Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
læs og græd
#1
http://www.huntersmagazine.com/article/store-bukke

mvh
Strom, naturgænger
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#2
Gamle bukke giver stærke efterkommere.

Et postulat som er helt hend i vejret[Wink]
Samme buk vil videregive nøjagtig de samme egenskaber uanset om den videregiver dem som 1 årig eller som 6 årig (dog vil der frmodentligt være en overvægt af defekter hos afkom af meget gamle dyr. På linje med at jo ældre forældre et barn har, jo større er risikoen for visse sygdomme/defekter)

Hvis man helt undlader specifik bukkejagt, og derimod kun skyder dyr tilfældigt som bestandsregulering, så burde man opnå den mest naturlige bestand. Da den indbyrdes konkurence mellem bukkene vil medføre at det primært er den for bestanden bedst egnede buk som kommer til fadet.

Principielt er det vel ikke værre at klappe en 1 års buk, end det er at skyde et bukkelam om efteråret.

Den linkede artikkel er selvfølgelig interesant hvis ønsket er abnorme og unaturlige bukke, præget af vores husdyragtige opfattelse af hvad der er en rigtig buk (trofæmæssig).

Jeg kan godt græde lidt over at det er tilladt at gribe så markant ind i naturen, som det omtalte tilfælde, udelukkende for at opnå nogle absurde dyr[Wink][Wink][Wink][Big Grin][8D]
Svar
#3
Jeg er ikke i tvivl om at bukkenes opsatser generelt bliver større med stigende alder.
Metoden hvormed alderen er bedømt mener jeg er tvivlsom. Under halvdelen af trofæerne havde underkæben medsendt. Ved de andre havde jægeren selv bedømt alder. Resten er bedømt efter tandslid. Jeg har set en undersøgelse af erfarne hestedyrlægers vurdering af hestes alder ud fra tandslid. En terning er et stort set lige så præcist instrument [Big Grin].

@ n a: Jeg er enig i at en buk videregiver de samme gener hele livet indtil den er så degenereret at den smider mange muterede svømmere afsted [Big Grin]. Men det han skriver i artiklen er at der ved en mere ligelig kønsfordeling, er større konkurrence om hvem der kommer til fadet.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
Svar
#4
Citat:quote:

Originally posted by ujensen

Jeg er ikke i tvivl om at bukkenes opsatser generelt bliver større med stigende alder.
Metoden hvormed alderen er bedømt mener jeg er tvivlsom. Under halvdelen af trofæerne havde underkæben medsendt. Ved de andre havde jægeren selv bedømt alder. Resten er bedømt efter tandslid. Jeg har set en undersøgelse af erfarne hestedyrlægers vurdering af hestes alder ud fra tandslid. En terning er et stort set lige så præcist instrument [Big Grin].

@ n a: Jeg er enig i at en buk videregiver de samme gener hele livet indtil den er så degenereret at den smider mange muterede svømmere afsted [Big Grin]. Men det han skriver i artiklen er at der ved en mere ligelig kønsfordeling, er større konkurrence om hvem der kommer til fadet.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.


Til gengæld vil du formodentligt give mig ret i at ved "selektiv" afskydning, er det ikke de mest naturlige egenskaber der prioriteres. Derimod er det vores "syge" idealer der tipper til den naturlige udvælgelse.

I et område med knaphed på føderecurcer, er det vel indiskutabelt at den maksimale tilvækst vil forekomme med en tydelig ulige bestandsfordeling. Dette forårsaget af at en "unødvendig" buk indtager den samme andel af den knappe føderecurce, som en produktiv rå.
Råen kan sætte 1-4 lam det følgende forår. og her er der sjældent den samme knaphed på føde som i vinteren. Bukken derimod levere ingen lam[Wink]
Svar
#5
Citat:quote:

Originally posted by n a

Citat:quote:

Originally posted by ujensen

Jeg er ikke i tvivl om at bukkenes opsatser generelt bliver større med stigende alder.
Metoden hvormed alderen er bedømt mener jeg er tvivlsom. Under halvdelen af trofæerne havde underkæben medsendt. Ved de andre havde jægeren selv bedømt alder. Resten er bedømt efter tandslid. Jeg har set en undersøgelse af erfarne hestedyrlægers vurdering af hestes alder ud fra tandslid. En terning er et stort set lige så præcist instrument [Big Grin].

@ n a: Jeg er enig i at en buk videregiver de samme gener hele livet indtil den er så degenereret at den smider mange muterede svømmere afsted [Big Grin]. Men det han skriver i artiklen er at der ved en mere ligelig kønsfordeling, er større konkurrence om hvem der kommer til fadet.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.


Til gengæld vil du formodentligt give mig ret i at ved "selektiv" afskydning, er det ikke de mest naturlige egenskaber der prioriteres. Derimod er det vores "syge" idealer der tipper til den naturlige udvælgelse.

