Ja det er en anden kultur

[Rolin]

@Sonny
Kan kun give dig ret.

Til jer der heller ikke kan sproget.

A
A= jeg
Affenrå /Åffenrå = Åbenrå
a'haust = afhusket, slettet bevidst (fra Rabsted-egnen)
aj = ae
a'jasket = udkørt
akkevas = postyr
alle = aldrig
a-livl = alligevel
amdam = stivelse (fr.Amidon)
anne = andre
anstikker = pyroman (ty.Anstecker)
arre = arrig
aun = ovn
Ausguss = køkkenvask (udslagsvask)
auten = aften

B
bachætte = bagefter
bajs/bejs = spædbarn
balle = balje
bar bælle = nøgen (bar' bælg)
baus = bukser
bej' = bede
bejs = bisse (verb.)
beske'n = besked
bestell = bestille
besørret = besørget
betragt = betragtning, komme i b., ty.Betracht
Biffel = bibel

biløjs = utålmodig
bisse = vagabond
ble = lagen
bleeg = bleg
blekke = blege (verb.)
blomme', blommert = blomster, blomstret
blæ'nd = blande, blandet 2)bladre
boe = bord
boest = børste
bof = studs
boget grøe = boghvedegrød
boll = tyr
boille (mouilleret udt.)= boller
bom = bolcher
bottel = kogekar
brambe = brombær
broe = bror
brystnål = broche
bue = bur
bu'n = bonde
buld = bold
busse, it så busse = dårligt, ikke så dårligt
butteliv = mave
bu's = stange
bynne = bønder
byndt el. byndel = bundt (ty. Bündel)
bælle, naun å æ bælle = skind, få tæv
bævl = bøvl
bøest = skinke
bøj = bud(skab)
bøss = bøsse
bålle, et bålle stej = bullen, ophovnet sted
båss = vagabond (ty. Bursch)

C
cenilje, el. sjenil = festtøj(fr. chenille= klædedragt m.skulderslag

D
dafte = storsnudet
dallebagger = klø
daue (it) = duer (ikke)
de'n = degn
den jenn dau liche ve æ sie a den annen =
den ene dag ligger ved siden af den anden =
hastværk er lastværk
do = du
dochens = og dog
doner = ?
donere op = pyntet
dose = svimmel
doseland = svimmelhed
draun' = drukne
draun' a'stej= draget afsted
drej a' = drage afsted
drømbel = dørtærskel
dyft = dybt
dæfte ' = tung, solid
dækkel, naun å æ dækkel = tæv
dærre = fordærve, ødelægge
dørrens/dørns/dørrensk = dagligstue

E
echen = egen, speciel
edepetede = feminin
efel/evel, efle/evle = æble, æbler
elle = elleve
essen = ellers

F
fa = fad
fae = far
Faeklue = fadeklud / karklud
fa.n = fået
fakkeløjte = gavtyv
falm', falmet = visne/visnet ,sygne hen/sygnet hen
faun = omfavne
fej el. fejt = meget, vidt
"do æ hejsen vejsen fejt, din knæjt! =
du er ellers vokset godt, dreng"!
fejgling = kujon
fesen = fjærtet
fichel = flirte
Fidde jen kryds = Kong Frederik IX
fikk, fikk-klue/fikk-duk = lomme, lommetørklæde
fi'e = fire
fimmel = fiks idé el. en skrue løs
(Do hae en fimmel fra æ joe te æ himmel)
fips = æggevælling
fisematente = pertentlig
fissemand = fyr med svag karakter el. fugleskræmsel
flager = havelåger
flau = sulten (da. brødflov)
flev = fløj
flækk-gryn = havregryn (sml. sdrj. havreflokker=havregryn)
forlo'j = forlagt
fosge = forplade til komfur
fo'stau =forstue
fraj = fred
fremmed (m.hårdt d) = gæster (stoe fremmed= fine gæster)
frøjsen = frosset
fyld'blyant = skrueblyant, pencil
fær, fun, fån = får, fået
færre = færdig
føj'l = bruge æ føjlstang, -stykk = svabre
førtøj = fodtøj
fåmeje = formiddag

