Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Jagtmodstand i Tyskland
#1
DJ 25/11-2005 Organiseret jagtmodstand er ikke kun noget, man finder i England eller omkring de tyske storbyer.

Slesvig-Holstens delstatsregering måtte i sidste uge aflyse en stor fællesjagt i det statsejede naturområde Segeberger Forst syd for Kiel.

Aflysningen kom blot få dage inden jagten skulle finde sted, og årsagen var, at militante dyreværnsekstremister havde varslet omfattende aktioner i forbindelse med jagten.

Det betød, at arrangørerne ikke længere kunne forvente, at jagten kunne gennemføres med det ønskede resultat.

Ekstremisterne har efterfølgende fået opbakning fra enkelte politikere i den slesvig-holstenske landdag.

Regulering af vildtbestanden gennem jagt er ellers lovbefalet i statsskoven, og siden midten af 1950'erne har der hvert år været gennemført én stor årlig jagt med omkring 200 deltagere i området.

Den slesvig-holstenske miljøminister, Christian von Boetticher, har udtalt, at det er beklageligt, at jagten skal blæses af på et grundlag, der savner ethvert sagligt fodfæste, og som i stedet alene baserer sig på følelser. Men stillet over for truslen om et massivt opbud af jagtmodstandere i skoven, ser han ingen grund til at afholde en jagt, der hverken udbyttemæssigt eller sikkerhedsmæssigt vil kunne gennemføres på forsvarlig vis.
HK

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar
#2
Ja, de kunne lære noget af finnerne.
I sommer deltog jeg i en skydning i Finland - et meget stort og smukt område som er lukket for offenligheden (det tilhører det finske militær). Man skulle skyde med havet som kuglefang (på opmålingskortet var sikkerhedsafstanden sat til 5,4 km fra kystlinien). Der var nogle aktivister som ville benytte lejligheden til at markere, at de mente at området tilhørte alle. Disse aktivister kom sejlene i både i sikkerhedsområdet; omkring kl. 1200 sejlede den finske kystvagt ud til aktivisterne og bad dem forføje sig (skydningen blev indstillet), det ville de ikke. Den finske kystvagt meddelte dem, at skydningen nu var indstillet men at den ville blive genoptaget kl. 1300, uanset om de opholdt sig der eller ej - kl. 1300 lød det første skud og alle aktivisterne var væk (jeg tror de sidste valgte at fortrække kl. 1255). Lidt drastisk, men særdeles effektivt.
Med venlig hilsen


Amatuers practice till they get it right. Professionals practice till they can't get it wrong.
[Image: dfdr.jpg]
Svar
#3
Citat:quote:

kl. 1300 lød det første skud og alle aktivisterne var væk (jeg tror de sidste valgte at fortrække kl. 1255). Lidt drastisk, men særdeles effektivt.



Ja, selv de mest rabiate vil nok smutte når luftens blyindhold pludselig stiger[^]

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)