Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Low budget salonriffelprojekt
#1
Ja, efter at have set mange af de rigtig flotte projekter I andre har lavet, så har jeg nu tænkt mig mod til, og vil prøve at vise lidt af det jeg går og roder med, omend det ikke er noget særligt i forhold til, hvad der ellers vises frem herinde.

Efter at have brugt vinteren og foråret på at lave projekter for andre kom tiden nu til, at jeg ville have lavet mig en salonriffel til mig selv.

Jeg har købt en gammel BSA 22 LR med magasin i den Blå Avis af en i øvrigt meget mærkelig personlighed. (Han vidste alt om våben og jagt, men havde aldrig skudt andet end en solsort efter hvad han fortalte[:0]).

Den lignede noget der var løgn, kunne ikke skyde ordentligt og var i øvrigt ved at falde fra hinanden. Men hvad - man har jo værksted, og elsker at rode med våben [:p]

Riflen så således ud, men billederne snyder faktisk en del - for den ser helt hæderlig ud i udgangspunktet, men det VAR DEN IKKE ! [}Smile] - Beklager i øvrigt den dårlige billedekvalitet, havde kun kameraet i telefonen.

[Image: 578302_3877285658249_2123541460_n.jpg?t=1338846626]

[Image: 599990_3877283818203_1461979695_33358788...1338846840]

[Image: 601870_3877284698225_1461979695_33358789...1338846859]

Første del af projektet var at få slebet træet helt i bund, og det lykkedes med slibemus og godt med sandpapir.

[Image: 556133_3877286858279_1461979695_33358792...1338846827]

[Image: 601733_3877289098335_1921051695_n.jpg?t=1338847166]

Som det kan ses viste der sig meget lyst træ under det brune udseende, så jeg valgte at spritbejdse hele skæftet efter nedslibningen. Det gav faktisk et acceptabelt grundlag at arbejde videre med.

[Image: 484317_3877290378367_190986475_n.jpg?t=1338846768]

[Image: 533039_3877291298390_1461979695_33358796...1338846750]

Efter bejdsningen er skæftet først behandlet med gunstock filler og dernæst Tru-oil med nedslibning mellem behandlingerne.

[Image: 208838_3877296858529_758768774_n.jpg?t=1338846705]

Det kritiske og mest spændende element i projektet var en tidligere ejers ihærdige forsøg på at lave alternativ kikkert montage. Når man ikke gider bruge pengene på en weaver eller en anden billig montage, ja hvorfor så ikke bare svejse to møtriker på piben, og så skrue en metalplade med en luftbøssekikekrt på ??. Det så frygtelig ud, men heldigvis havde piben ikke taget skade, så jeg sleb/skar møtrikerne væk med min Dremel.

[Image: 168833_3877294338466_1461979695_33358799...1338846686]

Da jeg selvfølgelig ikke kunne holde ud at se på disse kratere i piben valgte jeg at male hele piben med en specialmaling købt hos Hatting, efter forinden at have udspartlet hullerne med kemisk metal fra Plastic Padding.

[Image: 560621_3877367060284_829700601_n.jpg?t=1338846657]

[Image: 582512_3881363120183_1461979695_33360688...4444_n.jpg]

Efter at have færdiggjort skæftet, malet piben og lokket Hatting til at lave en ny matchkroning kom turen så til bundstykket. Det var da til at have med at gøre, da det eneste der skulle til var sandpapir, en dremel med polerskive, og masser af glinsemiddel. Det er faktisk blevet helt OK, glemte dog at tage "Før-billeder" af det, men det var sort/rustent, hvilket kan skimtes på et af de første billeder.

[Image: 545037_3877367740301_1984741053_n.jpg?t=1338846643]

Så er den klar til samling og monterring af ny kikkert en 2-7-32 monteret med en Weaver sidemontage.

[Image: 598813_3881354879977_1167385879_n.jpg]

Så blev riflen samlet, og der er monteret en billig Jaeger 2-7-32 kikkert på den.

[Image: 319697_3881358320063_455005702_n.jpg]

[Image: 246548_3881374760474_1461979695_33360695...4429_n.jpg]

Det færdige resultat som det endte.

[Image: 554266_3881372120408_617864068_n.jpg]

[Image: 401948_3881367560294_2142313059_n.jpg]

Det var det lille projekt. Den er netop testskudt med fuld tilfredshed [Big Grin].

*** Jepsen :-) ***
[Image: ajbutton.gif] [Image: 529171_3631301428797_1461979695_33256254...6452_n.jpg]
***  Jepsen :-) ***
 
Svar
#2
Tillykke med det flotte resultat.
Walnut
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)