G
gae = gade
gaf = gab, hul
galt (galt fin, søte, glant) = meget (fin,sød,rar))
gasse = gase
gast ve'e = gad vide
ge'e = går
geleis = jernbanespor
gi' haj, gist do haj ? = bryde sig om, vil du ha' ?
gimmel = gennem
ginning = hveps
girakker = primulaer
giss' , æ giss'kann' = hælde (ty. giessen) vandkanden (ty.)
gi' venaue el. gist do venaue = bryde sig om/kunne lide, vil du ha'?
gja'f = gø
gjenn = gerne
gjæff = gø
gjoe = gjort
glant = dejligt,rart
glase' = glarmester (ty. Glaser)
glastere = give lavement
go'i grøie = god grød
go'i raj = gode råd (småkager)
grajs/græjs = græs
graffel = gramse
graffel-madam = kv. tolder,der kropsvisiterer
graffel-poes = gramsepose
granne = fr. grand=stor i bet. kvik, stor
grau' = groft, meget
grejs = græs
groof = grøft
gruekejel= gruekedel
grum = opvakt, dygtig
gråsse, gråssen = gråspurv
gummelstok = sidsteklat ved spisebordet
gæfle = legesyg, om hund eller barn
gøj = sludder
gøst = ?
gøsset = gæret

H
ha' vitte, vit = æh, bæh
hai'j = havde el. haft
hallere = indhente, overhale
ha'n = hånd
handtør = håndklæde
hankat-kjafe = tykke kinder (hankattekæber)
hansbær = ribs el. solbær (ty.Johannisbeere)
hau', won haue do 'et ? = hue (vb.) hvordan har du det ?
haus = huske
hark = rive (hest) sub/sb
haueflokke = havregryn
haus = huske
heddewiche = "Hedvigere", fastelavnsboller
heise = halmstak
hejseslips = slips m. fast knude
hinnes =hendes
hjule = hjulmager, karetmager
holden, it manne holden = tilbage/resterende, ikke mange igen
hold' snut = tie stille
hopp-paj =frø, hoppe-padde
howres = en howres auten =en glant aften
henfølleren = begravelse
huge = rundrygget
hugg' sprø'k, hugg træ = hugge kvas/ træ
hungere = sulten, hungrig
hva' klokk' ? = hvornår/klokken hvor mange
hævl = høvl

I
imme, imme å oltins = altid
it ? = ikke ?
i æ måned = om måneden

J
jamsk = søvnig, gabende
jauen = netop, jævnlig
jaut = jagt
jen/jet = een, eet
jennest = eneste
jens = ens eller enige
jeche el. jægere eger
jot = jod
jub el. job jakke
jæwwer = hastigt, ivrigt

K
ka'ch kage el. franskbrød
kalgo el kalgård kålgård, urtehavekasten = kasse (ty)
kathalse' pralende, fremfarende
kauringe nærmest tvebakker
Kedde jen kryds = Kristian X
keg = kiggede
kinkhoest = kighoste
kino = biograf
kissel = kilden (ty. kitzlich)
kjafe = kinder el. kæber
kjennmælk = kærnemælk
kjælle = kælder
kjæv = bedrøvet, sørgelig
kjø = kød
kjømand = købmand
klaps (do må ha fåt en klaps væk=du er skør)
klese = klæg, leret - el. om en kat rive med kløerne
klecks (ty.), kleckspapir, kleckser blækklat. trækpapir, blæksuger
klyddere, klydde'værk = lave husflid, husflidsarbejde
klæpper' klapre, smække (med en dør)
kløte', hold' æ kløter = mund
kløte'bøss = rangle (også skringel)
knastere' = knotten
knost = trækrude
knoger = knogler
knuspel = endeskive af brød
knyppel = knippel
komfolut = konvolut
komme for = få en chance, komme ind, blive ekspederet,
"Wenn Di komme' langs, ka Di komm' for"
komme langs = komme forbi, komme afsted
kokkemand = hane
kopstykk = viskestykke
kreddebae el. kredtkår = trillebør
krejle = kræmmer (negativt vurderet)
kreplinger = æbleskiver
kroej el. kråj = nøde, En "kråjkop", en af de 7 sønderjyske kopper kaffe
kro-goer = køkkenhave (krudtgård)
krie = kridt - også kredit
krynglet el. krønglet = krøllet
kræ'msnitt' = napoleonskage
kråj = krudt
kræmer = kræmmer
kuje = ålekvabber (fynsk kuder)
ku'n = kone
kung = konge
kuul = vandhul, kugle
kvitte = kvæder (ty. Quitten)
kybel = bøtte (ty. Kübel)
kyssel = snurretop
kytt' = kaste
køffens kra'm = færdigkøbte ting
køft, køjt = købt
køks' = kokkerere
kørbis = græskar (ty. Kürbiss)
kørt under= kørt over
kø'n stau = dagligstue (stadsstue)
kåre - det kåre it så vidt = mangle i vægt el. størrelse (der mangler ikke noget)

L
lachen = lagen
la.j = lade
lamm' = halte
langs, komme langs = komme afsted
las = læs
latte, få naun å æ latte = lægter el. stige, få tæv
lau, olt æ lau = alt imens
laut = lugte
li'm = lime (jysk) kost
livpi'n = mavepine
liv, unt i æ liv = mave, have mavepine
lue = hue (no.)
luftpumpe = cykelpumpe
løffens = løbende, flydende
løchel = nøgle
lø.f = løbe
løis/løjs = læse - også løs
løjte = lygte

