02-12-2011, 01:48 PM
Kunne det blive meget værre. Af Lars Buchard
Det hele startede, efter jeg var landet i Calgary lufthavn i provinsen Alberta maj 2011. Efter at få udleveret min lejebil (en stor Ford med det hele), ville jeg tænde min mobil, men den havde en anden opfattelse af samarbejde og viste kun sort skræm. Nå, men det kunne vel ikke betyde noget vel? Jeg havde jo ferie nu. Det fik dog nogen betydning dagen efter.
I bilen ville jeg tænde min nyligt indkøbte GPS fra en anden jagttur i USA. Men den viste sig også fra sin værste side ved at konstant at fryse hver gang, jeg prøvede at indtastet adresser. Jeg måtte bide i det sure æble og finde et varehus Wal-mart og købe en ny.
Nu kunne ferien begynde. Jeg havde på forhånd hjemmefra fundet nogle adresser på de store kombinerede jagt/sport kæder Bass pro shop – Whole sales sport, og i efteråret 2011 kommer der også et Cabelas. Hvor jeg forbløffende hurtigt forvandlede mig til Gollum fra Ringens Herre og konstant blev fortalt af en indre stemme om det fornuftige og livsnødvendige i en del indkøb.
Dagen efter landingen skulle jeg hente Mark fra USA i lufthavnen i Edmonton. Han skulle være min jagtmakker efter sortbjørn, og hvis lejligheden bød sig ulv og coyote. Mark viste sig at være en rigtig fin fyr, der havde jaget med samme outfitter 3 gange før. 2 gange efter bjørn og 1 gang efter moose. Over telefonen havde han kun rosende ord om jagten og stedet. Nå, hvad var det så med den sorte skærm på min mobil? Jeg havde en aftale om at stå i Arrivel kl. 14, og jeg var i god tid, men da der var gået over en time efter hans landing, og jeg fik talt med den sidste jæger, der kom gennem kontrollen, blev jeg noget bekymret og fandt Marks mobil nr. i USA. Jeg mødte en hjælpsom receptionist, hvor jeg kunne lave et opkald til Mark. Jo, han stod da i lufthavnen, men i Indiana USA, fordi hans fly var blevet aflyst, og det næste lettede 6 timer senere. Øv, dels fordi han skulle guide den lange tur til jagtreviret, hvilket jeg ikke havde de sidste gps koordinater til, men også fordi han mange gange havde ringet og skrevet mail til mig om denne forsinkelse, men det var svært modtageligt med den sorte skærm.
Jeg besluttede selv at køre til reviret ca. 2 timers kørsel nord for byen Grande Prarie. Vel ankommet blev jeg mødt af outfitteren Louis. Det blev straks fejret med en del alkohol, hvilket havde en fremragende virkning på jetlag.
Næste formiddag - efter at Mark havde kørt en del af natten med en guide, var vi klar til jagt. Det skulle vise sig at være sent forår, bladene var ikke sprunget ud endnu, og nogle steder i skyggen lå lidt sne. Det var for mig lidt underligt, da jeg de to første jagtdage gik rundt i 25 – 26 grader varmt vejr. Vi var et hold jægere på 6 personer, en fra USA, 4 fra Alberta og jeg selv. Der blev jaget 2/1. Mark og jeg havde valgt spot and stalkning, mens de andre ville prøve kræfter med baiting, hvilket også er muligt. Der er ingen tvivl om, at den jagtform er yderst effektiv. Den ene jæger nedlagde 2 bjørne første dag, 3 andre jægere brugte 2 dage, den sidste jæger måtte tage den 3. dag i brug, inden han var tagget out, forklaring følger.
En af baiting gutterne, en snaksalig ældre gut John på omkring 70 år havde taget sin søn, JB, med. John - en dreven jæger har prøvet en del i sit lange liv som jæger. Har bl.a. nedlagt flere grizzlyer. Både sønnen og John nedlagde den første jagtdag en bjørn hver, på anden dagen var sønnen JB igen heldig med en pæn brun sortbjørn og var således tagget out, men faren John havde en noget specielt historie at fortælle efter sin anden dag på jagt.
