23-12-2005, 11:32 AM
Statens Serum Institut advarer mod rottesygdom
Den rotte-bårne sygdom leptospirose, som også kaldes Weils syge, vil ifølge Statens Serum Institut sandsynligvis blusse op i de kommende måneder, oplyser flere landsdækkende medier.
I november måned blev fire danskere smittet med sygdommen, og da rottebekæmpere landet over samtidig melder om en voldsom stigning i antallet af rotter, slår Statens Serum Institut nu alarm.
- Vi havde ellers regnet med at vi ville slippe, da vi kun så meget få tilfælde i september og oktober, hvor sygdommen ellers plejer at være på sit højeste, siger professor Karen Krogfelt fra Statens Serum Institut til DR Syd.
Hun forklarer, at det især er jægere, spejdere, dambrugere og andre, der bevæger sig i fugtige områder, hvor der har været rotter, der er udsat for smitten, som kan få alvorlige følger.
- Når man først er så syg, at man skal indlægges, så er halvdelen af nyrefunktionen stoppet, så derfor er det vigtigt, at man kontakter lægen, så snart man mærker symptomerne, hvis man har været på et sted, hvor der er risiko for, at man har været udsat for smitten.
Bakterierne, og dermed smitten, udskilles i rotternes urin, og bare man rører ved noget, som rotterne har strintet på, er risikoen for smitte til stede.
Feber, ømme muskler og utilpashed er de mest normale symptomer på, at man er smittet med Weils syge.
DJ
Symptomer og diagnose
Inkubationstiden er 5-14 dage (2-30 dage).
Det kliniske billede svinger fra en asymptomatisk tilstand, til en svær systemisk infektion med multiorgansvigt.
Af de, der bliver klinisk syge, får omkring 90% en selv-begrænsende, systemisk febersygdom af influenzalignende karakter. Symptomerne er oftest feber, kulderystelser, hovedpine, der kan have meningitlignende karakter og evt. kvalme og opkast. Desuden ses der hos patienter med leptospirose hyppigere end ved andre sygdomme udtalte muskelsmerter specielt i læg og lændemuskulaturen og konjunctival blødning.
Weils sygdom er den mest alvorlige manifestation af leptospirose. Syndromet optræder typisk efter flere dages sygdom eventuelt forudgået af en begyndende bedring. Syndromet er karakteriseret ved varierende grader af icterus (huden bliver gul), nyresvigt, pneumonitis (betændelsesreaktion i lungerne) og hæmoragisk diatese (blødningstendens).
Ved manifest Weils sygdom ses en dødelighed på 5-15%.
Andre manifestationer er regelret meningit (hjernehindebetændelse), peri-/myocardit (betændelse i hjertet) og kronisk infektion i nyrer og sjældent i indre øje (uveit).
Diagnosen stilles på de kliniske symptomer, oplysninger om risikoerhverv/eller anden risikoadfærd og de umiddelbare laboratoriefund. Diagnosen verificeres efterfølgende serologisk og evt. endelig ved dyrkning. Diagnosen bør erindres hos patienter, der har et ukarakteristisk sygdomsbillede og samtidig har en relevant eksposition.
Efter første sygdomsuge kan antistoffer påvises i blodet. Antistofferne reagerer typisk med mange forskellige typer af leptospira samtidig. Efter 1-2 måneder vil den serotypespecifikke titer typisk være høj, og de andre typers titre vil være faldende. Antibiotisk behandling tidligt i sygdommen kan mindske og forsinke dannelsen af antistoffer. Der undersøges som standard for antistoffer mod de hyppigste serotyper, der forekommer i det danske miljø. De forskellige leptospiratyper er tilpasset forskellige værter, primært gnavere og kan dermed give et fingerpeg om en sandsynlig primær smittekilde.
Leptospirose kan endelig verificeres ved dyrkning fra blod, urin eller spinalvæske, hvor man også får mulighed for mere præcist at undergruppere dem mhp smitteopsporing.
De første 7-10 dage kan leptospirer dyrkes fra blod og indimellem spinalvæske. Hos i øvrigt immunkompetente personer kan man efter den 10. sygdomsdag alene dyrke leptospirer fra urinen. Dyrkning foregår i Danmark alene på SSI, og der skal varetages særlige forhold ved prøvetagning og transport.
Behandling
Ubehandlet vil sygdommen i de fleste tilfælde være selvbegrænsende. Tidligt indsat antibiotikabehandling er imidlertid af afgørende betydning, og man bør ved begrundet mistanke overveje at behandle alene på den kliniske mistanke.
Sygdommen behandles effektivt med antibiotika, men komplikationerne til en alvorlig sygdom som Weils syndrom kan give langvarige/permanente skader. Ved behandling kan der i sjældne tilfælde udvikles den såkaldte Jarisch-Herxheimer reaktion.
Vaccination
Der findes ikke en vaccine.
Statens seruminstitut
Jeg har været ansat et sted hvor vi arbejdede med kloaktilsyn,vi var alle udstyret med et orange kort hvor sygdommen og behandling var beskrevet og kortet skulle medbringes til lægen da sygdommen kan være svær at diagnostificere, så den ER grim.
