Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Trykjagt på nysne
#1
Hej alle

Jeg vil lige berette lidt om en trykjagt, som Fruen og jeg deltog i, d. 28/12-05.

Der var et fint pudder af sne og vejret var helt perfekt til den slags stille jagt.

Vi havde begge glædet os til at skulle på jagt sammen, noget der desværre ikke sker så tit.

Ungerne skulle en tur hos farmor, så alt var klappet og klart.

Arealet er stort og meget afvekslende, med en del sammenhængende skov, så mulighederne var store for en succesfuld jagt.

Inden jagten blev de omkringliggende remiser trykket forsigtigt af, så evt. råvildt blev gennet over i skoven.

Vi var 5 skytter og to til at trykke.

Første såt var en skovpart, der ender med en høj bakke.

Jeg skulle sætte Fruen af ved det venstre hjørne og selv gå op på fronten.

Lige da jeg havde anvist hendes plads, lød der et skud fremme på højre side. Jeg skyndte mig frem, men de tre dyr der kom, havde ikke til sinds at vente på mig. De var hurtigt væk, men det var godt at se at der var dyr i skoven.

Jeg fortsatte frem og gik op på bakken, hvor jeg havde fin udsigt og masser af kuglefang i næsten alle retninger.

Jeg placerede mig foran et træ, stillede skydestokken op, lagde riffelen i gaflen og stak det bageste af skæftet i jakkelommen.

Nu kunne jeg stå og slappe af. Jeg studerede området og fik pludselig øje på et dyr, en enlig rå, som sad i lige linie mellem Fruen og mig, blot 70 meter ude.

Der var fint kuglefang, hvis den gik til en af siderne, men den gjorde ikke tegn til at rejse sig.

Noget måtte prøves, så jeg trådte på en gren der lå ved træet. Råen løftede hovedet en smule, men intet skete udover det. Så rømmede jeg mig, det ignorerede den totalt.

Så måtte grenen prøves igen. Et knæk, så løftede den hovedet, ved det andet blev den højere i forkroppen og ved det tredie knæk rejste den sig.

Nu gik den desværre lige væk fra mig, uden mulighed for skud.

Da den endelig drejede, stod den bag et træ. Den fortsatte fremad, men stoppede ikke inden for mit synsfelt. Den havde retning mod Fruen, så nu var der kun at håbe på at den fortsatte og at hun så den før den så hende.

Efter ca. 10 minutter lød der et skud. Var det mon fruen, jeg var ikke sikker, for jeg havde høreværn på.

Efter ca. 5 minutter lød der et skud længere væk, så nu var jeg sikker på at det var hende der havde haft chancen før.

Spændende, hvad mon hun havde bedrevet.

Efter yderligere 5 minutter så jeg to dyr der gik i såten, men med retning væk fra fruen. Jeg havde ikke skudmulighed, men drejede mig derhenad, for at afvente hvad der skete.

Pludselig sprang det ene dyr i vejret, samtidig med at der lød et skud. Begge dyr løb skråt op mod mig, så nu var jeg klar, hvis det blev muligt at skyde. Det påskudte dyr så noget medtaget ud, men jeg var parat til at skyde på det hvis det var nødvendigt. Men efter ca. 50 meters spurt slog dyret en kolbøtte og lå stille.

Det andet dyr fortsatte op mod min venstre side, men stoppede for at se hvad der blev af makkeren. Jeg var fulgt med, og havde afsikret, så det var blot at klemme forsigtigt på aftrækkeren, da korset fandt bladet.

Dyret snublede, men sprang op og løb tilbage i sit eget spor, men blev skjult under bakken, så jeg så ikke mere til det.

Kort efter så jeg Fruen og Jes gå frem mod hendes dyr, så jeg gik hen mod stedet hvor jeg havde skudt til dyret.

Intet dyr at se, men ca. 60 meter nede, på den hvide sne, lå dyret forendt.

Jeg gik ned til Fruen, for at høre om hendes oplevelser. Hun var ét stort smil og berettede at hun havde fået det første dyr og nu skulle prøve at finde det andet. Jeg kunne pege og fortælle hvor hun kunne finde det.

Hun spurgte til det sidste skud og jeg kunne glad fortælle at hun havde jaget et dyr op til mig og at det lå skråt bag mig.

