Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Din holdning til EU våbendirektiv er vigtig
#1
Din holdning til EU våbendirektiv er vigtig - giv den til kende
EU har fokus på våben. Det ses i de mange initiativer, der er sket på dette område på den internationale politiske scene.

Som det seneste skud på stammen af initiativer har EU Kommissionen lanceret en offentlig spørgeskemaundersøgelse omhandlende våben.

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen, der omhandler fælles tilgang til at mindske skader forårsaget af ulovlig brug af skydevåben i EU, er at finde støtte i offentligheden til en stramning af de eksisterende EU regler om lovlig besiddelse og erhvervelse af civile våben.

Jægerforbundet opfordrer alle jægere til at besvare spørgeskemaet. Hvis størstedelen af undersøgelsens besvarelser viser, at der ikke er støtte til fremtidige restriktioner eller europæiske aktioner på våbenreglerne, vil det være meget svært for Kommissionen at benytte offentligheden som undskyldning for at åbne EU Våbendirektivet.

Danmarks Jægerforbund har rådført sig med jægernes europæiske lobbyorganisation FACE, og på den baggrund opfordrer vi alle vores medlemmer til at besvare spørgeskemaet på en måde, så det fremgår, at vi ikke ønsker yderligere EU regulering på våbenområdet. EU´s våbendirektiv er allerede en del af den nationale våbenlovgivning i Danmark i dag, og vi anser denne for værende stærk - og også stærk nok.

Vi anser det derfor ikke for nødvendigt med yderligere stramninger. Stramninger, der kan komplicere Jægernes muligheder for opbevaring, handel og besiddelse af våben.

Jægerforbundets holdning til spørgeskemaet er, at spørgsmålene er formuleret meget ledende, og retorikken er nøje valgt, så det er svært for læseren at være uenig i, at der skal yderligere stramninger på området. Vær derfor OPMÆRKSOM. Nogle af spørgsmålene har relevans for lovlig besiddelse af våben og har dermed direkte relevans for jægerne. Jægerforbundet har selv taget konsekvensen af de meget ledende spørgsmål og besvaret hele spørgeskemaet med lutter 1-taller.

For at besvare spørgeskemaet bedes du gøre følgende:

1. Gå ind på http://ec.europa.eu/yourvoice/ipm/forms/...rearmsRisk

2. Vælg sprog i øverste højre hjørne

3. Angiv land og at du er en individuel person

4. Besvar alle spørgsmål

5. Efter at have besvaret spørgsmålene, skal man angive de tal og bogstaver, der står på skærmen og derefter trykke ”check” (for at forhindre computer-genererede besvarelser)

6. Dine svar bliver gemt, og du kan se dem eller gemme en PDF
Fristen for at deltage i undersøgelsen er d. 17. juni 2013. Jægerforbundet har sammen med resten af Europas jægere brug for din hjælp.
På forhånd tak.

Har du yderligere spørgsmål til spørgeskemaet er du velkommen til at kontakte international konsulent Trine Bergholtz: tbe@jaegerne.dk eller telefon 88 88 75 05.

Ovenstående er "hugget" fra Jægerforbundets side

[Image: dralflogoKim1.jpg][Image: Asgrdlogo.gif]
Jeg har nået den alder hvor jeg ved hvad der er værd at vide, og på en god dag kan jeg faktisk huske noget af det
Svar
#2
Er det ikke småledene spm. Jeg mener når man stopper sikkerhed ind flere gange i samme sætning er der vist ikke ret mange der siger nej tak.

Men de fleste af tingene der bliver spurgt til bør efter min mening reguleres nationalt.

Mvh.

Yeti
Mvh.

Yeti
Svar
#3
Citat:quote:

Originally posted by yeti

Ja og derfor :
Citat:quote:

Jægerforbundets holdning til spørgeskemaet er, at spørgsmålene er formuleret meget ledende, og retorikken er nøje valgt, så det er svært for læseren at være uenig i, at der skal yderligere stramninger på området. Vær derfor OPMÆRKSOM. Nogle af spørgsmålene har relevans for lovlig besiddelse af våben og har dermed direkte relevans for jægerne. Jægerforbundet har selv taget konsekvensen af de meget ledende spørgsmål og besvaret hele spørgeskemaet med lutter 1-taller.

[Image: dralflogoKim1.jpg][Image: Asgrdlogo.gif]
Jeg har nået den alder hvor jeg ved hvad der er værd at vide, og på en god dag kan jeg faktisk huske noget af det
Svar
#4
Jeg har også svaret. Er dog usikker på om der er enkelte punkter som burde reguleres fra EU, som måske har en MINDRE restriktiv lovgivning end i DK. Hvis knivloven fx. var reguleret fra EU, så ville den nok ikke have været sådan en gang makværk - det samme kan siges om luftvåben.

