Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Bukkejagten 2012-2013 (husk billedstørrelse)
#61
lille fyr fra i aftes skudt på 174 meter

[Image: buk1162012.jpg]
Svar
#62
Tillykke til alle de heldige og dygtige jægere. Qua mit arbejde har jeg endnu ikke fået bukken, da jeg kun har været i gang i en god uge. Men jeg syntes nu alligevel gerne jeg vil dele morgenens oplevelser.

Jeg fik ingen buk til morgen, men sikke en morgen.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke var helt frisk da vækkeuret ringede, men kaffe og en gåtur med hunden hjalp på det. Det var en smuk og stille morgen, og på vej ud på jagten så jeg en rævehvalp, og det skruede jo kun forventninger endnu mere op.

Vel ankommet til jagten, var det dette syn der åbenbarede sig:

[Image: IMG_0414.jpg]

Mens jeg gik mod stigen, kom jeg desværre til at støde en rå. Der var ikke rigtigt mulighed for at gøre andet end at fortsætte, så jeg fortsatte min færd. Efter 5 meter mere, stemte et andet dyr i og jeg havde nu en stereo oplevelse af to gøende råer. Skaden var sket, og jeg skyndte mig frem til stigen. Ingen af dyrerene flygtede dog langt væk, så jeg var rimelig fortrøstningsfuld. Det er en høj græseng, og det er ikke muligt for mig at spotte de dyr der står i det høje græs.

Vel ankommet til stigen sad jeg og nød alt livet og ikke mindst den skønne udsigt:

[Image: IMG_0418.jpg]

Kort efter kom den rå frem som jeg havde stødt indledningsvis, og i den næste gode time havde jeg hende inde på mindre end 100 meter. Den anden rå kom også frem, men hun var lidt mere urolighed i hele hendes fremfærd. Hun holdt sig ude på ca. 150 – 200 meter hele tiden.

Efter en rum tid forsvandt begge dyr, og tiden går jo hurtigt mens man sidder og filosoferer over livets små og store spørgsmål.

Den rå tættest på, kom frem igen, og gik og essede stille og roligt. Hun kom tættere og tættere på, for til sidst at stille sig lige under stigen. Det er simpelthen fantastisk at opleve dette smukke dyr så tæt på. Nu er det ikke første gang det sker i den stige, men det er første gang jeg har fået anstændige billeder af det:

[Image: IMG_0444.jpg]

[Image: IMG_0458.jpg]

Herefter blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville filme lidt, så jeg havde noget at visse ungerne senere.

Filmen kan ses her:

http://dl.dropbox.com/u/61213379/IMG_0460.MOV

Hun blev i græsset omkring mig, og da tiden allerede var løbet fra mig, kunne jeg snige mig ned fra stigen da hun var små 50 meter væk. Så måtte jeg i en stor bue udenom, for at returnere til bilen.

Men sikke en herlig måde at bruge morgenen på.

Christian
Svar
#63
Citat:quote:

Originally posted by 308win1

lille fyr fra i aftes skudt på 174 meter


Tillykke med bukken. – var det den riffel med det ”nye” skæfte?

Swift

[Image: logo1mini.jpg]
Svar
#64
Citat:quote:

Originally posted by Swift

Citat:quote:

Originally posted by 308win1

lille fyr fra i aftes skudt på 174 meter


Tillykke med bukken. – var det den riffel med det ”nye” skæfte?

Swift

[Image: logo1mini.jpg]



[B)][B)][Big Grin][Big Grin]

/b
Svar
#65
Min første buk

Startede dagen med i 10 tal i engelsk årsprøve, og derfor jokede jeg lidt med at jeg nok også skød bukken i aften. Var nemlig blevet inviteret på bukkejagt sammen med en kammerat og hans far. Forventningerne var ikke særlig høje, da de havde været ude 10 dage i træk, uden at nedlægge en buk, men bare det at komme af sted er et privilegium når man ikke har sin egen jagt.

Riflen blev pakket og jeg blev kørt ud til min kammerat. Vi drøftede hurtigt hvordan jagten på bukken skulle foregå, inden vi kørte den sidste kilometer ud til jagten.

