Så nærmere denne dag sig sin slutning, her er en opdatering.
Lørdag.
Vi kørte fra hotellet, direkte til jagt området, det tog ca. 3 timer.
Efter at have byttet til jagt dresset, blev der serveret lidt taps, her går det allerede galt igen igen, det er meget svært at forklare dem hernede at man bare vil have LIDT godt og ikke extra meget.
Turen går nu til jagt området, som det plejer når jeg har spist blæksprutte, vil de gerne op, når vi har kørt 1/2 time på vejene i bjergene, tror ikke de"sprutterne" er helt døde når de bliver serveret, det er utroligt at man ikke er blevet klogere, men for fanden det smager godt.
Området vi jager i er på, 34.300 Ha, her er kronvildt,dåvildt, mufflon samt en ret stærk bestand af Sierra Nevada Ibex.
Gearkassen får lov til at arbejde, det går op op op, jeg vil gerne lige takke Franko, for det arbejde han delegerede ud i sin regerings tid, hvis det ikke havde været for ham, så havde jeg ikke været her nu, for satan da et terræn vi kører i, troede jeg havde været med om meget, men dette tager kegler.
På vej op af bjerget, stopper vi for at glasse bjergsiderne af, vi ser enkelte dyr, dåvildt samt enkelte grupper af muflon, men ingen videre grupper af Ibex.
Vi satser på at komme op på "taget" inden dyrene begynde at røre på sig.
Det har ikke regnet siden august, her hvor vi holder i 2750 meters højde er der +18 grader, dyrene gider ikke bevæge sig for megen i denne varme, det gør jeg for resten heller ikke, falder i søvn, i venten på at solen begynder at gå ned.
Vi begynder den langsomme nedtur, stopper for at glasse bjergene af, masser af tam får og enkelte muflon, ingen Ibex i sigte, tiden går, vi kører langsomt ned af snoede veje, stopper ofte og glasset de nye vinkler på bjergene af, men ingen Ibex, det føles som nakken er ved at gå af led, akavede vinkler for at dække hele bjergsiden, gang på gang ind og ud af bilen, tak Francisco Franco, for dine veje i bjergene.
Guiden stopper bilen, beder mig gøre klar, jeg ser en yngre Ibex hun samt dennes unge, rejse sig og bevæge sig op i sikkerhed, en ældre hun bliver tilbage, guiden beder mig skyde når jeg er klar, krydset når lige midt på dyret 5 cm. bag bladet, skuddet falder omgående, det er ovre.
Afstanden var 60 meter, tror aldrig at hun var klar over hvad der skete, måske også det bedste for hende, for det er ikke noget kønt syn der møder os, et dyr der måske skulle være skudt før, pelsen er som et gammelt tæppe i en entre til et større hotel, simpelt hen slidt ned, hun bærer præg, af være på vej til at dø en naturlig død, denne vinter, måske kun holdt i live, af dette varme efterår, føler at jeg har gjort hende en tjeneste, så hun slap for en plagsom død, men hvad ved jeg.
Vel tilbage på hotellet, er der igen gået overflod i mad og drikkevarer.
Vender tilbage, når morgendagens jagt er over.
Søndag.
I dag skal jeg se om jeg kan komme til skud, på en Sierra Nevada Ibex,
Vi bliver hentet på hotellet, af vores guider fra natur reservatet, turen går op i bjergene til et andet område, end der hvor jeg skød hun dyret igår.
Ikke en sky på himlen, der er dog stadig væk kun 7 grader her, solen er så småt på vej op.
Vi forlader byen og asfalten, turen går på serpentin veje op af bjerget, vi stopper som vi plejer mange gange på vej op, for at spotte evt. dyr på tinderne, eller i det område hvor skoven slutter op mod skråningerne.
Der er spredte flokke af muflon, overalt hvor vi kikker, Antonio spørger om jeg vil skyde en, men takker nej, ikke pga. prisen ca. 1700,00 € for en i medalje klassen, men jeg skød en meget fin nede på Gavnø gods sidste år, så det er ok for mig.
