Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ny natur i Danmark
#1
Kort fortalt så er der etableret 33900ha ny natur i Danmark, derudover er der 28000ha brakmarker i for tiden.
http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Ne...ynatur.htm
Svar
#2
Arrr - det er da vist en meget selektivt forkortelse.
I perioden er brakarealerne reduceret med 163.000 ha.
En skandale - efter min mening!
Svar
#3
Nu er brak og naturarealer ikke det samme. Natur arealer er designet.
Svar
#4
Landbruget i Danmark er (Bortset fra EU tilskuddene[8D]) at regne som "mellemstore og større virksomheder" blot med meget udvidede rettigheder set i forhold til andre virksomheder i DK.

Derfor er det naturligvis kun via BETALING for f.eks. Braklægning at man får en virksomhed til at indskrænke sin brug af sine "kapitalreserver" (= jordarealer)
Det siger sig selv at man som virksomhedsejer gerne vil sætte sit erhverv i et godt lys, så derfor må man jo fremhæve de tilfælde hvor man kan få det til at se lidt mere "lysegrønt" ud.

Jeg kender masser af landbrugere der helt frivilligt (og med mindre "tab" af arealer) etablerer "mere natur" og reelt får forbedret vilkårene for vildtet i vores danske "kulturlandskab"
Rigtig "natur" er der nemlig stort set intet tilbage af i Danmark (uden at der er nogen grund til at hyle over DET, det er forfædrenes "synder")
Såkaldt "genoprettet natur" er efter min mening sjældent besværet værd. Naturen har en forbløffende evne til selv at klare det problem, hvis bare man lader den få fred til det[Wink]

Med hensyn til "Braklægning" så er jeg kommet lidt i tvivl om reglerne for dette? Jeg oplevede nemlig flere tilfælde af såkaldt braklagte marker der blev tilsået med et eller andet eller slået i striber og "høet" anvendt/solgt til foder?? (Dette var på arealer hvor vi dengang havde lejet jagten.)

Hvis det forholder sig sådan at landbrugeren reelt kunne både få støtte til braklægning, tilså arealet med "whatever" OG hente et par skillinger på at sælge noget af "afgrøderne" på arealet, så kan jeg da fint forstå både hvorfor det var populært, og hvorfor man fra EU valgte at stoppe det[:I]

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#5
Hm. Vi er ved at køre ud af et sidespor nu. Der er oprettet 39000 ha ny natur. et kan være genetablering af vådområder eller lignende. Feks i forbindelse med motorvejsbyggerier hvor der bliver etableret spildevandsbasiner og lignene vådområder.
Der er etableret en del passager til frøer, vandhuller mv.

Med hensyn til braklægningen så har det aldrig væet lovligt at tilså med whatever. Men i forbndelse med reduktionen af braklægningen til enkeltbetalingsordningen bestemmer landmanden selv hvad han vil dyrke på marken og om han vil braklægge marken. Problemet er hvis man braklægger en mark i en vis årrække så må man ikke længere opdyrke den igen. Derfor tør ingen lade være med at dyrke markerne. En anden detalje er at sådanne regler ofte bliver vedtaget med tilbagevirkende kraft.
Svar
#6
øhh .. sidespor...???

Natur "landskab" kan vel defineres som "en landskabsform der ikke er kunstigt skabt af mennesker"

Den såkaldt "designede natur" (Hvilket "naturgenopretning" oftest er) er IKKE det oprindelige naturlige landskab, skabt af naturens egne kræfter.

Landbruget i DK har i mange hundrede år været så udbredt og intensivt at der kun er meget få områder der ligger som det landskab der blev skabt efter den sidste istid, og af de kontinuerte geomorfologiske kræfter.

