Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Friflugt for forskellige kalibre?
#1
Hejsa.

Jeg har søgt og søgt og eksperimenteret meget med enkelte kalibre, som jeg skyder meget med, og har på egen krop (i egne rifler) mærket at friflugten har betydning for både tryk og præcision.

For andre kalibre er jeg lidt på "herrens mark" og hører både ét og andet, men ved ikke hvad jeg skal tro eller mene.

Derfor spørger jeg: Findes der - ét eller andet sted på nettet eller i trykt form - en oversigt over anbefalet friflugt for forskellige kalibre?
Gerne med angivelse af begrundelse for den pågældende friflugt, og gerne med oplysninger om hvilken friflugt som anbefales for runde, spidse, massive o.s.v. typer kugler.

Jeg takker på forhånd for svar, links m.v., og ønsker alle en go' aften, samt knæk og bræk på banerne, samt på Dianas stier.

Hilsen, Per

[Image: DRALF-logoRYDSTRM4x4.jpg]
Svar
#2
Da hver riffel er forskellig, synes jeg ikke, at du kan opstille et skema, der angiver den bedste friflugt for en given kaliber.

Min Tikka T3 med Lothar Walther pibe i .308 Win foretrækker omkring 1,0 mm friflugt med 168 gr HPBT. 0 friflugt giver lidt højere V0 (= højere tryk) og lidt større grupper.

Både min Otterup Tactical Rifle i 6.5x55 og min Safari Mauser i 9.3x62 (bygget af samme bøssemager på Mauser 98-lås med hhv. Otterup og Lothar Walther-piber) har ekstrem lang friflugt på mine bedste ladninger.

Norma's 100 gr. HP projektil til 6.5'eren slipper næsten hylsterhalsen, hvis den skal bare i nærheden af riffelgangene. Alligevel skyder den 1/4 MoA på 200 m. Friflugt = 9,1 mm.

Hornady 286 gr. SP i 9.3x62 kører jeg på 8,5 mm friflugt og sætter fem skud på 1/3 MoA på 100 meter.

Når jeg starter genladning til en ny riffel eller nyt projektil, måler jeg hvilken COL giver kontakt med riffelgangene og noterer derudfra friflugten til mine ladninger. Nogle gange vil magasinet være en begrænsning.

Du kan grovt set skrue på to parametre: Krudtmængden fra min. til max. samt COL og dermed friflugten. Hvis du ændre på begge parametre på samme tid, bliver du ikke klogere. Gå ud fra opgivet COL og test op mod max. ladning. Ved bedste krudtmængde (mest ensartet kronografering og mindste gruppe) kan du forsøge at gå frem og tilbage i hop af fx 0,5 mm.

I et amerikansk våbenmagasin testede de en række kalibre/rifler, hvor forfatteren kun skruede på COL. Han glemte at fortælle hvordan han havde valgt krudttype og mængde, men resultaterne viste med al tydelighed, at der var meget at hente ved at teste friflugten. Igen var det dog tydeligt, at man ikke kunne generalisere og sige at en hel kort friflugt (eller ingen) altid gav de bedst grupper. Det varierede fra riffel til riffel.
Svar
#3
Det er jo næsten umuligt at undersøge videnskabeligt, idet man ændrer hylstervolumen i det givne hylster, hver gang friflugten ændres. Dvs. tryk og fyldningsgrad og forbrænding ændres samtidig. Dog har fabrikanten for de projektiler jeg anvender mest (barnes)oplyst 1,3 mm til og være det mest optimale og det passer med mine erfaringer, så det anvender jeg konsekvent.. Jeg vil tro at korte projektiler er mere følsomme overfor lang friflugt, da de jo er længere ude af hylsterhalsen end de lange, når de rammer riffelgangen. 6,5x55 lader feks. ikke til og være følsom mht. friflugt med 10,1 g. projektiler, hvorimod .243 med forholdsvis lette og korte projektiler er vildt følsom..
Hvis man skal eksperimentere, ville jeg vælge en ladning der så rigeligt nåede at forbrænde 100% uanset hvilken friflugt der anvendes, så vil variablerne vedrørende ladningens trykudvikling være minimale.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)