Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Standard eller magnum hætter til 7 mm Rem Mag
#1
Hejsa

Skal til at lade til 7 mm Rem Mag. Ladeboken anbefaler standard hætter, men nævner også i en bisætning at standard hætter kan give efterbrændere med moderate ladninger i koldt vejr. Endvidere anføres det at de havde "dårlige" resultater med magnumhætter - lavere hastighed og ujævne resultater.

Det er selvfølgeligt vigtigt for mig at ammunitionen virker - det er jagtammunition og jeg ønsker naturligvis ikke at opleve en efterbrænder mens jeg står og peger på en hjort... Omvendt ønsker jeg selvfølgelig ammunitionen så god (læs præcis og ensartet) som muligt [Smile]

Er der nogen der har erfaringer på området og kan give nogle anbefalinger?

Mvh.
Anders
Svar
#2
Hej ...

Jeg har en 7mm Rem Mag, og jeg bruger altid magnum fænghætter. I mit tilfælde bruger jeg CCI 250. Har aldrig oplevet problemer af nogen art med Magnum fænghætterne.

Nogle ladebøger bruger faktisk som udgangspunkt magnum hætter til stort set alt.

Hilsen
Jepsen :-)
***  Jepsen :-) ***
 
Svar
#3
Jeg vil uden tøven anvende magnumhætter, i dag bruger jeg ikke andet uanset kaliber. 7mm rem mag, 6,5x55, 7mm-08 og 35 whelen
Mig bekendt tænder de ved en højere temp,så jeg kan kun se fordele ved dem.
Svar
#4
Federal 215 når det er rigtig koldt.

Ellers CCI 250

--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...
[Image: patch7.gif][Image: rav.gif]
Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#5
Jeg startede ud med alm. hætter (CCI 200 LR) og havde eftertændere med samtlige skud indtil jeg skiftede til magnum hætter(CCI 250 LR) og derefter har jeg ikke haft en eneste, skal lige nævnes at jeg kun har brugt RP22 krudt i min 7mm RM.

Mvh.
Carsten
Svar
#6
Hej.
Jeg bruger Federal 215 til næsten alt - det virker [Big Grin]
Har ikke oplevet, at det skulle have nogen som helst indflydelse på præcisionen.

Med venlig hilsen
Bushman
Der er noget underligt ved livet: Hvis man accepterer mindre end det bedste, får man det tit.
[IMG] http://www.bushman.dk/images/forum/BushmanAvatar.jpg [/IMG]
Med venlig hilsen
Bushman

Der er noget underligt ved livet: Hvis man accepterer mindre end det bedste, får man det tit.
http://www.bushman.dk/images/forum/BushmanAvatar.gif
Svar
#7
Halløjsa.

Jeg har i 7mm Rem Mag oplevet at Federal 215 (LRM) giver mere ensartet hastighed end f.eks CCI 250 (også LRM), og jeg har brændt mere end én pibe af i dette kaliber!
Har en enkelt gang lavet nogle prøveladninger med standard fænghætter, men dét var ikke nogen større succes, uden at jeg dog gik videre med projektet.

Mange hilsner - Per
Svar
#8
Hej Alle

Tager lige den her op igen. Jeg er efterhånden gået hen og blevet lidt bister på min nye riffel, jeg har ikke kunnet få den til at skyde ordentligt med noget som helst. Der er prøvet en masse forskellige fabriks og jeg har efterhånden hældt jeg ved ikke hvor mange forskellige serier 160 grains accubond igennem den for at finde en den vil skyde med.

Først prøvede jeg max. COL for kaliberet med 1 grains increment i ladningen op til 66 grains Rhino 22 med CCI 250 hætter. Bedste resultat lige over 30 mm C-C [V] (65,5 grains)

Så ændrede jeg COL så der var 1 mm friflugt og lavede et par serier omkring de 65,5 grains krudt. Bedste resultat 30 mm igen med 65,5 grains Rhino 22 [V]

Så lavede jeg en serier med varierende friflugt fra 0 til 2 mm friflugt. Her tænkte jeg så at jeg for sjov ville lave 2 serier med standard hætter også - så ville jeg varme op med dem tænkte og se om det ville gøre en forskel. Begge serier gav trekløvere [8D] Men desværre også efterbrændere - til at starte med synes jeg bare at skuddet var underligt, indtil jeg fandt ud af at det underlige var, at jeg kunne høre fænghætten blive slået an inden jeg hørte skuddet [V] En af serierne med magnum hætter gav dog et anstændigt resultat ca. 20 mm C-C så den skal jeg have lavet nogle flere af for at teste at det ikke bare var en heldig serie.