Set i forhold til de arealstørrelser der er intensivt dyrket (med de følger for "naturen" dette har) er de arealer der nævnes i artiklen forsvindende små.
Så ,,, NEJ Landbruget i DK medvirker IKKE selv aktivt til at "naturliggøre" arealer af betydning i DK... ser man på det fra en naturvidenskabelig vinkel, så har Landbruget i al den tid jeg havde med det at gøre, kæmpet imod ethvert tiltag til at få reduceret sine "dyrkningsenheder" og imod ethvert tiltag der blot kunne tænkes at begrænse udvidelsen af disse "dyrkningsenheder"
Antallet af læhegn og bredere bevoksede kanter mod andre "natur-områder"/kultur områder er bevisligt blevet reduceret i de sidste 50 år eller mere.
Det sted hvor virkningen af dette ses tydeligst er i bestanden af Harer og agerhøns...[V]

Med andre ord så giver jeg ikke en dyt for landbrugets selvpromovering som "naturgenoprettere" ... Bevares, der er da, som jeg skrev, mange landmænd (oftest er de selv jægere) der på et personligt plan gør noget for at få noget mere varieret "natur-kultur" på deres jord. Men der er mindst lige så mange der arbejder målrettet den modsatte vej[xx(] Jeg har selv begge "typer" som naboer...[^]

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#7
Her er ikke tale om, at det er et lille hyggelandbrug, der er skabt.
For lige at sætte det i perspektiv - Det er altså et areal på størrelse med Lolland og Falster til sammen, der er gået fra at være brak til opdyrkede marker - så vidt jeg kan regne.

[}Smile][B)][Sad][Sad!][xx(][|)][?][V]
Svar
#8
Sig mig er der nogen af jer to der har læst mit link?
Er der nogen af jer der ved hvad designet natur er i dag?
Brak har aldrig været natur. Brak var en måde til at stoppe produktionen af korn, det blev for billigt.
Svar
#9
http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/Hol...ryddet.htm
Svar
#10
Selvfølgelig har jeg læst linket.....[Smile]

En netavis, drevet af landbrugets interesseorganisationer, indsætter en ganske kort notits om et svar fra miljøministeren til Venstres miljøordfører.

Det fremgår ikke af dette svar HVEM der har etableret "ny natur" og om hvorvidt den er "designet" eller ej.

Jeg kender jo ikke til "rekyllingens" definition på "designet natur", men min egen personlige erfaring med det jeg opfatter som "designet natur", er f.eks. "genopretningen" af Skjern Å et projekt jeg selv var inde over dengang.
Jeg har tilbragt nogle frustrerende år i et af de gamle amter ovre mod vest[Sad] Hvor der blev kørt mange projekter om "naturgenopretning" gæt selv hvem vi havde mest bøvl med at få til at flytte noget som helst (lige indtil nogen af dem opdagede at der var mange penge at tjene, både på afgivelsen af arealer og på at "skifte branche" og blive "entrepenører")

Indlægget i "landbrugets" net-avis er næppe bragt som et helt neutralt "informationsindlæg" alene det at man vælger at sætte følgende sætning op i starten med FED skrift.
"Fra 2001 til 2011 er der oprettet knap 34.000 hektar ny natur i Danmark"

Man valgte at slutte indlægget med denne sætning:

"Brakarealerne er desuden reduceret fra 191.838 hektar i 2005 til 28.851 hektar i 2011, oplyser ministeren."

Og ganske rigtigt er brakarealer ikke "ny natur", men man har vist ikke været med på mange fællesjagter hvor der var både dyrkede marker og brakarealer, hvis man ikke har oplevet hvor meget mere vildt der var i brakmarkerne, i forhold til de øvrige marker...

Vinklingen af dette lille "nu-hedsindlæg" er vist ikke til at tage fejl af..

