Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Bekæmpelse af rotter og mosegrise.
#1
I tråden Våbenværkstedet(forårsprojekter), bliver man bedt om, at skrive om muldvarpebekæmpelse mv. i en anden tråd,- det må vel så være her. Jeg har faktisk med stor succes brugt et par alternative metoder. Min mor havde en minkfarm, med hundredevis af rotter som hun gerne ville af med, så min bedste legekammerat, der ligesom jeg var meget våbeninteresseret og undertegnede købte et par kg. karbid hos den lokale købmand. (det var nok sidst i fyrrene).
I hvert rottehul kom vi så et par klumper karbid og en sjat vand fra vandkanden, - ovenpå en skovlfuld jord, pånær i det sidste hul, hvori vi smed en tændstik. Reaktionen udeblev ikke, - hele området lignede noget der var ny pløjet, men vi så aldrig rotter mere, ikke engang døde, men de må alle være dræbt, da vi ikke fik rotter siden. Mange år senere - dengang det var populært at køre på flydende gas - brugte jeg gas fra en gastank som jeg havde købt hos en ophugger.Denne gang var det mosegrise i en stor græsplæne det drejede sig om, ellers samme fremgangsmåde. Der stod flammer i en halv meters højde over græsplænen, som også blev brun i et stykke tid, men mosegrisene blev vi fri for. Da jeg kom ind til Mutter spurgte hun om hvad det var der lugtede af, og det viste sig, at jeg havde fået svedet håret, samt øjenbryn,arme og ben. De griner stadigvæk af det i familien. Burde nok ikke have stået midt på plænen i korte bukser.
mvh Stær.

Flyttet af Kima
Svar
#2
SHIT! - troede,at jeg havde fået flyttet indlægget til Off Topic. Noget geni til at bruge en computer bliver jeg aldrig, - sorry.
Stær
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)