M
manne = mange
moe = mor
mojn = hej, farvel (morgen, kun i hilsen se senere)
moll = regnbyge
moløe = uheld (fr. malheur)
monde = mandag
mut, mutte, muttes = kys. kysse, kys
mötz = hue (ty. Mütze)
mynde = myndig
mærken = marked
møj = meget
møss = mus
mærrelau, mæjelau = middagspause
mæ æ nan = med hinanden
må'l = malet (om kaffe, korn)

N
nagen = nøgen
najs = næse
narre = nadver, aftensmad
naue, naue vat = noget, noget værd
naun å æ dækkel = nogen på skrinet
naueti' = nogen tids
ne.e = ned
nell = vred
nelkner = nelleiker (ty.)
niere = gnide
nikke en buld = heade en bold
nærstue = dagligstue
nørre = nødder
nå = nu

O
oll' = alle
oller = æ gol ska olleres=gulvet skal lakeres
olti'ns = altid
olt æ lau = alt imens
omslag = abort - el. omslag i vejret, forandring
opp i det gammel la.n
opp i gammel Danmark
opp i Kongeriget
op-polleret ærme' = opsmøgede ærmer
overkadauers = overkrop udt. også æue'
overgår, i = i forgårs
orrendes, den = den ottende

P
pakbærer = bagagebærer
peffe= peber
pelle' = knaldperler
pelle-bøss = knaldhættebøsse
pernippen = pillen
piif = pibe
piffe = piber, fløjter (om tog)
pikk' o = banke på
pikkel a' = stikke af
pind' = pinedød
pinste = pinse
pissel = dagligstue
pjokke' = initiativforladt
plats' = punktere
plau' = pløje
plomme = blommer
plejte', go plejte = gå fallit
pliss' a' = skifte til dagligt tøj
pluddebaus, pumpbaus = plusfours
polt= bind, gazebind, smågris
pollere op = i leg : jen-to-tre Ulla !
poppe = dukke (ty. Puppe)
poppestau = dukkestue
porning = levende hegn
pre'ch = pege
prie = prutte om prisen
pumpbaus, pludderbaus = plusfours
puba = afføring
pusten, komme til p. = blive forpustet
pusse' = tøfler (af pampusser)
pusselworm = lådden larve
pustle' = vabler, blærer
pummel el. pommel = lort, især hestepærer
put = skjul (leg)
pykke = pylret

R
raj = råd
raubrø' = rugbrød
rechelpot = en, der vil bestemme
reef = reb
ringriern = ringridning
ro'f å jen el. roef jen = kalde på en
rolle el. rålle = rolig
rollou = ty. Rollo fr. Rolleaux = rullegardin
runte, i = i rundkreds
runten om = rundt omkring
russ' = rutche
ry'ch å rejs = ryge og rejse
ryd'le = ryddet op, ryddeligt
rø = rød

