Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Billig Blaser
#1
Jeg har en bekendt, som er svært ordblind, så har lovet at jeg vil prøve at søge lidt information for ham herinde.
Han vil gerne have sig en Blaser R93 Professional - helst i 6,5x55 eller 308 - men er også lidt hæmmet af økonomien i sådan et ønske.

Han har selvfølgelig fået oplyst nogle priser i div. forretninger i den forbindelse, men han er nysgerrig efter om det evt. kan gøres billigere.
Vi har diskuteret det lidt frem og tilbage og herunder er der særlig dukket et spørgsmål op:

Vil det være muligt at købe selve systemet (lås, låsekasse og skæfte) i en forretning og så finde en brugt pibe efterfølgende ??
Eller er man tvunget til at købe en komplet riffel til start for at få tilladelsen igennem ??
Og hvad er det mest økonomiske ?? (brugte piber ligger jo omkring 4K mens en ny ligger omkring 6K og opad)

Håber på lidt input - på forhånd tak

Mvh Zeb
Svar
#2
Jeg ville nok gå efter en komplet riffel. Jeg ville ikke have nogle betænkeligheder ved og købe brugt, da de fleste rifler ikke har skudt ret meget og piberne typisk holder til mange tusinde skud.

Jeg har hørt flere tale posetivt om egun.de hvor man kan finde blaser til billige penge, set i forhold til dk, men har aldrig selv rodet med det. Import osv. fra Tyskland er ikke noget problem.

Mvh.

Kelle
Svar
#3
Jeg synes det lyder fornuftigt det din kammerat er i gang med - det kan sagtens lade sig gøre at finde en brugt Blaser R93 til menneskepenge!
Kunne måske godt forestille mig at de ville kikke lidt underligt på en, hvis man kom ind på våbenkontoret for at få riffeltilladelse på et skæfte til en riffel, men det er der nok andre, der har mere kvalicerede bud på, om det kan lade sig gøre.
Jeg kan også sagtens forstå din makker, hvis han nu har truffet valget om, hvilken riffel han vil have - og den så ikke lige er tilgængelig på markedet [Sad!] Ventetiden er ulidelig!
Jeg følger selv lidt med i hvad der kommer af Blasergrej i Den Blå Avis og hvis ikke han ligefrem skal stå med riflen i hånden før jul, så er det da en riffel og kaliberkombination, der meget jævnligt dukker op.
Så mit råd er da at han må slå koldt vand i blodet indtil han finder den rigtige 'pakke'.
Svar
#4
Ventetid er som sådan ikke noget problem eftersom en flunkende ny riffel vil blive for dyr, så han er indstillet på at det kan tage tid.
Der er måske nogen som vil sige, at har man ikke pengene, så må man finde en anden løsning, men HVIS det nu er muligt kan jeg ikke fortænke manden i at forsøge at få sit ønske opfyldt.

Egun har jeg ikke kigget på, men prøver da lige om mit skoletysk kan bibringe lidt der.

Nu nævner I "menneskepenge" - en ting er hvad tingene udbydes til, men hvad er en realistisk pris på en komplet brugt riffel af den type ??
Svar
#5
Jeg mener de typisk ligge omkring 12.000 Kr. Det er jo så afgørende, om kikkertmontage kommer oveni. Den ligger brugt til omkring 2.500,-
De priser kan så måske handles ned.
Da jeg købte min for 3-4 år siden var det prisen jeg gav for en ny, men den købte jeg i Sverige mens den svenske kronekurs var i bund.
Siden er R8'eren kommet på markedet, så brugtpriserne er faldet og udbuddet øget.
Svar
#6
OK - takker for oplysningen. Har luret lidt på Egun hvor de ligger fra ca. 10,5 og opefter...

Jeg må have jaget ham på våbenkontoret og finde ud af om man "bare" kan få tilladelse til låsen m. tilbehør [Wink]
Svar
#7
Tilladelsen til låsestole og piber er gratis. Det fremgår direkte af våbenloven. Han behøver ikke tilladelse til skæftet, montagen eller kikkerten.

Citat:quote:

§ 6 b. For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov betales 840 kr. For følgende tilladelser betales dog ikke:
1) Tilladelser til ammunition,
2) tilladelser til piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler,
3) tilladelser til lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr,
4) ind- og udførselstilladelser,
5) tilladelser til genopladning,
6) tilladelser vedrørende de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1,
7) tilladelser til blankvåben,
8) tilladelser til handlende,
9) tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben,
10) tilladelser til tilskudsberettigede museer i henhold til museumsloven.

Stk. 2. Afgiften nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har en våbentilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift.


Jeg mener vi på et tidspunkt diskuterede, om man på den smarte måde kan have sig en riffel på to gratis tilladelser, men den gik vist ikke. Noget med, at man ikke må samle en riffel af forskellige stumper selv, det skal man have en bøssemager med fremstillingstilladelse til. Han skal så give den et nyt nummer, og registrere den som en ny riffel.

