23-11-2011, 10:54 PM
Well...where were we!
Tankerne er mange, mens jeg star og kigger ud pa prairen, hvor Pole Hereford kvaget gar og grasser. Hore den grove stemme i baggrunden, hvor een af cowboy'erne fra ranchen siger..."better get showered up and ready, the party starts in a hour"....
Utroligt hvor meget der kan farer gennem hovedet af tanker i et mikro sekundt... Hvordan en Kobenhavnersnude kan ende op midt i hans barndomsdromme her i midten af South Dakota.
Mine hander har ikke varet rene i ugevis. De er fyldt af gamle sar og hard hud nu. Enhver muskel i kroppen gor ondt,og den er helt gal med benene fra ridning, som jeg stadigvak ikke har lart rigtigt endu.
Har opgivet at finde af hvor stor ranchen er jeg arbejder pa som "ranch hand"...ja'he det er min officielle titel, da man enten skal vare fodt her, eller arbejdet hele livet pa ranchen, for at opna selv den status at vare en rigtig Cowboy. Sa ud af respekt overfor de andre pa ranch'en, kalder jeg mig aldrig selv for cowboy.
Pa den anden side, er cowboy livet slet ikke som det "burde" vare ifolge min barndoms illusioner. Uanset, jobbet er "sort" da jeg afventer min officielle arbejdstilladelse fra myndighederne, men ogsa godt ved jeg ikke kan sidde stille og vente de 2-3 maneder, det kan tage og blive legal arbejdskraft.
Lonnen er ogsa herefter og arbejdssikkerheden er en by i Rusland. Timerne er barske og fra solopgang til solnedgang. Ingen beklager sig ret meget, og hvis man gjorde det.....ville ingen sikkert lytte efter alligevel.
En anden af ranch'ens cowboys raber mens han afsadler hesten..." You're comming right"...."yah I'll be ready in 15" raber jeg tilbage. Jeg ved den arlige sommerfest i byen 40 miles herfra en en stor ting for alle i et omrade pa storrelse med Fyn, og det er narmest en slags cowboy convention, med masser af diverse konkurrencer i alt hvad en cowboy kan. Ja..foruden det vigtigste...ol og masser af kvinder.
Det bliver rart med rent toj pa. Ved snart ikke hvad jeg ligner i mit beskidte outfit, og min moder ville sikkert have rabt og skreget over mit udseende lige nu, samt den modbydelige revolver pa hoften.
Jeg liver helt op efter badet, og tager helt nye Wrangler bukser og skjorte pa. En anden cowboy kommer ind pa mit varelse med 2 kolde Bud's og en cigar til hver af os.
Han lurer lidt pa den lille model af Havfruen som star pa mit bord. Josh er intelligent, men meget darligt uddannet. Han er stark som en bjorn, og ville vare god og have pa sin side i en bar fight.
Josh sporger uden og vide hvor lang tid jeg har boet i Amerika..." Do you ever miss home"? "No, I'll always remember home and where I come from, and be thankful for my upbringing and friends that I have there"
Josh tanker lidt og siger " I never really had a home, and my dad left my home and a broken down Mama and a lot of empty whiskey bottles, when I was 6 years old"...
Vi talte ikke ret meget om dette ellers, men jeg kunne se skuffelsen i hans ojne over fortiden ofte. Det var en god fest den aften. Som dansker, var det som en helt fantastisk oplevelse, jeg nok aldrig vil glemme.
Utroligt hvad mennesker kan prasterer uden piveri nar det galder. Har aldrig i mit liv set sa hardtarbejdene personer som under mit ophold i South dakota. Mange af disse cowboys passer bare ikke ind i andre samfund. Dete er alt de ved og kan. Tror faktisk at nogle personer er fodt til dette uafhangige liv.
I arerne herefter, hvor jeg havde mange forskellige jobs inden jeg blev uddannet pistolsmed, havde jeg ikke sarligt ondt af mig selv, nar tingene ikke gik som de skulle. Og jeg har ofte tankt pa Josh, som sikkert stadigvak er cowboy...it's all he knows.
