Hej Buba
Jeg bruger enten den grønne pakke Acraglas som kan købes i Skyttebutikken eller Plastic Padding "Kemisk Metal" / "Glasfiberspartel" som kan købes i almindelige byggemarkeder. Hvilken du vælger af de to sidste er egentlig lige meget - der skal bare være en eller anden form for fiber i.
Forskellen på Acraglas og PP er som jeg oplever det, at den grønne acraglas er tyndere, og mere fin og fleksibel i det, men det tager væsentligt længere tid om at hærde, og derfor plejer jeg typisk, at have riflen skruet sammen omkring beddingen i lang tid, hvilket stiller krav til omhyggeligheden med release agent. (slipmiddel).
Plastic Paddings Kemisk Metal, (som jeg bruger mest af) er grovere og en anelse mere sejt i det. Det hærder rigtigt hurtigt på godt og ondt [
]. Det tager det ca. 10 minutter, før du har en bedding der så kan hærde færdigt uden at skidtet skal være skruet sammen.
Der skal nok kæles lidt mere for det, når man bruger de billige PP produkter [
] da de ikke i modsætning til Acraglas er lavet til det.
Jeg sprøjter lås og de første 4-5 cm. af piben ind i en ordentlig omgang WD40. Herefter smører jeg massen ned i skæftet og spænder sammen. Herefter lader jeg det sidde til det størkner, og piller lås og skæfte forsigtigt fra hinanden. Hvis beddingen er tilfredsstillende skærer jeg det overskydende og nu faste med stadig bløde/seje overskydende materiale af med en stanleykniv, og lader skæftet hærde færdig i skruestikken til det er helt hårdt.
På grund af sejheden i kemisk metal skal man tænke sig godt om, og forsøge at dimensionere mængden de rigtige steder. Det flyder ikke så godt ud som acraglas, og derfor kan der være tendens til at der lettere kommer "lommer" de steder der har været for lidt materiale. Skulle du få "lommer" har jeg tidligere haft fin succes med at efterfylde med materiale og skrue sammen igen umiddelbart efter lommerne er konstateret - husk at påføre releaseagent igen[B)][:p]
Omvendt kan kombinationen af kemisk metal og samtidig for meget af det medføre, at skruerne ikke kan skrues tilstrækkelig ind i gevindet, med efterfølgende risiko for, at du kommer til at bøvle med skæfteskruer der går løse.
*** Jepsen :-) ***