Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ny praksis for rykkere ved for sen betaling af jag
#1
DJ skriver på deres hjemmeside

Ny praksis for rykkere ved for sen betaling af jagttegn

Dato: 21/11-2005
I 2002 blev der oprettet et landsækkende register, der skulle overtage rykkerudsendelse fra hele landet, hvad angår for sen indbetaling af jagttegn eller våbentilladelse.

Der var fra starten af store problemer med systemet, og derfor er det først for alvor kommet til at virke nu.

Fremover vil den ofte forskelligartede praksis, som landets politikredse har kørt med i sager om våben, blive styret centralt, og det får blandt andet betydning for 74 jægere, som ellers havde fået tilsendt bøder fra Herning Politi på minimum 800 kroner, fordi de ikke havde betalt deres jagttegn til tiden den 1. april.

Da de samme 74 personer fik en rykker fra det nye register, med indbetalingsfrist den 1. oktober, kunne Herning Politi ikke med nogen rimelighed i behold fastholde bøderne, fortæller politiassistent Benny Furbo, våbenkontoret.

- Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at én del af systemet siger den 1. oktober, og en anden del af systemet siger den 1. april (indehavere af riflede våben SKAL have deres jagttegn betalt senest denne dato, red.).

I stedet for at ærgre os over det, så glæder vi os over nu at have et ens, landsdækkende system. Og næste år bliver fristen igen den 1. april, understreger Benny Furbo.

- Jeg vil godt i den forbindelse opfordre jægerne til at tilmelde deres jagttegn til betaling hos PBS, hvilket er muligt. Dermed er man ude over problemet med at huske at betale.

Våbentilladelser vil dog IKKE blive omfattet af PBS, idet politiet ved fornyelse af hver eneste tilladelse kan vurdere ansøgeren. Men det landsomfattende rykkersystem vil også få med våbentilladelserne at gøre, således at der i god tid inden fornyelse sendes en påmindelse.

Sagt med andre ord: skuffen med gode undskyldninger for at ikke at få betalt til tiden er nu helt tom!
Steinar

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)