Anyway, jeg er glad for trekløverne om ikke andet så fordi de viser at der er lidt liv i riflen og jeg var også begyndt at blive nervøs for at rekylen fik mig til at miste jordforbindelsen (det er en Sako 75 finnligt - den giver en livlig rekyl [:I]).

22-25 mm er egentligt fint nok til mig (så længe det er konsistent) - riflen skal kun bruges til jagt. Jeg vil dog selvfølgelig gerne længere ned - er der nogen der har nogle gode tips til hvad jeg kan prøve?

Mvh.
Anders
Svar
#9
Hej Anders

Hvis den ladning du har fundet med magnumhætterne viser sig at holde, så kan det sagtens være, at du er nødt til at være tilfreds[Wink]. Det er slet ikke sikkert, at du kan komme ret meget længere ned.

20 - 25mm. er vel også strengt taget og inden for det acceptable område, når vi vel at mærke taler en almindelig jagtriffel.

Jeg har brugt Accubond, Swift A-frame og Barnes TSX. Jeg havde med disse kugler samlinger som dem du omtaler, og jeg kunne ikke få dem bedre i min 7mm. rem mag. jagtriffel. (I den gamle Otterup 6,5'er baneriffel er det noget helt andet [^])

Men det skal jo ikke afskrække dig fra at prøve[Wink]

*** Jepsen :-) ***
[Image: ajbutton.gif] [Image: 529171_3631301428797_1461979695_33256254...6452_n.jpg]
***  Jepsen :-) ***
 
Svar
#10
Jeg har også døjet utroligt meget med, at få samling på min 7 mm rm.
Men har fundet ud af, at min riffel/pibe samler bedst med meget stor friflugt, faktisk så stor, at krymperillen på visse kugler lige er væk, og så omkring max. ladning.

Mvh.
Carsten
Svar
#11
Kan slet ikke genkende jeres problemer med 7mm RM. Jeg har en Mauser M03 og Remington Sendero i kalibret og det er min pt. favorit hvad angår præcision og alsidighed.

I begge rifler går alle ladninger jeg har prøvet bedre end 30mm på 100 meter og jeg har ikke haft svært ved at finde nogen der går bedre end 30mm på 200 meter!

Mht. TSX har jeg prøvet en enkelt ladning som ved hurtig skydning (4 skud på 20 sekunder) gav 25mm spredning.

Jeg bruger Federal magnum hætter til alle ladninger i 7mm RM.

Stort knald = stort smil :-D
Stort knald = stort smil :-D
Svar
#12
Jeg prøver også forskellige ladninger til min 7 mm rem mag først skød den hul i hul med 140 gr nosler balistic tip så ville jeg prøve en accubond som jeg fik til at skyde nogenlunde ca 4 cm spredning, så gik jeg tilbage til balistic tippen og nu kan den ikke skyde hul i hul mere, selv om jeg har renset i bund, ved dog ikke om det kan være fordi jeg brugte nogle andre hylstre.
Det jeg egentligt ville sige var at hvis man ville se om RIFLEN havde potientiale kunne man jo prøve nogle af de precice kugler som Sierra match king. Lapua scenar. Berger vld. hvis man ikke kan få små grupper med dem er der nok ikke store chancer for at få det med Jagtamo, og så skal stigningen i piben jo passe til den kuglevægt vi bevæger os i såsom.
1 in 9" Twist Rate: 160 - 175 grain bullets, barrel length 26" for maximum performance on large game such as moose and big bears.
1 in 9 1/2" Twist Rate: 140 - 160 grain bullets, barrel length 24" for maximum performance on big game such as antelope, deer, elk, moose and big bears.
1 in 10" Twist Rate: 115 - 140 grain bullets, barrel length 24" for maximum performance

Jeg skal på Torsdag teste Sierra gameking 140 gr i min tikka 695 7mm RM. den har 1 in 9 1/2".

who dares wins
who dares wins
Svar
#13
Nu er præcision jo et lidt flydende begreb.
For mig er god præcision/samling når en skudgruppe 3/5 skud kan holdes på 10 mm eller mindre.