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#11
Rekylling - jeg forstår ikke hvad det er du 'hidser dig op over'?
Der er to oplysninger i dit indlæg og du nægter nærmest at forholde dig til det ene.
Det eneste jeg forsøger at sige er, at jeg da synes at det er fedt at der er etableret lidt nyt natur.
Jeg synes bare nyheden blegner voldsomt når man efterfølgende bliver gjort opmærksom på at brakarealerne er reduceret så meget som fakta er.
Det er muligt at du og andre ikke vil kalde brak for natur, men jeg tror faktisk - som dravis - harerne og agerhønsene er ligeglade. Det er der de gerne vil være.
Svar
#12
Efter brakken kom steg antallet at harer altså ikke, ej heller agerhøns.
Der skal systematik og arbejde til for at brak bliver noget værd vildt mæssigt.
Natur er noget værd hvis den passer til landskabet. Eks. Langs en å, der skal altså renholdes for gidsler og brændenælder, næringsstoffer bør fjernes som hø eller græs, det giver natur på sigt. En brakstribe gør ikke, landmanden måtte ikke bortførelse materiale fra arealerne. Da brakkravene ophørte kunne man risikere at miste retten til at dyrke jorden på sigt, derfor blev så meget brak plejet op.
Svar
#13
Fandens til smartphone. Gidsler...
Nå men hvorom alting er så bliver der snart åbnet op for muligheder så man kan lave lokal natur. Det er samme fagblad som kommer med de oplysninger. Smile
Det betyder hjælp til tolkning af regler mv, udarbejdelse af naturpleje, tilskud som rent faktisk bliver udbetalt. Flere muligheder for oprettelse af fredskov. Der foregår meget arbejde rundt omkring for naturen. Det er dog ikke sikkert at der bliver til mere jagt.
Svar
#14
Rekylling - jeg kan godt følge dig lidt hen ad vejen.
Bare fordi det hedder brak er det ikke ensbetydende med bedre levemuligheder for vildtet. Meget ofte var det jo også de 'dårligste' jorde, der blev braklagt,........ men overordnet set tror jeg nu det er et tab for naturen.
At så store arelaer er blevet ændret til golde opdyrkede arealer øger ikke hverken mængden eller diversiteten af dyr. Om det er jagtbart vildt eller ej synes jeg ikke umiddelbart spiller nogen rolle.
Svar
#15
Da brakordningen blev ophævet fik kommunerne mulighed for at udpege §3 områder hvis man ikke tog brakarealerne med i omdrift igen. Ikke meget fornuft i dette. Men sådan var reglerne. Idag er reglerne så besværlige og finurlige at der ikke er mange som gider arbejde med dem. Det er nemmere bare at dyrke markerne. Ingen problemer, administrativt bøvl eller store udgifter.
Men på den lange bane har det nok været en fordel for naturen at brakken er blevet pløjet op, fordi nu bliver man nødt til at tage stilling til hvordan vi skal få mere natur.
http://maskinbladet.dk/artikel/landmaend...naturpleje
Forresten så dyrkede landbruget 3,6 mio ha i 1930 i dag dyrker dansk landbrug 2,8 mio ha. Så der er reelt sket en reduktion på størrelse med 3,5 gange brakarealerne. Og dette på 80 år. Udviklingen fortsætter. Der tages mellem 5000 og 7500 ha ud af drift om året.
Lige for tiden bliver der plantet 360.000 træer i sønderjylland som kompensation for den monokultur der blev væltet i Østeerild Plantage.
I faktiske tal så er der mere by, industri, veje og rekreative arealer end nogen sinde før i Danmark. Landbruget har aldrig været mindre arealmæssigt, siden istiden.
Senest pløjer der en ny motorvej gennem Gudenådalen vej Silkeborg. Noget af Danmarks skønneste natur bliver ændret til en betonmotorvej.
Svar
#16
Der er en mængde problemer og sammenhænge der ofte på behagelig vis "læses udenom" når det gælder "natur" i Danmark.

én ting er at braklægge nogle arealer, noget helt andet at "genoprette natur" Som jeg vist før har skrevet, så er i realiteten HELE Danmark "kultur", selv de mange "genoprettede naturområder" (Som Rekylling også skriver så er de oftest reelt så "kunstige" at de kræver en del vedligehold, i form af slåning, beskæring og oprensning.
Det skyldes jo at "naturen, det billige skidt" IKKE opfører sig som vi mennesker gerne vil have den til.. den fylder åen op med grøde, sandbanker og væltede træer, og oversvømmer diverse engområder med jævne mellemrum..

