Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tilbageblik
#1
Her hvor 2011 er blevet til 2012 er det tid at se lidt tibage på året der gik.
I 2008 var jeg på brunstjagt efter kronhjort i Polen og jeg skrev da at det ikke var sidste gang jeg skulle til Polen.
D. 28.-29. og 30. Juli var jeg så i Polen på brunstjagt efter buk.
Det blev arrangeret sådan at min kammerat og jeg skulle bo sammen med 5 andre jægere på et revir men vi to skulle jage på naboreviret (12500 ha.)
Vi ankom problemfrit ved 15.00 tiden, blev indkvarteret og fik lidt at spise og vi blev afhentet kl. 17.00.
Min jagtfører hed Olec og vi kørte i hans lille Fiat Panda ud til et engareal der var opdelt af grøfter der var groet godt til med pil.
Vi gik langsomt ud af en vej for enden af engene og i en af engene gik en rå sammen med en buk.
Vi kunne gå ud mod dyrene da de gik bag nogle pilebuske og da vi var fremme ved buskene satte Olec skydestokken op og jeg gjorde klar.
5 min efter trådte bukken frem og jeg skød.

[Image: DSC00925.jpg]

Kl. var nu 17.20. Bukken blev brækket og slæbt op til vejen og Kl. 17.30 var vi på jagt igen. Effektivt må man sige.
Vi søgte videre i engene men fandt ikke flere bukke den aften.

Det havde regnet voldsomt i dagene op til vores jagttur og der stod vand på markerne overalt og afgrøderne var ikke høstet alle steder og det var netop i en uhøstet hvedemark vi var på jagt næste morgen.
Vi var tidligt ude og vi holdt og lurede i Pandaen til vi kunne begynde at se noget og vi fik øje på en buk der gik i et sprøjtespor.
Da han passerede en bakketop kunne vi komme ud efter ham men da vi nåede bakketoppen var han væk.
Pludselig fik jeg øje på ham, hans stod i nogle bynker og han havde set os og sprang. Han standsede dog op ret hurtigt og jeg trykkede af med det samme.

[Image: DSC00930.jpg]

Vi kørte ud til en uhøstet havremark hvor der var råvildt men vi stødte desværre den buk der var til afskydning.
Vi blev dog stående og vi overværede en lille buk der kurtiserede en rå, dyrene blev utrættlig ved med at løbe i ring og ottetaller i en halv time. Vi håbede på et det blev for meget for gammelfar men han viste sig ikke og vi kørte hjem.

[Image: DSC00923.jpg]
Her er jagtvognen. Bemærk den manglende navkapsel.
Når vi listede rundt på markvejene i Pandaen knirkede den ene navkapsel og det blev pludselig for meget for Olec, han for ud af bilen , trak jagtkniven og brækkede navkapslen af og kylede den ned i en grøft. Ikke mere fest med den !!.

Om aftenen var vi lige omkring engene igen men der var ikke dyr ude så vi fortsatte op til nogle store marker hvor der var høstet raps.
En buk kom farende ud af et krat og løb ud i rapsmarken og ind i en plet uhøstet raps.
Olec parkerede fiat´n og vi listede i stilling ved en stor gammel eg.
10 min efter kom der endnu en buk ud af krattet og den løb også ud i rapsen.
Jeg gjorde klar med skydestokken men bukken stod skidt så jeg ventede.
Olec begyndte pludselig at rykke mig i ærmet og da jeg drejede hovedet stod endnu en buk ikke 10 m fra os og jeg svingede rundt med skydestok og det hele, men jeg kunne ikke få hold på bukken der løb ind i krattet igen.
Det var ikke pæne gloser jeg fik med på vejen : Langsam, langsam schnell schisen mumlede han.
Han ville gå rundt om krattet og forsøge at trykke bukken ud igen men bukken og en rå var gået ud på modsatte side og var i fuld fart på vej over en bygmark. Vi sprang i Pandaen og forsøgte at komme uden om dem men de gik i skoven uden jeg fik en skudchance.
Vi kørte nu et par km ud gennem en smuk alle' med gamle ege og her stod vi og lurede en times tid men intet skete.
På vej tilbage var der masser af råvildt på rapsstubben og en pæn men ung seksender bød sig til.
Olec foreslog at jeg skød den fra bilen men jeg rystede på hovedet hvilket ikke var befordrende for hans humør og pandaen blev smækket i gear og afsted det gik.
Jeg tror der stod 25 stk råvildt på marken og der var flere bukke imellem.
Da vi kom tilbage til stedet hvor vi havde haft kontakt med de 3 bukke var bukken og råen kommet tilbage dvs. råen sprang ind i krattet men vi fik afskåret bukken der begyndte at løbe parralelt med vejen vi kørte på, han ville så gerne med råen ind i krattet.
Han løb ud i en lavning med lejekorn og jeg fik mig bakset ud af bilen og fik riflen i anslag hen over taget.
Det var et langt skud og bukken stod ikke helt optimalt, kuglen skulle træffe lige foran køllen for at få ordentlig fat.
Jeg trykkede af og bukken forsvandt i kornet.
Nu fik piben pludselig en anden lyd inde i pandaen, Olec fik sit gode humør tilbage og da vi kom ud til bukken havde kuglen lige strejfet hårene på køllen og var gået ind præcis som den skulle.
Jeg tog lige afstandsmåleren og tjekkede afstanden til pandaen 198 m viste den og Olec roste mig for det skud.