Efterhånden som vi kommer op i højden og når solens varme ser vi flere dyr på skråningerne, oftes er det dog kun hun dyr med unger, med lige i overgangen mellem skygge og sol får guiden øje på på 2 væddere, frem med den store spotting kikkert, der er ca. 1200 meter op til dem, så det er svært at bedømme, med alm, håndkikkert om de er i den klasse jeg skal skyde, guiden bedømmer begge til at være med ca. 50 cm lange horn, guiden vil gerne at jeg kommer tættere på de 60 cm. som er normen for en repræsentativ, så vi fortsætter op af bjerget.
På vej op støder vi på enkelte kronhjorte, samt lidt dåvildt, det bekymre guiderne samt Antonio, at vi ikke ser flere flokke med Ibex, vi når næsten op på toppen af dette bjerg da vi beslutter det er tid til lidt morgenmad, i håb om at varmen skal få dyrene til at begynde at rører på sig, Spansk morgenmad på denne dag er bocadillo, rødvin, vand samt lidt frugt, tro mig det passer sammen.
Vi fortsætter turen til toppen af dette bjerg, ser enkelte muflon samt lidt dåvildt, turen fortsætter såden op og ned at de forskellige bjerge i områden, det er nu 21 grader, som det skal være i september og ikke i november, men stadigvæk inge Ibex, kan mærke at frustrationen begynder at brede sig hos guiderne og Antonio.
Klokken er nu 12:30, det er blevet besluttet at vi kører tilbage til hotellet for at spise "LIDT" frokost, hellere sidde på en restaurant/bar end at vente i bilen til varmen har lagt sig.
Behøver vel ikke at beskrive denne frokost, men 10 forskellige retter + det løse så er det sagt.
Klokken er nu 15:00 vi er igen på vej ud af byen, også denne gang, kører vi til et nyt område, oven på denne frokost vil man da gerne have sovet lidt, men nej, stopper på hovedvejen og glaser et nyt bjerg af, ingen aktivitet her, vi fortsætter ind på en grusvej, der fører os igennem en mindre oliven plantering, på vej op til bjerget.
Pludselig bryder helvede ud i bilen, "macho" væsser guiden der sidder bagi, bilen stopper guiden der køre, snakkker ophidset med Antonio, sekunderne går, jeg har fattet hvad der nu skal ske, så jeg får mine støvler på, bundet dem, alt imens riflen desperat bliver fundet frem, jeg finder patronerne frem fra lommen, lader magasinet, finder mit høreværn frem, glider langsomt ud af bilen for at orienterer mig, for jeg har som den eneste ikke set vædderen, Antonio peger forsigtigt i retningen af dyrene.
Der er 5 dyr 3 væddere samt en hun med unge, jeg spotter den store vædder, ned med støttebenene på riflen og mig ned på maven, finder vædderen i kikkerten, ser mig tilbage og får bare besked på at skyde, guiden fløjter en gang, vædderen stopper, har korset midt i dyret 5 cm. bag bladet, skuddet går, vædderen tegner for en god kugle, løber 25 meter og så er det slut.
Fra dyrene bliver opdaget, til jeg skyder går der 2 min. når ikke helt at opfatte hvad der skete, før vi står oppe ved vædderen, med så kommer det hele, sikke en svedetur jeg lige får, skudafstand 115 meter.
Nu skal der lige tages lidt billeder, så går turen til Lorca hvor vi lige hviler ud, inden vi fortsætter eventyret i morgen mandag.
Mandag.
Jagt på manke får.
klokken er 07:30 Antonio og jeg mødes med guiderne, i det område hvor denne jagt dag skal bruges, skal lige have lidt morgenmad inden jagten startes.
Starter i et område i bunden på det ene bjerg, her dyrkes vindruer, citroner samt appelsiner til det Danske marked, spotter hurtigt 2 hun dyr , guiden mener de bare er 8 år.