S
sajle, sajlmache = sadler, sadelmager
sammel' = samle sammen
sat = mæt (ty. satt)
saus = saks
se'f = sæbe
sej' = sige
seje' = græstørv, ma'n-seje= mønningstørv
sejs = seks
sessel = lænestol, ty
sidst dau = forleden dag
sild', for sild' = sent, for sent
sinn = siden
sinne = sindigt, langsomt, varsomt
simp = sennep
sjau = sjov
sjell = selv
sjell hjemm = alene hjemme
sjuft = fæhoved (ty. Schuftkurk, slyngel)
skaff = skab
skare (sammen) = øge et stykke tøj el. træ
skassé = chaussée, landevej
skech = skæg
ske.e = skede
skiesprae = spradebasse
skiff = skib
skikk' = sende
skidtku.l =losseplads
skoel, skåel = skoldet
skokk' = sætte neg i skokke
sko'l-arbi = lektier
skraldegrin = skrupgrine
skringel = rangle
skræwn = skrevet
skåhat = paddehat
slauster = slubbert
slimm = slem
slubber = dynebetræk
sløkk', sløjt = slukke, slukket
smae, smaeret = smadder, smadret, mudder, mudret
smatte' = smattet, smadret, mudder
smuskre'g = ?
smø'blomme = smørblomster
snafel = snabel
snakk' jen = tale med en
snapha'n = én, der mener, han er noget
(som kommer for egen vindings skyld)
snerke, snærke = snedker
snibel el.snipel = stadstøj
snissere = beruset
snutte' = næsvis
snært o = tæt på
snært = skarpt, brat
snøkk op = snøfte op
snørkel = ty. Schnörkel = snirkel
snørklet = indviklet
snøvs = bette pjok el. tråd-ende
soej = sagt
solt = salt
spleen = pindebrænde, splinter
sprøkk = hugge kvas
springreef = sjippetov
spåse = mærkeligt
stau' = stue
staj, stajsgaffel, stajse = stad,købstad, bybo,bysprog
(især om Ha'sle/Haderslev)
stej= sted
sti.ch = stige
stile = stilig
stoe = stor
stoll = stald
snae = snart
stanton = stå stille ! Udråb i leg af samme navn
stand' = bringe i orden, f.eks. rede seng
stambilde' = glnsbilleder
sta's = stads
stin = tyk, også fist
stjaf = skældsord=idiot
stoe-snuert = storsnudet
strass' = straks
streef = skynde sig (stræbe)
strik = sejlgarn
stu'n, syv stu'n fø' dau = time(ty.Stunde) -
7 timer før dag/ før fanden får sko på
stænt' = stænkede
støb' = gå baglæns
støjn el. stånn = stået
svae = svært
sve.e = svede
sveden, komme til sveden = blive svedt
svejn = sveden, brændt på
sville = tosset
sychbil = ambulance
syllere = tisse (på potte) el. jamre sig
synde = søndag
syssel = husgerning, især rengøring
sysselku'n = snurretop - helst formet som en kone
særl = seddel
søffel = ?
søte = artig, sød, køn
sjelatine = gelatine
sælleret te = oversprøjtet
sælle stej = sår, rift
søkk i 'et = forsvinde hurtigt (om væske)
sål = solgt

T
tanken = komm i tanken om = huskede
tarre = boghvede
tale o jen = kalde på en, tale med en
tanken om, komme i = komme i tanker om
taun el. tejn = taget
taule = tovlig
tefrej = tilfreds
tik = tagfat (leg)
tille = tidlig
tirne = tidende ( Jyske Tirne)
toch = tog
toffel = "torsk"
to'rt = tærte, lagkage m. flødeskum
traffelt = travlt
trat =
treesk = træsko
tre'mhus = fængsel (tremmehus)
tro'g = træg
tue = tur
tumbe' = tosset, tumpet
turde = behøve (do tø' it komm' = du behøver ikke at komme)
tusken el. tosken = tærsket
tusselkok = lurvet, uredt person
tusle' = uredt
tut = kræmmerhus (en tut bom = en pose bolcher)
Tynne = Tønder
tynn' = tønde (mand i æ tynn' =Ih du store !)
tyr en buld = kaste en bold
tæjn = taget
tæsk = tærsk, klø
tøs; tør = synes, syntes (tykte, tyktes)

U
ue = ur
u-jens el. u-jenn = uenig(e)
ulle = olie
ullere æ gol = lakere gulvet
unnen = middagsmad
uren = uden
uryd' el. urydt = rod/roderi
usaddes = uenige

V
vachen, vagen = vågen
vajs el. vejs = vokse
vante, vant = mangle
vausen = voksen
ve.e = vide / hvede
ve.ekach = franskbrød
vejsen, vejsnet = vissen, visnet
verfe, verf' = kaste
vessel = veksle
vi.e = hvid
vigte' = vigtig
villere, villest = bedre, bedste el. spændende
vinne = vindue
vinne el. venér = hvornår
vinnelæe = vaskeskind, vinduesskind
viskegummi = viskelæder
vonsda, vonsde = onsdag
vorm = orm (ty. Wurm)
vos = os
vost = ost
vrejn = vred, sur
vrejn unger" = klejner
vrie a' = dreje af (i trafikken)
vuen = vogn
vummel = vammel
vunnere sig = undre sig (ty. wundern)
vækk' hen = konservere (ty. Weck=henkogning)
væ'l el. vå-l = valgt
værm = varmt ty., wärm
vørfle = terninger (ty. Würfeln)
vø'ch = væge

Z
zweck = ty. formål, nytte

Æ
æ = jeg, - syd for Hoptrup å, Ribe å
ægæn = igen
ægimmel = igennem
æmæns = imens
ærch = ærgrelse
ærrem el. ærm' = ærme
ætte = efter
ættemaje = eftermiddag

Ø
ø'e = øre
øie = ødelægge
øekløe = ørentvist
ø'f = råbe højt, ødelægge
øjs = økse
ø'mskinne' = ømskindet
øv'skjul = overfrakke
ø'st = bagdel

Å
å = på
å = at
Åffenrå el. Affenrå = Åbenrå
ålkuje = ålekvabber
åll el. oll = alle
ålti'ns eller olti'ns = altid



"Non timeo mori, nec vivere Vereor"