Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Fornyelse af våbenpas
#1
Fornyelse af våbenpas

6. december 2005

Det blå våbenpas gælder kun fem år. Derefter kan det fornys en gang i op til fem år.

Fornyet våbenpas. Når det udløber næste gang i 2010 skal der et helt nyt til.

Våbenpas.
Det blå våbenpas blev ikke særlig godt modtaget af de danske jægere for år tilbage. Men langsomt og sikkert er det blevet stadigt mere anerkendt ude i EU, og selv i Afrika kan det nu anvendes som dokumentation for lovlig våbenbesiddelse.
Passet gælder i fem år, og når det udløber kan det forlænges én gang, for en periode på op til fem år.
Derefter skal der et helt nyt til.
Det koster ikke noget at få passet fornyet.

Fornyelsen.
For at få våbenpasset fornyet skal man udfylde en formular hvor man ansøger om fornyelse. I praksis kan det hele lade sig gøre ved at man møder frem på politiets våbenkontor, udfylder papiret og venter et øjeblik, mens den våbensagkyndige stempler og underskriver fornyelsen.
Alt det forudsætter naturligvis, at den våbensagkyndige er tilstede og har tid til den øjeblikkelige ekspedition – men det er set gennemført i praksis.
Når der en gang skal et helt nyt pas til så er det også gratis, for våbenpas er nemlig en gratis service – indtil videre, som det udrykkes i Det Centrale Våbenregister.

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)