I et område med knaphed på føderecurcer, er det vel indiskutabelt at den maksimale tilvækst vil forekomme med en tydelig ulige bestandsfordeling. Dette forårsaget af at en "unødvendig" buk indtager den samme andel af den knappe føderecurce, som en produktiv rå.
Råen kan sætte 1-4 lam det følgende forår. og her er der sjældent den samme knaphed på føde som i vinteren. Bukken derimod levere ingen lam[Wink]



Præcis! Og alt andet lige, må det også koste flere kalorier at sætte en opsats op jo større den er.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
Svar
#6
Nu må vi nok hellere holde, før vi får draget tvivl ved alt fornuft i det som vi danske jægere går og bilder os ind.

Verden er vel ofte som man ønsker den skal se ud, udfra et meget snævert perspektiv
Svar
#7
Hvis der er flere konkurrenter til de stærke bukke ift at beslå råerne, er det så ikke simpel sandsynlighedsregning, at de (stærke) simpelthen ikke kan overvåge de mindre stærke's adfærd i tid og rum, og der derfor vil være størst chance for at de svage viderebringer deres gener i en bestand med flere bukke ?

Mvh Peter
###################
[Image: ajbutton.gif][Image: S_LLogo_2.jpg]
Svar
#8
Metoden sikrer jo kun store bukke - personligt vil jeg bare have noget kød i fryseren og der vil jeg da hellere have kødet fra et ungt dyr end et gammelt. Hvis mit konsortie tillod det, kunne jeg sagtens nøjes med hun-dyr eller et par lam, men der er en politik om at der kun skydes bukke... Så jeg snupper hvert år en enkelt yngre buk, hvor det er vigtigere at den har en sund og kraftig krop end hvad der sidder på hovedet.

Stort knald = stort smil :-D
Stort knald = stort smil :-D
Svar
#9
Citat:quote:

Originally posted by chrstn_olsen

..... men der er en politik om at der kun skydes bukke...



Det var da en spøjs politik...Ved du hvad der ligger til grund for den idem? Uden er være biolog, vil jeg påstå at politikken ikke er fremmende for kønsfordelingen[Wink]
Svar
#10
Tja det var sundere for bestanden af skyde de svage istedet for de sunde og stærke. Der avles jo baglæns når man konsekvent kun fjerner fra den gode ende af.
Personligt så vil jeg gerne skyde en ældre buk, det er ofte sværere at overliste pladsbukken end knopbukken. For at få kød i fryseren så vælger jeg et lam i oktober, november eller en rå sidst på sæsonen.
Foretrækker nok en ligelig fordeling mellem han og hundyr på terræn.
Svar
#11
Tror det er en gammel vildfarelse om at man ikke skyder avlsapparatet væk - min morfar har præcis samme politik på sin jord.

Har det ikke været almindelig praksis tidligere at der kun blev skudt bukke og svage dyr?

Stort knald = stort smil :-D
Stort knald = stort smil :-D
Svar
#12
Sjovt nok har naboen til den lille jagt jeg har i Nordsjaelland ogsaa den politik. De gaar til gengaeld haardt til bukkene. Man kan derfor sagtens se i omegnen af 20 dyr esse paa brakmarken, men der er kun en eller to unge halvforkoelede bukke imellem. Jeg har haft jagten, hvor det i oevrigt vrimler med dyr, i 3 - 4 aar, men har endnu ikke skudt en buk. Jeg plejer dog at nappen en raa eller et smaldyr hver vinter (kunne sagtens skyde flere) - selv om det er stik imod naboens politik - som jeg mener er staerkt forfejlet. De skulle hellere skyde nogle raaer og lam om vinteren og lade nogle flere bukke gaa om sommeren.

Hjemmeladeren

Det er en sej død at blive trådt ihjel af gæs
Hjemmeladeren

Det er en sej død at blive trådt ihjel af gæs
Svar
#13
Hr. Naturgænger Strom,

Læs og græd, er nok lidt for meget, men knue hænderne og sparke i jorden kan vel gøre det.
mvh Thorlak

Correct first shot placement, the rest is bullshit!
Correct first shot placement, the rest is bullshit!
Svar
#14
Den unge buk får vel heller ikke sådan bare lov at parre sig, men mindre den er den eneste. Så skyder man den gamle stærke buk hjælper det ikke at der er en helt ung med stærke gener hvis der er en mellemstor med dårlige gener, for så er det den mellemstore der får lov at parre sig.

Mvh.

Yeti
Mvh.

Yeti
Svar
#15
Gør i på samme måde i svømmehallen??
(det største horn er den klogeste)??
Så er den optimale løsning jo i Thailand med gamle mænd og unge piger [xx(]

Hilsen BB.

Hellere et skud for meget, end et skud for lidt...
Hilsen BB.