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Tankerne er mange, mens jeg star og kigger ud pa prairen, hvor Pole Hereford kvaget gar og grasser. Hore den grove stemme i baggrunden, hvor een af cowboy'erne fra ranchen siger..."better get showered up and ready, the party starts in a hour"....
Utroligt hvor meget der kan farer gennem hovedet af tanker i et mikro sekundt... Hvordan en Kobenhavnersnude kan ende op midt i hans barndomsdromme her i midten af South Dakota.
Mine hander har ikke varet rene i ugevis. De er fyldt af gamle sar og hard hud nu. Enhver muskel i kroppen gor ondt,og den er helt gal med benene fra ridning, som jeg stadigvak ikke har lart rigtigt endu.
Har opgivet at finde af hvor stor ranchen er jeg arbejder pa som "ranch hand"...ja'he det er min officielle titel, da man enten skal vare fodt her, eller arbejdet hele livet pa ranchen, for at opna selv den status at vare en rigtig Cowboy. Sa ud af respekt overfor de andre pa ranch'en, kalder jeg mig aldrig selv for cowboy.
Pa den anden side, er cowboy livet slet ikke som det "burde" vare ifolge min barndoms illusioner. Uanset, jobbet er "sort" da jeg afventer min officielle arbejdstilladelse fra myndighederne, men ogsa godt ved jeg ikke kan sidde stille og vente de 2-3 maneder, det kan tage og blive legal arbejdskraft.
Lonnen er ogsa herefter og arbejdssikkerheden er en by i Rusland. Timerne er barske og fra solopgang til solnedgang. Ingen beklager sig ret meget, og hvis man gjorde det.....ville ingen sikkert lytte efter alligevel.
En anden af ranch'ens cowboys raber mens han afsadler hesten..." You're comming right"...."yah I'll be ready in 15" raber jeg tilbage. Jeg ved den arlige sommerfest i byen 40 miles herfra en en stor ting for alle i et omrade pa storrelse med Fyn, og det er narmest en slags cowboy convention, med masser af diverse konkurrencer i alt hvad en cowboy kan. Ja..foruden det vigtigste...ol og masser af kvinder.
Det bliver rart med rent toj pa. Ved snart ikke hvad jeg ligner i mit beskidte outfit, og min moder ville sikkert have rabt og skreget over mit udseende lige nu, samt den modbydelige revolver pa hoften.
Jeg liver helt op efter badet, og tager helt nye Wrangler bukser og skjorte pa. En anden cowboy kommer ind pa mit varelse med 2 kolde Bud's og en cigar til hver af os.
Han lurer lidt pa den lille model af Havfruen som star pa mit bord. Josh er intelligent, men meget darligt uddannet. Han er stark som en bjorn, og ville vare god og have pa sin side i en bar fight.
Josh sporger uden og vide hvor lang tid jeg har boet i Amerika..." Do you ever miss home"? "No, I'll always remember home and where I come from, and be thankful for my upbringing and friends that I have there"
Josh tanker lidt og siger " I never really had a home, and my dad left my home and a broken down Mama and a lot of empty whiskey bottles, when I was 6 years old"...
Vi talte ikke ret meget om dette ellers, men jeg kunne se skuffelsen i hans ojne over fortiden ofte. Det var en god fest den aften. Som dansker, var det som en helt fantastisk oplevelse, jeg nok aldrig vil glemme.
Utroligt hvad mennesker kan prasterer uden piveri nar det galder. Har aldrig i mit liv set sa hardtarbejdene personer som under mit ophold i South dakota. Mange af disse cowboys passer bare ikke ind i andre samfund. Dete er alt de ved og kan. Tror faktisk at nogle personer er fodt til dette uafhangige liv.
I arerne herefter, hvor jeg havde mange forskellige jobs inden jeg blev uddannet pistolsmed, havde jeg ikke sarligt ondt af mig selv, nar tingene ikke gik som de skulle. Og jeg har ofte tankt pa Josh, som sikkert stadigvak er cowboy...it's all he knows.
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Master Pistolsmith