Jeg var så heldig at få et tårn at sidde i, hvor jeg havde et perfekt udsyn og ikke mindst anlæg. Derfor brugte jeg ventetiden på at betragte harer igennem kikkertsigtet, og samtidig øve skydestillingen. De første to timer skete der ikke så meget, ud over to harer, en rå og to hunde der var MEGET glade for hinanden... De sidste gjorde at jeg på ingen måde regnede med at bukken ville kigge forbi.

Derfor sad jeg og studerede en rå på omkring 400m, og havde sat kikkerten op på 16 forstørrelse. Jeg fik et kæmpe chok da jeg så noget der kun kunne være en buk i øjenkrogen. Pulsen steg. Han stod smukt i kanten af roemarken, og hans flotte sommerpels gjorde det kun smukkere. Kikkerten blev sat ned på 8 og hen op 100m - nu var jeg klar!

Han stod på 180m, da jeg havde fået forklaret hvor langt der var hen til buskene. Jeg ville under ingen omstændigheder skyde på den afstand, så jeg håbede han kom tættere på. Kort efter begyndte han at løbe og jeg troede straks chancen var forspildt. Men han stoppede. Jeg placerede trådkorset lidt til højre for bladet, og lod skuddet gå. Han var væk. Jeg blev helt forvirret, men faldt til ro da jeg så hans ben ligge og sparke op i luften. Riflen var repeteret og ladt, hvis han nu skulle rejse sig. Det gjorde han heldigvis ikke.

Et hurtigt opkald til min kammerats far, der havde hørt skuddet og troede at der var en rævevalp mindre på jagten. Han blev lidt overrasket, da jeg fortalte jeg havde skudt min første buk, og at den faldt i skuddet på ca. 80m. Vi gik alle tre ned til bukken, og det var svært ikke at smile. Et par billeder blev taget, og jeg blev guidet gennem brækningen af dyret.

En dag jeg aldrig vil glemme, hvor jeg skød mit første stykke råvildt.

Riffel: Howa 1500 6.5x55
Patron: Lapua Mega 10.1 g.
Afstand: ca. 80 m.

Udsigten fra tårnet. Bukken kom ud af buskene i højre side af billedet
[Image: IMG_0023.jpg]

[Image: IMG_0030.jpg]
Svar
#66
Tillykke. Al bukkejagt er herlig men den første buk er noget helt specielt.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
Svar
#67
Hej Karlo
Tillykke med din buk. Skød du den i roe marken man kan se på det første billlede?

Mvh. Jakob
Mvh. Jakob

Svar
#68
Ja en fantastisk oplevelse!
Mange tak. Den kom fra syren buskene i højre side af billedet, og stod cirka midt i roemarken da jeg skød. På ca. 80m.
Svar
#69
tillykke med bukken[Big Grin] hvad cal.??

7.62 er vejen frem
7.62 er vejen frem
Svar
#70
Mange tak! En 6,5x55. Havde desværre ikke min Sako Vixen .222 med, da den ikke var indskudt. Havde ellers være en perfekt mulighed for at teste den.
Svar
#71
@ Karlo
Har du overvejet om det er forsvaligt at skyde i den retning? Så vidt jeg kan se ligger der flere ejendomme i baggrunden. Det kan være svært at se på billeder hvordan de faktiske forhold er, men jeg havde IKKE skudt i den retning, heller ikke fra hochsitz.

Mvh. Jakob
Mvh. Jakob

Svar
#72
Dette er en tråd med billeder og oplevelser fra bukkejagten - kunne vi ikke holde evt kritik i PM eller ny tråd? Det er vel meningen at det skal være en positiv tråd.

Stort knald = stort smil :-D
Stort knald = stort smil :-D
Svar
#73
Det er jeg helt enig i. Tilbagesvar til Sako skrevet i pm.
Svar
#74
Citat:quote:

Originally posted by chrstn_olsen

Dette er en tråd med billeder og oplevelser fra bukkejagten - kunne vi ikke holde evt kritik i PM eller ny tråd? Det er vel meningen at det skal være en positiv tråd.

Stort knald = stort smil :-D



Det er jeg så uenig i.
Hvis der er et reelt problem (som jeg bestemt vil afgørre om der er), skal vi ikke stilsigende acceptere problemet, så andre kan tro det er ok.