Hellere et skud for meget, end et skud for lidt...om nødvendigt
Svar
#16
Nu sidder dilleren eller generne jo ikke i hornene, selvom mange fejlagtigt tror dette. Men rent genetisk så er faktuel størrelse jo den del af avlen som hedder genotype. Det bestemmer bla dyrets modstandsdygtighed over for sygdomme mv. Mens miljøet er fænotype. Det er foderforsyning, klima, svælgbrems som eksempler. Tilsammen udgør de råvildtets muligheder for overlevelse på den helt lange bane. Altså hvordan de er i stand til at tilpasse sig omgivelserne.
Hvis vi skyder generne væk fra den gode ende(ikke hornenes størrelse) men hvordan dyrene ser ud kropsmæssigt så gør vi dem en bjørnetjeneste.
Som eksempel så afgiver han og hun hver 50% af generne til afkommet. Dog vil der være store forskelle selv søskende imellem. Her indvirker genotype og fænotype. Det hjælper ikke noget at dyret har verdens bedste gener hvis fødegrundlaget ikke er til stede, så vil den gå til grunde.

Som jæger har vi mulighed for at præge udviklingen af råvildtbestanden via vores afskydning. Men meget mere vigtigt så kan vi også gøre en stor forskel ved at tilgodese vildtet med fodermarker, ikke foderpladser. Men fodermarker hvor en stor del af deres naturlige føde vokser. Når landmandens marker bliver større, så kan det være at der bliver mulighed for hjørner med fodermarker. Feks lucerne er et rigtigt godt saftigt foder. Lige nu i disse dage vokser lucernen kraftigt, og udgør en stor del af råvildtets fødegrundlag. Ellers er der en masse hjortemix bladninger som man kan køre rundt omkring på diverse hjemmesider.
Vintertiden er råvildtets sværeste periode. Her kan stykker med energipil hjælpe. Evt skære hegn ned i december og vente med at fjerne riset til det tidlige forår. En stribe med fodermarvkål udsået nu og gødet med 200 kg N/ha vil give en enorm bladmasse i år og næste år samt masser af grønne blade til vinteren. Pas dog på landmandens sædskifte fordi fodermarvkål kan opformere sygdomme som kan overføres til raps.

En lille bihistorie. I går aftes så jeg en pæn 6ender. Jeg vil med min begrænsede viden skyde den til at være en 2.års buk. Meget lovende, pæn krop. Allerede i fuld sommerpels. Lidt derfra gik en ældre buk, efter min vurdering. Han havde sat op som gaffel, kroppen var mere knoglet, mindre. Ansigtsformen virkede "ældre" han havde hvide briller. De to bukke gik og essede i hver sin ende af det samme hegn og på engen gik en rå og essede. Pludselig tog fanden ved den lille buk og angreb seksenderen. Der var tydelige klonk når de stødte opsatserne sammen. Seksenderen foretrak til en samling skræpper hvor han skjulte sig. Gaffelbukken lavede tydelige bollebevægelser og gjorde udfald imod skræpperne, for til sidst at angribe inde i skræpperne også.

I min verden vil den ikke så pæne buk være den potentielle buk overlegen når brunsten sætter ind og derved føre sine gener videre.

Enden på historien er at jeg pürcher videre og skyder en morderbuk, opsatsen er ca 25 cm høj og uden nogen form for anlæg til sprosser. Skytten på godset vurderer den til at være 2år gammel, og uden mulighed for at udvikle sig yderligere. Det var efter aftale at den skulle skydes.

Nu vil jeg så i dialog om at skyde den vilde gaffelbuk, han kan jo ende op med at stange andre dyr ihjel.
Svar
#17
Alt det snak om "korrekt afskydning" af råvildtet kan "skydes ned" med 1 ord: Randbetingelser !!!!

Så længe man ikke har mulighed for at holde styr på sine "randbetingelser" kan man ikke vide noget som helst om hvordan man relt påvirker en bestand med sine handlinger. (herunder afskydning....)

Den eneste 100% sikre måde at have styr på sine randbetingelser er at hegne med et 100% råvildtsikkert hegn, hele vejen rundt... (Eller have sit revir på en ø [8D])

Dermed ikke være sagt at man så bare skal plaffe løs på bukkene om sommeren, skyd dog den slags bukke man gerne vil... men nøjes med et begrænset antal.

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#18
"men nøjes med et begrænset antal." Kloge ord. Jeg kan tilslutte mig meget sagt i denne tråd. Også af de stærkt divergerende udsagn, for hvis man tænker sig lidt om, har begge "lejre" jo ret. Vi har jo en særdeles STOR OG STÆRK RÅVILDTSTAMME i Danmark, stabil eller endda i fremgang.
Så det kan jo ikke være helt forkert det vi gør.-)

CP
"Kryogenbehandling af riffelpiber-det virker"
CP

Trump - makes America a joke. 

.17 HMR - .22 LR - .223 - 6mm.PPC - .243 - .260 - 6,5x55 - 7x57R - .308 -.300 WM -  8x57 - 8x57R - .338LM
"Kryogenbehandling af riffelpiber-det virker"
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)