Jeg tilbragte min barndom nogle få hundrede meter fra "bækken", et vandløb der lå helt naturligt i den øverste del af løbet, gennem og langs et skovområde, med slynginger, huller, skrænter og væltede træer.
Den nederste del af dette vandløb blev engang i fordums tid omdirigeret, fra at løbe sammen med en større å over en meget lang og snoet engstrækning, til at gå i nogle retvinklede kanaler direkte i søen. Det afvandede et engområde, og skaffede nogle hektar græsning til de lokale bønder, og forhindrede oversvømmelser af de nederste engarealer, men i den øvre del gik bækken stadig ofte over sine bredder, og de øverste af engområderne blev oversvømmet.
Jeg har aldrig, udenfor "søterritoriet" oplevet andejagter som på de oversvømmede marker[Big Grin][Big Grin] Bonden der ejede markerne var ret ligeglad, vandet forsvandt jo hurtigt igen, og køerne druknede jo ikke i det lave vand...
Det var, og er ikke "natur" men det var (og er) et dejligt sted!
Efter at den midtjydske motorvej blev bygget, blev der drænet omkring den, og "bækken" mistede store dele af sin vandføring, så oversvømmelserne er nu sjældne, men i bækken er der stadig rigtige bækørreder, og spørger man gårdmand bjørn, kan man stadig få lov til at fiske fra hans marker[:p]

My point is: De rigtigt gode steder i DK, er måske ikke "rigtig natur" men de er bestemt heller ikke intensivt dyrkede 100 ha "dyrkningsenheder" til ensformige byg-marker uden læhegn eller noget andet grønt..

Når man taler om agerhøns og harer, så er deres trivsel afhænging af de "rodede" områder, der hvor pesticidernes tåger ikke dræber alle insekterne, og hvor der er områder der yder læ og dækning for harekillingerne, så krager, ravne og andet "rovtøj" ikke bare kan plukke dem...

Lige i disse dage kan jeg ikke lufte ud i mit gamle hus, uden at alt indvendigt bliver forpestet af "lugten af penge"[xx(] Det stemmer mig ikke specielt positivt overfor det intensive landbrug, med den årligt tilbagevendende løben spidsrod på vejene, i dynger af ler, mudder og gylle-"dryp" fra enorme, langt fra lydløse, "Case" traktorer med endnu større "lorte-tankvogne" på slæb...[xx(]
Hvis jeg havde bygget en fabrik der fremstillede et produkt med så fæl en stank, så ville jeg helt sikkert ikke få lov til også at køre rundt på vejene og "dryppe" det i alle svingene...[B)]

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#17
Jammen det er jo biologisk nedbrydeligt, det gylle.
I modsætning til det spildesvand der blev pumpet ud fra lynetten i sommers så kan du lufte ud igen om 14 dage. Det tager lidt mere end 14 dage før lynettens lort er blevet fortyndet så meget at det ikke længere kan måles. Eneste forskel er at du ikke er blevet generet af dette. Det er jeg så blevet.

Jeg har selv et år haft en maskinstation til at arbejde for mig hvor tingene ikke er iorden. Jeg valgte så en anden næste år. Og nu bliver min gylle til gødning for en lokal økolog. Smile
Rent faktuelt så tager natuen mere skade af befolkningstilvæksten i Danmark end af landbruget.
Det største tab af biodiversitet i de seneste 10 år sker i skovene. Her laves der flis i en størelsesorden som udhuler den fremtidige økonomi og smadrer jordbunden.

Det er selvfølgelig beklageligt at dine andetræk er forsvundet men nu har du så fået en fin motorvej at køre på. Samtidig så er der sket en forringelse af den generelle natur i op til 250 meter fra en motorvej på begge sider i hele længden. Det hedder afdræning. En afdræning som landmænd ikke ville have fået lov til hvis ikke motorvejen var blevet bygget. Lidt som en dominobrik. Afdræningen bliver lavet for at motorvejen kunne holde til belastningen fra trafikken.
Man kan vælge at lave natur i forbindelse med motorvejsprojekter. Det er dog dyrt og kun billisterne får glæde af denne.

Jeg vil slutte med det jeg startede med. Det er kommet ny natur i Danmark og brakarealerne er reduceret
Svar
#18
Point taken, Rekylling...

Geden er vist barberet :..[Big Grin]

Jeg venter et par uger med at lufte ud...[Wink]

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)