Kima
Mvh
Kim
Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Den rotte-bårne sygdom leptospirose, som også kaldes Weils syge, vil ifølge Statens Serum Institut sandsynligvis blusse op i de kommende måneder, oplyser flere landsdækkende medier.
I november måned blev fire danskere smittet med sygdommen, og da rottebekæmpere landet over samtidig melder om en voldsom stigning i antallet af rotter, slår Statens Serum Institut nu alarm.
- Vi havde ellers regnet med at vi ville slippe, da vi kun så meget få tilfælde i september og oktober, hvor sygdommen ellers plejer at være på sit højeste, siger professor Karen Krogfelt fra Statens Serum Institut til DR Syd.
Hun forklarer, at det især er jægere, spejdere, dambrugere og andre, der bevæger sig i fugtige områder, hvor der har været rotter, der er udsat for smitten, som kan få alvorlige følger.
- Når man først er så syg, at man skal indlægges, så er halvdelen af nyrefunktionen stoppet, så derfor er det vigtigt, at man kontakter lægen, så snart man mærker symptomerne, hvis man har været på et sted, hvor der er risiko for, at man har været udsat for smitten.
Bakterierne, og dermed smitten, udskilles i rotternes urin, og bare man rører ved noget, som rotterne har strintet på, er risikoen for smitte til stede.
Feber, ømme muskler og utilpashed er de mest normale symptomer på, at man er smittet med Weils syge.
DJ
Symptomer og diagnose
Inkubationstiden er 5-14 dage (2-30 dage).
Det kliniske billede svinger fra en asymptomatisk tilstand, til en svær systemisk infektion med multiorgansvigt.
Af de, der bliver klinisk syge, får omkring 90% en selv-begrænsende, systemisk febersygdom af influenzalignende karakter. Symptomerne er oftest feber, kulderystelser, hovedpine, der kan have meningitlignende karakter og evt. kvalme og opkast. Desuden ses der hos patienter med leptospirose hyppigere end ved andre sygdomme udtalte muskelsmerter specielt i læg og lændemuskulaturen og konjunctival blødning.
Weils sygdom er den mest alvorlige manifestation af leptospirose. Syndromet optræder typisk efter flere dages sygdom eventuelt forudgået af en begyndende bedring. Syndromet er karakteriseret ved varierende grader af icterus (huden bliver gul), nyresvigt, pneumonitis (betændelsesreaktion i lungerne) og hæmoragisk diatese (blødningstendens).
Ved manifest Weils sygdom ses en dødelighed på 5-15%.
Andre manifestationer er regelret meningit (hjernehindebetændelse), peri-/myocardit (betændelse i hjertet) og kronisk infektion i nyrer og sjældent i indre øje (uveit).
Diagnosen stilles på de kliniske symptomer, oplysninger om risikoerhverv/eller anden risikoadfærd og de umiddelbare laboratoriefund. Diagnosen verificeres efterfølgende serologisk og evt. endelig ved dyrkning. Diagnosen bør erindres hos patienter, der har et ukarakteristisk sygdomsbillede og samtidig har en relevant eksposition.
Efter første sygdomsuge kan antistoffer påvises i blodet. Antistofferne reagerer typisk med mange forskellige typer af leptospira samtidig. Efter 1-2 måneder vil den serotypespecifikke titer typisk være høj, og de andre typers titre vil være faldende. Antibiotisk behandling tidligt i sygdommen kan mindske og forsinke dannelsen af antistoffer. Der undersøges som standard for antistoffer mod de hyppigste serotyper, der forekommer i det danske miljø. De forskellige leptospiratyper er tilpasset forskellige værter, primært gnavere og kan dermed give et fingerpeg om en sandsynlig primær smittekilde.
Leptospirose kan endelig verificeres ved dyrkning fra blod, urin eller spinalvæske, hvor man også får mulighed for mere præcist at undergruppere dem mhp smitteopsporing.
De første 7-10 dage kan leptospirer dyrkes fra blod og indimellem spinalvæske. Hos i øvrigt immunkompetente personer kan man efter den 10. sygdomsdag alene dyrke leptospirer fra urinen. Dyrkning foregår i Danmark alene på SSI, og der skal varetages særlige forhold ved prøvetagning og transport.
Behandling
Ubehandlet vil sygdommen i de fleste tilfælde være selvbegrænsende. Tidligt indsat antibiotikabehandling er imidlertid af afgørende betydning, og man bør ved begrundet mistanke overveje at behandle alene på den kliniske mistanke.
Sygdommen behandles effektivt med antibiotika, men komplikationerne til en alvorlig sygdom som Weils syndrom kan give langvarige/permanente skader. Ved behandling kan der i sjældne tilfælde udvikles den såkaldte Jarisch-Herxheimer reaktion.
Vaccination
Der findes ikke en vaccine.
Statens seruminstitut
Jeg har været ansat et sted hvor vi arbejdede med kloaktilsyn,vi var alle udstyret med et orange kort hvor sygdommen og behandling var beskrevet og kortet skulle medbringes til lægen da sygdommen kan være svær at diagnostificere, så den ER grim.
Kima
Mvh
Kim
Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.