Mvh.
Carsten
Svar
#14
Jeg skyder også med Nosler Accubond 160 grains i min 7mm Rem. Mag., og dét er den UBETINGET MEST PRÆCISE KUGLE jeg har afprøvet.

Den sætter (fra fast bænk) 5 skud oveni hinanden, så hullet ligner et 9,3 mm hul.

Jeg anvender følgende opskrift:
66,0 grains Rhino 22 (= Norma MRP)
Federal 215 (LRM) Fænghætte
Hylstre trimmet til 63,3 mm
COAL på 84 mm (giver 2,3 mm friflugt i MIN riffel)

Den beregnede hastighed (gennemsnit fra bøer og div. software) var på 920 m/s, men den reelle målte hastighed (ved nul grader celsius!) var på 878 m/s. Ved 20 grader celcius er hastigheden efterfølgende målt til 884 m/s.

For mit vedkommende var det friflugten, som ved prøveladningerne bestemte præcisionen. Lidt kortere eller længere friflugt end 2,3 mm, og skudgrupperne begynder at spredes.

Mange forårshilsner - Per
Svar
#15
Lyder lækkert Rydstrøm, det vil jeg prøve, hvad stigning har du i piben og hvor lang er den ?, hvilket fabrikat pibe ?

who dares wins
who dares wins
Svar
#16
Tak Rydstrøm

Sjovt nok bruger vi næsten samme opskrift... Den bedste serie var med 2 mm friflugt længere og kortere end dette har ikke været en succes. Jeg skal helt sikkert prøve de 2,3 - så snart jeg modtager en ny sending Accubonds.

Mvh.
Anders
Svar
#17
Til orientering har jeg en Lothar-Walther Pibe på 68 cm og med 9½" twist.

Det er en ny pibe jeg har fået monteret på min Tikka M695 Master Sporter, og den har kun skudt ca 300 skud.

Hilsen, Per
Svar
#18
Hejsa

Efter en laaaaang ventetid på en frisk forsyning accubond har jeg være på banen igen. 65,5 grains rhino 22, COL 85 (2,3 mm friflugt) var ikke noget at skrive hjem om, Jeg havde dog også lavet nogle med en væsentligt længere friflugt COL 82,5 - de gav det bedste resultat hidtil (med magnum hætter) en 18 mm gruppe C-C.

Dette efterlod mig tilfreds og jeg besluttede mig for at prøve de 160 grains Speer deepcurl som Rex havde lokket mig til at købe med. Første serie (3 skud) med 63 grains rhino 22 og COL 85 i et nyt Norma hylster (som jeg ikke havde gjort andet ved end at tage ud af pakken og fylde op) gav et samlet hul på omkring 10 mm i diameter og så var jeg rigtig glad [Big Grin]

Og så koster sådan en deepcurl det halve af accubonden [8D] Er der nogen der har erfaring med kuglen på vildt? Jeg tænker den skal ombringe et par kronhjorte til efteråret... Den ryger afsted med 854 m/s hvilket er fint til mig.

Der er liv i riflen [8D] Men jeg oplever stadig at så snart COL eller krudt ændres en smule så kan resultaterne variere endog rigtig meget - det er sgu en følsom kaliber/riffel.

Mvh.
Anders
Svar
#19
Hej Anders [Smile]
Tør man spørge hvor Du har købt din Riffel henne?
Har selv haft en magen til som heller ikke var nem at få til at skyde.

Vh
Morten

Jeg lider ikke af sindssyge... Jeg nyder det faktisk.
Vh
Morten

Jeg lider ikke af sindssyge... Jeg nyder det faktisk.
Svar
#20
Hej Morten

Den er købt i privat handel og jeg har en formodning om at den skyder nu... Selvom jeg da lige skal på banen et par gange mere og se om de gode resultater var en enlig svale [:I]

Mvh.
Anders
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)