Jes havde også skudt et dyr, så det var en rigtig god første såt vi havde haft. Det allerførste skud vi hørte var en renvasket forbier.

Senere havde jeg dyr for igen, men de kom ikke ud til frit skud. Det ene af dyrene passerede forbi fruen, men også her uden skudmulighed.

Det fortsatte videre hen til Jes, som leverede det med sin 30.06'er.

Der blev yderligere skudt et dyr, så dagen sluttede med 6 dyr på paraden med 7 afgivne skud.

Jeg blæste over paraden, hvorefter vi kørte hjem til os og indtog frokosten.

Her blev vi inviteret til at deltage i den næste jagt, så det var den rene luksus.

Vi har begge taget fri og ungerne kan være i børnehaven imedens, så nu glæder vi os til næste uge [:p]

[Image: Billede015.jpg]
Må 2006 blive endnu et forrygende godt "skudår"

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an2.gif]

Er mere til Guns end roses ... Cum insantientibus fuere necesse est
K&B Claxel Wink




Svar
#2
Hej claxel, flot fortælling og tilykke med dyret.

Hvilken skydestok bruger du ??

Lani

Its better to have a need not, than to need a have not!!!
Mvh.LANI



Svar
#3
Hej Lani

Min skydestok er lidt atypisk, men jeg skal prøve at forklare hvordan den virker.

Det er kort fortalt et skaft fra en asfaltrager, et stykke ramin-rundstok på 180 cm, som er flækket. I stedet for at bore et hul til en skrue i den øverste ende, har jeg lavet en klemme til den.

Klemmen er forsynet med to halvskåle af et uddrejet rør, hvilket bevirker at jeg har mulighed for at flytte "omdrejningspunktet" med min venstre hånd.

Det giver mulighed for at slå skydestokken ud og bruge den til stående skydning. Men er det nødvendigt, så kan jeg udløse klemmen og forskyde stokkehalvdelene så den bliver til et "X" som kan bruges til knælende eller siddende skydestilling: Det hele lydløst, i én glidende bevægelse.

Den kan også forskydes sideværts ved den stående skydestilling, så man ikke behøver flytte stokken, hvis byttet flytter sig ...

Nederst i den ene halvstok har jeg monteret en lille dørmagnet og et modstykke i den anden, så klaprer den ikke når men pürscher rundt

Den har fulgt mig i 18 sæsoner uden at jeg har lavet noget ved den.

Må 2006 blive endnu et forrygende godt "skudår"

K&B Clax [Wink]

[Image: turkeyy.gif]

Er mere til Guns end roses ... Cum insantientibus fuere necesse est
K&B Claxel Wink




Svar
#4
Digitalkameraet er vores bedste ven næst efter google. Vi vil se vil vi! [Big Grin]

Be cool... Or put on some more clothes
Be cool... Or put on some more clothes...
Jagt på vandet er livet.
Svar
#5
Tak for historien - det er næsten som at være der selv [Smile][:p] Glæder mig allerede til d. 11 [Wink]

Mange hilsener

Fruen

[Image: 32.jpg]
Spænd lige emhætten ...
Mange hilsener

Fruen


Spænd lige emhætten ...
Svar
#6
Øhhh!

Det billede af Zeguraen har jeg da vist set et eller andet sted før.

Har I ikke andre[?]

--
mvh M@X.
DRALF champion 2005.
The first one ever.

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v487/4...kaLogo.jpg [/IMG][Image: Afslret.jpg]
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#7
øøøh næh M@X..... hvad mener du[Smile][?]
Ps.tak for historien,Clax
Hilsen Ulrik
Svar
#8
Ja den stok vil vi da se billeder af, det kunne jo være at du skulle opstarte en produktion, for man kan jo kun købe de uduelige alu-stokke....[:p]

Asumption is the mother of all fuck'ups...
Asumption is the mother of all fuck'ups...
Svar
#9
Jeg har et gammelt falmet billede af stokken og mig sæl, faktisk havde jeg stadig hår, jeg var også kun 21 [B)]

[Image: 23cea71f.jpg]

Sjovt nok er skoven bagved på billedet den skov vi jagtede i, jeg boede til leje der på godset i et af deres huse, dengang i forrige årtusinde ...

