28-05-2012, 10:47 PM
@Korthår
Interessant diskussion [
], har aldrig skudt noget i hovedet, men har i princippet ikke nogle etiske problemer med at gøre det under de rette omstændigheder. Dog vil jeg altid vælge det sikre bladskud, hvis det er tilgængeligt.
Jeg forstår dog ikke helt logikken, der fører til at et hovedskud skulle være uetisk i forhold til mange af de andre ting vi jægere går rundt og foretager os. Lad mig nævne et par eksempler - som du da meget gerne må kommentere på så jeg kan forstå baggrunden for dine etiske overvejelser:
Drivjagt med riffel som har været nævnt et par gange - sådan som jeg ser det er der her virkelig anskydningspotentiale i denne jagtform og der er formentligt ligeså mange dyr, der ender med bortskudt kæbe på denne jagtform som ved decideret "hovedjagt".
Skud på lange afstande - her lyder som regel ingen røfler - kun anerkendelse af de dygtige skytter der kan skyde langt, men chancen for en anskydning stiger vel med afstanden. Alligevel hører jeg ingen hævde, at det er uetisk. Hvilken afstand er egentligt uetisk og hvorfor?
Hagljagt på fugle, jeg er ikke statistikker, men jeg vil alligevel æde min gamle hat på, at der i løbet af et år er betragteligt flere fugle, der flyver videre med et knust næb end der er dyrevildt, der har fået skudt kæben af... Da jagt på udsatte fasaner/ænder i sig selv ikke er nødvendigt (vi sætter dem ud og skyder dem for vores fornøjelses skyld) er det svært for mig at få øje på hvordan man kan kombinere synspunktet om at denne jagt er etisk forsvarlig, mens hovedskud på dyrevildt ikke er det - med mindre man anser fuglevildts lidelser for være mere acceptabelt end hjortevildts lidelser? (der er faktisk belæg for en sådan graduering begrundet fuglevildts hjernefunktioner kontra hjortevildts, men lad det nu ligge...)
Hvad angår det med at det er en unødvendig chance så er jeg nødt til at anføre at det blandt de fleste jægere er "dårlig latin" at skyde haren i sædet... Men hvorfor nu det, det er vel væsentligt mere sikkert end at vente på at den springer... Hvordan kombineres dette standpunkt (det er vel også en unødvendig chance at lade den springe) med holdningen at hovedskud til hjortevildt er uetisk?
Er den eneste begrundelse virkeligt, at man skal undlade det, fordi det ofte er unødvendigt? Det er for mig et farligt argument, da jagt i sig selv jo er unødvendigt...
Jeg er personligt ikke til indførslen af den type "etiske regler". Jeg er meget mere til et etisk regelsæt, der siger noget om, at man skal træne, lære sig sine begrænsninger, lad være med at tage chancer og aldrig gå på kompromis med sine egne begrænsninger. Det er for mig langt mere operationelt, håndgribeligt, individuelt og etisk end en arbitrær regel om at hovedskud er uetisk. Jeg vil personligt foretrække at gå på jagt med folk der har ovenstående tilgang til jagt end med dem som ikke kender eller overholder deres egne begrænsninger.
Mvh.
Anders
Citat:quote:
Originally posted by korthår
Pointen er: Hvis man vil erklære "hovedskud" for uetiske må man vel også erklære haglskud mod råvildt for uetisk... Det stiller i realiteten samme krav til jægeren, gode skydefærdigheder og meget kort afstand til dyret, samt kan giv anledning til "grimme anskydninger" (i form af påskudte/anskudte dyr der er svære at finde)
Jeg er ikke helt enig i din pointe. Hovedskud ER normalt en unødvendig chance at tage, ofte kan man blot vente på en anden skudmulighed.
Haglskud til råvildt er også ømtåleligt, men på passende hold meget effektiv (ja ligesom....[8D]) og måske også et nødvendigt middel at tage i anvendelse for at få skudt råvildt nok (men lad os tage hagl/råvildt i en anden tråd) - At man må skyde råvildt med hagl legaliserer i min verden ikke hovedskud med riffel.
Haglanskydninger er ofte være til at finde, hvis det er sket inden for max. 15 - 18 meter, og hvis ikke vil de ofte være i stand til at overleve (ikke at det er nogen undskyldning), men ved kæbeskud er døden 100 % uundgåelig.
Interessant diskussion [
], har aldrig skudt noget i hovedet, men har i princippet ikke nogle etiske problemer med at gøre det under de rette omstændigheder. Dog vil jeg altid vælge det sikre bladskud, hvis det er tilgængeligt.Jeg forstår dog ikke helt logikken, der fører til at et hovedskud skulle være uetisk i forhold til mange af de andre ting vi jægere går rundt og foretager os. Lad mig nævne et par eksempler - som du da meget gerne må kommentere på så jeg kan forstå baggrunden for dine etiske overvejelser:
Drivjagt med riffel som har været nævnt et par gange - sådan som jeg ser det er der her virkelig anskydningspotentiale i denne jagtform og der er formentligt ligeså mange dyr, der ender med bortskudt kæbe på denne jagtform som ved decideret "hovedjagt".
Skud på lange afstande - her lyder som regel ingen røfler - kun anerkendelse af de dygtige skytter der kan skyde langt, men chancen for en anskydning stiger vel med afstanden. Alligevel hører jeg ingen hævde, at det er uetisk. Hvilken afstand er egentligt uetisk og hvorfor?
Hagljagt på fugle, jeg er ikke statistikker, men jeg vil alligevel æde min gamle hat på, at der i løbet af et år er betragteligt flere fugle, der flyver videre med et knust næb end der er dyrevildt, der har fået skudt kæben af... Da jagt på udsatte fasaner/ænder i sig selv ikke er nødvendigt (vi sætter dem ud og skyder dem for vores fornøjelses skyld) er det svært for mig at få øje på hvordan man kan kombinere synspunktet om at denne jagt er etisk forsvarlig, mens hovedskud på dyrevildt ikke er det - med mindre man anser fuglevildts lidelser for være mere acceptabelt end hjortevildts lidelser? (der er faktisk belæg for en sådan graduering begrundet fuglevildts hjernefunktioner kontra hjortevildts, men lad det nu ligge...)
Hvad angår det med at det er en unødvendig chance så er jeg nødt til at anføre at det blandt de fleste jægere er "dårlig latin" at skyde haren i sædet... Men hvorfor nu det, det er vel væsentligt mere sikkert end at vente på at den springer... Hvordan kombineres dette standpunkt (det er vel også en unødvendig chance at lade den springe) med holdningen at hovedskud til hjortevildt er uetisk?
Er den eneste begrundelse virkeligt, at man skal undlade det, fordi det ofte er unødvendigt? Det er for mig et farligt argument, da jagt i sig selv jo er unødvendigt...
Jeg er personligt ikke til indførslen af den type "etiske regler". Jeg er meget mere til et etisk regelsæt, der siger noget om, at man skal træne, lære sig sine begrænsninger, lad være med at tage chancer og aldrig gå på kompromis med sine egne begrænsninger. Det er for mig langt mere operationelt, håndgribeligt, individuelt og etisk end en arbitrær regel om at hovedskud er uetisk. Jeg vil personligt foretrække at gå på jagt med folk der har ovenstående tilgang til jagt end med dem som ikke kender eller overholder deres egne begrænsninger.
Mvh.
Anders