Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Jagt hos Rolin - juni 2013
#1
Så har vi igen været en tur ovre hos rolin for at se lidt til den svenske vildtbestand.

Mine 2 brødre og jeg havde planlagt en forlænget weekend oppe hos Flemming, netop til midsommer hvor fuldmåne og den korteste nat faldt sammen. Kunne det blive bedre? [Wink]

Vi kom derop torsdag d. 20 sidst på eftermiddagen, på den nok varmeste og lumreste dag i Sverige i meget LANG tid. Skyfri blå himmel og 27-28°C. Flemming trakterede med en omgang "små" hjemmelavede burgere, og så var vi ellers klar til aftenens/nattens "kamp". Vi kommer afsted og får fundet vores pladser. Der er bare DØDT - Intet liv... Tror alle grisene må have ligget og sovet i en mudderpøl. Jeg gav tidligt op og var i seng allerede kl. 2, imens mine brødre holdt ud til kl. 6... En enkelt elg og rådyr var det eneste som havde vovet sig ud i den lumre svenske nat... Og det selvom grisene på vildtkameraet ellers havde været punktlige på minuttet i 14 dage op til! [}Smile]

Fredag var vejret lidt køligere, men stadig lunt og fint. Dagen gik og efter en omgang cuvettesteg med hjemmelavet Bearnaise så gik turen ud på de samme pladser igen. Vi var på plads i god tid og så kunne man jo bare vente... Tiden gik. Ved 22-tiden kom der en gris hos min bror, men den smuttede igen inden han havde mulighed for at skyde til den. Omkring kl. 00:30 pusler det ved min plads og så er der ellers grise... De undgik desværre at komme ordentligt frem i lyset i de første laaaaaaaaaaaaaaaaaaange 20 minutter, men så endeligt kom soen og en mindre gris til syne. Soen stod til at starte med i vejen for et frit skud. Men endeligt gik grisen fri og skuddet faldt. Grisen klappede sammen i knaldet og var død - Det første vildsvin var i hus! [Big Grin] Det var en rigtig fin "weber-gris" på ca. 30 kg. Den 186 grains TTSX fra 9,3x62'ern havde været lidt brutal ved grisen, og især da den stod lidt skråt for... Kuglen havde ramt ribben og var drejet yderligere og var gået ud lige før bagkøllen... [B)] [:I]
Fik svinet brækket og var i seng ved 2-tiden. Mine brødre holdt ud til omkring 03:30, men så ikke mere.

[Image: IMAG0444_zps483ad679.jpg]

Lørdag var vejret blevet dårligt og der kom flere kraftige byger i løbet af dagen. Snakken gik om hvordan aftenens slagplan skulle være, går hen over aftensmaden som var grillkyllinger med flødekartofler og "sauce-speciale". Jeg havde jo skudt gris, så de 2 andre måtte tage pladser først og så måtte jeg jo tage hvad der var tilbage. Flemming havde planer om en plads ved en grusgrav, hvor man måtte sidde på en havestol, fordi der endnu ikke var opsat et tårn. Mine brødre fik besluttet sig for deres pladser, og ingen af dem ville sidde ved grusgraven. Flemming insisterede ganske kraftigt på at jeg så skulle tage grusgraven. Det var jeg absolut ikke meget for, for vejret var højest ustabilt og der kom nogle vildt kraftige byger. Men uanset mit piv'eri så blev enden af det at jeg kørte afsted med et regnslag og en havestol bag i bilen. Vejret klarede heldigvis op, og da jeg var på plads kl. 21 var himlen blå og solen skinnede igen. Efter ca. 20 min kom en rigtig stor flot seksender gående op til foderpladsen. Den tog sig god tid til at spise og gjorde ingen notits af min - eller den fine blå/hvide havestols tilstedeværelse. Da den havde spist gik den stille og roligt rundt om grusgraven og stod pludseligt bare 5m fra mig imens den stirrede. Den tog yderligere et par skridt og fik så fært. Stor-smældende løb den fra stedet og brugte så 5 min mere på at skælde ud. 10 min efter bukken var forstummet kom der pludselig en enlig gris ud på pladsen - fra den stik modsatte retning af hvad Rolin havde sagt - Panik - Sad med riffel og skydestok i den helt gale retning og en gris som skiftevis kiggede på mig og spiste. HELT forsigtigt og ganske langsomt fik jeg listet skydestokken ned og drejet mig over i grisens retning. Var sikker på at den når som helst ville ane uråd og smutte igen. Kl. 21:51 falder skuddet. Grisen tegner for skuddet men løber for fuld damp fra foderpladsen og ind i skoven... De grimme minder om grisen der forsvandt første gang jeg var oppe hos Rolin er pludseligt i meget frisk erindring. Følte dog at skuddet sad godt, og havde også hørt et "bump" inde i skoven... [V] Kontakter Flemming da jeg får brug for hjælp til at få grisen ud, og måske også til at finde den. Flemming sender en af hans kammerater som bor lige 2 min væk op for at hjælpe mig. Lasse kommer hurtigt frem og spørger lidt til hvor jeg har skudt osv. Der er ingen spor på foderpladsen... Ingen schweiss, ingen hår... Ikke godt! [:I] Vi går over mod skoven og jeg finder blod i græsset... Lasse går med en lygte og jeg med riflen og forsigtigt går vi ind i skoven... Efter 50m får jeg øje en en lys skygge imellem de tætte grantræer, og vupti - Der lå min første fine lille Keiler på ca. 60 kg. KÆMPE lettelse. [Big Grin] Vi får slæbt ham ud af skoven og jeg triller hjem til Rolin. Her får vi brækket grisen og sætter os ind for at få en øl. [Smile]

[Image: IMAG0448_zps9641ef86.jpg]

Så kommer der en SMS fra min bror. Han har skudt, men grisen løb fra pladsen. Flemming smider hundene i bilen og vi kører ud til pladsen. Der er tydeligt lungevæv på pladsen og masser af blod. Der er også tydeligt blod i græsset der hvor grisen er løbet ind. Efter bare et minut har hundene fundet grisen som lå i noget MEGET tæt og vådt buskads. En fin gris på ca. 55 kg. Vi får den slæbt ud og kører hjemover med den. Vi får den brækket og kl. 2:30 er det sengetid. Min anden bror holder ud på pladsen til solen står op, men fik desværre slet ikke set nogen grise på denne tur. [Sad]

Søndag formiddag bliver grisene flået og vi får pakket vores grejer sammen og får afregnet med Flemming. Endnu en rigtig god tur til Sverige er ovre, og med et trods alt ganske pænt udbytte. [Smile]

Tak for denne gang Flemming - Vi planlægger snart en tur igen. [8D]

MvH
Morten

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG]
.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
Svar
#2
Tak fordi tog dig tid til at fortælle din historie.
Det kommer nok til at koste mig lidt nattesøvn i sommerferien, da jeg skal bruge 3 uger i Småland ;-)

Mvh.
Jørgen
Svar
#3
Herlig aften læsning!
Tillykke med svinene [Smile]
Må indrømme at endnu en tur til Rolin må være på sin plads - hvis der ledige tider og hvis "man" er velkommen [^]

Mvh.
Boldsen
Mvh.
Boldsen
Svar
#4
Super tur, I har haft. Tillykke med træstubben grisene [Big Grin]

@Boldsen, du har PM

--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...
[Image: patch7.gif][Image: rav.gif]
Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#5
Tillykke med grisene.. [Big Grin]
Og tak for en god historie.

[Image: ajbutton.gif]

VH
Lars


Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)