16-08-2012, 07:47 PM
Selvom jeg forberedte mig godt til diverse skydekonkurrencer, led jeg meget af nervositet nar det galdt. Dette forte til elendige resultater, og jeg begyndte at tvivle meget pa mig selv. Maske man alligevel ikke var sa dygtig, som man selv havde gaet og troet i langere tid.
Begyndte at tanke meget alvorligt over dette, da sporten nu betod sa meget og opfyldte sa stor en del af mit liv og dagligdag.
Efter min helt store nedtur ved VM i steel challenge i Californien i 91, hvor al min forberedelse faldt fuldstandigt til jorden pa sekunder, var jeg totalt blank i sindet og nedtrykt. Hvis jeg ikke havde varet 27 gammel, ville jeg have gradt pa vej hjem i flyveren. Maneders forberedelser under svare traningsforhold, opsarret ferie og en masse penge var fuldstandigt spildt pa jorden som en spytklat.
Det var nu pa tide at gasse lidt ned pa ego'et og starte pa selverkendelse. Noget min entusiastiske personlighed ikke havde det ret nemt med. Jeg havde i alt for lang tid, varet alt for selvcentreret, istedet for at se, lytte og lare af andre.
Jeg kunne simpelthen ikke fatte, at ens prastationsevner kunne afvige SA meget, bare fordi forholdende var anderledes, men opgaven stort set den samme i sidste ende. Herefter begyndte jeg at lase diverse boger om idrat og personlig udvikling.
Sogte med lys og lygte efter de "gyldne" ord. Hvordan kan man undga prastationssangst. Hvordan kan man larer at leve i "nuet"og ikke lade omgivelserne have nogen indflydelse pa det man er i gang med?
Mesterskytten Jerry Miculek, fortalte mig iovrigt engang folgende. Forestil dig en planke pa 10 meters langde og 10 cm. bredde som lagges pa jorden. Folk skal blot ga fra den ene ende til anden, uden at rore ved jorden! 9 ud af 10 kan gore dette uden problemer.
Sat planken op i 1 meters hojde, og nu kan kun ca. 50 % gore det samme. Loft planken endu 10m op, og nu kun 1% gore det. Giv personen en 40 kg. rygsak pa, og denne % del falder til evt. 0.02 % som eksempel.
Intet har andret sig i svarhedsgrad, kun de ydre omstandigheder opgaven foregar under. Sa alt er faktisk kun mentalt. Man bliver simpelthen bange for at fejle. ok ved planke eksemplet kan man komme til skade, men ved et skydestavne er det kun ens ego der rammes. Sa meget kan ego forhindre prastationsevner. Den mentale sindstilstand er altdominerende i top sport.
Vejen til et sundt sind begynder med en sund krop. Sa jeg begyndte helt fra bunden med sund mad og masser af lobetraning, svomning osv. Begyndte alternative traningsmetoder pa skydebanen. Bad min makker om at distraherer mig sa meget som muligt, men jeg tranede. Indsa ogsa, at man kan aldrig blive god til at vinde, hvis man ikke kan accepterer at tabe. Nar man forst accepterer denne situation, forsvinder meget af den tidligere forberedte "selvmedlidenhed", der altid hviler i baghovedet pa idratsudovere over nederlag.
Tog til US Nationals i bowling pins shooting i 93. Undgik for mange unodige tanker pa skydelinien. Gik blot pa auto pilot mode, hver gang jeg skod og havde aldrig set mit frontsigte sa skarpt og fokuseret pa et mal tidligere. Vandt skydningen i amatorklassen og en masse penge og vaben. Blev selvfolgelig glad over de kendte 15 min. of fame, men havde lart lektien nu, og brugte ikke sejren som hovedpude eller forstorret ego, men som springbrat og forsmag pa at blive endu bedre.
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Begyndte at tanke meget alvorligt over dette, da sporten nu betod sa meget og opfyldte sa stor en del af mit liv og dagligdag.
Efter min helt store nedtur ved VM i steel challenge i Californien i 91, hvor al min forberedelse faldt fuldstandigt til jorden pa sekunder, var jeg totalt blank i sindet og nedtrykt. Hvis jeg ikke havde varet 27 gammel, ville jeg have gradt pa vej hjem i flyveren. Maneders forberedelser under svare traningsforhold, opsarret ferie og en masse penge var fuldstandigt spildt pa jorden som en spytklat.
Det var nu pa tide at gasse lidt ned pa ego'et og starte pa selverkendelse. Noget min entusiastiske personlighed ikke havde det ret nemt med. Jeg havde i alt for lang tid, varet alt for selvcentreret, istedet for at se, lytte og lare af andre.
Jeg kunne simpelthen ikke fatte, at ens prastationsevner kunne afvige SA meget, bare fordi forholdende var anderledes, men opgaven stort set den samme i sidste ende. Herefter begyndte jeg at lase diverse boger om idrat og personlig udvikling.
Sogte med lys og lygte efter de "gyldne" ord. Hvordan kan man undga prastationssangst. Hvordan kan man larer at leve i "nuet"og ikke lade omgivelserne have nogen indflydelse pa det man er i gang med?
Mesterskytten Jerry Miculek, fortalte mig iovrigt engang folgende. Forestil dig en planke pa 10 meters langde og 10 cm. bredde som lagges pa jorden. Folk skal blot ga fra den ene ende til anden, uden at rore ved jorden! 9 ud af 10 kan gore dette uden problemer.
Sat planken op i 1 meters hojde, og nu kan kun ca. 50 % gore det samme. Loft planken endu 10m op, og nu kun 1% gore det. Giv personen en 40 kg. rygsak pa, og denne % del falder til evt. 0.02 % som eksempel.
Intet har andret sig i svarhedsgrad, kun de ydre omstandigheder opgaven foregar under. Sa alt er faktisk kun mentalt. Man bliver simpelthen bange for at fejle. ok ved planke eksemplet kan man komme til skade, men ved et skydestavne er det kun ens ego der rammes. Sa meget kan ego forhindre prastationsevner. Den mentale sindstilstand er altdominerende i top sport.
Vejen til et sundt sind begynder med en sund krop. Sa jeg begyndte helt fra bunden med sund mad og masser af lobetraning, svomning osv. Begyndte alternative traningsmetoder pa skydebanen. Bad min makker om at distraherer mig sa meget som muligt, men jeg tranede. Indsa ogsa, at man kan aldrig blive god til at vinde, hvis man ikke kan accepterer at tabe. Nar man forst accepterer denne situation, forsvinder meget af den tidligere forberedte "selvmedlidenhed", der altid hviler i baghovedet pa idratsudovere over nederlag.
Tog til US Nationals i bowling pins shooting i 93. Undgik for mange unodige tanker pa skydelinien. Gik blot pa auto pilot mode, hver gang jeg skod og havde aldrig set mit frontsigte sa skarpt og fokuseret pa et mal tidligere. Vandt skydningen i amatorklassen og en masse penge og vaben. Blev selvfolgelig glad over de kendte 15 min. of fame, men havde lart lektien nu, og brugte ikke sejren som hovedpude eller forstorret ego, men som springbrat og forsmag pa at blive endu bedre.
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Master Pistolsmith