15-09-2013, 04:33 PM
Frygten for ulven har sat sine spor
Hverken John Bøndergaard eller hunden Mille føler sig længere trygge på det lille fritidslandbrug. Foto: Sofia Busk
AF AXEL PIHL-ANDERSEN
OFFENTLIGGJORT 15.09.13 KL. 03:30
Natur: Ulven er observeret flere gange i nærheden af landsbyen Hemmet sydvest for Skjern – og i sommer snuppede den en kalv på 50 kg. Familien Bøndergaard føler sig ikke længere tryg, og andre er begyndt at gå med kniv.
GEM ARTIKEL
Umiddelbart virker her ikke særlig uhyggeligt.
Landsbyen Hemmet ligger stille hen i det flade vestjyske landskab – og kun omkring Dagli’ Brugsen over for den lille gamle kampestenskirke er der noget, der blot minder om aktivitet her ved middagstid, når enkelte kunder gæster byens eneste dagligvarebutik.
Udenfor dufter der af nyslået græs fra fodboldbanerne bag det nye aktivitets- og kulturcenter, som er et af beviserne for et velfungerende lille lokalsamfund, selv om både Andelskassen og Hemmet Bank har måttet dreje nøglen om.
»Uhyggeligt? Det ved jeg ikke, men ulven er da noget, vi snakker om,« siger den 41-årige Trine Hagelskjær, som arbejder i Brugsen.
»En ældre dame, Signe Marie, mødte den allerede før jul, da hun var ude at lufte sin hund. Hun stod kun 20 meter fra den – og det mærkelige var, at ulven blev stående og kiggede på hende 10-15 sekunder, inden den forsvandt. Det er da lidt uhyggeligt, synes jeg – og man kan godt være bekymret for de mindste børn.«
I Karens Frisørsalon skråt over for Dagli’ Brugsen er den lille flagstang sat uden for døren for at markere, at her er åbent. Karen Tørbøl bor selv med sin mand i udkanten af byen og er heller ikke helt uberørt:
»Vi er selv dyrevenlige og smider nogle gange lidt madrester ud til ræven. Men så opdagede vi nogle meget store fodspor, som i hvert fald ikke var fra en ræv – og var helt sikre på, at vi havde haft besøg af ulven. Senere får vi så at vide, at man i forbindelse med en eftersøgning af en ældre mand havde haft politihunde i gang, så sandsynligvis er det dem og ikke ulven, som vi har haft tæt på.«
Kalvekød til ulven
Det har familien Bøndergaard derimod.
For nogle dage siden fik familien besked fra Naturstyrelsen om, at dna-prøver viste, at det var en hanulv, der denne sommer tog en af deres økologiske limousinekalve og på mystisk vis fik slæbt den 50 kilo tunge kalv ud af en indhegning med to gange elektrisk hegn og 300 meter væk, hvor det meste af kalven var fortæret, da John Bøndergaard fandt den.
Ugen før havde han lagt en dødfødt kalv ud til afhentning af Daka, men kalven var slæbt næsten hundrede meter væk, og det meste af dyret var ædt af et andet dyr, da Daka kom forbi. Allerede dengang tænkte John Bøndergaard, at ulven måske havde været på spil, og at han burde have fået taget en prøve for at få vished og eventuel erstatning.
Anden gang var han ikke i tvivl og fik kontaktet Naturstyrelsen, som kom og tog prøver.
»Den har været tæt på os, og den må have været både meget stærk og fræk, når den får en kalv ud af indhegningen og får slæbt den så langt væk,« siger John Bøndergaard, der oprindelig er uddannet smed, men nu arbejder som graver på fire forskellige kirkegårde.
Sammen med sin kone, Anette, har John Bøndergaard omkring 100 stykker fedkvæg på det lille fritidslandbrug kun 200-300 meter uden for Hemmet, og hverken ægteparret eller deres tre sønner på 11, 8 og snart 3 år føler sig længere trygge.
Anette Bøndergaard arbejder for Velux-koncernen i Skjern, hvor hun møder kl. 5.45 og derfor tager tidligt af sted om morgenen, mens det stadig er mørkt.
»Jeg bryder mig ikke om det, og jeg kigger mig over skulderen og har en skovl med, når jeg går ud til bilen. Når den kommer så tæt på om sommeren, hvad sker der så ikke til vinter, hvor der ikke er så meget føde længere ude i naturen? Og hvad med drengene, når de skal op ad grusvejen til vinter?«
Netop sønnerne Jonas på 11 og Anders på 8 år sov i telt sammen med en kammerat den nat i juni, da ulven angiveligt slog til. Drengene har intet hørt, men det er slut med at sove i telt og med at lege ude, når det er mørkt, fastslår moderen, og faderen er enig:
»Vi har taget vores forholdsregler og kan ikke gøre mere. Men jeg mener ikke, at ulven skal have lov til at være i Danmark. Her er ikke plads til den. Man har jo også hørt om ulve i udlandet, der har angrebet mennesker og endda dræbt børn,« siger John Bøndergaard med et bekymret udtryk bag solbrillerne.
