13-08-2012, 04:06 PM
Har selv funderet en smule..... over eks naturkatastrofer mv. og mentaliteten i forskellige dele af verden.
Eksempelvis - Hvor i verden man har mest lyst til at være bosiddende, såfremt et eller andet "apokalyptisk" udspiller sig.?
Her tænker jeg på tornado/oversvømmelser i USA - hvad sker der.? Millioner af folk står hjemløse, meget/alt er tabt... masse-plyndringer og uro slår igennem på flere niveauer.
Man ser butiksejere der render rundt og skyder efter folk der vil rage varer til sig - går bevæbnet rundt på tagene af butikkerne, peger på næsten alle ude foran butikken med sine våben.
Trygt samfund.? Tja, for butiksejeren måske.
Så tænker jeg på Japan og jordskælvet/tsunami'en/katastrofen på Fukushima-Akraftværket.
Her bliver butikker godt nok tømt for brugbare varer, men der bliver på frivillig basis holdt øje med at alt bliver ligeligt fordelt til de værdigt trængende. Der går forlydende om at dem der kunne betale for deres portion, også har gjort det. Alt foregår stille og roligt.
Folk der bare er på vej igennem området bliver standset, og der spørges til hvordan det går - og der er eksempler på at selv turister bliver standset og ikke får lov at gå videre, før de har fået en portion mad og vand med på vejen.
Trygt samfund.? I høj grad, JA !
Det er godt nok to forskellige mentaliteter.
Katastrofen der har sendt alle ud i en uheldig situation....
På den ene side arbejder man sammen om at alle skal dele ligeligt, alle skal have en fair chance og man hjælpes ad.
Hvilket igen munder ud i at, og det er bare et gæt, at langt flere klarer det fordi alle har fået dette boost af håb og ikke mindst en fair portion af proviant til at man med rimelighed kan klare sig længst væk på kortest tid - hvilket igen er det det handler om i sådanne naturkatastrofer. Og nok specielt når der er stråling/A-kraftværk under nedsmeltning på vej også.
Folk stiller endda selvstændigt op, meddeler myndighederne om sine uddannelser og melder sig til at hjælpe med oprydningen, velvidende at det formodentlig forkorter deres liv en smule.
Og for Fukushima-50 (de folk der meldte sig til at gå HELT ind i reaktoren) vidste de at de nok slet ikke overlevede.
Og hvorfor.?
De kunne se at de havde haft et godt liv, og de ville ikke have at de yngre mennesker skulle have deres eget liv ændret i en sådan grad.
Folk åbner deres huse i stor stil, for at hjælpe og brødføde de tilstrømmende.
Og så har vi på den anden side af vandet... folk der kan finde på at slå ihjel for et franskbrød.
Her står man ikke i kø for at hjælpe nogen som helst, men bruger alle midler til at forsvare sit og sine egne - mentaliteten "Der er ikke nogen der skal stjæle dét JEG har fået raget til mig.! Det er MIG der skal overleve."
Og helt igennem lader man myndighederne om oprydningen og stikker gerne snablen i statskassen/landskassen med eks de "food-stamps"/FEMA-betalingskort som deles ud til de ramte. (har læst på Gunbroker.Com om disse kort, hvor der kan bruges X antal dollars pr dag - og selv butikkerne er ligeglade med hvad folk køber. Pengene er ikke til sprut og cigaretter - men til dagligdags fornødenheder. Men det er "gratis" penge og de skal fandeme bruges.)
Det er muligt der er solstrålehistorier også, men dem er der langt imellem i medierne i hvert fald.
Hvis jeg kigger lidt indenad i Grønland, så ser jeg samme tendens som japan, her i Grønland.
Her går man efter at byen og sine nærmeste skal overleve. Selv den dag i dag, deler man ud af fangsten i de mindre byer, til familie og venner - hvis man selv har fået meget med hjem. Eller det bliver solgt til fair pris - også i krisesituationer med fødevareknaphed.
Perioder med streng frost, der sørger man stadig for at alle har det godt og kan klare sig.
Hvis temperaturen er lav, eller det blæser nok til at eks helikopteren ikke kan flyve evakuering - så har man i eks Qaanaaq en hundeslæde med en simpel trækasse bygget på, hvor to-tre fangere med hver deres sæt hunde så tager til bygden og henter den person der skal evakueres ind på hospitalet i hovedbyen i området.
Se det kan være 220km i hårdt terræn, i -30 grader eller lavere og samtidig storm... man kender måske ikke personen, ud over måske af omveje eller igennem andre familiemedlemmer. Men man gør sit til at den tilskadekomne får hjælp når systemet brækker ned. Også selvom det er med fare for eget liv - og man tager sig normalt ikke betalt for arbejdet, som gerne er mindst en 3dages tur i sådanne forhold.
I både Japan og Grønland skatter man stadig individets overlevelse.
Konklusionen er: at jeg befinder mig ganske rart her i Grønland, hvor jeg intet har at frygte og selv kan bidrage (og HAR gjort det, skal jeg så hilse at sige!) når naturen spiller os et pus.
Mentaliteten er dejlig og åben, samt hvis jeg gør mit - så kan jeg regne med opbakning. Samt hvis andre har det svært, så går der ikke noget til spilde, hvis jeg giver en hånd med også.
Hvor ville jeg befinde mig bedre og mere sikkert endnu.? Et sted med samme mentalitet som Japan, eksempelvis.
Og så vil jeg lade det være op til andre at konkludere hvor det kan blive hårdere at bo....
