Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Våbenpas - forskellig praksis
#1
Jeg skal på duejagt i UK til august sammen med et par jagtkammerater, og vi har alle tre netop fået forlænget de enkelte våben i passet.

Hos politiet i Esbjerg (= Sønderborg nu til dags) streger man den tidligere indførte gyldighedsperiode i passets afsnit 4 ud (for en haglbøsse ca. svarende til det tidligere jagttegns gyldighedsperiode) og indfører en ny gyldighedsperiode i et sæt nye "kasser" i afsnit 4 + sætter et stempel i den dertil beregnede kasse.

Hos politiet i Århus er man derimod meget sparsommelig: Man streger den tidligere gyldighedsperiode ud, men har sidste år skrevet med så tilpas lille skrift, at man i det samme sæt "kasser" kan få plads til at skrive endnu en gyldighedsperiode. Derved holder passet iflg. Århus politi længere, idet det tager længere tid at fylde ud.

Problemet med den fremgangsmåde er imidlertid, at der så ikke kommer et nyt stempel i ud for den nye gyldighedsperiode. En udenlandsk myndighed (told/politi) har dermed ikke mulighed for at se, om man rent faktisk selv har siddet og fedtet med en linieal og en blå kuglepen, uden lige at have ulejliget det danske politi med en forlængelse. Det kunne man jo godt forestille sig kunne give anledning til problemer i det udenlandske - nogen steder går man jo ret meget op i stempler og den slags.

Min kammerat kørte derfor sporenstregs til politiet i Århus og bad dem om at rette det, men det ville man ikke! Beskeden var, at man godt kunne se det mulige problem, at man dog aldrig var stødt på det i praksis, og hvis det endelig skulle give bøvl i f.eks. UK, så ville "Bobby" bare kunne ringe til "Laurids" og få bekræftet, at alt er OK.

Er dette bare endnu et eksempel på den tilsyneladende ubegrundede forskel, man bliver behandlet med på våbenkontorene rundt omkring? Eller er det også et eksempel på, at man lokalt bare lige opfinder sine egne regler(for at varetage et totalt uvedkommende formål, nemlig besparelse), som ikke har nogen som helst hjemmel i lovgivning mv. (tværtimod, det fremgår klart af sammenhængen i passet, samt selve formålet med det, at fremgangsmåden i Sønderborg er den rette) og som i øvrigt kan give anledning til store problemer i den vide verden?

Ikke bare kan det være træls den dag man står i tolden og får stillet ubehagelige spørgsmål til, om alt er gået korrekt for sig, men i vores situation, hvor kopier af passet skal sendes til UK for at få en Visitor's Permit (og hvor politiet ikke rigtig er kendt for at være hurtige), kan man jo godt forestille sig problemer med at nå at få en tilladelse til august, hvis det hele skal sendes frem og tilbage et par gange.

Nu har jeg ikke noget imod, at man i politiet gør hvad man kan for at holde omkostningerne nede, og jeg påskønner i meget høj grad den danske forvaltningstradition med at være forholdsvis fleksible og ikke gå alt for højst op i formalia, men sådan noget som det her er bare træls og irriterende. Dertil kommer, at den reelle besparelse formentlig er meget lille. Passet gælder i højst 10 år, og det er vel de færreste, der rent faktisk bliver fyldt helt ud.

Nu sender vi det afsted som det er, men jeg har opfordret min kammerat til at klage over fremgangsmåden - og da specielt, hvis politiet i Leichestershire også synes det ser lidt mærkeligt ud.

Mvh
Lundgaard
Mauser M03 - .243 Win., .308 Win., 9,3x62
Tikka 695 Master Pro Continental - 6,5x55
Otterup M70 - 22 lr
Air Arms S510 Xtra FAC - 5,5 mm
Swarovski Z6(i) 2-12x50 BT
Meopta R1r 3-12x56 RD
Hawke Airmax 30 SF 4-16x50
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)