Jo, som han så tørt sagde det, jeg var næsten lige ankommet til baiting pladsen, selve foderstedet var vel ca. 20 m væk fra en af de hightseat, der var, men hvorfor kravle op, når men står ligeså godt lænet op af træstammen og med sin rifle op af modsat side af stammen. Ventetiden blev kort, da der ud af ingenting stod 4 ulve foran ham i 4 forskellige farver max. 15 m væk. Jeg spurgte nysgerigt, om han ikke kunne komme til at nedlægge en af dem, til hvilket han svarede. Vel, jeg stod helt stille, men en af dem havde også fået øje på mig, og desuden ønsker jeg ikke at nedlægge sådan et prægtigt dyr. Men det var ikke kun det, for kort tid efter igen kom en bjørn ind på pladsen, gik hen til den udlagte baiting, problemet med denne bjørn var arten, nemlig en grizzly, som han ud fra sit kendskab vurderede til at være 6,5 fod, Den havde ikke fået fært eller set ham. Så John startede med at skræmmeråbe til den uden virkning, dernæst gav han sig til kende med fagter og råb, absolut uden grizzlyen gjorde andet end at kikke på ham, dog kvitterede den bagefter med at gå en tur rundt om ham hele tiden med et øje på ham og næsen i vejret. Derefter gik den tilbage til fodertruget. Som John så sandt sagde, der er ingen grund til at komme mellem en grizzly og dens mad, så han tog sin rifle og bakkede langsomt ud og tog hjem. Til en opfølgning på denne historie kan jeg nævne, at jeg lige har snakket med outfitteren i Alberta, og han sagde, at grænsene for baitingzonen er flyttet lidt længere væk, hvor der stadigvæk er lige mange sortbjørne, men ingen grizzlyer.
Tilbage til min jagt. Jeg havde medbragt 2 rifler den autentiske sortkrudts cal. 45/70 brugt til alt vildt i USA og Canada siden 1873. Ammunitionen dog i en hjemmerullet hårdt pumpet version. Og en 300 Win. mag. Min drøm var at nedlægge en bjørn med hver af de to rifler. Jagtheldet mødte jeg allerede på andendagen ca. kl. 11 om formiddagen, hvor jeg var heldig at nedlægge en rigtig pæn bjørn med min 45/70, dog ikke uden startproblemer. Vi så den på omkring 150 m, jeg satte mig, og den gik langsomt op mod mig og kom ind på 70 m., før skuddet gik direkte ind i bringen - troede jeg, for den eneste lyd var et højt KLIK! Utroligt hvad man som menneske kan nå at granske i sin fornuft på et halvt sekund. Sikringen på de nye Marlin sidder som en sidepal på baskylen. Jeg har i mange år haft en model fra 1968, hvor eneste sikring var hanen, der sad i første hak. Så der blev handlet hurtigt, og bjørnen gik til de evige jagtmarker.![[Image: canada20001.jpg]](http://i1182.photobucket.com/albums/x442/buchard/canada20001.jpg)
De næste 2 dage gik jeg under øgenavnet MR. KLICK – velfortjent. En yderligere morsomhed til den historie var, at da vi alle sad sammen sent samme aften og spiste aftensmad, sad jeg og planlagde den rette fremlæggelse af forløbet på engelsk. Da tog JB tog ordet og fortalte, at han havde siddet efter sin sidste bjørn, da en flot stor farvet bjørn viste sig, og han fik sin Marlin guide gun cal. 45/70 lagt til kinden og klemte på aftrækkeren med et KLIK til følge, sidesikringen blev flyttet, og den flotte bjørn nedlagt.![[Image: canada20009.jpg]](http://i1182.photobucket.com/albums/x442/buchard/canada20009.jpg)
Jeg kunne stemme i og meddele at PRÆCIST det samme var sket for mig - det blev der grinet noget over. På den 3. jagtdag lykkedes det mig om aftenen efter en spændende pürsch at nedlægge min sidste sortbjørn med min 300 Win.mag. Pürschen startede vel 800m væk, og den blev nedlagt på 200m.![[Image: canada20007.jpg]](http://i1182.photobucket.com/albums/x442/buchard/canada20007.jpg)
Den første dag blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at pürsche en tur alene. Så de 2 første jagtdage sidst på formiddagen gik jeg tur på storvildtsjagt i de Canadiske skove alene. Turen var på ca. 2 timer, så bliver det ikke meget bedre. Det skal lige siges, at jeg forinden var blevet skolet lidt i forskellen på sortbjørn og grizzlyen, da også sortbjørne er talrige i farvet variationer. Jeg vil lige tilføje, at min makker sad alene om aftenen den anden dag, da han var heldig at nedlægge en monsterbjørn på 552 pund, 245kg.