Går med kniv
Han er ikke den eneste, der er bekymret og gerne ser, at man får lov til at skyde de fredede ulve.
Dansk-hollænderen Kees Kastelijn bor på en landejendom to-tre kilometer uden for Hemmet og lige ved Lønborg Hede. Han så allerede ulvesporet i sneen ved sin garage i den forgangne vinter, og hans nabokone, som ikke vil stå frem, har mødt ulven.
»Jeg er overbevist om, at det har været en ulv. Især efter at jeg talte med min nabokone, der har stået over for den på kort afstand. Folk føler sig utrygge, og vi er bekymrede. Jeg er selv begyndt at gå med kniv, når jeg bevæger mig rundt i terrænet, og nu har vi så fået vished for, at den har taget en stor kalv. Vi lever ikke i dødsangst, men vi bryder os ikke om at have den så tæt på,« siger Kees Kastelijn, der har boet i Danmark i 26 år og nu arbejder som produktchef for et hollandsk firma.
Både Kees Kastelijn og John Bøndergaard har holdt lav profil med ulvesnakken, indtil de for nylig fik vished for, at der er en ulv på egnen. Siden har John Bøndergaard både haft besøg af det lokale TV 2 og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
»Tidligere har vi kun nævnt det over for nogle venner. Folk tror jo, at man er skør, når man siger, at ulven har været her, så vi ønsker ikke at blive udråbt som sådan nogle landsbytosser, som ulveeksperterne kan gøre grin med,« siger John Bøndergaard.
Ulveeksperten
En af dem, biolog Hans Erik Svart fra Naturstyrelsen, kan dog godt forstå bekymringerne:
»Det er ikke underligt, at folk bliver bange. Fra barnsben er vi blevet fodret med historier om ulve og den store stygge ulv, men erfaringerne fra andre lande er, at mennesket ikke bliver betragtet som et byttedyr, selv om der er eksempler på overfald. Møder man en ulv, er det bedste råd at gøre sig stor og larmende og vise: Her er jeg. Tag eventuelt#128527; en kæp at svinge med. Lad være med at krybe sammen og gøre dig lille,« siger Hans Erik Svart.
Kendsgerningen indtil nu er, at der er registreret fire forskellige ulve i Danmark i det seneste års tid – inklusive den døde og afmagrede Thy-ulv. Alle ulvene er hanulve, og alle er registreret i Jylland. Ulvenes ankomst og angreb på bl.a. en række får har delt befolkningen i to lejre og rejst en til tider voldsom følelsesladet debat.
Et ulvefrit Danmark
En meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark gennemførte for Jyllands-Posten i januar, viste, at knap halvdelen mente, at ulven igen skulle blive en del af den danske natur, mens knap 40 pct. var af den modsatte holdning.
Hjemmesiden ulvefrit.dk samler underskrifter ind for et ulvefrit Danmark og forsyner læserne med historier om, hvordan ulve har angrebet mennesker – eller med citater fra den canadiske ulveekspert, Valerius Geist, der mener, at Danmark er så tæt befolket, at ulvene vil vænne sig til mennesker og med tiden opfatte dem som bytte.
Også hunde på spil
De seneste dna-prøver fra fem døde husdyr i Midt- og Vestjylland viser, at både ulv og hund har været på spil. Ulvene får ansvaret for to døde får og den dræbte kalv ved Hemmet, mens det er hunde, der har været på spil i forbindelse med en død kalv og et dødt lam andre steder i Midt- og Vestjylland.
»Hunde har formentlig meget mere på samvittigheden, når det gælder døde dyr, end vi går og tror,« vurderer Hans Erik Svart, som heller ikke mener, at folk i udkanten af Hemmet har noget at frygte.
»Ulven plukker de lavest hængende frugter først. Det vil sige svage og syge dyr. Ulve har angrebet og dræbt mennesker, men ofte har det været syge ulve,« siger Hans Erik Svart, der dog også undrer sig over, at ulven ved Hemmet har kunnet få fat i en kalv og slæbe den ud af en indhegning med masser af kvæg.
