26-06-2012, 07:07 AM
Ja'he haber alle forstar jeg ma give mit besyv med her!
Er godt fuld lige nu, som kommer i perioder, men maske dette er en fordel somme tider, da sandheden ofte kommer fra fulde personer og born ikke.
Forst vil jeg sige at Dravis indlag tog pusten lidt fra mig, og fik mig til at fortryde, at jeg aldrig udgav min bog " Ansvar uden Frihed"....
Ogsa Hogmeister, som desvarre har nogle vardier som dor indenfor den naste generation eller to. Hvis de fleste danskere havde set hvad Hogmeister har gennem et langt godt liv, ville de evt. lare at tanke lidt udover sig selv, og hvad der kan fa det bedste ud af en person...hvis blot det havde varet en medfort rettighed. Og ikke odelagt af en velfardsstat som mener det sa godt, at dets regulativer for hvordan man skal gebarde sig, ikke havde odelagt et godt menneskes muligheder fra "the get go" Han valgte Canada og jeg USA. Hogmeister tog og overvandt udfordringen. Sidder nu med et smil pa laben, og ser frem til endu mange ar i et af verden bedste og smukke lande.
Jeg der imod er midt i min karriere med udflytning i en sen alder, efter 13 ar i militarpolitiet i Arhus. Efter diverse problemer i DK, udflyttede jeg til Arkansas i 96 i en alder af 32 ar.
Har intet af skjule i dag eller vare flov over. Brod til sidst samtlige vabenlovs regler i DK, fordi jeg blev fuldstandigt ligeglad med rigtigt og forkert til sidst.... Og hvorfor !
Jeg er den ellers gode hund, der bleve slaet alt for ofte og uden grund af systemet, at jeg til sidst bed igen. Stik modsat min gode opdragelse og livsvardier, blev nok til sidst nok.
Lang historie kort. Omkring 1988 var jeg danmarks bedste all around skytte. Slog diverse rekorder bade i forsvaret, samt civile skytteforeninger. Var medstarter af det som kendes som DSF i dag. Var formand for den lokale skytteforening, og gik pa jagt i weekenderne.
Begyndte pa det internationale plan. Vandt mit forste VM, men blev aldrig anerkendt for det, fordi det var udenlandsk, og ikke anerkendt som stuerent i DK dengang.
Politi kontoret i Arhus fik en rigtig system peron bag rattet. som selv var mester i skydning. Han kunne ikke lide min person, samt det jeg slog ham ved politimesterskaberne, sa jeg blev herefter "forfulgt".
Pa dette tidspunkt var jeg bodyguard ved kriminalpolitiet og deltog bla. ved "World summit of social development" i 95 i Bellacenteret.
Fungerede som konsulent hos JGK og arbejdede sammen med BS i Alborg. Mit medlemsskab af DSF samt min typiske kobenhavner mentalitet, blev til sidst for meget for myndighederne.
Mine tilladelser blev systematisk inddraget, til specielle handvabentyper som ikke passede de "gode" traditioner. Dette uanset JM's 4 kontor havde givet mig tilladelser, man normalt ikke kan fa i dammen.
Pa samme tid, havde jeg en stor interesse i vaben fra specielt II verdenskrig. Tankte at det var bedre de la hos mig end f.eks bikere og narkoforhandlere. Det var en anden tid dengang, og i omkringliggende politi distrikter, fik andre personer med samme interesser let tilladelse til samme.
Da jeg ikke kunne fa tilladelse hvor jeg boede ( en diskretionssag), og ikke ville flytte fra karesten og hjemmet til et andet sted i DK, sagde jeg "fuck it" og opfandte min egen vabenlovgivning.
Selvom jeg var betragtet som sports person pa hojt niveau dengang....ok i visse kredse, udviklede jeg et alkohol problem. Herefter og tat pa at blive afskediget fra SVN Militarpoliti, blev jeg efterhanden ligeglad med alt der ellers burde give mening.