Marks med myggenet og hans 245kg bjørn, Sean den store gut med ryggen til.
![[Image: canada20006.jpg]](http://i1182.photobucket.com/albums/x442/buchard/canada20006.jpg)
Hver dag så jeg masser vildt som Moose, hvidhalet hjort, muledeer, ulve kun 2 stk., flere coyote, nogle få elk, og bæver, hvilket virkelig var med til at runde det hele af til en super dejlig oplevelse.
Da jeg blev dusørjæger.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: Navnet dusørjæger betyder: En dusørjæger er en person, der bevidst 'jager' dusører ved at søge intensivt efter den genstand eller person, der er sat dusør på, for efterfølgende at indkassere dusøren.
Dusøren var 250$ – 500$, det jagede var ulv. Og jægeren var mig. Alberta havde udlovet en dusør på 250$ for hvalpe og 500$ for voksne dyr for at reducere bestanden. Det var noget, jeg var mere end villig til at hjælpe med, så jeg spurgte PH´eren Sean,da jeg nu var tagget out, dvs. havde brugt mine 2 licenser til bjørn, om muligheden for at jage ulv, samt hvordan vi bedst arrangerede det. Jo, sagde han, der er flere steder, de holder til, men ikke langt fra vores lejr er der et sted, hvor de lever, så hvis jeg var interesseret, ville det komme til at forgå sådan, at vi jeg blev sat af med forplejning og stol over middag og hentet igen om aftenen nok senest kl. 23. Og i øvrigt skulle jeg bare nedlægge alle dem, jeg kunne. Hmm, jeg kunne nu godt se, det blev en lang dag alene i skoven, men jeg skyder jo intet fra lejren. Så selvfølgelig var jeg klar sammen med masser af tøj og myggebalsam. Jeg fik anvist et sted og satte mig behagligt til rette bag nogle ”stiklinger”.
Jeg havde ikke siddet mere end 15min, da der kom en ulv ud på sporet 300m ude til højre ved det kørespor, jeg sad ved. Den gik vagtsomt og angsomt ned mod mig, og men den sænkede mere og mere sit hovede, som om en sjette sans talte til den. Så turde jeg ikke vente mere og lod kuglen gå. Ulven faldt, hvor den gik og blev liggende, afstandsmåleren viste 199m.
Glad forfatter med hanulven. Fotoet er taget ved afhentningen.
![[Image: canada20012.jpg]](http://i1182.photobucket.com/albums/x442/buchard/canada20012.jpg)
Jeg lod den ligge, indtil solen kom på den, hvorefter jeg gik ned og slæbte den ind i skyggen. Da så jeg, at jeg havde ramt den præcist mellem dens øjne, hvilket gav den fulde forklaring på, at dens lys blev slukket. Jeg ventede og sad og nød naturen, tænkte over hvor heldig, jeg havde været at nedlægge dette prægtige dyr. Efterhånden blev kl. 22.13, da en koncert startede bag mig inde i skoven. Det var et kobbel ulve, der finpudsede deres stemmebånd! En ting er at have set det på tv, en anden er at sidde midt i det. De var noget væk og holdt igen efter nogle minutter for dog at vende tilbage med fornyet styrke tættere på mig. Dette fik også en ende. Men efter vel 5min satte de i kor igen tæt på mig, jeg vil tro de ikke var længere væk end 100 – 150m, hvilket fik mig helt op på dupperne ,og jeg stod med riflen skuldret og prøvede at regne ud, hvor de ville bryde ud henne. Deres hyllen blev dog længere væk hele tiden. 10min senere blev jeg hentet - dette havde været den største oplevelse for mig. Jeg gjorde i øvrigt ikke krav på dusøren, efter at jeg fandt ud af, at den kun kunne komme til betaling ved at indsende det højre øre - en fuldmontering i hjemmet ville vist komme se noget amputeret ud. Mit øgenavn MR. KLICK blev derefter skiftet ud til et nyt: RIGHT BETWEEN THE EYES. I øvrigt blev jeg gjort opmærksom på, at det i varmt vejr var vigtigt at brække en ulv relativt hurtigt, da skindet ellers kunne gå til, fordi en ulv med meget kød i maven vil udvikle mange enzymer, som ville gøre, at hårene på pelsen løsner sig, startende fra bugen af. Heldigvis fejlede min ulv intet – pyha.
