20-09-2014, 11:53 AM
Historien.. Hvordan begrænser man sig!? [
]
Jeg er så afsindig heldig at min far er med i noget fantastisk hjortejagt. Denne jagt har kombineret med godt naboskab og frivillige fredninger i lokalområdet gør at hjorte bliver lidt ældre end man ser i andre mere hårdt jagtet områder. Således er der en fredning på 8-9-10 sprosset hjorte.
Al jagt foregår fra tårne og stiger for at minimere forstyrrelsen mest muligt. Man ankommer, går ud og sætter sig og lister af igen af samme rute igen. Dette bevirker at der hver år i plantagen kan opleves brunstbrøl i storformat.
Således også denne morgen. Vi ankom til jagtstuen for indskrivning og kunne konstatere vi var de eneste denne morgen. Vi gjorde som altid - valgte hver en plads og trak derefter lod. 6 & lucky nbr. 13 []. Jeg trak 13eren som min far ellers havde gjort de sidste par gange. Stigen står på et let udvidet skovspor der gennemskære ca. 100 ha. meget tæt sika og lærke plantage. På den nordlige side ligger en hede og nedenfor endnu mere plantage. Da jeg kravlede op i stigen 40 min før skydetid stod der 6-7 hjorte og brølede rundt om mig - 3 af dem nord for mig. Den samme voldsomme spænding indfinder sig med det samme man kommer i nærheden - det er uden tvivl det mest imponerende jagt jeg kan forestille mig! Man føler sig umådelig lille i sådan en situation.
Et kvarter før skydetid blev de nordlige brøl meget tydelige - de var på vej i plantagen som de nu plejer. Forskellen denne gang ift. de utallige andre var at den ene hjort var hvad der lød som for enden af sporet i hedekanten. Normalt går de direkte i det tætte. Præcis 10 min før skydetid stikker en hind hovedet ud på sporet og kigger ned på min stige i 2-3 min. Da hun er overbevist om den er tomt lister hendes selv, 2 hinder og 3 kalve ned af sporet. På 120m drejer de ind i de tætte sitka. Lige efter kommer den brølene hjort ned af sporet - Jeg tæller hurtigt og er slet ikke i tvivl om størrelsen. Et par brøl i min retning og jeg småryster godt nok efterhånden. Der er 7 min til skydetid - han forsvinder ind til venstre...... Der ryger lidt mange øv tanker igennem, men jeg nyder alligevel det adrenalin kick der kommer [
]
Han brøler videre meget tæt på mig i sitkaen - Kl. ca skydetid bliver der stille fra alle kanter. Det var nok den morgen og de har sikkert fundet deres dagsleje. Da hjorten var ude før tid fandt jeg ud af anlægget var alt for lavt på tårnet ift. vekslen. Jeg nupper min håndkikkert som jeg finder ud at sætte på en lægte og sprede - 202eren ligger som på en sandsæk. Bedst som jeg sidder og laver sigteøvelser ser jeg de 2 kroner i venstre side af sporet. Tælle, tælle, tælle.... Jo den er minimum 11 sprosser og STOR! Lige som jeg er færdig med min plus og minus starter han op ud over sporet. Jeg giver et brøl og han stopper kun lige inden han er ovre. Erfaringen siger mig jeg har imellem 1-3 sekunder før han forsætter så kuglen ryger afsted helt instinktivt. Med Sonic dæmperen på høre jeg kugleslaget og ser hjorten sparke bagud. SÅ kommer rystelserne, endorfiner/adrenalin og alt det gode fare rundt i kroppen på mig og det tager hen af 2 min at få en lighter til at fungere... Den gamle ringer og vi bliver enige om at lade den ligge lidt. Jeg forsøger at komme ned at stigen hvilket vel tager 4-5 min - en forankring efter mit eget lille jordskælv vil nok være på sin plads [
]
En time efter står vi begge to på skudpladsen og kan INTET se. Jeg bliver mistænksom og tænker allerede i sweisshund da jeg er sikker på kugleslaget. Efter jeg har hængt til tørre længe nok bryde den gamle tankestrømmen med et tørt "La os vent med ham til vi skal slæbe - den ligger derinde". Så skal jeg nok love for der var bjørnekrammer mellem 2 mennesker der normalt aldrig kunne komme i tanke om det. Han er gået 25-30 m med en perfekt hjertekugle. Resten af formiddagen gik med at få ham ud og til slagteren med hjælp fra 3 andre, en traktor og en boggytrailer. Dagen over middag behøver jeg vist ikke at fortælle om []
Eftertanken er klart at havde jeg ikke siddet og lejer med anlægget havde jeg med garanti heller ikke fået hjorten der bare var smuttet over.
