygtigste politi, kun overgaaet af Scotland Yard og, mærkelig nok, Royal Canadian mounted Police (RCMP)Det bedste sociale system, bedste undervisning.............Og endelig højeste skatter. Selvfølgelig betaler de højest tjenende her ogsaa de højeste skatter, men det er nu et faktum at de ogsaa har flere penge mellem fingrene end vi andre, og som alle vi andre selv maa betale for deres uddannelse. Det er kun fair.
Og Korthaar, der er da osse mange her der kvier sig ved at købe de større ting som biler og huse, og sparer op som gale. Forskellen er blot at pga det lavere skattetryk, har vi flere penge mellem fingrene til at afsætte til evt opsparing.
Rincon, jeg glemte lige at en normal arbejdsuge i det private er 40 timer. Inden for det offentlige ligger den paa mellem 35 og 37 1/2 timer. Min arbejdsuge var paa 35 timer.
Hogmeister
Hogmeister
Svar
#32
Og min arbjdesuge er på 60 til 65 timer...fordi jeg er små forretning virksomhedsejeren....with no free rides...
Soldt all my guns...I'm entering priesthood..:-))
Svar
#33
Apropos ens sagsbehandling og retsfølelse kommer nu en historie fra før der var noget som hed EU, og Danmark endnu ikke var mere berukratisk og forbudsramt end vores naboland Sverige.

Der var engang en landmand, som også var entreprenør, hvilket er ligegyldigt for historien. Da hans liv var henløbet i fryd og gammen gik han en dag hen og blev overmodig. Overmodigheden bestod i at han en dag lod sig friste af nogle prominente herres tilbud. Bondeentreprenøren mente de repræsenterede fremsynet, det sagde de i hvert fald selv. Det var normalt ikke Bondens stil at tage jævne folks ord for gode vare, det gjorde han denne gang, jeg tror selv at grunden ligger i at den gamle var faldet lidt af på den, og var gået hen og blevet en godtroende jyde.
Nu ligger det jo sådan, at godtroende mennesker altid, på et eller andet tidspunkt bliver snydt af andre ikke godtroende mennesker som selv på et tidspunkt var blevet snydt af nogen som var blevet snydt, og derfor ikke var godtroende mennesker mere.
......Men alt det kommer vi først ind på senere....
Det som herrerne i jakkesættene ville var at bestikke bonden, for at få hans stemme. Det viste sig dog at det slet ikke var nødvendigt, med sådanne lyssky midler. Bonden købte den vare som de solgte, uden egentlig at vide hvad han fik.
Der gik nu en rum tid. Der gik faktisk en måned og lidt mere. Og det kan jo være ganske lang tid. Nå men efter den måned og lidt mere, ringede det på bondens dør. Udenfor stod nogle unge mennesker og påstod de kom fra Emotionel Formidling, populært kaldt EF. De sagde også at de var glade fordi han havde været så storsindet at melde sig ind i deres organisation. Bonden sagde at det ikke var noget, (falsk bekedenhed lå til familien). "Især, sagde de unge mennesker," er vi glade for at du har sagt ja til at ansætte Pablo". "Jamen...sagde bonden, jeg taler jo slet ikke spansk". "Det skal du slet ikke være ked af, sagde de unge mennesker, hans familie kommer i næste uge". Så gik de.
Næste uge kom familien, aldrig havde bonden troet at det kunne være muligt at være ensom blandt mennesker endog i sit eget hus. Snart blev det for meget for ham, og han sendte familien bort, eller egentlig bare tilbage. Så var der igen fred også emotionelt. Vinteren gik som normalt. Der døde et par kvier, men den slags sker jo, det er kun naturligt. Til gengæld kom der et par kalve.
Da foråret kom, modtog han en dag et brev fra Emotionel Formidling med tilbud om landbrugsstøtte. Det var da pænt af dem, tænkte bonden, og udfyldte de vedlagte skemaer. Næstekærlighed, det var noget han altid havde troet på, dog havde han aldrig regnet med at den ville vise sig i skikkelse af et kontaktbureau. Men herrens veje er uransagelige, tænkte bonden, og fik tårer i øjnene.
Sommeren gik. Æblerne begyndte at modnes.
Bonden følte en indre forløsning. Et lys var blevet tændt i hans indre.
Så oprandt den skæbnesvangre dag. Dørklokken ringede, bonden åbnede, udenfor stod til hans overraskelse de unge mennesker fra Emotionel Formidling, blot var de denne gang lidt flere.
"Deres gård er udtaget til kontrol", sagde de.
"Javel" sagde bonden.
"Vi vil gerne starte med at tælle kvæget"
"Javel" sagde bonden.
De gik ud i stalden. Den unge mand, som i bondens øjne ikke så særligt velbevandret ud i landbruget, begyndte at tælle, men kørene flyttede sig hele tiden.
"Der er 15" sagde bonden.
"Ja, Ja" sagde den unge knøs. Og begyndte forfra, for 4 gang. "Der er kun 15" sagde den unge.
"Ja", sagde Bonden.
"Men du har jo opgivet 17 på skemaet" sagde den unge.
"Ser du, sagde bonden, det sker jo at der dør en af og til"
"Det er imod reglerne" sagde den unge.
"Jamen..." sagde bonden, lettere irriteret.
Den unge afbrød ham, "Det er bedrageri, og det må der bødes for".
Jeg må hellere lade være med at sige noget, for et ord er et ord, man må stå ved sit ansvar. Og så sagde han ikke noget.

"Lad os tælle kalvene" sagde den unge, "Det kan være vi kan afsløre noget der også".
"Jahha" sagde han "der er kun to, og du har opgivet tre, dvs du får støtte til mere end du rent faktisk har!"
"Jamen, sagde bonden, jeg kunne ikke vide hvor mange der ville blive født på forhånd."
"Pjat", sagde den unge mand "desuden har du ikke overholdt insiminationskvoten", det må du også betale for".
På vej ud i haven, spurgte den unge, efter Pablo og familien. Bonden fortalte det som det var: at Pablo var sendt hjem. "I følge § 73 stk. 2, er det overlagt racisme, hvilket der findes meget hårde straffe for!" råbte den unge.
"Jamen, Pablo ville gerne hjem" sagde bonden.
"Det er ligemeget, det er frihedsberøvelse. Det skal blive dyrt", sagde den unge.
"Jamen...", sagde bonden, og kunne ikke andet.
"Hvad er det!" råbte den unge, og pegede på æbletræet.
"Ingrid Marie-æbler", sagde bonden.
"Hurtigt, skaf mig et metermål", sagde den unge. "Ja! Jeg tænkte det nok. De opfylder ikke mindste målet på 6,5 cm i diameter, de er forbudt!"
"Jamen træet har stået der i 25 år", sagde bonden.
"Ligemeget, sagde den unge, det er forbudt."
"I det hele taget er dette en meget alvorlig sag. Overskridelse af loven adskillige gange, bedrageri og ikke mindst racisme!"
"Jeg er bange for at vi er nødt til at ekskludere dem som medlem!"

Og det var bonden egentlig meget godt tilfreds med, på den måde fik han nemlig en særstilling: Han var smidt ud af noget, som man normalt ikke kunne komme ind i. Et ord var et ord...
Tilbage lå æblerne og rådnede på jorden.
Og det er så sandt som det er sagt.

[Image: PeterandTony0507012-1-1.jpg]


Svar
#34
Christensen for helvede, se bare hvad du har sat igang!
I'm outta here, going to Toscany in a few hours. See ya.
Hogmeister
Hogmeister
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)