01-05-2012, 06:55 PM
HM,
Et sporgsmal af ren nysgerrighed. Dengang i de sene 60'ere da du rejste, kunne man stort set bare rejse afsted, eller skulle det arrangeres forst med den canadiske ambassade forst ?
Husker meget tydeligt dagen jeg rejste afsted selv. En moder med tarer i ojnene der vinkede farvel. Jeg huskede folelsen af, at nu er det for rigtigt alvor. Ogsa at noget inde i en selv nu var forbi for altid. Der var lidt "Titanic" over det, selvom jeg floj herover.
Da jeg stod i New York tankte jeg, sa nu er du virkeligt pa egen hand. Har tilbragt mange fodselsdage, jule og nytarsaftener alene, og selvfolgelig gik tankerne tilbage til en glad familie, der dansede rundt om juletraet osv.
Jeg senere gennem arerne, kendt en del danskere som har forsogt et nyt liv her. Alle gav op ! Ham der holdt langst, var her vist i 3 ar.
Der er dem der rejser herover med job lovet pa forhand som betaler godt, og sa er der dem der rejser pa lykke og fromme. Det sidste kan vare det hardeste, hvilket jeg kan bekrafte med sikkerhed.
Nar man f.eks. har staet pa et gadehjorne i midten af Phoenix, med en gammel Caddy som lige er brudt sammen, og kun $ 83 tilbage i baglommen pa vej til arbejde for et firma, som lige har ringet og sagt de er gaet ud af business....sa ved man virkeligheden er "for real".
Just never give up ! Det har jeg sagt til mig selv 100 vis af gange. Jeg larte hurtigt, at her i USA, drejer det sig ikke altid om det man kan, men om hvem man kender. Og med denne holdning lykkedes det til sidst alligevel.
Na men som sagt tidligere HM, sa er du velkommen til et besog her, hvor jeg har over 200 acres du kan jage pa.
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Et sporgsmal af ren nysgerrighed. Dengang i de sene 60'ere da du rejste, kunne man stort set bare rejse afsted, eller skulle det arrangeres forst med den canadiske ambassade forst ?
Husker meget tydeligt dagen jeg rejste afsted selv. En moder med tarer i ojnene der vinkede farvel. Jeg huskede folelsen af, at nu er det for rigtigt alvor. Ogsa at noget inde i en selv nu var forbi for altid. Der var lidt "Titanic" over det, selvom jeg floj herover.
Da jeg stod i New York tankte jeg, sa nu er du virkeligt pa egen hand. Har tilbragt mange fodselsdage, jule og nytarsaftener alene, og selvfolgelig gik tankerne tilbage til en glad familie, der dansede rundt om juletraet osv.
Jeg senere gennem arerne, kendt en del danskere som har forsogt et nyt liv her. Alle gav op ! Ham der holdt langst, var her vist i 3 ar.
Der er dem der rejser herover med job lovet pa forhand som betaler godt, og sa er der dem der rejser pa lykke og fromme. Det sidste kan vare det hardeste, hvilket jeg kan bekrafte med sikkerhed.
Nar man f.eks. har staet pa et gadehjorne i midten af Phoenix, med en gammel Caddy som lige er brudt sammen, og kun $ 83 tilbage i baglommen pa vej til arbejde for et firma, som lige har ringet og sagt de er gaet ud af business....sa ved man virkeligheden er "for real".
Just never give up ! Det har jeg sagt til mig selv 100 vis af gange. Jeg larte hurtigt, at her i USA, drejer det sig ikke altid om det man kan, men om hvem man kender. Og med denne holdning lykkedes det til sidst alligevel.
Na men som sagt tidligere HM, sa er du velkommen til et besog her, hvor jeg har over 200 acres du kan jage pa.
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Master Pistolsmith