OK historien blev lidt langere, men haber i kan bare over med mig.... Til sidste blev jeg anholdt. Jeg blev anholdt fordi jeg ville anholdes. I mine druktager og fordi jeg sogte en endelig afklaring pa alt, valgte jeg denne primitive udvej pa det hele.
Har stadigvak mange venner indenfor etaten, som alle siger i dag, at det var godt jeg var et godt menneske, eller ville dem man ellers tror der er farlige i samfundet....las HA og indvandrebander osv. have lignet en babysitter.
Havde simpelthen ikke nosser nok til en selverkendelse af virkeligheden omkring mig dengang. Na, men efter dette tog jeg et job ved posten. Da jeg alligevel havde over 96 alvorlige anklager pa halsen, tankte jeg at dukomentfalskneri ikke kunne skade min sag meget yderligere. Sa med ren straffe attest, blev jeg natte chauffor og korte med lastbiler over hele Sjalland, mens jeg afventede selve retssagen ved Vestre Landsret i Arhus. Utroligt nok vandt retssagen i forste omgang. Dette var en kampe overraskelse for alle, inklusive mig selv.
Men jeg vidste ogsa godt, at bade min fremtid og dage var talte i DK. Der var nogle fa opsamlingspunkter i efterfolgende retssag, men jeg skred fra det hele. Et rad jeg fik fra personer, som jeg ikke kan omtale her...for meget respekt, men politisk hvis i forstar.
Selvfolgelig er det hele en langere beretning, som vil fremga af "Ansvar uden Frihed" som efter gode rad ikke bliver udgivet de naste mange ar.For mange personer er stadigvak i live, bade de gode samt onde.....men tro mig jeg ved det hele om systemet.
Ja det var meget hardt de forste ar i USA. Nu vidste man at alt var en ny virkelighed, og grade snot pa den lokale virkede lige pludseligt ikke langere...men dette er en helt anden beretning som vil hvile for nu.....
Er for fuld til og skrive mere lige nu, og ved i forster...senere
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Er godt fuld lige nu, som kommer i perioder, men maske dette er en fordel somme tider, da sandheden ofte kommer fra fulde personer og born ikke.
Forst vil jeg sige at Dravis indlag tog pusten lidt fra mig, og fik mig til at fortryde, at jeg aldrig udgav min bog " Ansvar uden Frihed"....
Ogsa Hogmeister, som desvarre har nogle vardier som dor indenfor den naste generation eller to. Hvis de fleste danskere havde set hvad Hogmeister har gennem et langt godt liv, ville de evt. lare at tanke lidt udover sig selv, og hvad der kan fa det bedste ud af en person...hvis blot det havde varet en medfort rettighed. Og ikke odelagt af en velfardsstat som mener det sa godt, at dets regulativer for hvordan man skal gebarde sig, ikke havde odelagt et godt menneskes muligheder fra "the get go" Han valgte Canada og jeg USA. Hogmeister tog og overvandt udfordringen. Sidder nu med et smil pa laben, og ser frem til endu mange ar i et af verden bedste og smukke lande.
Jeg der imod er midt i min karriere med udflytning i en sen alder, efter 13 ar i militarpolitiet i Arhus. Efter diverse problemer i DK, udflyttede jeg til Arkansas i 96 i en alder af 32 ar.
Har intet af skjule i dag eller vare flov over. Brod til sidst samtlige vabenlovs regler i DK, fordi jeg blev fuldstandigt ligeglad med rigtigt og forkert til sidst.... Og hvorfor !
Jeg er den ellers gode hund, der bleve slaet alt for ofte og uden grund af systemet, at jeg til sidst bed igen. Stik modsat min gode opdragelse og livsvardier, blev nok til sidst nok.
Lang historie kort. Omkring 1988 var jeg danmarks bedste all around skytte. Slog diverse rekorder bade i forsvaret, samt civile skytteforeninger. Var medstarter af det som kendes som DSF i dag. Var formand for den lokale skytteforening, og gik pa jagt i weekenderne.