Jeg skal nok få taget et bedre billede, når jeg får købt det kamera jeg fik penge til af fruen i fødselsdagsgave [Smile]

Må 2006 blive endnu et forrygende godt "skudår"

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an2.gif]

Er mere til Guns end roses ... Cum insantientibus fuere necesse est
K&B Claxel Wink




Svar
#10
Citat:quote:

Originally posted by Fruen

Tak for historien - det er næsten som at være der selv [Smile][:p]



Altså ...[8D]
K&B Claxel Wink




Svar
#11
Citat:quote:

Originally posted by ULG

øøøh næh M@X..... hvad mener du[Smile][?]
Ps.tak for historien,Clax



Hej ULG

Se i Ulskes tråd oven over Fruen.
Han spørger efter billeder.

Så sætter Fruen et billede ind af Zeguraen og så er det at jeg spør om hun ik har andre.

Hjalp det.[Wink]

--
mvh M@X.
DRALF champion 2005.
The first one ever.

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v487/4...kaLogo.jpg [/IMG][Image: Afslret.jpg]
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#12
Hej M@X[Smile] Jeg var vist lidt fattesvag,beklager[Wink][:o)]
Hilsen Ulrik
Svar
#13
Citat:quote:

Se i Ulskes tråd oven over Fruen. Han spørger efter billeder.
Så sætter Fruen et billede ind af Zeguraen og så er det at jeg spør om hun ik har andre.
Hjalp det.



Hæhæ, det er vist ikke første gang et hunkønsvæsen har distraheret ...[:X]

Har taget billeder med mit nye telefon, hvordan får jeg puttet dem ind på VTF?

Mange hilsener

Fruen

[Image: 32.jpg]
Spænd lige emhætten ...
Mange hilsener

Fruen


Spænd lige emhætten ...
Svar
#14
til fruen
det kommer an på hvilke telefon mm

men hvis du kan sende mail fram du kan så vedhæfter billeder til alm og, så har du billede på computterem:-)

ellers er en anden mulighed at sende billede fra mobil til computeren enten via et kabel eller bluetooth (alt efter model)

eller nogle af de helt nye (dyre) mobiler, de har et ramkort, man så kan sætte over i pc (ellers skal man have en kortlæser (100kr)

håber det gav nogle spor

skipper
378 Weatherby - The MAGNUM'S MAGNUM
http://www.weatherby.dk
Svar
#15
Man kan (ihvertfald hos TDC og Telmore) sende billedet til et fotoalbum via MMS: http://www.tdcmobil.dk/portal/mobilfly/b...ID=41803#1
Så får du det på nettet, og kan gemme det hvor du vil.
Uffe

Hellere stor oplevelse end stor opsats.- Men gerne begge!

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
Svar
#16
Hurra for den moderne teknologi ...

Nu har jeg fiflet med fruens telefon, en bluetooth jeg havde foræret hende sammen med telefonen og se så her:
[Image: skydestok.jpg]

Et lidt bedre billede af stokken og en glad mand, (har bestilt kameraet) men en Nokia tager faktisk nogle ret gode billeder. Ja, altså afhængig af hvad man fotograferer ...

Må 2006 blive endnu et forrygende godt "skudår" for os alle ...

K&B Clax [Wink]
Tidligere nordisk mester i træskodans
The first one ever ...
[Image: hunt-an2.gif]

Er mere til Guns end roses ... Cum insantientibus fuere necesse est
K&B Claxel Wink




Svar
#17
Er det bare mig eller forstår jeg ikke helt hvordan du har lavet den... Det er nok mest klemme dele der er problemet?
Svar
#18
Klemmen ligner en svejsetang, hvorpå der er monteret to rørhalvdele som passer uden om rundstokkene. Rørhalvdelen må være monteret med bolte, så de kan dreje i takt med at man forskyder klemmen...er det korrekt opfattet ??

Lani

Its better to have a need not, than to need a have not!!!
Mvh.LANI



Svar
#19
Citat:quote:

Originally posted by Lani

Klemmen ligner en svejsetang, hvorpå der er monteret to rørhalvdele som passer uden om rundstokkene. Rørhalvdelen må være monteret med bolte, så de kan dreje i takt med at man forskyder klemmen...er det korrekt opfattet ??


1-0 til Lani

K&B Clax [Wink]

PS. Så ligger jeg inde med færdige raminskydestokke med magnet, dog uden klemme.
K&B Claxel Wink




Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)