15-05-2013, 05:42 PM
Kære formænd.
Med risiko for at blive kaldt både det ene og det andet, vil jeg fortælle hvordan jeg fjerner kobber/tombak mm.
Jeg er fra naturens side sådan indrettet, at jeg gør hvad der er nødvendigt men heller ikke mere, når det drejer sig om vedligeholdelse af riflede våben. Sagt med andre ord, så vil jeg hellere skyde end gøre rent for tombak.
Mit værktøj består i al sin enkelthed af følgende.
1 rensestok med kugleleje.
1 bronzebørste, gerne med en diameter der er lidt mindre end kalibret. Eventuel kan en slidt børste bruges.
1 rulle ståluld med finhed 0000
1 plade 3M af den stålgrå type. Tidligere var den hvid.
1 stykke elektrikerrør, afpasset til det enkelte våben.
Våbenolie. Jeg bruger Break Fre.
Ved almindelig vedligeholdelse er proceduren sådan.
Elektrikkerrøret afpasses i længde, således at bronzebørsten kommer ud til, men ikke ud af mundingen.
Bronzebørsten omvikles stramt med en passende mængde ståluld. Der skal bruges energi for at bevæge "klumpen" igennem piben.
Klumpen af ståluld smøres med rigelig mængde våbenolie.
Klumpen føres nu 10 gange helt frem og helt tilbage, og efterfølgende 10 gange ca halvvej frem og helt tilbage. Dette tager under 2 minutter.
Efterfølgende kontrollerer jeg med Bore Scopen om piben er ren. Hvis ja, får den en gang olie. Hvis nej, får den en tur til.
Drejer det sig om decideret rengøring af en beskit pibe, så erstatter jeg ståludnen med 3M, og afslutter med en tur med ståluld.
Kradse sager?
Ja, det vil nogen måske sige, men det er ikke min erfaring.
I 2006 Fik jeg en ny Lothar Walter pibe på. Den har i mellemtiden skudt ca 3000 skud.
På mange måder, er det en underlig pibe. For det første, så er den meget stram på målene og for det andet, så leverer den 810-820 m/sek med et 9 gram projektil, men med 46 grains MRP krudt. Højere ladninger kan den simpelthen ikke klare.
For det 3. så bliver den hurtig snavset, og skal vedligeholdes efter ca. 75 skud.
Alt i alt er den blevet renset ca. 40 gange, og der intet at se i den.
Også i 2006 indkøbte jeg min Winchester, som er lavet af rusthæmmet automatstål. I den mellemliggende tid, har den skudt ca 4000 skud, med vedligeholdelse efter ca 100 skud.
Selv i dette bløde stål, er der ingen synlige tegn på skader forårsaget af ståluld.
Samme procedure bruger jeg i alle mine piber, og siden jeg gik over på ståluld, har jeg ikke brugt kemikalier af nogen art. Bortset fra våbenolie.
Inden jeg tager på skydebanen, eller på jagt, trækker jeg naturligvis piben tøt. Til dette bruger jeg en bronzebørste omviklet med køkkenrulle.
Når jeg kommer hjem fra skydebanen eller fra jagt, også når jeg ikke har afgivet skud, kommer der frisk olie i piben. Her bruger jeg en ganske almindelig uldvidsker.
Alle mine rifler er naturligvis testet for træfpunktsændringer i forbindelse med rengøring. Det gælder naturligvis både når jeg trækker piben tør for olie inden jeg tager på skydebanen eller tager på jagt, lige som det naturligvis også gælder når jeg gør rent med ståluld.
Lever en pibe ikke op til det, så bor den ikke lang tid hos mig.
Jeg har naturligvis den fordel, at jeg har en borescope, og jeg bruger den flittigt. Det har i den grad sparet mig for mange timer unødvendig rengøring.
Skulle det så vise sig, at denne "brutale" behandling af mine piber betyder, at der er 500 skud mindre i dem end ellers, så lever jeg fint med det.
Venlig hilsen
375ras
Rigtige autister har deres eget kaliber.