Den sidste dag kørte vi lidt rund og så en del vildt, bl.a. flere store bævere, en RIGTIG STOR bjørn, som jeg håber at møde igen på den tur, jeg har booket næste forår 2012.
Efter jagten kørte jeg rundt i landet, så en bisonfarm, mødte en masse søde mennesker, jeg kørte igennem det meste af Canadas Rocky Mountain, hvor jeg så Banff og Lake Louis, samt Jasper National park, super dejlig tur, hvor der er et væld af sports aktiviteter.
Desværre har vi haft ubudne gæster efter min hjemkomst, hvor jeg mistede min bærbar med næsten alle de fine fotos fra turen, hvilket selvfølgelig betyder, at jeg desværre er ”nødt” til at tage derover igen efter moose og bjørn. Skulle nogle været interesseret i en supen fin og billig forårsjagt efter bjørn – (ulv - coyote) eller efterårsjagt efter moose, whitetail (ulv – coyote) efterår 2012, så er I velkomne til at kontakte mig.
Knæk og bræk til jer derude og hilsen Lars Buchard.
Mail: larsbuchard@hotmail.com
Faktabox:
Provinsen Alberta, som ligger mellem Britisk Colombia og Saskatchewan, lige nordfor Alberta ligger Northwest Territoriet. Alberta er rig på et fantastisk dyre- og fugleliv og producerer også mere end 75% af landet råolie, har en del skovhugst og er rig på metaller. Oliefirmaerne samt skovningsfirmaerne anlægger veje ind i disse resursefyldte områder, og det er ikke sjældent dem, vi benytter ind i områderne, da det ellers ville være næsten umuligt at komme derind.
Overnatningen forgår enten i hytter med gasblus som lys og varme, telte eller mobilhomes.
![[Image: canada20003.jpg]](http://i1182.photobucket.com/albums/x442/buchard/canada20003.jpg)
Vi fik utrolig dejlig mad bestående af morgenmad: æg, pandekager, bacon, brød mm. Vi smurte selv sandwich inkl. frugt/småkager til den lange dag i felten, aftensmad var bl.a. elk bøffer, kylling, moose bøffer mm. - og med dessert til.
Det hele startede, efter jeg var landet i Calgary lufthavn i provinsen Alberta maj 2011. Efter at få udleveret min lejebil (en stor Ford med det hele), ville jeg tænde min mobil, men den havde en anden opfattelse af samarbejde og viste kun sort skræm. Nå, men det kunne vel ikke betyde noget vel? Jeg havde jo ferie nu. Det fik dog nogen betydning dagen efter.
I bilen ville jeg tænde min nyligt indkøbte GPS fra en anden jagttur i USA. Men den viste sig også fra sin værste side ved at konstant at fryse hver gang, jeg prøvede at indtastet adresser. Jeg måtte bide i det sure æble og finde et varehus Wal-mart og købe en ny.
Nu kunne ferien begynde. Jeg havde på forhånd hjemmefra fundet nogle adresser på de store kombinerede jagt/sport kæder Bass pro shop – Whole sales sport, og i efteråret 2011 kommer der også et Cabelas. Hvor jeg forbløffende hurtigt forvandlede mig til Gollum fra Ringens Herre og konstant blev fortalt af en indre stemme om det fornuftige og livsnødvendige i en del indkøb.