John Bøndergaard undrer sig også, og han frygter vinteren:
»Det bliver ikke rart. Hvornår slår den til næste gang?«
Hverken John Bøndergaard eller hunden Mille føler sig længere trygge på det lille fritidslandbrug. Foto: Sofia Busk
AF AXEL PIHL-ANDERSEN
OFFENTLIGGJORT 15.09.13 KL. 03:30
Natur: Ulven er observeret flere gange i nærheden af landsbyen Hemmet sydvest for Skjern – og i sommer snuppede den en kalv på 50 kg. Familien Bøndergaard føler sig ikke længere tryg, og andre er begyndt at gå med kniv.
GEM ARTIKEL
Umiddelbart virker her ikke særlig uhyggeligt.
Landsbyen Hemmet ligger stille hen i det flade vestjyske landskab – og kun omkring Dagli’ Brugsen over for den lille gamle kampestenskirke er der noget, der blot minder om aktivitet her ved middagstid, når enkelte kunder gæster byens eneste dagligvarebutik.
Udenfor dufter der af nyslået græs fra fodboldbanerne bag det nye aktivitets- og kulturcenter, som er et af beviserne for et velfungerende lille lokalsamfund, selv om både Andelskassen og Hemmet Bank har måttet dreje nøglen om.
»Uhyggeligt? Det ved jeg ikke, men ulven er da noget, vi snakker om,« siger den 41-årige Trine Hagelskjær, som arbejder i Brugsen.
»En ældre dame, Signe Marie, mødte den allerede før jul, da hun var ude at lufte sin hund. Hun stod kun 20 meter fra den – og det mærkelige var, at ulven blev stående og kiggede på hende 10-15 sekunder, inden den forsvandt. Det er da lidt uhyggeligt, synes jeg – og man kan godt være bekymret for de mindste børn.«
I Karens Frisørsalon skråt over for Dagli’ Brugsen er den lille flagstang sat uden for døren for at markere, at her er åbent. Karen Tørbøl bor selv med sin mand i udkanten af byen og er heller ikke helt uberørt:
»Vi er selv dyrevenlige og smider nogle gange lidt madrester ud til ræven. Men så opdagede vi nogle meget store fodspor, som i hvert fald ikke var fra en ræv – og var helt sikre på, at vi havde haft besøg af ulven. Senere får vi så at vide, at man i forbindelse med en eftersøgning af en ældre mand havde haft politihunde i gang, så sandsynligvis er det dem og ikke ulven, som vi har haft tæt på.«
Kalvekød til ulven
Det har familien Bøndergaard derimod.
For nogle dage siden fik familien besked fra Naturstyrelsen om, at dna-prøver viste, at det var en hanulv, der denne sommer tog en af deres økologiske limousinekalve og på mystisk vis fik slæbt den 50 kilo tunge kalv ud af en indhegning med to gange elektrisk hegn og 300 meter væk, hvor det meste af kalven var fortæret, da John Bøndergaard fandt den.
Ugen før havde han lagt en dødfødt kalv ud til afhentning af Daka, men kalven var slæbt næsten hundrede meter væk, og det meste af dyret var ædt af et andet dyr, da Daka kom forbi. Allerede dengang tænkte John Bøndergaard, at ulven måske havde været på spil, og at han burde have fået taget en prøve for at få vished og eventuel erstatning.
Anden gang var han ikke i tvivl og fik kontaktet Naturstyrelsen, som kom og tog prøver.
»Den har været tæt på os, og den må have været både meget stærk og fræk, når den får en kalv ud af indhegningen og får slæbt den så langt væk,« siger John Bøndergaard, der oprindelig er uddannet smed, men nu arbejder som graver på fire forskellige kirkegårde.
Sammen med sin kone, Anette, har John Bøndergaard omkring 100 stykker fedkvæg på det lille fritidslandbrug kun 200-300 meter uden for Hemmet, og hverken ægteparret eller deres tre sønner på 11, 8 og snart 3 år føler sig længere trygge.
Anette Bøndergaard arbejder for Velux-koncernen i Skjern, hvor hun møder kl. 5.45 og derfor tager tidligt af sted om morgenen, mens det stadig er mørkt.
»Jeg bryder mig ikke om det, og jeg kigger mig over skulderen og har en skovl med, når jeg går ud til bilen. Når den kommer så tæt på om sommeren, hvad sker der så ikke til vinter, hvor der ikke er så meget føde længere ude i naturen? Og hvad med drengene, når de skal op ad grusvejen til vinter?«
Netop sønnerne Jonas på 11 og Anders på 8 år sov i telt sammen med en kammerat den nat i juni, da ulven angiveligt slog til. Drengene har intet hørt, men det er slut med at sove i telt og med at lege ude, når det er mørkt, fastslår moderen, og faderen er enig:
»Vi har taget vores forholdsregler og kan ikke gøre mere. Men jeg mener ikke, at ulven skal have lov til at være i Danmark. Her er ikke plads til den. Man har jo også hørt om ulve i udlandet, der har angrebet mennesker og endda dræbt børn,« siger John Bøndergaard med et bekymret udtryk bag solbrillerne.