Men hvis din kammerat starter med at købe en låsestol og betale for en almindelig riffeltilladelse til den, så vil jeg næsten tro, at han efterfølgende kan få en gratis tilladelse til en tilhørende pibe, og så er den vel ikke længere.

M.v.h. Lasse.
Ikke mærket, modellen eller materialet.
Men præcisionen er ambitionen!
[Image: ajbutton.gif]
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#8
Jamen det var nemlig en af de ting vi var lidt usikre på. Netop i kraft af, at der er tale om riffel med vekselsystem burde det være muligt, men som historien omkring vores kære våbenkontorer jo tidligere har vist, så er det teoretiske en ting og den virkelige en helt anden...

Nu har jeg aldrig set en våbentilladelse til en riffel med vekselsystem, men antager den ligner den almindelige ? Hvis den gør, hvad står der så under kaliber og hvordan får man så rent praktisk tilladelsen til de efterfølgende vekselpiber ??

Ihvertfald må han have fat i telefonen og snakke med våbenkontoret omkring det med låsestol/skæfte løsningen - Jeg spørger jo også herinde, fordi man har oplevet at der bare bliver sagt NEJ når man spørger og så ville det jo være dejligt hvis man havde et fortilfælde, hvor det godt kunne lade sig gøre [Wink]
Svar
#9
Jeg har for nylig haft tilladelse til en riffel med vekselsystem. Jeg betalte for én riffeltilladelse, men fik to. Den på låsestolen har låsestolens nummer, og den på piben har pibens nummer. Det gør det hele nemmere når man, som jeg, får behov for at skifte pibe. Så indleverer man nemlig bare den tilladelse med den gamle pibe, og får en ny tilladelse på den nye.

Andre våbenkontorer er mere kontrære. De vil lave én tilladelse til låsestol+en pibe, og så bliver det mere bøvlet at ændre på én af tingene.

Lad være med at efterspørge konkrete regler om hvordan det skal gøres, de findes ikke. Man er nødt til at spørge sit lokale våbenkontor hvordan de gør, og så acceptere det.

M.v.h. Lasse.
Ikke mærket, modellen eller materialet.
Men præcisionen er ambitionen!
[Image: ajbutton.gif]
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#10
Korrekt Lasse! Riffel-tilladelsen (den der koster) har låsestolens serienummer på sig. Det er den de kalder system når der er tale om en riffel med vekselpibe.

Du kan sagtens købe en blaser uden pibe - få tilladelsen til den og efterfølgende købe en pibe. Det er jo ikke ulovligt - og våbenkontoret kender jo udmærket til rifler med vekselpiber... Hvor du køber piben kan de jo være ligeglade med!

J.
Svar
#11
Det er super - jeg takker mange gange for oplysningerne og hjælpen og giver det straks videre [Smile]
Svar
#12
Hej Zeb

se evt.

http://www.riffeljagt.com/forum/code/top...C_ID=27563

mvh
Korthår
Svar
#13
Har haft en Mauser med 2 løb, lavet til vekselsystem.

3 tilladelser-1 på lås, og 1 på hver af løbene.

Betalt for én tilladelse.

Bigfoot http://www.jagtmarked.dk

"Du lever kun én gang, men gør Du det godt, er det også OK !"
Bigfoot                      http://www.jagtmarked.dk

"Du lever kun én gang, men gør Du det godt, er det også OK !"
Svar
#14
Hej Korthår: Jeg havde faktisk set den og har også givet informationen videre.... Og såvidt jeg kunne forstå på ham er han gået igang med at frigøre midler til det. I dette lille lukkede fora så tror jeg godt jeg kan sige at det her på mange måder har været lidt en øjeåbner for ham - han er frygtelig flov over sit handicap og vil meget nødig det bliver opdaget fx i en butik ligesom han jo logisk nok springer brugtannoncerne over for det er kun billederne han får noget fornuftigt ud af. Nu vi har snakket omkring det her så viser det sig så at de priser han har fået bare er de vejledende udsalgspriser os så er der ikke noget at sige til han føler det bliver for dyrt...
Svar
#15
En løsning på det der kaldes et handicap, er en såkaldt IT-RYGSÆK.

På mit arbejde har vi tilbudt folk med læse/skrivevandskeligheder ovennævnte. Uden
jeg kan beskrive pakkens indhold fuldstændigt, har fået den løseligt beskrevet af
en af de der fik den, som værende et værktøj der på basis af en pc, kan læse en tekst
højt, ligesom det kan skrive en tekst på basis af indtalt tekst. Man taler, og maskinen skriver.

De folk vi havde afsted, fik det medfølgende kursus på det lokale AMU center.

Uvenner med Photobucket - men medlem af Asgaard.
http://www.riffeljagt.com/forum/code/top...C_ID=25600
mvh
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)