Dagen efter landingen skulle jeg hente Mark fra USA i lufthavnen i Edmonton. Han skulle være min jagtmakker efter sortbjørn, og hvis lejligheden bød sig ulv og coyote. Mark viste sig at være en rigtig fin fyr, der havde jaget med samme outfitter 3 gange før. 2 gange efter bjørn og 1 gang efter moose. Over telefonen havde han kun rosende ord om jagten og stedet. Nå, hvad var det så med den sorte skærm på min mobil? Jeg havde en aftale om at stå i Arrivel kl. 14, og jeg var i god tid, men da der var gået over en time efter hans landing, og jeg fik talt med den sidste jæger, der kom gennem kontrollen, blev jeg noget bekymret og fandt Marks mobil nr. i USA. Jeg mødte en hjælpsom receptionist, hvor jeg kunne lave et opkald til Mark. Jo, han stod da i lufthavnen, men i Indiana USA, fordi hans fly var blevet aflyst, og det næste lettede 6 timer senere. Øv, dels fordi han skulle guide den lange tur til jagtreviret, hvilket jeg ikke havde de sidste gps koordinater til, men også fordi han mange gange havde ringet og skrevet mail til mig om denne forsinkelse, men det var svært modtageligt med den sorte skærm.
Jeg besluttede selv at køre til reviret ca. 2 timers kørsel nord for byen Grande Prarie. Vel ankommet blev jeg mødt af outfitteren Louis. Det blev straks fejret med en del alkohol, hvilket havde en fremragende virkning på jetlag.
Næste formiddag - efter at Mark havde kørt en del af natten med en guide, var vi klar til jagt. Det skulle vise sig at være sent forår, bladene var ikke sprunget ud endnu, og nogle steder i skyggen lå lidt sne. Det var for mig lidt underligt, da jeg de to første jagtdage gik rundt i 25 – 26 grader varmt vejr. Vi var et hold jægere på 6 personer, en fra USA, 4 fra Alberta og jeg selv. Der blev jaget 2/1. Mark og jeg havde valgt spot and stalkning, mens de andre ville prøve kræfter med baiting, hvilket også er muligt. Der er ingen tvivl om, at den jagtform er yderst effektiv. Den ene jæger nedlagde 2 bjørne første dag, 3 andre jægere brugte 2 dage, den sidste jæger måtte tage den 3. dag i brug, inden han var tagget out, forklaring følger.
En af baiting gutterne, en snaksalig ældre gut John på omkring 70 år havde taget sin søn, JB, med. John - en dreven jæger har prøvet en del i sit lange liv som jæger. Har bl.a. nedlagt flere grizzlyer. Både sønnen og John nedlagde den første jagtdag en bjørn hver, på anden dagen var sønnen JB igen heldig med en pæn brun sortbjørn og var således tagget out, men faren John havde en noget specielt historie at fortælle efter sin anden dag på jagt.
Jo, som han så tørt sagde det, jeg var næsten lige ankommet til baiting pladsen, selve foderstedet var vel ca. 20 m væk fra en af de hightseat, der var, men hvorfor kravle op, når men står ligeså godt lænet op af træstammen og med sin rifle op af modsat side af stammen. Ventetiden blev kort, da der ud af ingenting stod 4 ulve foran ham i 4 forskellige farver max. 15 m væk. Jeg spurgte nysgerigt, om han ikke kunne komme til at nedlægge en af dem, til hvilket han svarede. Vel, jeg stod helt stille, men en af dem havde også fået øje på mig, og desuden ønsker jeg ikke at nedlægge sådan et prægtigt dyr. Men det var ikke kun det, for kort tid efter igen kom en bjørn ind på pladsen, gik hen til den udlagte baiting, problemet med denne bjørn var arten, nemlig en grizzly, som han ud fra sit kendskab vurderede til at være 6,5 fod, Den havde ikke fået fært eller set ham. Så John startede med at skræmmeråbe til den uden virkning, dernæst gav han sig til kende med fagter og råb, absolut uden grizzlyen gjorde andet end at kikke på ham, dog kvitterede den bagefter med at gå en tur rundt om ham hele tiden med et øje på ham og næsen i vejret. Derefter gik den tilbage til fodertruget. Som John så sandt sagde, der er ingen grund til at komme mellem en grizzly og dens mad, så han tog sin rifle og bakkede langsomt ud og tog hjem. Til en opfølgning på denne historie kan jeg nævne, at jeg lige har snakket med outfitteren i Alberta, og han sagde, at grænsene for baitingzonen er flyttet lidt længere væk, hvor der stadigvæk er lige mange sortbjørne, men ingen grizzlyer.