Polarbears walk a lonely path..
But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)
Eksempelvis - Hvor i verden man har mest lyst til at være bosiddende, såfremt et eller andet "apokalyptisk" udspiller sig.?
Her tænker jeg på tornado/oversvømmelser i USA - hvad sker der.? Millioner af folk står hjemløse, meget/alt er tabt... masse-plyndringer og uro slår igennem på flere niveauer.
Man ser butiksejere der render rundt og skyder efter folk der vil rage varer til sig - går bevæbnet rundt på tagene af butikkerne, peger på næsten alle ude foran butikken med sine våben.
Trygt samfund.? Tja, for butiksejeren måske.
Så tænker jeg på Japan og jordskælvet/tsunami'en/katastrofen på Fukushima-Akraftværket.
Her bliver butikker godt nok tømt for brugbare varer, men der bliver på frivillig basis holdt øje med at alt bliver ligeligt fordelt til de værdigt trængende. Der går forlydende om at dem der kunne betale for deres portion, også har gjort det. Alt foregår stille og roligt.
Folk der bare er på vej igennem området bliver standset, og der spørges til hvordan det går - og der er eksempler på at selv turister bliver standset og ikke får lov at gå videre, før de har fået en portion mad og vand med på vejen.
Trygt samfund.? I høj grad, JA !
Det er godt nok to forskellige mentaliteter.
Katastrofen der har sendt alle ud i en uheldig situation....
På den ene side arbejder man sammen om at alle skal dele ligeligt, alle skal have en fair chance og man hjælpes ad.
Hvilket igen munder ud i at, og det er bare et gæt, at langt flere klarer det fordi alle har fået dette boost af håb og ikke mindst en fair portion af proviant til at man med rimelighed kan klare sig længst væk på kortest tid - hvilket igen er det det handler om i sådanne naturkatastrofer. Og nok specielt når der er stråling/A-kraftværk under nedsmeltning på vej også.
Folk stiller endda selvstændigt op, meddeler myndighederne om sine uddannelser og melder sig til at hjælpe med oprydningen, velvidende at det formodentlig forkorter deres liv en smule.
Og for Fukushima-50 (de folk der meldte sig til at gå HELT ind i reaktoren) vidste de at de nok slet ikke overlevede.
Og hvorfor.?
De kunne se at de havde haft et godt liv, og de ville ikke have at de yngre mennesker skulle have deres eget liv ændret i en sådan grad.
Folk åbner deres huse i stor stil, for at hjælpe og brødføde de tilstrømmende.
Og så har vi på den anden side af vandet... folk der kan finde på at slå ihjel for et franskbrød.
Her står man ikke i kø for at hjælpe nogen som helst, men bruger alle midler til at forsvare sit og sine egne - mentaliteten "Der er ikke nogen der skal stjæle dét JEG har fået raget til mig.! Det er MIG der skal overleve."
Og helt igennem lader man myndighederne om oprydningen og stikker gerne snablen i statskassen/landskassen med eks de "food-stamps"/FEMA-betalingskort som deles ud til de ramte. (har læst på Gunbroker.Com om disse kort, hvor der kan bruges X antal dollars pr dag - og selv butikkerne er ligeglade med hvad folk køber. Pengene er ikke til sprut og cigaretter - men til dagligdags fornødenheder. Men det er "gratis" penge og de skal fandeme bruges.)
Det er muligt der er solstrålehistorier også, men dem er der langt imellem i medierne i hvert fald.
Hvis jeg kigger lidt indenad i Grønland, så ser jeg samme tendens som japan, her i Grønland.
Her går man efter at byen og sine nærmeste skal overleve. Selv den dag i dag, deler man ud af fangsten i de mindre byer, til familie og venner - hvis man selv har fået meget med hjem. Eller det bliver solgt til fair pris - også i krisesituationer med fødevareknaphed.
Perioder med streng frost, der sørger man stadig for at alle har det godt og kan klare sig.
Hvis temperaturen er lav, eller det blæser nok til at eks helikopteren ikke kan flyve evakuering - så har man i eks Qaanaaq en hundeslæde med en simpel trækasse bygget på, hvor to-tre fangere med hver deres sæt hunde så tager til bygden og henter den person der skal evakueres ind på hospitalet i hovedbyen i området.
Se det kan være 220km i hårdt terræn, i -30 grader eller lavere og samtidig storm... man kender måske ikke personen, ud over måske af omveje eller igennem andre familiemedlemmer. Men man gør sit til at den tilskadekomne får hjælp når systemet brækker ned. Også selvom det er med fare for eget liv - og man tager sig normalt ikke betalt for arbejdet, som gerne er mindst en 3dages tur i sådanne forhold.
I både Japan og Grønland skatter man stadig individets overlevelse.
Konklusionen er: at jeg befinder mig ganske rart her i Grønland, hvor jeg intet har at frygte og selv kan bidrage (og HAR gjort det, skal jeg så hilse at sige!) når naturen spiller os et pus.
Mentaliteten er dejlig og åben, samt hvis jeg gør mit - så kan jeg regne med opbakning. Samt hvis andre har det svært, så går der ikke noget til spilde, hvis jeg giver en hånd med også.
Hvor ville jeg befinde mig bedre og mere sikkert endnu.? Et sted med samme mentalitet som Japan, eksempelvis.
Og så vil jeg lade det være op til andre at konkludere hvor det kan blive hårdere at bo....
Polarbears walk a lonely path..
But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)
Polarbears walk a lonely path..
But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)