Mvh. Loft
Svar
#75
Citat:quote:

Originally posted by Karlo

Det er jeg helt enig i. Tilbagesvar til Sako skrevet i pm.



Helt uenig. Åben kritik eller åbne spørgsmål bør have åbne svar.
Og mht. afsporing af tråden, så er de sjoveste og mest engagerende diskussioner ofte afledt af en "afsporing". Så længe de overholder de "debatetiske regler", ser jeg ingen problem i at der kommenteres og perspektiveres på konkrete indlæg undervejs i en tråd - heller ikke selvom det giver risiko for en afsporing.

Men selvfølgelig - lidt flere bukkebilleder i den aktuelle tråd ville da ikke skade [Wink] - så skidt:

Selvom denne grillbuk (som min kone næsten tvang mig til at skyde), ikke rigtig hører hjemme på en praleside:

[IMG][Image: foto-2-2.jpg][/img]

/bundgaard
Svar
#76
Citat:quote:

Originally posted by Swift

Citat:quote:

Originally posted by 308win1

lille fyr fra i aftes skudt på 174 meter


Tillykke med bukken. – var det den riffel med det ”nye” skæfte?

Swift

[Image: logo1mini.jpg]



Han var vel i skoven og lede efter egnet tømmer til næste projekt??[8D]
Svar
#77
Tror billedet snyder. Inden jeg blev sat op i tårnet fik jeg forklaret, hvor jeg måtte skyde bukken hvis han kom. Han startede med at stå uforsvarligt med huse i skudlinjen, men efter han løb stod han perfekt og jeg lod kuglen gå. Jeg fik efterfølgende at vide at mit skud var forsvarligt, af ham jeg var på jagt med. Det skal siges at marken var højere bag bukken, og derfor gav det perfekte kuglefang.

Så inden diskussionen hvor vidt mit skud var forsvarligt eller uforsvarligt går amok, så husk at billeder tit kan snyde. Jeg havde aldrig skudt med huse i skudlinjen, eller andet...
Svar
#78
Tillykke emd bukken. Den første husker man altid.

Min den første er den eneste jeg har hængt op.

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men jeg kom sent igang med jagten og det ærger mig stadig at jeg ikke fik begyndt i 16 års alderen. Men det skyldes nok at min far ikke gik på jagt [V]

--
00
--
(o)(o)
Tin Tin er racist - han siger NEGER
Svar
#79
Citat:quote:

Originally posted by Karlo

Tror billedet snyder. Inden jeg blev sat op i tårnet fik jeg forklaret, hvor jeg måtte skyde bukken hvis han kom. Han startede med at stå uforsvarligt med huse i skudlinjen, men efter han løb stod han perfekt og jeg lod kuglen gå. Jeg fik efterfølgende at vide at mit skud var forsvarligt, af ham jeg var på jagt med. Det skal siges at marken var højere bag bukken, og derfor gav det perfekte kuglefang.

Så inden diskussionen hvor vidt mit skud var forsvarligt eller uforsvarligt går amok, så husk at billeder tit kan snyde. Jeg havde aldrig skudt med huse i skudlinjen, eller andet...



Tillykke med bukken[Smile]
Der er rigeligt med kuglefang, på de mark efter min mening. Kuglen kan dog godt springe op igen; Det kan den næsten altid. Men mon ikke hastigheden er rimelig lav efter at have passeret gennem et rådyr og dernæst ramme en mark? Hvis de huse er 800 meter væk, så er der ikke meget energi tilbage i den kugle. Kuglens bc bliver nok noget lav efter at have ekspanderet og fragmenteret [Wink]
Svar
#80
Mange tak begge to. Det var en fed oplevelse, nu ligger han i fryseren og venter på en hyggelig grillaften.
Jeg begyndte da jeg var 16, og er 18 nu. Har skudt en ræv med riffel, og denne buk.
Kommer selv fra en familie der desværre ikke er jagtinteresseret, men har heldigvis gode jagtkammerater der kan hjælpe med istedet for min far.

Lige præcis, TheDarkside. Bukken stod med helt fint kuglefang, men det kan desværre ikke ses ordentlig på grund af rapsen. Men marken bag ved er højere.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)