Tilbage til min jagt. Jeg havde medbragt 2 rifler den autentiske sortkrudts cal. 45/70 brugt til alt vildt i USA og Canada siden 1873. Ammunitionen dog i en hjemmerullet hårdt pumpet version. Og en 300 Win. mag. Min drøm var at nedlægge en bjørn med hver af de to rifler. Jagtheldet mødte jeg allerede på andendagen ca. kl. 11 om formiddagen, hvor jeg var heldig at nedlægge en rigtig pæn bjørn med min 45/70, dog ikke uden startproblemer. Vi så den på omkring 150 m, jeg satte mig, og den gik langsomt op mod mig og kom ind på 70 m., før skuddet gik direkte ind i bringen - troede jeg, for den eneste lyd var et højt KLIK! Utroligt hvad man som menneske kan nå at granske i sin fornuft på et halvt sekund. Sikringen på de nye Marlin sidder som en sidepal på baskylen. Jeg har i mange år haft en model fra 1968, hvor eneste sikring var hanen, der sad i første hak. Så der blev handlet hurtigt, og bjørnen gik til de evige jagtmarker.
De næste 2 dage gik jeg under øgenavnet MR. KLICK – velfortjent. En yderligere morsomhed til den historie var, at da vi alle sad sammen sent samme aften og spiste aftensmad, sad jeg og planlagde den rette fremlæggelse af forløbet på engelsk. Da tog JB tog ordet og fortalte, at han havde siddet efter sin sidste bjørn, da en flot stor farvet bjørn viste sig, og han fik sin Marlin guide gun cal. 45/70 lagt til kinden og klemte på aftrækkeren med et KLIK til følge, sidesikringen blev flyttet, og den flotte bjørn nedlagt.
Jeg kunne stemme i og meddele at PRÆCIST det samme var sket for mig - det blev der grinet noget over. På den 3. jagtdag lykkedes det mig om aftenen efter en spændende pürsch at nedlægge min sidste sortbjørn med min 300 Win.mag. Pürschen startede vel 800m væk, og den blev nedlagt på 200m.
Den første dag blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at pürsche en tur alene. Så de 2 første jagtdage sidst på formiddagen gik jeg tur på storvildtsjagt i de Canadiske skove alene. Turen var på ca. 2 timer, så bliver det ikke meget bedre. Det skal lige siges, at jeg forinden var blevet skolet lidt i forskellen på sortbjørn og grizzlyen, da også sortbjørne er talrige i farvet variationer. Jeg vil lige tilføje, at min makker sad alene om aftenen den anden dag, da han var heldig at nedlægge en monsterbjørn på 552 pund, 245kg.
Marks med myggenet og hans 245kg bjørn, Sean den store gut med ryggen til.
Hver dag så jeg masser vildt som Moose, hvidhalet hjort, muledeer, ulve kun 2 stk., flere coyote, nogle få elk, og bæver, hvilket virkelig var med til at runde det hele af til en super dejlig oplevelse.
Da jeg blev dusørjæger.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: Navnet dusørjæger betyder: En dusørjæger er en person, der bevidst 'jager' dusører ved at søge intensivt efter den genstand eller person, der er sat dusør på, for efterfølgende at indkassere dusøren.
Dusøren var 250$ – 500$, det jagede var ulv. Og jægeren var mig. Alberta havde udlovet en dusør på 250$ for hvalpe og 500$ for voksne dyr for at reducere bestanden. Det var noget, jeg var mere end villig til at hjælpe med, så jeg spurgte PH´eren Sean,da jeg nu var tagget out, dvs. havde brugt mine 2 licenser til bjørn, om muligheden for at jage ulv, samt hvordan vi bedst arrangerede det. Jo, sagde han, der er flere steder, de holder til, men ikke langt fra vores lejr er der et sted, hvor de lever, så hvis jeg var interesseret, ville det komme til at forgå sådan, at vi jeg blev sat af med forplejning og stol over middag og hentet igen om aftenen nok senest kl. 23. Og i øvrigt skulle jeg bare nedlægge alle dem, jeg kunne. Hmm, jeg kunne nu godt se, det blev en lang dag alene i skoven, men jeg skyder jo intet fra lejren. Så selvfølgelig var jeg klar sammen med masser af tøj og myggebalsam. Jeg fik anvist et sted og satte mig behagligt til rette bag nogle ”stiklinger”.