Jeg er her for at skyde et selektivt hun dyr, turen fortsætter et stykke op af bjerget, til et vandkraftværk, placeret midt imellem 2 bjerge, vi går pænt uden om det hegn der er sat op, kan undre hvorfor lågen ikke bare er åbnet, hegnet hjælper intet, vi glasser siderne af på begge bjergsider, men ikke et dyr her, tilbage til bilen.
Kommer forbi et sted, hvor der hænger vindruer, så langt øjet rækker, bliver sku lidt lækker sulten, kører op ef en mindre grusvej til en vendeplads, her stopper guiden bilen, foran os går der en gruppe på 35 dyr, vi bakker lidt, kommer forsigtigt ud af bilen, guiderne har spotten et hun dyr der skal skyde, Harissen bliver foldet ud, lægger mig, afventende besked om hvilket dyr der skal skydes, hurtigt finder jeg det i kikkerten, problemet med disse store flokke af dyr, er oftes der altid er et andet dyr i vejen, endelig kommer dyret frit, skuddet går og resten af flokker begynder hurtigt deres vej tilbage til sikkerheden i skoven, skudafstand 85 meter.
Vi går frem til dyret, guiderne bedømmer hende til at være 10 år. "senere på dagen opmålt til en sølv medalje"
Se nu tror jeg jo jagten er ovre, men da bestanden er så stor på manke får, vil guiderne gerne at jeg også skyder et lam, hvem takker nej til dette.
Chefen for regionen møder os og turen går rund dette ca. 30 000 Ha store område, turen går op og ned af snørklede grusveje, der skal ikke meget til før man er fortabt i et sving, hvis man ikke koncentrere sig, vi glasser skråningerne af, ser ofte dyr, men enten er det ikke de rigtige, ellers er de forlangt ude.
Vi fortsætter op af grusvejene, stopper da guiden ser en mindre gruppe hunner med unger, afstanden er 230 meter tværs over en kløft, bliver spurt om jeg vil skyde, Harrisen bliver foldet ud, tjekker i kikkerten om afstanden passer, jep 230 meter, jævn side vind, finder dyret, trækker 10 cm. bag bladet, holder midt i dyret, skuddet går, ser ikke hvad der sker med dyret. men er klar igen, ser en unge stå tilbage med de 2 hunner, tror jeg har skudt forbi.
Chefen kommer hen til mig, gratulerer med dette skud, jeg forstår ikke helt hvad han mener, Antonio kommer hen og forklare at jeg havde træf, ungen klappede sammen, liggerbag en klippe, hvilket jeg ikke havde set, kuglen flyttede sig 8 cm. fra sigtet i denne sidevind.
Hurtigt er guiden på plads ved unge og brækker den, vel tilbage er det tid til lidt billeder.
En lidt fest senere i dag, er vel på plads, skal flyve hjem i morgen tirsdag.
Må lige indskyde at denne tur, overgår alt jeg har prøvet i Spanien i år, både med jagt, guider, hoteller samt med oplevelser, jeg er mæt nu, kan næsten ikke rumme flere oplevelser, eller mad, men alligevel er der en del af mig som vil tilbage, allerede inden jeg er rejst hjem.
Tak til jer alle, for jeres meninger og at i gider at læse mine eventyr, i har jo selv jeres at udleve, hold jer ikke tilbage, lev livet nu, hvornår skal i ellers leve det.
Vender nok tilbage, med lidt historier i nærmeste fremtid, hvem ved.
Faktabox:
Støvler: Meindl comfort fit
Riffel: Blaser R8 .270 Wetherby magnum
Ammu: 140 Grain accubond, Wetherby .270 magnum
Riffelkikkert: Zeiss Victory Diarange 3-12 x 56
Påklædning: Browning Hydro Fleece
Arrangør: Iber Hunting
/Rolin
"But the bravest are surely those who have the clearest vision of what is before them, glory and danger alike, and yet notwithstanding go out to meet it."