Går med kniv
Han er ikke den eneste, der er bekymret og gerne ser, at man får lov til at skyde de fredede ulve.
Dansk-hollænderen Kees Kastelijn bor på en landejendom to-tre kilometer uden for Hemmet og lige ved Lønborg Hede. Han så allerede ulvesporet i sneen ved sin garage i den forgangne vinter, og hans nabokone, som ikke vil stå frem, har mødt ulven.
»Jeg er overbevist om, at det har været en ulv. Især efter at jeg talte med min nabokone, der har stået over for den på kort afstand. Folk føler sig utrygge, og vi er bekymrede. Jeg er selv begyndt at gå med kniv, når jeg bevæger mig rundt i terrænet, og nu har vi så fået vished for, at den har taget en stor kalv. Vi lever ikke i dødsangst, men vi bryder os ikke om at have den så tæt på,« siger Kees Kastelijn, der har boet i Danmark i 26 år og nu arbejder som produktchef for et hollandsk firma.
Både Kees Kastelijn og John Bøndergaard har holdt lav profil med ulvesnakken, indtil de for nylig fik vished for, at der er en ulv på egnen. Siden har John Bøndergaard både haft besøg af det lokale TV 2 og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
»Tidligere har vi kun nævnt det over for nogle venner. Folk tror jo, at man er skør, når man siger, at ulven har været her, så vi ønsker ikke at blive udråbt som sådan nogle landsbytosser, som ulveeksperterne kan gøre grin med,« siger John Bøndergaard.
Ulveeksperten
En af dem, biolog Hans Erik Svart fra Naturstyrelsen, kan dog godt forstå bekymringerne:
»Det er ikke underligt, at folk bliver bange. Fra barnsben er vi blevet fodret med historier om ulve og den store stygge ulv, men erfaringerne fra andre lande er, at mennesket ikke bliver betragtet som et byttedyr, selv om der er eksempler på overfald. Møder man en ulv, er det bedste råd at gøre sig stor og larmende og vise: Her er jeg. Tag eventuelt#128527; en kæp at svinge med. Lad være med at krybe sammen og gøre dig lille,« siger Hans Erik Svart.
Kendsgerningen indtil nu er, at der er registreret fire forskellige ulve i Danmark i det seneste års tid – inklusive den døde og afmagrede Thy-ulv. Alle ulvene er hanulve, og alle er registreret i Jylland. Ulvenes ankomst og angreb på bl.a. en række får har delt befolkningen i to lejre og rejst en til tider voldsom følelsesladet debat.
Et ulvefrit Danmark
En meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark gennemførte for Jyllands-Posten i januar, viste, at knap halvdelen mente, at ulven igen skulle blive en del af den danske natur, mens knap 40 pct. var af den modsatte holdning.
Hjemmesiden ulvefrit.dk samler underskrifter ind for et ulvefrit Danmark og forsyner læserne med historier om, hvordan ulve har angrebet mennesker – eller med citater fra den canadiske ulveekspert, Valerius Geist, der mener, at Danmark er så tæt befolket, at ulvene vil vænne sig til mennesker og med tiden opfatte dem som bytte.
Også hunde på spil
De seneste dna-prøver fra fem døde husdyr i Midt- og Vestjylland viser, at både ulv og hund har været på spil. Ulvene får ansvaret for to døde får og den dræbte kalv ved Hemmet, mens det er hunde, der har været på spil i forbindelse med en død kalv og et dødt lam andre steder i Midt- og Vestjylland.
»Hunde har formentlig meget mere på samvittigheden, når det gælder døde dyr, end vi går og tror,« vurderer Hans Erik Svart, som heller ikke mener, at folk i udkanten af Hemmet har noget at frygte.
»Ulven plukker de lavest hængende frugter først. Det vil sige svage og syge dyr. Ulve har angrebet og dræbt mennesker, men ofte har det været syge ulve,« siger Hans Erik Svart, der dog også undrer sig over, at ulven ved Hemmet har kunnet få fat i en kalv og slæbe den ud af en indhegning med masser af kvæg.
John Bøndergaard undrer sig også, og han frygter vinteren:
»Det bliver ikke rart. Hvornår slår den til næste gang?«