Samtidig er det måske også pga EUs støjdirektv at vi mu(måske) får lov til at få lyddæmpere.

Hilsen Kenneth

-------------------------------------------
The only difference between tattooed people and non-tattooed people is that tattooed people don't give a shit that you don't have tattoos.
-----------------------------------------------------------
Jeg vil bekæmpe din mening, men dø for din ret til at have den
Svar
#5
Det eneste jeg kan se som noget hvor EU har en berettigelse er omkring indsmugling af våben fra tredjelande. Her er det over den ydre grænse og dermed et EU anliggende. Alt det andet skal de bare holde deres klamme finger fra. Jeg er selv involveret i udviklingen af EU regulering og magen til magtliderlighed som den udvises af Kommissionen skal man sgu lede længe efter. Overskridelse af beføjelser er ret rutinepræget, efter min vurdering... Men det er der tilsynelandende ikke rigtigt nogen der har noget imod.

Mvh.

Yeti
Mvh.

Yeti
Svar
#6
Sjovt du siger det Yeti. Indsmugling fra 3.lande er også det eneste jeg svarede positivt på, at EU skal gøre noget ved.

Alt det andet er nationalt anliggende. Men enig i, at spørgeskemaet er ledende, grænsende til det manipulerende. Når jeg svarer "nej" til at EU skal regulere, betyder det jo ikke at jeg ikke synes området skal reguleres, blot er jeg tryg ved den måde vor egen regering gør det på.

M.v.h. Lasse AKA Legolas(se).

Ikke mærket, modellen eller materialet.
Men præcisionen er ambitionen!
[Image: ajbutton.gif]
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#7
Jeg er meget enig i ovenstående kommentarer - spørgsmålene er ekstremt ledene.

Generelt virker det som endnu en umyndiggørelse af de enkelte medlemslande[xx(]

FØJ[B)]
Hilsen Kim

Skov- og landskabsingeniør Hold 18
Svar
#8
Det mest sørgelige er vel næsten at det ville give god mening hvis vi havde den samme våbenlovgivning i hele EU - det vil bare aldrig blive udmøntet i praksis så vi ender op med lovgivning for lovgiverens skyld [}Smile] Det eneste vi dog kan være helt sikker på er at kommer der en EU vedtaget stramning så får vi den også [Sad]
Svar
#9
Citat:quote:

Originally posted by Zeb

Det er jeg ikke sikker på at jeg er enig i. Der kan da godt være lokale forhold der kunne begrunde lokale regler. Fx ville et forbud mod topfuglejagt basseret på danske forhold næppe vække lykke i Sverige. Nej lad EU holde sig til ting der er grænseoverskridende, som fx ensretning af reglerne ved jagtrejser - læs Europæisk Våbenpas - og lad så de nationale myndigheder klarer de nationale regler.

Mvh.

Yeti
Mvh.

Yeti
Svar
#10
Det er desværre hvad man forventer af EU (og mange andre): Man vil stramme reglerne for de lovlydige borgere, for at bremse forbryderne, der alligevel ikke overholder reglerne. Bzzz [Sad!]

9,3*57
9,3*57
Svar
#11
Citat:quote:

Originally posted by yeti

Det er jeg ikke sikker på at jeg er enig i. Der kan da godt være lokale forhold der kunne begrunde lokale regler. Fx ville et forbud mod topfuglejagt basseret på danske forhold næppe vække lykke i Sverige. Nej lad EU holde sig til ting der er grænseoverskridende, som fx ensretning af reglerne ved jagtrejser - læs Europæisk Våbenpas - og lad så de nationale myndigheder klarer de nationale regler.

Mvh.

Yeti

Det var også derfor jeg kun skrev VÅBENlovgivning [Wink] Det ville da være smart med en fælles lovgivning så vi frit kunne rejse inden for EU med vores våben og så man ikke behøvede alle mulige særtilladelser og lign. Vi er fuldstændig enig mht jagtlovgivningen - der skal EU holde sig langt væk fra !!!
Men erfaringen med EU in mente bliver det en gang bureaukratisk makværk uden fornuft, grundlag eller praktisk anvendelighed...
Svar
#12
hvor får man så lige det spørgeskema på DANSK
Svar
#13
Du vælger sprog øverst til højre
(Står også i første indlæg i denne tråd) :-)

M.v.h. Vejmand
M.v.h. Vejmand
Svar

Forum spring:

Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)