krydresnaps

[LasseScout]

Jeg eksperimenterede rigtig meget med et hav af forskellige urter, knopper, blomster, bær og rødder for snart mange år siden. Jeg fandt nogle som var decideret udrikkelige, f.eks. skovmærke, granskud og egeknopper. Mange som var ret uinteressante, de smagte bare bittert og lidt af hø, og så nogle helt få som jeg bliver ved med at vende tilbage til. De få vindere kommer her:

Porse: Alle tiders bedste kryddersnaps. Jeg har en gang lavet en flaske porsesnaps ved at lægge en kvist med helt friske lysegrønne blade i Brønnums snaps i kun 24 timer. Den blev sart lysegrøn og kunne drikkes med det samme. På grund af den korte trækketid var kun de fineste og sødeste smagsstoffer trukket ud, den smagte virkelig vidunderligt. Jeg laver dog nu en anden version hvor jeg lader den trække en uge-14 dage. Det giver en mørkere, mere brunlig snaps med flere bitterstoffer, og da jeg snart fylder 50, har jeg lært at sætte pris på en vis bitterhed i både snaps og face-book opdateringer.

Slåen: De skal selvfølgelig have frost, og jeg tager en hammer og knuser ca. 1/3 af bærrene. Det synes jeg hjælper til at trække mandelolierne ud af kernerne, og det giver en meget fin smag. Lad bærrene blive i plasticposen når du slår. Posen går i stykker af det, men det sprøjter mindre på omgivelserne.

Malurt: Det er en joker jeg aldrig har fået helt styr på. Enten bliver den så bitter så man har det som Bubber hos Chilli Klaus, eller også smager den ikke af noget. En gang imellem er jeg heldig at ramme en passende koncentration, og så smager den himmelsk. Jeg ved godt, at jeg bare kan lave den stærk og så fortynde, men jeg synes ikke det bliver så godt, som når jeg rammer rigtigt i ét hug.

M.v.h. Lasse AKA Legolas(se).

Ikke mærket, modellen eller materialet.
Men præcisionen er ambitionen!