Jeg havde ikke siddet mere end 15min, da der kom en ulv ud på sporet 300m ude til højre ved det kørespor, jeg sad ved. Den gik vagtsomt og angsomt ned mod mig, og men den sænkede mere og mere sit hovede, som om en sjette sans talte til den. Så turde jeg ikke vente mere og lod kuglen gå. Ulven faldt, hvor den gik og blev liggende, afstandsmåleren viste 199m.
Glad forfatter med hanulven. Fotoet er taget ved afhentningen.
Jeg lod den ligge, indtil solen kom på den, hvorefter jeg gik ned og slæbte den ind i skyggen. Da så jeg, at jeg havde ramt den præcist mellem dens øjne, hvilket gav den fulde forklaring på, at dens lys blev slukket. Jeg ventede og sad og nød naturen, tænkte over hvor heldig, jeg havde været at nedlægge dette prægtige dyr. Efterhånden blev kl. 22.13, da en koncert startede bag mig inde i skoven. Det var et kobbel ulve, der finpudsede deres stemmebånd! En ting er at have set det på tv, en anden er at sidde midt i det. De var noget væk og holdt igen efter nogle minutter for dog at vende tilbage med fornyet styrke tættere på mig. Dette fik også en ende. Men efter vel 5min satte de i kor igen tæt på mig, jeg vil tro de ikke var længere væk end 100 – 150m, hvilket fik mig helt op på dupperne ,og jeg stod med riflen skuldret og prøvede at regne ud, hvor de ville bryde ud henne. Deres hyllen blev dog længere væk hele tiden. 10min senere blev jeg hentet - dette havde været den største oplevelse for mig. Jeg gjorde i øvrigt ikke krav på dusøren, efter at jeg fandt ud af, at den kun kunne komme til betaling ved at indsende det højre øre - en fuldmontering i hjemmet ville vist komme se noget amputeret ud. Mit øgenavn MR. KLICK blev derefter skiftet ud til et nyt: RIGHT BETWEEN THE EYES. I øvrigt blev jeg gjort opmærksom på, at det i varmt vejr var vigtigt at brække en ulv relativt hurtigt, da skindet ellers kunne gå til, fordi en ulv med meget kød i maven vil udvikle mange enzymer, som ville gøre, at hårene på pelsen løsner sig, startende fra bugen af. Heldigvis fejlede min ulv intet – pyha.
Den sidste dag kørte vi lidt rund og så en del vildt, bl.a. flere store bævere, en RIGTIG STOR bjørn, som jeg håber at møde igen på den tur, jeg har booket næste forår 2012.
Efter jagten kørte jeg rundt i landet, så en bisonfarm, mødte en masse søde mennesker, jeg kørte igennem det meste af Canadas Rocky Mountain, hvor jeg så Banff og Lake Louis, samt Jasper National park, super dejlig tur, hvor der er et væld af sports aktiviteter.
Desværre har vi haft ubudne gæster efter min hjemkomst, hvor jeg mistede min bærbar med næsten alle de fine fotos fra turen, hvilket selvfølgelig betyder, at jeg desværre er ”nødt” til at tage derover igen efter moose og bjørn. Skulle nogle været interesseret i en supen fin og billig forårsjagt efter bjørn – (ulv - coyote) eller efterårsjagt efter moose, whitetail (ulv – coyote) efterår 2012, så er I velkomne til at kontakte mig.
Knæk og bræk til jer derude og hilsen Lars Buchard.
Mail: larsbuchard@hotmail.com
Faktabox:
Provinsen Alberta, som ligger mellem Britisk Colombia og Saskatchewan, lige nordfor Alberta ligger Northwest Territoriet. Alberta er rig på et fantastisk dyre- og fugleliv og producerer også mere end 75% af landet råolie, har en del skovhugst og er rig på metaller. Oliefirmaerne samt skovningsfirmaerne anlægger veje ind i disse resursefyldte områder, og det er ikke sjældent dem, vi benytter ind i områderne, da det ellers ville være næsten umuligt at komme derind.
Overnatningen forgår enten i hytter med gasblus som lys og varme, telte eller mobilhomes.
Vi fik utrolig dejlig mad bestående af morgenmad: æg, pandekager, bacon, brød mm. Vi smurte selv sandwich inkl. frugt/småkager til den lange dag i felten, aftensmad var bl.a. elk bøffer, kylling, moose bøffer mm. - og med dessert til.