Jeg er min far og konsortiet fantastisk ydmyg for muligheden.. Diana for hjorten og tilfældighedernes et eller andet for at jeg var klar da han kom. Det er mit livs jagt oplevelse og kan vel ellers kun stikkes af at se min søn for første gang [][]
Tusind tak for alle lykønskningerne - jeg er pavestolt af min hjort!! [^]
]Jeg er så afsindig heldig at min far er med i noget fantastisk hjortejagt. Denne jagt har kombineret med godt naboskab og frivillige fredninger i lokalområdet gør at hjorte bliver lidt ældre end man ser i andre mere hårdt jagtet områder. Således er der en fredning på 8-9-10 sprosset hjorte.
Al jagt foregår fra tårne og stiger for at minimere forstyrrelsen mest muligt. Man ankommer, går ud og sætter sig og lister af igen af samme rute igen. Dette bevirker at der hver år i plantagen kan opleves brunstbrøl i storformat.
Således også denne morgen. Vi ankom til jagtstuen for indskrivning og kunne konstatere vi var de eneste denne morgen. Vi gjorde som altid - valgte hver en plads og trak derefter lod. 6 & lucky nbr. 13 [
]. Jeg trak 13eren som min far ellers havde gjort de sidste par gange. Stigen står på et let udvidet skovspor der gennemskære ca. 100 ha. meget tæt sika og lærke plantage. På den nordlige side ligger en hede og nedenfor endnu mere plantage. Da jeg kravlede op i stigen 40 min før skydetid stod der 6-7 hjorte og brølede rundt om mig - 3 af dem nord for mig. Den samme voldsomme spænding indfinder sig med det samme man kommer i nærheden - det er uden tvivl det mest imponerende jagt jeg kan forestille mig! Man føler sig umådelig lille i sådan en situation.Et kvarter før skydetid blev de nordlige brøl meget tydelige - de var på vej i plantagen som de nu plejer. Forskellen denne gang ift. de utallige andre var at den ene hjort var hvad der lød som for enden af sporet i hedekanten. Normalt går de direkte i det tætte. Præcis 10 min før skydetid stikker en hind hovedet ud på sporet og kigger ned på min stige i 2-3 min. Da hun er overbevist om den er tomt lister hendes selv, 2 hinder og 3 kalve ned af sporet. På 120m drejer de ind i de tætte sitka. Lige efter kommer den brølene hjort ned af sporet - Jeg tæller hurtigt og er slet ikke i tvivl om størrelsen. Et par brøl i min retning og jeg småryster godt nok efterhånden. Der er 7 min til skydetid - han forsvinder ind til venstre...... Der ryger lidt mange øv tanker igennem, men jeg nyder alligevel det adrenalin kick der kommer [
]Han brøler videre meget tæt på mig i sitkaen - Kl. ca skydetid bliver der stille fra alle kanter. Det var nok den morgen og de har sikkert fundet deres dagsleje. Da hjorten var ude før tid fandt jeg ud af anlægget var alt for lavt på tårnet ift. vekslen. Jeg nupper min håndkikkert som jeg finder ud at sætte på en lægte og sprede - 202eren ligger som på en sandsæk. Bedst som jeg sidder og laver sigteøvelser ser jeg de 2 kroner i venstre side af sporet. Tælle, tælle, tælle.... Jo den er minimum 11 sprosser og STOR! Lige som jeg er færdig med min plus og minus starter han op ud over sporet. Jeg giver et brøl og han stopper kun lige inden han er ovre. Erfaringen siger mig jeg har imellem 1-3 sekunder før han forsætter så kuglen ryger afsted helt instinktivt. Med Sonic dæmperen på høre jeg kugleslaget og ser hjorten sparke bagud. SÅ kommer rystelserne, endorfiner/adrenalin og alt det gode fare rundt i kroppen på mig og det tager hen af 2 min at få en lighter til at fungere... Den gamle ringer og vi bliver enige om at lade den ligge lidt. Jeg forsøger at komme ned at stigen hvilket vel tager 4-5 min - en forankring efter mit eget lille jordskælv vil nok være på sin plads [
]En time efter står vi begge to på skudpladsen og kan INTET se. Jeg bliver mistænksom og tænker allerede i sweisshund da jeg er sikker på kugleslaget. Efter jeg har hængt til tørre længe nok bryde den gamle tankestrømmen med et tørt "La os vent med ham til vi skal slæbe - den ligger derinde". Så skal jeg nok love for der var bjørnekrammer mellem 2 mennesker der normalt aldrig kunne komme i tanke om det. Han er gået 25-30 m med en perfekt hjertekugle. Resten af formiddagen gik med at få ham ud og til slagteren med hjælp fra 3 andre, en traktor og en boggytrailer. Dagen over middag behøver jeg vist ikke at fortælle om [
]Eftertanken er klart at havde jeg ikke siddet og lejer med anlægget havde jeg med garanti heller ikke fået hjorten der bare var smuttet over.
Jeg er min far og konsortiet fantastisk ydmyg for muligheden.. Diana for hjorten og tilfældighedernes et eller andet for at jeg var klar da han kom. Det er mit livs jagt oplevelse og kan vel ellers kun stikkes af at se min søn for første gang [
][]Tusind tak for alle lykønskningerne - jeg er pavestolt af min hjort!! [^]