[Image: DSC00935.jpg]

Da vi fik bukken op til bilen åbnede himlens sluser sig og det blev ved hele natten så jeg blev under dynen næste morgen.

Om aftenen var vi ude ved engene igen men denne gang i den modsatte ende ude ved en 2 sporet jernbane hvor togene kørte rimeligt stærkt.
En vildsvineso med store grise tøffede over engen og ind i noget korn og Olec kikkede spørgende på mig og jeg nikkede.
Vi nåede dog aldrig ud til grisene for pludselig sprang en buk op og løb frem i kornet
Olec ville gerne have den skudt her så tæt på jernbanen så han satte skydestokken op og da bukken trådte ud på engen var jeg klar.
Jeg trykkede af og bukken stak af ind i noget skrub men Olec sagde at kuglen var ok.
Olec gik direkte over i skrubbet og begyndte at lede men jeg gik til skudstedet og fandt lungestumper og lyserødt blod og ved at følge blodsporet kom jeg først til bukken.

Det blev også den sidste buk jeg skød på turen. Jeg havde i forvejen besluttet at jeg ville holde mig fra de store bukke og de 4 jeg skød vejede under 300 g netto så de var til at håndtere økonomisk men der blev skudt store bukke på turen også. Det skal jeg skrive om senere, men I får lige en smagsprøve her :

[Image: DSC00947.jpg]

[Image: 1-1.jpg]
Jeg kan ikke få dem store nok
Svar
#2
Fin historie og flotte bukke.
Skal dog lige indskyde at jfr polsk jagtlov er skud afgivet med bil som støtte ikke tilladt (men det sker jævnligt)
jeg skal lige høre engang - hvor ligger dette område?
Stedet hvor du har været indkvarteret lige jagtforeningen "Sokol Szczecin" hus i Dolice ca 65 km fra Szczecin.
Hvilken forening var du på jagt i ?
Svar
#3
Fed historie. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

vh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#4
Citat:quote:

Originally posted by Jesper1973
jeg skal lige høre engang - hvor ligger dette område?
Stedet hvor du har været indkvarteret lige jagtforeningen "Sokol Szczecin" hus i Dolice ca 65 km fra Szczecin.
Hvilken forening var du på jagt i ?



Ja - det ligner meget, var der i 2008 og gik med en meget dygtig jagtfører som hed Janus.

mvh
Korthår
Svar
#5
Hej Sakonezer - og tak for sidst [Big Grin]

“HODOWKA” Dolice, Szczecin var udgangspunktet for jagten - men da man
skulle bruge nogle flere bukke, var der tilkøbt nogle på et naborevir,
navnet husker jeg ikke - men var det ikke der Du skød dine bukke Sakonezer ?

Jeg skød 3 bukke - 2 under 300 gram, samt 1 på ca. 350 gram.

Jagten på den største begyndte første aften, hvor min jagtfører og
jeg efter en god lang spadseretur kommer frem til en uhøstet ''korthåret'' hvedemark. Jeg var noget højere end ham, og spotter et par stykker råvildt der ligger i hveden - får jagtføreren
frem på en lille bakke, hvor han siger god for at gå efter bukken.

Jeg fortsætter på egen hånd i kravle krybe snige/stilling/tempo, og
da jeg når en position hvor det drejer sig om at vente på bukken rejser sig, bliver den desværre stødt af en hestevogn [B)]

Bukken løber i stor hast igennem et relativt smalt skovområde, og
nedover en bakke på den anden side. Vi er stille fulgt efter og jagtføreren opfordrer mig igen til at prøve på egen hånd. Det lykkes
nogenlunde, men da jeg når ind på en afstand af ca. 50 meter, står
den i en rugmark med kun opsats og ører fri. Den bliver stående i det
meste af tyve minutter, indtil en usædvanlig stor rød buk, med meget
stor mørk opsats sætter den ''på porten'' Den store mørke stod ikke stille inden for synsvidde, men fortrak tilbage til det krat den var
kommet fra. Så 11 bukke den aften !

Næste morgen skulle det prøves igen - samme sted - samme buk. Da vi kom frem til hvedemarken var der umiddelbart ikke nogle dyr - vejret var begyndede regnvejr; så vil valgte at gå i retning af det sted hvor bukken var spottet aftenen før, med vinden i næse. Jeg tror ikke vi stødte den, men pludselig rejser den langt ude, og følger stort set ruten fra dagen før - igennem skoven og ud på den anden side. Vi gav den god tid, og da vi når skovkanten foreslår jagtføreren igen jeg skulle prøve på egen hånd.

Da jeg er halvvejs igennem skoven, kan jeg se bukken stå sammen med en rå ude på marken, igang med at fouragere.

Så det var fra busk til busk når de havde hovederne i anden retning eller nede i kornet samtidig.

Fremme ved skovkanten skjult bag en busk, blev skydestokken foldet ud. Det var ikke muligt at finde en lav skydestilling pga. terrænets udformning, så det blev en stille stående klemmer, der resulterede i en buk der faldt hvor den stod (ca. 160 meter ude)

TSX 180 grs. - 300WM - og hold da kæft det var spændende.

Jeg havde ingen problemer med forslag om skydning fra bil - jagtføreren ville gerne gå - også langt [Wink]
mvh
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)