Begyndte pa det internationale plan. Vandt mit forste VM, men blev aldrig anerkendt for det, fordi det var udenlandsk, og ikke anerkendt som stuerent i DK dengang.
Politi kontoret i Arhus fik en rigtig system peron bag rattet. som selv var mester i skydning. Han kunne ikke lide min person, samt det jeg slog ham ved politimesterskaberne, sa jeg blev herefter "forfulgt".
Pa dette tidspunkt var jeg bodyguard ved kriminalpolitiet og deltog bla. ved "World summit of social development" i 95 i Bellacenteret.
Fungerede som konsulent hos JGK og arbejdede sammen med BS i Alborg. Mit medlemsskab af DSF samt min typiske kobenhavner mentalitet, blev til sidst for meget for myndighederne.
Mine tilladelser blev systematisk inddraget, til specielle handvabentyper som ikke passede de "gode" traditioner. Dette uanset JM's 4 kontor havde givet mig tilladelser, man normalt ikke kan fa i dammen.
Pa samme tid, havde jeg en stor interesse i vaben fra specielt II verdenskrig. Tankte at det var bedre de la hos mig end f.eks bikere og narkoforhandlere. Det var en anden tid dengang, og i omkringliggende politi distrikter, fik andre personer med samme interesser let tilladelse til samme.
Da jeg ikke kunne fa tilladelse hvor jeg boede ( en diskretionssag), og ikke ville flytte fra karesten og hjemmet til et andet sted i DK, sagde jeg "fuck it" og opfandte min egen vabenlovgivning.
Selvom jeg var betragtet som sports person pa hojt niveau dengang....ok i visse kredse, udviklede jeg et alkohol problem. Herefter og tat pa at blive afskediget fra SVN Militarpoliti, blev jeg efterhanden ligeglad med alt der ellers burde give mening.
OK historien blev lidt langere, men haber i kan bare over med mig.... Til sidste blev jeg anholdt. Jeg blev anholdt fordi jeg ville anholdes. I mine druktager og fordi jeg sogte en endelig afklaring pa alt, valgte jeg denne primitive udvej pa det hele.
Har stadigvak mange venner indenfor etaten, som alle siger i dag, at det var godt jeg var et godt menneske, eller ville dem man ellers tror der er farlige i samfundet....las HA og indvandrebander osv. have lignet en babysitter.
Havde simpelthen ikke nosser nok til en selverkendelse af virkeligheden omkring mig dengang. Na, men efter dette tog jeg et job ved posten. Da jeg alligevel havde over 96 alvorlige anklager pa halsen, tankte jeg at dukomentfalskneri ikke kunne skade min sag meget yderligere. Sa med ren straffe attest, blev jeg natte chauffor og korte med lastbiler over hele Sjalland, mens jeg afventede selve retssagen ved Vestre Landsret i Arhus. Utroligt nok vandt retssagen i forste omgang. Dette var en kampe overraskelse for alle, inklusive mig selv.
Men jeg vidste ogsa godt, at bade min fremtid og dage var talte i DK. Der var nogle fa opsamlingspunkter i efterfolgende retssag, men jeg skred fra det hele. Et rad jeg fik fra personer, som jeg ikke kan omtale her...for meget respekt, men politisk hvis i forstar.
Selvfolgelig er det hele en langere beretning, som vil fremga af "Ansvar uden Frihed" som efter gode rad ikke bliver udgivet de naste mange ar.For mange personer er stadigvak i live, bade de gode samt onde.....men tro mig jeg ved det hele om systemet.
Ja det var meget hardt de forste ar i USA. Nu vidste man at alt var en ny virkelighed, og grade snot pa den lokale virkede lige pludseligt ikke langere...men dette er en helt anden beretning som vil hvile for nu.....
Er for fuld til og skrive mere lige nu, og ved i forster...senere
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Master Pistolsmith