Med risiko for at blive kaldt både det ene og det andet, vil jeg fortælle hvordan jeg fjerner kobber/tombak mm.
Jeg er fra naturens side sådan indrettet, at jeg gør hvad der er nødvendigt men heller ikke mere, når det drejer sig om vedligeholdelse af riflede våben. Sagt med andre ord, så vil jeg hellere skyde end gøre rent for tombak.
Mit værktøj består i al sin enkelthed af følgende.
1 rensestok med kugleleje.
1 bronzebørste, gerne med en diameter der er lidt mindre end kalibret. Eventuel kan en slidt børste bruges.
1 rulle ståluld med finhed 0000
1 plade 3M af den stålgrå type. Tidligere var den hvid.
1 stykke elektrikerrør, afpasset til det enkelte våben.
Våbenolie. Jeg bruger Break Fre.
Ved almindelig vedligeholdelse er proceduren sådan.
Elektrikkerrøret afpasses i længde, således at bronzebørsten kommer ud til, men ikke ud af mundingen.
Bronzebørsten omvikles stramt med en passende mængde ståluld. Der skal bruges energi for at bevæge "klumpen" igennem piben.
Klumpen af ståluld smøres med rigelig mængde våbenolie.
Klumpen føres nu 10 gange helt frem og helt tilbage, og efterfølgende 10 gange ca halvvej frem og helt tilbage. Dette tager under 2 minutter.
Efterfølgende kontrollerer jeg med Bore Scopen om piben er ren. Hvis ja, får den en gang olie. Hvis nej, får den en tur til.
Drejer det sig om decideret rengøring af en beskit pibe, så erstatter jeg ståludnen med 3M, og afslutter med en tur med ståluld.
Kradse sager?
Ja, det vil nogen måske sige, men det er ikke min erfaring.
I 2006 Fik jeg en ny Lothar Walter pibe på. Den har i mellemtiden skudt ca 3000 skud.
På mange måder, er det en underlig pibe. For det første, så er den meget stram på målene og for det andet, så leverer den 810-820 m/sek med et 9 gram projektil, men med 46 grains MRP krudt. Højere ladninger kan den simpelthen ikke klare.
For det 3. så bliver den hurtig snavset, og skal vedligeholdes efter ca. 75 skud.
Alt i alt er den blevet renset ca. 40 gange, og der intet at se i den.
Også i 2006 indkøbte jeg min Winchester, som er lavet af rusthæmmet automatstål. I den mellemliggende tid, har den skudt ca 4000 skud, med vedligeholdelse efter ca 100 skud.
Selv i dette bløde stål, er der ingen synlige tegn på skader forårsaget af ståluld.
Samme procedure bruger jeg i alle mine piber, og siden jeg gik over på ståluld, har jeg ikke brugt kemikalier af nogen art. Bortset fra våbenolie.
Inden jeg tager på skydebanen, eller på jagt, trækker jeg naturligvis piben tøt. Til dette bruger jeg en bronzebørste omviklet med køkkenrulle.
Når jeg kommer hjem fra skydebanen eller fra jagt, også når jeg ikke har afgivet skud, kommer der frisk olie i piben. Her bruger jeg en ganske almindelig uldvidsker.
Alle mine rifler er naturligvis testet for træfpunktsændringer i forbindelse med rengøring. Det gælder naturligvis både når jeg trækker piben tør for olie inden jeg tager på skydebanen eller tager på jagt, lige som det naturligvis også gælder når jeg gør rent med ståluld.
Lever en pibe ikke op til det, så bor den ikke lang tid hos mig.
Jeg har naturligvis den fordel, at jeg har en borescope, og jeg bruger den flittigt. Det har i den grad sparet mig for mange timer unødvendig rengøring.
Skulle det så vise sig, at denne "brutale" behandling af mine piber betyder, at der er 500 skud mindre i dem end ellers, så lever jeg fint med det.
Venlig hilsen
375ras
Rigtige autister har deres eget kaliber.